Bankernes storhedstid er forbi

Finanskrisen rystede ikke bare banksektoren. Den var tændsatsen til en uundgåelig kreativ destruktion af fænomenet banker, som vi kender det. Om 10 år vil bankernes monopol på rollen som mellempart i finansielle transaktioner være endegyldigt forbi. Forbrugerne vil købe bankydelser on demand via mobilen, lønkontoen ligger i it-skyen, og långivning vil i mange tilfælde ske mand og mand imellem. Visse banker kan formentlig være med i den nye virkelighed. Men det kræver en hurtig omstilling til en virkelighed præget af økonomisk nedgang, politisk pres, illoyale kunder og nye teknologistærke konkurrenter. 

Danske Bank lukkede i sidste uge kasserne i 131 filialer, og historien skyllede igennem danske medier med hovedfokus på de mange handicappede kunder, der nu kunne imødese en dårligere betjening. Men det er blot det seneste eksempel på bankernes dybe krise. Fem år efter at finanskrisens lavine begyndte at rulle, er banksektoren stadig en alvorligt syg patient. Og de mange spareøvelser er kun ét af symptomerne.

Trods adgang til historisk billig kapital, der efter hensigten skulle komme bankkunderne til gode, fortsætter bankerne med at skrue op for udlånsrenten, til stor frustration for kunderne. De små og mellemstore virksomheder, der sukker efter kapital, går stadig forgæves i banken. Og trods nationalstaternes talrige håndsrækninger i form af bankpakker, har bankerne stadig svært ved at få regnskaberne til at gå i nul. Så svært, at centralbankcheferne forleden leverede en ny gave til bankerne og udskød sin deadline for, hvornår bankerne skal leve op til de såkaldte tier 1-kapitalkrav i Basel III-reglerne, fra 2015 til 2019.

Det er i sandhed langt fra situationen i nullerne, hvor eksempelvis Danske Bank med Peter Straarup i spidsen havde megalomane drømme om at ekspandere i både i Irland og Finland, og hvor lånene hang så løst på træerne, at en bluffmager som Stein Bagger kunne bygge luftkastellet IT Factory med storbankens billigelse.

Login