Danske Bank lukkede i sidste uge kasserne i 131 filialer, og historien skyllede igennem danske medier med hovedfokus på de mange handicappede kunder, der nu kunne imødese en dårligere betjening. Men det er blot det seneste eksempel på bankernes dybe krise. Fem år efter at finanskrisens lavine begyndte at rulle, er banksektoren stadig en alvorligt syg patient. Og de mange spareøvelser er kun ét af symptomerne.

Trods adgang til historisk billig kapital, der efter hensigten skulle komme bankkunderne til gode, fortsætter bankerne med at skrue op for udlånsrenten, til stor frustration for kunderne. De små og mellemstore virksomheder, der sukker efter kapital, går stadig forgæves i banken. Og trods nationalstaternes talrige håndsrækninger i form af bankpakker, har bankerne stadig svært ved at få regnskaberne til at gå i nul. Så svært, at centralbankcheferne forleden leverede en ny gave til bankerne og udskød sin deadline for, hvornår bankerne skal leve op til de såkaldte tier 1-kapitalkrav i Basel III-reglerne, fra 2015 til 2019.

Oven i lavvæksten presses bankerne af en øget politisk regulering, der ganske vist stiller krav til kapitalapparatet, men på den anden side ses som en helt nødvendig foranstaltning for at afværge kommende kriser. EU’s bankunion er et udslag af denne tendens, men også Basel III-reglerne, debatterne om en finansiel transaktionsskat og EU’s nye og strammere bankdirektiver hører til i samme boldgade.

Ifølge Boston Consulting Group får mange banker et hyr med at møde de nye regulatoriske udfordringer. Godt halvdelen af bankerne har ikke nok kapital på bøgerne til at opfylde de såkaldte tier 1-krav i Basel III-reglerne. For at opfylde kravene, skal bankerne gennemsnitligt øge kapitalbeholdningen med 17 pct., svarende til 474 milliarder euro globalt set. Se figur 3.

Tilbage står et paradoks: Med den ene hånd åbnes der for billigere og billigere kapital, så bankerne igen kan bidrage positivt til samfundet. Med den anden strammer man op på kravene til bankdrift i håbet om at forhindre nye kriser. Indtil videre er der kun en taber – kunderne.

Bankerne tændte ilden

Indtil videre er det vanskeligt at se, hvordan de etablerede banker skal formå at genere positiv omtale på de sociale medier. Siden engang i 1980’erne har ganske almindelige indlånskunder mere eller mindre været skrevet ud af bankernes ligninger, og det er med til at forklare, hvorfor de eksisterende bankers arbejde med at genvinde tilliden er så vanskeligt.

Grundlæggende handler det nemlig ikke kun om et indtjeningspres, men om at bankerne har mistet kontakten til deres rødder – hvorfor de overhovedet er sat i verden.

Oprindelig var bankvirksomhed en effektiv og logisk måde at opfylde et samfundsmæssigt behov: Personer med en formue kunne få deres penge forrentet, og entreprenante folk kunne låne sig til forholdsvis billig kapital. Aktionærerne tjente penge på, at balancen fungerede. Bankerne var et samfundsgode og en garant for udvikling.

Men i løbet af de seneste 20-30 år er der rykket ved balancen. Bankerne finansierede deres forretning med stadig mere spekulative og svært gennemskuelige produkter. Men grådigheden gav bagslag, og det grundlæggende usunde system brød sammen, og bankerne endte med at stå i gæld til op over halsen. Regningen havnede i sidste ende hos det omgivende samfund og de almindelige kunder. Som reaktionerne på Danske Banks New Normal-kampagne har vist, er deres loyalitet og tillid på et nulpunkt.

Nyt etisk kodeks

Bill Michaels, leder af revisionsselskabet KPMG’s finansielle afdeling i Storbritannien, mener, at der er behov for fornyet kontrakt mellem bankerne og samfundet. Han efterlyser et sæt af etiske retningslinjer, der fastslår, at bankerne skal handle med kundernes interesse for øje, at omdømme kommer før profit, og at de skal leve efter et forsigtighedsprincip.

I Holland har bankerne gennemgået en reorientering i deres forretningspraksis, der er nedfældet i “The Banks Code of 2009”. I Storbritannien ruller debatten ikke mindst i slipstrømmen på debatten om nøglerenten LIBOR, som flere banker havde manipuleret med. På de britiske øer har Parlamentet udpeget en kommission, der skal komme med bud på professionelle standarder i banksektoren.

Også græsrødderne arbejder for en sundere bankdrift. Det tydeligste eksempel er Occupy-bevægelsen, som i november også viste tænder i Danmark i forbindelse med Danske Banks kampagne.

I Danmark har opgøret med finanskrise-fortiden dog indtil videre været meget spagfærdigt. Men også her vil den få en betydning. Alene debatten i kølvandet på DR-dokumentarprogrammet “Sikken en fest” viste, at der i hvert fald er nogle skeletter i skabene.

Der er meget at genopbygge. Fra 2006 til 2010 voksede procentandelen af amerikanere med “stort set ingen tillid” til banker og finansielle institutioner fra 13 til 42 pct., viser en undersøgelse fra Stanford University.

Alle, lige fra den britiske premiereminister David Cameron til grundlæggeren af World Economic Forum, Klaus Schwab, taler for skabelsen af en mere bæredygtig bankmodel – en tilbagevenden til de gamle dyder, hvor bankerne finansierer realøkonomiske strukturer som produktion, produkter og et nyt kapitalapparat frem for at spekulere.

It-giganternes omkalfatring

Midt i krisen banker en ny trussel på døren. Nye alternativer til bankerne blomstrer så småt op, anført af store tech-virksomheder på USA’s vestkyst. Her har it-giganterne tidligere demonstreret, at de i en digital tidsalder kan udfordre traditionelle industrier og omskrive de grundlæggende spilleregler helt: Apple revolutionerede hele musikindustrien. Amazon satte sig på bogmarkedet. Og Google har som en af sine mange aktiviteter bl.a. godt fat i mobilmarkedet.

Nu møder også de traditionelle bankforretninger pres fra it-giganterne. Så sent som for et par måneder siden kastede to af de største sig ud i en simpel form for udlånsvirksomhed.

I Storbritannien og USA giver Google erhvervsdrivende mulighed for at låne penge, som de kan spendere på Googles Adwords – altså annoncerne i Googles søgninger.

Konkurrenten Amazon er i færd med noget lignende og tilbyder nu lån til sine forhandlere. Det sker ifølge Amazon selv for at booste en ny onlinemarkedsplads.

Men det er blot nogle få eksempler på, hvordan nye digitale muligheder gør det muligt at angribe bankernes territorium.

Den amerikanske dagligvarekæde Walmart har allerede etableret sig på udlånsmarkedet i USA. Via selskabet Superior Financial tilbyder discountkæden lån til virksomheder. I Canada har Walmart fået en banklicens og udvidet servicen til også at gælde private.

I Kenya er den hastigt voksende mobile betalingstjeneste M-Pesa begyndt at tilbyde renter på opsparinger og mikrolån. M-Pesa har fået 17 millioner kunder på blot seks år, hvilket svarer til næsten 50 pct. af den kenyanske befolkning.

Peer-to-peer-lån

I lyset af den aktuelle kreditklemme, hvor stadig flere kunder går forgæves for at få kapital i bankerne, lancerer firmaer også helt nye lånetyper uden om bankerne. Et eksempel er peer-to-peer-lån.

Siden finanskrisen har virksomhederne klaget over kreditklemmen, selv om bankerne har drømt om flere indtægtsgivende udlånsaktiviteter. Men de to parter behøver måske ikke længere bekrige hinanden. Flere steder overlades udlånsaktiviterne til andre. I Storbritannien har Zopa gjort sig til en handelsplads for ind- og udlån mellem private og har indtil nu udlånt op mod 250 millioner pund. Man kunne frygte, at Zopa dermed endte med de dårlige låntagere, men andelen af manglende tilbagebetalinger ligger på kun 0,8 pct., hvilket er langt bedre end i resten af sektoren.

Udviklingen i de såkaldte peer-to-peer-lån sker med fuld billigelse fra officiel kant. Den britiske regering har erklæret, at den vil kanalisere 100 millioner pund til de mindre virksomheder ved at åbne for alternative lånemuligheder såsom peer-to-peer-långivning i håbet om at bypasse de traditionelle banker.

I bogen “Reinventing Financial Services” studerer strategikonsulenterne Roger Peverelli og Reggi de Feniks, hvad bankkunderne reelt efterspørger. Og deres konklusioner giver de etablerede banker god grund til at kalde ekstra folk på arbejde.

Deres undersøgelser viser bl.a., at 33 pct. af kunderne et villige til at skifte til en anden bank, hvis den er “lettere”. Men undersøgelserne viser også, at det faktisk kan være en gevinst for bankerne at slanke produktporteføljen. Kunder er nemlig også parate til at betale mere for simple produkter.

Spørgsmålet er, om de etablerede banker er i stand til at omstille sig i det nødvendige tempo.

Sikken en bank

Simple produkter med høj transparens er en oplagt mulighed for nye bankaktører.

I Italien etablerede investeringsbanken Mediobanca i maj 2008 “CheBanca!” – italiensk for “sikken en bank”. CheBanca! har som modreaktion til de etablerede banker lanceret enkle og billige produkter. Strategien er derudover at behandle kunderne godt. De får, hvad de behøver, samtidig med at de bliver behandlet effektivt og med høj professionalisme. I bankens første år havde den 5,3 milliarder euro på bøgerne og havde åbnet omkring 170.000 konti.

Over hele verden stræber kunderne tilsyneladende efter transparens. Ifølge Edelman Trust Barometer er “transparens og ærlige handlinger” den vigtigste faktor for virksomheders omdømme. Kunderne vil i stigende grad vide, hvem de handler hos, og kende til baggrunden for de specifikke services og produkter.

Også nogle af de eksisterende betalingsløsninger på nettet får medvind af denne grund:

Den amerikanske betalingstjeneste Paypal har introduceret applikationen Bump Pay, som gør det muligt for folk at udveksle penge ved fysisk at støde mobiltelefonerne sammen og dermed bruge mobiltelefonen som en elektronisk pengepung. Betalingstjenesten Square har introduceret Square Card Reader – en kortlæser, der kan monteres på smartphones. Og Google har sammen med Citigroup og Mastercard introduceret sin mobile betalingsløsning i USA. Se også tekstboks.

Mange af disse forsøg er stadig i en testfase, og mange vil sikkert dø. Men nogle vil overleve.

Den bankløse bølge

Netop de nye og simple betalingsløsninger får også en voksende skare af personer til at stille spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er nødvendigt at have en bank.

En helt ny skare af såkaldte bankløse er nemlig ved at vokse frem i USA. Tidligere var det udtryk for lavstatus, men for stadig flere er det et bevidst fravalg. I USA er omkring 60 millioner indbyggere i dag unbanked eller underbanked. De klarer sig bl.a. med eksempelvis forudbetalte kreditkort.

Men det er kun begyndelsen, spår Brett King, der er forfatter til bogen “Bank 3.0”, og som har været strategisk rådgiver for banker som HSBC, Citigroup og Abu Dhabi Commercial Bank samt medstifter af Movenbank, der er en rent mobil bank. Det voksende antal digitale løsninger vil give reelle alternativer til simple bankhandlinger.

En rapport fra revisionshuset KPMG konkluderer, at nye løsninger, der stadig er i deres vorden, vil udfordre banksektoren, på samme måde som lavprisflyselskaberne udfordrede luftfartsbranchen for 15-20 år siden.

Ofte er omkostningerne nemlig lavere på de forudbetalte kort. Og ifølge tal fra Mercator Advisory Group og Boston Consulting betyder det, at de samlede midler sat ind på forudbetalte kreditkort vil vokse med op til 63 pct. fra 28,6 milliarder dollar i 2009 til 201,9 mia. dollar i 2013. Se figur 5.