Hvor meget erfaring skal en bankdirektør have for at klemme sig igennem Finanstilsynets nåleøje? Det spørgsmål stiller en række eksperter sig, efter at netop manglende erfaring i oktober endte med at koste Danske Banks topchefkandidat, Jacob Aarup-Andersen, jobbet.

Han blev som bekendt vejet og fundet for let af Finanstilsynet, da man her ikke mente, at Aarup-Andersens 6 måneder som chef for formueforvaltningsafdelingen og 2 år som økonomidirektør var nok erfaring til at kunne lede Danmarks største bank.

Men det er stadig temmelig uklart, hvor meget erfaring tilsynet mener, at bankernes topledelse bør have. Finanstilsynet har sparsomt udtalt, at man lader sig inspirere af Den Europæiske Centralbanks (ECB) retningslinjer på området, og her er kravet, at man skal have 10 års nylig, praktisk erfaring i finanssektoren, hvoraf hovedparten skal have været i en ledelsesfunktion på seniorniveau. Hvis det er den nye målestok, så er Jacob Aarup-Andersen ikke den eneste figur i den danske finanssektor, der ville falde på den nye skærpede praksis.

Flere direktører i landets systemisk vigtige finansinstitutter (SIFI’er) ville være dumpet, hvis tilsynet havde brugt den nye rettesnor, dengang topcheferne indtog deres respektive topposter. Det gælder blandt andre Karen Frøsig, administrerende direktør i Sydbank, og Anders Christian Dam, ordførende direktør i Jyske Bank, viser en gennemgang af de 10 største danske bankers topchefers cv’er, som InsideBusiness, Mandag Morgens partner på erhvervsområdet, har foretaget.

I de 6 systemisk vigtige finansinstitutter i Danmark (SIFI’erne) levede kun halvdelen af topcheferne formelt op til ECB’s krav på området, da de blev udnævnt. 2 ville efter alt at dømme dumpe, mens DLR Kredits topchef, Jens Kr. A. Møller, ligger lige på grænsen med 11 års ledelseserfaring i finanssektoren, heraf de 7 i direktionen.

Jyske Bank: Pas på rigid tolkning

Det er stadig noget uklart, hvad Finanstilsynet egentlig har lagt til grund i vurderingen af Jacob Aarup-Andersens egnethed, og om sagen danner præcedens for fremtidige vurderinger. Men i Jyske Bank, der er landets næststørste bank, er det et relevant spørgsmål og noget, der drøftes i bestyrelsen, når successionen i banken behandles.

Det oplyser bestyrelsesformand i Jyske Bank, Sven Buhrkall, der har stor forståelse for reguleringen, og for at man i SIFI-institutterne skal gå med livrem og seler, som han formulerer det. Men han opfordrer Finanstilsynet til ikke at tolke de europæiske regler så firkantet, at man utilsigtet kommer til at udelukke de stærke profiler.

”Jeg har det fint med, at der skal være nogle krav, når du skal placere en person i toppen af et SIFI-institut. Men man kan altid diskutere, om det skal være firkantede regler, som er baseret på for eksempel åremål. For mig betyder det meget, at tilgangen er kvalitativ. For hvis du har den helt rigtige person med den rigtige faglige baggrund og det rigtige moralske kompas, men vedkommende kun har 6 års erfaring, hvor der kræves 10, hvad taler så for, at man skulle tage den næstbedste, som har måske 11 års erfaring, men som ikke er helt så god,” spørger Sven Buhrkall retorisk og opfordrer til, at man får etableret en praksis på området, hvor der om ikke andet er nogle dispensationsmuligheder for finansinstitutterne, så man kan nøjes med mindre erfaring, hvis andre kvaliteter taler for det.

I Jyske Bank er de potentielle konsekvenser af en meget rigid fortolkning af ECB-reglerne således også til at tage og føle på, idet selskabets administrerende direktør, Anders Dam, næppe selv ville være gået igennem nåleøjet, hvis Finanstilsynet i 1997 havde brugt samme vurderingsgrundlag som ved vurderingen af Jacob Aarup-Andersen forrige måned.

Anders Dam blev hentet ind til en direktørstilling i Jyske Bank fra en stilling som administrerende direktør i selskabet Stibo Datagrafik. Her var han fra 1992 til 1995. Da han blev administrerende direktør Jyske Bank, havde han således kun beskæftiget sig med ledelse i finanssektoren i 7 af de seneste 12 år, og i den periode havde han kun haft en stilling i direktionen i 2 år. ECB’s formelle retningslinjer foreskriver, at administrerende direktører i SIFI-institutter skal have tilbragt 10 af de seneste 12 år i finanssektoren, heraf ”en betydelig” andel i seniorledelsen, der defineres som et ledelseslag under direktionen.

”Jeg ville være ked af, hvis vi ikke havde fået Anders Dam ind på det tidspunkt. Det er sådan set et godt eksempel på, at vi, hvis reglerne dengang havde været gældende, havde mistet muligheden for at få ham ind, bare fordi han manglede et par år,” siger Sven Buhrkall og understreger, at reglerne dels var anderledes dengang, dels at Jyske Bank også var meget mindre, end den er i dag.

Karen Frøsig, der heller ikke objektivt set levede op til ECB’s nye erfaringskrav, da hun blev udnævnt i 2010, blev ansat efter en karriere i den juridiske del af Sydbank. Her var hun chefjurist, indtil hun i 2008 kom ind i direktionen. Da hun overtog rollen som administrerende direktør, havde hun altså blot 2 års direktionserfaring fra finanssektoren.

Eksperter: Vi har brug for klarhed

Selv om Finanstilsynet hverken har be- eller afkræftet, at det er ECB’s erfaringskrav, der ligger til grund for afvisningen af Jacob Aarup-Andersen, vurderer flere eksperter, at Finanstilsynet har ladet sig kraftigt inspirere af ECB’s krav til erfaring, selv om de formelt kun gælder for medlemmer af den europæiske bankunion. Danmark er ikke med i unionen.

Men der er mange uklarheder om tilsynets inspirationskilde, og det er uvist, om tilsynet på samme måde vil bruge retningslinjerne som inspiration til de mindre SIFI-banker, ligesom man heller ikke ved, hvilke andre dele af de mere end 100 siders ECB-retningslinjer tilsynet vil benytte, eller hvordan de vil påvirke tilsynets vurdering af ledelsen i de mindre banker, som ikke er systemisk vigtige.

ECB’s retningslinjer gælder for de systemisk vigtige europæiske finansinstitutter, og derfor vil man sandsynligvis ikke bruge dem i vurderingen af ledelsen i de mindre banker. Men da Finanstilsynet blot skæver til reglerne, som altså ikke gælder for Danmark, er det uvist.

Tilsynet vil hverken be- eller afkræfte, om man også vil bruge ECB-reglerne som inspiration i vurderingen af de mindre banker.

Hvis reglerne finder anvendelse på mindre banker, er det tvivlsomt, om eksempelvis Lasse Nyby fra Spar Nord, Gert R. Jonassen fra Arbejdernes Landsbank og Klaus Skjødt fra Sparekassen Kronjylland i sin tid ville være blevet godkendt af Finanstilsynet.

”Der er en række uklarhedspunkter, efter at man har strammet praksis. Det ville være rart, hvis man på et tidspunkt meldte ud, hvad den nye praksis er i mere generelle vendinger. Men det forhindrer ikke, at de har lov til at træffe de konkrete skønsmæssige afgørelser, som de gør,” udtaler juraprofessor ved Københavns Universitet Linda Nielsen.

”Specielt i det omfang man har valgt at læne sig op ad andre regler, herunder ECB’s guidelines, må man forvente, at Finanstilsynet også på et tidspunkt melder tydeligere ud, hvordan reglerne skal fortolkes og anvendes i praksis,” siger hun.

Samme opfordring lyder fra juraprofessor Jesper Lau Hansen fra Københavns Universitet, der dog finder det usandsynligt, at Finanstilsynet nogensinde vil kunne redegøre i detaljer for de kriterier, man vil lægge til grund.

”Når man nu tvinger Finanstilsynet ind i det her, og det gør man af gode grunde, så tvinger man dem også til at bruge mere skønsbetonede kriterier, og det ville være rart at vide, hvad de kriterier er. Men man skal også huske, at tilsynet vil være med til at træffe nogle beslutninger, som man nok aldrig vil kunne få beskrevet helt præcist, fordi et skønsmoment altid vil være en del af vurderingen,” siger Jesper Lau Hansen.

Finanstilsynet: Anvendes typisk kun for SIFI’erne

Det har ikke været muligt at få et interview med Finanstilsynets direktør, Jesper Berg. Tilsynet oplyser i et skriftligt svar:

”I forhold til stramning af praksis er Finanstilsynet begyndt at anvende ad hoc-interviews ved fit & proper-vurderinger efter en risikobaseret tilgang. Finanstilsynet har i tråd med de nye EBA-retningslinjer endvidere over de seneste år gradvist udviklet sin praksis hen imod en mere detaljeret egnethedsvurdering af tiltrædende ledelsesmedlemmer for finansielle virksomheder, end det tidligere var tilfældet. Finanstilsynet gør også i dag i højere grad brug af sparring og praksisudveksling med tilsynsmyndigheder i andre lande i forhold til anvendelsen af egnetheds- og hæderlighedsreglerne.”

Tilsynet svarer ikke på, hvordan og i hvilket omfang man lader sig inspirere af ECB’s retningslinjer på området, og tilsynet hverken be- eller afkræfter, at ECB-retningslinjerne, som i europæisk sammenhæng kun er tiltænkt de store SIFI-institutter, også kan lægges til grund for vurderinger af de mindre banker i Danmark. I det skriftlige svar skriver tilsynet dog, at man ”typisk” kun vil bruge ECB-retningslinjerne i vurderingen af SIFI-institutterne.

”Finanstilsynet betragter ECB-retningslinjerne som et udtryk for europæiske strømninger på fit & proper-området for de største kreditinstitutter i bankunionen. Finanstilsynet kan søge inspiration i ECB’s retningslinjer, hvor det passer i en dansk kontekst. Det vil typisk sige for SIFI-institutterne og ikke de mindre og mellemstore institutter,” skriver Finanstilsynet.