Australske erfaringer skaber usikkerhed om danske planer om CO2-fangst
Fangst og lagring af CO2 – CCS – er et afgørende ben i regeringens og flere store danske virksomheders klimaindsats. Men internationale storskalaprojekter bekræfter den store usikkerhed, som er forbundet med teknologien. Aktører i branchen sår tvivl om den nuværende tidsplan for udrulning af CCS i Danmark.
Anna Fenger Schefte
Regeringen satser i dag benhårdt på, at CO2-fangst og lagring – det man kalder CCS – inden for få år kan levere betydelige reduktioner i Danmarks klimaregnskab. Det samme gør flere store virksomheder, heriblandt Aalborg Portland og Ørsted.
Men en ny analyse af verdens hidtil største CCS-projekt – kaldet Gorgon – som har nogle af verdens største olie- og energiselskaber som Shell, ExxonMobil og Chevron med om bord som partnere, vidner om, at CCS stadig er forbundet med store usikkerheder.
Gorgon-CCS-anlægget ligger i Australien. Anlægget er finansieret af nogle af verdens største energivirksomheder som Chevron, ExxonMobil og Shell i partnerskab med den australske regering. Anlægget er koblet til produktion af naturgas, hvorfra CO2’en fanges og lagres. Projektet blev igangsat i 2009 og skulle have stået færdigt i 2016, men blev grundet en række tekniske problemer forsinket til 2019. Ved fuld kapacitet kan anlægget lagre op til fire millioner ton CO2 ned i undergrunden, hvilket ville betyde en 40 procents reduktion i udledningen af hele Gorgons gasproduktion. Fra 2016 og frem til juli 2021 havde anlægget samlet set fanget 4,9 millioner ton CO2. Målsætningen lød oprindeligt på 10,1 millioner ton for den periode og 100 millioner ton gennem anlæggets levetid.
Analysen, som Institute for Energy Economics and Financial Analysis (IEEFA) står bag, konkluderer således, at Gorgon-projektet, som har kostet på den gode side af tre milliarder dollars, efter de første fem år underperformer med 50 procent i forhold til de forventede ambitioner og målsætninger.
