LÆS OGSÅ: Stor socialreform på vej mod forlis

Lad os tage Aarhus som eksempel.

Her i landets næststørste kommune kæmper politikerne i disse dage med at få enderne i næste års budget til at hænge sammen. Og specielt de økonomiske udfordringer på området for voksne med handicap volder store kvaler.

Kommunen forventer allerede i år at få et underskud på 35 millioner kr. på området, et underskud, som bare vil fortsætte med at stige. I 2020 vil hullet i kassen være vokset til 76 millioner kr. Og så er der endda kalkuleret med, at der gennemføres effektiviseringer på 1 pct. årligt. Sker det ikke, vil den ekstra regning på voksenhandicapområdet betyde et underskud i 2020 på 104 millioner kr.

Det fremgår af en analyse, som kommunen har foretaget forud for budgetforhandlingerne. Der er flere årsager til det store underskud på området.

En dramatisk stigning i antallet af folk med autisme, ADHD og andre udviklingsforstyrrelser de senere år er formentlig den væsentligste årsag til de stigende udgifter. Bare alene antallet af visiterede til tilbuddet ADHD-bostøtte er steget med 130 helårspersoner siden 2011 – svarende til en vækst på 66 pct.

Men også byrådets beslutning om at afvikle ventelisten til botilbud og et stigende pres for at leve op til lovgivningen og afgørelser fra Ankestyrelsen har været med til at drive udgifterne i vejret. Og derfor er politikerne nu gået i gang med at nytænke indsatsen for voksne handicappede for at få økonomien til at hænge sammen på sigt.

Spin om økonomi

Aarhus er langtfra den eneste kommune, som kæmper med økonomien på området for voksne handicappede. KL mener, at udgifterne er ved at slå bunden ud af deres pengekasser, og henviser til, at udgifterne til bl.a. botilbud og socialpædagogisk støtte er vokset med 1,3 milliarder kroner fra 2013 til 2015.

Derfor står ønsket om at gøre området mere ”styrbart” højt på KL’s ønskeseddel til regeringen om den nye reform af serviceloven.

Men den forklaring køber man ikke hos de store interesseorganisationer. De henviser til tal fra Social- og Indenrigsministeriet, der viser, at udgifterne til det specialiserede socialområde for voksne har ligget rimelig stabilt på 29-30 milliarder kr. siden 2007. Faktisk er de faldet med 1,7 milliarder kr. siden 2009. Og da der samtidig er kommet flere handicappede i denne periode, bruges der reelt færre penge på den enkelte handicappede.

Alene udgifter til hjælpemidler m.v. er faldet med 28 pct. siden 2007 – svarende til knap 800 millioner. Og som formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, udtrykker det:

”Kommunerne har taget tre områder ud af helheden og sagt, at de er steget. Men de har ikke talt om de områder, som er faldet. Vi tager udgangspunkt i de tal, som ministeriet selv har lagt frem. Og der kan man se, at f.eks. hjælpemiddelområdet er faldet,” siger Thorkild Olesen.

Begge parter kan i realiteten have ret. For økonomien på voksenhandicapområdet og ældreområdet er i mange kommuner tæt forbundne og svære at skille. Derfor er det uhyre komplekst at skille de konkrete udgifter for voksne handicappede ad.

Et særligt udvalg arbejder på at få et mere præcist billede af udgifterne på det specialiserede område, så det er lettere at se, hvad henholdsvis voksne handicappede og ældre koster.

LÆS OGSÅ: Stor socialreform på vej mod forlis