Barndommen: Det oversete element i ledelse

Vores tidlige tilknytningsmønstre har afgørende betydning for, hvordan vi bliver som ledere. Desværre er vores tidlige relationer sjældent i spil i lederudvikling.

Har du som leder haft svært ved at vise tillid til dine medarbejdere og deres måde at løse opgaverne på? Kan du godt lide at bevare kontrollen selv, og har du svært ved at fornemme, hvornår dine medarbejdere har brug for støtte eller et anerkendende klap, fordi de har overgået sig selv? Og er du en leder, der selv har det svært med at indordne dig under autoriteter, og er du på 24/7?

Så har du formentlig et afvisende tilknytningsmønster, som er grundlagt for længe siden.

Vores tidlige tilknytningsmønstre har afgørende betydning for vores professionelle relationer og dermed for vores succes som ledere.

Forudsætningerne for effektiv ledelse er direkte koblet til vores relationelle kompetencer. Det er bare et overset element inden for ledelsesudvikling.

Udviklingspsykologien har for længst dokumenteret, hvordan børns tidlige oplevelser med relationer – altså hvordan vores primære omsorgspersoner har formået at forstå vores behov, tage sig af os og skabe en god og tryg relation til os – har betydning for, hvordan vi får det med eventuelle søskende, hvordan vi danner venskaber, og hvilke kærester vi møder (eller aldrig finder, fordi vi måske har det svært med intimitet) senere i livet.

Men det står sløjt til med litteratur og viden om de tidlige tilknytningsmønstres betydning for ledelse.

Sammen med Susanne Rønskov Hermann, HR-udviklingschef i ISS, har jeg undersøgt tidlige tilknytningsmønstres betydning for lederes måde at være leder på i praksis – i hverdagen, i forandringer og i samarbejdet.

Vi mener, at evnen til at relatere sig til andre er fremtidens kernekompetence inden for ledelse, fordi ledelse sker mellem mennesker. Det er kvaliteten af arbejdsrelationerne, der fører til succes, resultater og trivsel.

[quote align="left" author=""]Skal du som leder skabe markante forandringer, skal du turde kigge på dit eget tilknytningsmønster.[/quote]

Det er vores tilknytningssystem, som har markant indflydelse på vores relationelle færdigheder i lederskabet. Vi er hele mennesker, og det, som vi har med i bagagen, sniger sig selvfølgelig også med på arbejde.

De relationelle problemer, vi kan opleve i vores professionelle virke, bygger på vores indre arbejdsmodeller, som er grundlagt af vores tidlige tilknytning. De kan skabe en fordrejning af situationen.

I vores arbejdsliv oplever vi dagligt episoder, der vækker ubevidste, stærke og modsatrettede følelser, der giver mindelser om vores tidlige erfaringer med relationer til andre – altså de erfaringer, som har grundlagt vores tilknytningsmønstre. Det ubevidste kommer til at spille en afgørende rolle for, hvordan vi agerer som ledere.

Så skal du som leder skabe markante forandringer, skal du turde kigge på dit eget tilknytningsmønster – og udvikle dig på det område, hvis du ikke er så heldig at være udstyret med et trygt tilknytningsmønster fra starten.

Internationale undersøgelser peger på følgende fordeling blandt børn:

  • Tryg tilknytning: 65 pct.
  • Utryg-ængstelig tilknytning: 10 pct.
  • Utryg-afvisende tilknytning: 20 pct.
  • Desorganiseret tilknytning: 5 pct.

Der findes ikke tilsvarende undersøgelser med hverken ledere eller voksne generelt. Et kvalificeret bud vil være, at omkring 70 procent af alle ledere agerer ud fra et trygt mønster, fordi personer med desorganiserede mønstre formentlig ikke ender i en lederstilling.

Ledere med en tryg tilknytning

Et trygt mønster grundlægges ved, at du som barn har været omgivet af nærvær, beskyttelse, trøst og forudsigelighed i dine primære omsorgspersoners reaktioner på dig. Når du græd, blev du taget op, trøstet og holdt om. Det betyder ikke fuldstændig harmoni eller altid hjemmebagte øko-spelt-boller med kakao og flødeskum til, men at barnet kan stole på de voksne, og at de vil udvise lydhørhed over for de behov, som dukker op hos barnet.

En leder, der er formet af en tryg tilknytning i barndommen, vil blive en leder, der har god gennemslagskraft, er autentisk, evner at sætte sig ind i andres behov, kan se ting fra flere perspektiver, lytter og accepterer, at andre har andre meninger end dem selv, viser tillid, har langvarige relationer, kan bevare overblikket i pressede situationer og kan tackle modgang.

Hvis man ikke er trygt tilknyttet, er man utrygt tilknyttet, og der findes to utrygge mønstre: et ængsteligt og et afvisende.

Ledere med ængstelig tilknytning

Et utrygt tilknytningsmønster bliver grundlagt, hvis mor eller far ikke er i stand til at skabe et tilstrækkeligt empatisk og stabilt miljø for det lille barn.

Det har fatale konsekvenser for barnets følelsesmæssige udvikling og er med til at grundlægge de indre arbejdsmodeller, som kommer til at præge et senere lederskab.

Det ængstelige tilknytningsmønster bliver skabt, hvis barnet bliver mødt med uforudsigelighed, f.eks. ved at omsorgspersonen den ene dag reagerer på barnets gråd med trøst og indlevelse, og den næste dag får barnet et fur, fordi omsorgspersonen er optaget af sin egen indre tilstand.

Den svingende robusthed i forældrerollen, vil få barnet til ’at kalde’ endnu mere på forældrene, fordi det vil være sikkert på, at forældrene er der. Disse børn ’klæber’ tit, fordi de på alle tænkelige måder forsøger at fastholde kontakten, da de ved, at de ikke kan tage den for givet.

Personer med en ængstelig bagage vil senere i livet blive ængstelige ledere, der har problemer med selvværd og har vanskeligt ved at tackle modgang. De finder medarbejderne uforudsigelige og svære at forstå. De idealiserer eller devaluerer deres relationer, fordi der ingen nuancer er mellem helt sort og kridhvidt. De har en påtrængende og klæbende adfærd og tager ikke personligt ansvar for problemer. Det er en leder, som let bliver forurettet, føler ubehag ved vrede og er følsom over for afvisninger, også af faglige ideer og forslag, og som let bliver jaloux.

Ledere med afvisende tilknytning

Det afvisende tilknytningsmønster bliver skabt, hvis barnet bliver mødt med distance fra omsorgspersonen. Det kan være, at moren ikke magter at omfavne sin nye rolle som mor, det kan være, at hun er meget umoden, har travlt med egen karriere, har en fødselsdepression eller forsvinder i stoffer eller andet misbrug. Et afvisende mønster bliver skabt af skæld ud og fjendtlighed. Det er børn, der har lært, at det ikke nytter at udtrykke deres følelser og behov eller at spørge om hjælp eller trøst, for det bliver alligevel ikke imødekommet. Disse børn har lært helt fra begyndelsen, at de er nødt til at klare sig selv for at overleve, for de kan ikke have tillid til andre.

De vil senere i livet blive afvisende ledere, der har svært ved at vise tillid, skabe intimitet og ved at give sig hen. De har det svært med autoriteter og ved at indordne sig under andre. De vil bevare kontrollen selv. I lederrollen udviser de ofte negativ eller provokerende adfærd, de mangler empati, opfatter andre som utroværdige og har svært ved at give støtte. Arbejder ofte meget – og begraver sig gerne i arbejde for at have en undskyldning for at undgå personlige relationer eller arrangementer.

Den desorganiserede tilknytning adskiller sig markant fra de andre tre ved, at samspillet med tilknytningspersonen i opvæksten har været præget af overgreb, vold og trusler i hverdagen. Det desorganiserede mønster er f.eks. overrepræsenteret blandt patienter på psykiatriske afdelinger og indsatte i fængslerne

Fortiden klæber, men kan repareres

Betegnelserne tryg, ængstelig og afvisende skal forstås som primære tilknytningsgrupper, da ingen nødvendigvis udelukkende har ét tilknytningsmønster.

[quote align="right" author=""]Vi kan ikke lave om på det, der en gang er sket, men vi kan blive bevidste om, hvordan det præger os. Og så kan vi have modet til at gå i gang med at reparere på vores tidlige tilknytningsmønstre, hvis de ikke understøtter os i at være den leder, som vi gerne vil være.[/quote]

Man kan eksempelvis være trygt tilknyttet med nogle ængstelige træk, som vil komme i spil, når man føler sig presset og ikke har sit sædvanlige overskud. Der er altså ikke fuldstændig vandtætte skotter mellem tilknytningsmønstrene. 

De utrygge ledere havner oftere i konflikt med andre og har en lavere jobtilfredshed end de trygt tilknyttede. En tryg tilknytning kan ses som en slags psykisk immunforsvar, der hjælper dig gennem livet.

Vi kan ikke lave om på det, der en gang er sket, men vi kan blive bevidste om, hvordan det præger os. Og så kan vi have modet til at gå i gang med at reparere på vores tidlige tilknytningsmønstre, hvis de ikke understøtter os i at være den leder, som vi gerne vil være.

Tilknytningsmønstre er klæbrige og seje, men det er muligt at overskrive og ændre et ængsteligt eller afvisende mønster, så det bliver et trygt eller tryggere mønster. Forklaringen er, at vores hjerner er plastiske og dermed modtagelige for forandring af de indre arbejdsmodeller, som vi har fået grundlagt som spæde.

I første omgang handler det om, at vi forliger os med den utrygge tilknytning, at vi indser det og tilgiver det. Vores primære omsorgspersoner har helt sikkert gjort det bedste, de kunne – også selvom det, de magtede, ikke var godt nok.
Efter den erkendelse handler det for de ængsteligt eller afvisende tilknyttede om bevidst at arbejde med at få nye relationelle erfaringer; at samarbejde med nogle kollegaer, som man lidt efter lidt opdager, at man faktisk godt kan stole på, at få sig en svigerfamilie, hvor man kan ’genspille’ relationer med en ny rollebesætning, så f.eks. ens afvisende far skiftes ud med en trygt tilknyttet svigerfar, som man kan opbygge en tæt relation til over årene.

De trygge ledere kan for så vidt godt læne sig trygt tilbage, fordi de via deres indre arbejdsmodeller genskaber deres egen harmoniske familie i deres organisationen. De er selv lige så opmærksomme og favnende over for medarbejdernes behov, som deres mor var over for dem.

Men de kan selvfølgelig også videreudvikle deres gode relationelle evner og ’fremtidssikre’ hele ledergruppens robusthed, autenticitet og gennemslagskraft ved at arbejde med ledergruppens samarbejde. Det kunne være at højne refleksionsniveauet omkring, hvilke roller man er tilbøjelig til at påtage sig i teamet. Det er nemlig et spejl af vores indre behov og personlighed – og vores evne til at skabe og udvikle relationer.

For det er nøjagtigt det, som fremtidens ledere kommer til at gøre en forskel med.

Læs flere af Gitte Svanholms indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Apple udfordrer medieindustriens valuta Næste artikel Fra flygtningestrøm til forretningsmulighed

Kasper Holten: Jeg burde have været mere stolt af mit talent som leder

Kasper Holten: Jeg burde have været mere stolt af mit talent som leder

Han blev født ind i en familie befolket med ledere, men selv ville han være kunstner. Splittelsen har han kæmpet med, siden han som niårig blev suget ind i operaens univers og begyndte at frekventere det hus, han nu sidder som øverste leder for. Først som 45-årig accepterede Kasper Holten, at ledelse måtte blive hans skæbne.

Brexit er for evigt

Brexit er for evigt

KOMMENTAR: Johnson lovede at få Brexit overstået. Men Brexit er først lige begyndt. Og når briterne opdager det, kan det føre til nye jordskred. 

Hatten af for politikerne

Hatten af for politikerne

KOMMENTAR: Klimaloven illustrerer politisk lederskab, når det er bedst. Det er virkelig grund til at lette på hatten. Nu skal politikerne bevise, hvad det kræver at være rollemodel og tage "et historisk og moralsk og ansvar for at gå forrest".

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Stefan Hermann har hørt børnevenlig opera, set velfærdsstaten igennem kunstens øjne og anbefaler en udstilling om fremtidens kæledyr.

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

TECHTENDENSER: Et nyt sæt scenarier for verden i 2050, som den globale ingeniørvirksomhed Arup står bag, viser både en inspirerende vision om en bedre verden – og en skræmmende fortælling om miljømæssigt og socialt sammenbrud. Tør vi tro, at de positive scenarier får lov at præge fremtiden?

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Hvad har Christina Egelund, Joachim B. Olsen og Kenneth Kristensen Berth til fælles? De er alle gået fra at være folkevalgte folketingsmedlemmer til at være ansatte i egne partier.

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforbeholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.