Barndommen: Det oversete element i ledelse

Vores tidlige tilknytningsmønstre har afgørende betydning for, hvordan vi bliver som ledere. Desværre er vores tidlige relationer sjældent i spil i lederudvikling.

Har du som leder haft svært ved at vise tillid til dine medarbejdere og deres måde at løse opgaverne på? Kan du godt lide at bevare kontrollen selv, og har du svært ved at fornemme, hvornår dine medarbejdere har brug for støtte eller et anerkendende klap, fordi de har overgået sig selv? Og er du en leder, der selv har det svært med at indordne dig under autoriteter, og er du på 24/7?

Så har du formentlig et afvisende tilknytningsmønster, som er grundlagt for længe siden.

Vores tidlige tilknytningsmønstre har afgørende betydning for vores professionelle relationer og dermed for vores succes som ledere.

Forudsætningerne for effektiv ledelse er direkte koblet til vores relationelle kompetencer. Det er bare et overset element inden for ledelsesudvikling.

Udviklingspsykologien har for længst dokumenteret, hvordan børns tidlige oplevelser med relationer – altså hvordan vores primære omsorgspersoner har formået at forstå vores behov, tage sig af os og skabe en god og tryg relation til os – har betydning for, hvordan vi får det med eventuelle søskende, hvordan vi danner venskaber, og hvilke kærester vi møder (eller aldrig finder, fordi vi måske har det svært med intimitet) senere i livet.

Men det står sløjt til med litteratur og viden om de tidlige tilknytningsmønstres betydning for ledelse.

Sammen med Susanne Rønskov Hermann, HR-udviklingschef i ISS, har jeg undersøgt tidlige tilknytningsmønstres betydning for lederes måde at være leder på i praksis – i hverdagen, i forandringer og i samarbejdet.

Vi mener, at evnen til at relatere sig til andre er fremtidens kernekompetence inden for ledelse, fordi ledelse sker mellem mennesker. Det er kvaliteten af arbejdsrelationerne, der fører til succes, resultater og trivsel.

[quote align="left" author=""]Skal du som leder skabe markante forandringer, skal du turde kigge på dit eget tilknytningsmønster.[/quote]

Det er vores tilknytningssystem, som har markant indflydelse på vores relationelle færdigheder i lederskabet. Vi er hele mennesker, og det, som vi har med i bagagen, sniger sig selvfølgelig også med på arbejde.

De relationelle problemer, vi kan opleve i vores professionelle virke, bygger på vores indre arbejdsmodeller, som er grundlagt af vores tidlige tilknytning. De kan skabe en fordrejning af situationen.

I vores arbejdsliv oplever vi dagligt episoder, der vækker ubevidste, stærke og modsatrettede følelser, der giver mindelser om vores tidlige erfaringer med relationer til andre – altså de erfaringer, som har grundlagt vores tilknytningsmønstre. Det ubevidste kommer til at spille en afgørende rolle for, hvordan vi agerer som ledere.

Så skal du som leder skabe markante forandringer, skal du turde kigge på dit eget tilknytningsmønster – og udvikle dig på det område, hvis du ikke er så heldig at være udstyret med et trygt tilknytningsmønster fra starten.

Internationale undersøgelser peger på følgende fordeling blandt børn:

  • Tryg tilknytning: 65 pct.
  • Utryg-ængstelig tilknytning: 10 pct.
  • Utryg-afvisende tilknytning: 20 pct.
  • Desorganiseret tilknytning: 5 pct.

Der findes ikke tilsvarende undersøgelser med hverken ledere eller voksne generelt. Et kvalificeret bud vil være, at omkring 70 procent af alle ledere agerer ud fra et trygt mønster, fordi personer med desorganiserede mønstre formentlig ikke ender i en lederstilling.

Ledere med en tryg tilknytning

Et trygt mønster grundlægges ved, at du som barn har været omgivet af nærvær, beskyttelse, trøst og forudsigelighed i dine primære omsorgspersoners reaktioner på dig. Når du græd, blev du taget op, trøstet og holdt om. Det betyder ikke fuldstændig harmoni eller altid hjemmebagte øko-spelt-boller med kakao og flødeskum til, men at barnet kan stole på de voksne, og at de vil udvise lydhørhed over for de behov, som dukker op hos barnet.

En leder, der er formet af en tryg tilknytning i barndommen, vil blive en leder, der har god gennemslagskraft, er autentisk, evner at sætte sig ind i andres behov, kan se ting fra flere perspektiver, lytter og accepterer, at andre har andre meninger end dem selv, viser tillid, har langvarige relationer, kan bevare overblikket i pressede situationer og kan tackle modgang.

Hvis man ikke er trygt tilknyttet, er man utrygt tilknyttet, og der findes to utrygge mønstre: et ængsteligt og et afvisende.

Ledere med ængstelig tilknytning

Et utrygt tilknytningsmønster bliver grundlagt, hvis mor eller far ikke er i stand til at skabe et tilstrækkeligt empatisk og stabilt miljø for det lille barn.

Det har fatale konsekvenser for barnets følelsesmæssige udvikling og er med til at grundlægge de indre arbejdsmodeller, som kommer til at præge et senere lederskab.

Det ængstelige tilknytningsmønster bliver skabt, hvis barnet bliver mødt med uforudsigelighed, f.eks. ved at omsorgspersonen den ene dag reagerer på barnets gråd med trøst og indlevelse, og den næste dag får barnet et fur, fordi omsorgspersonen er optaget af sin egen indre tilstand.

Den svingende robusthed i forældrerollen, vil få barnet til ’at kalde’ endnu mere på forældrene, fordi det vil være sikkert på, at forældrene er der. Disse børn ’klæber’ tit, fordi de på alle tænkelige måder forsøger at fastholde kontakten, da de ved, at de ikke kan tage den for givet.

Personer med en ængstelig bagage vil senere i livet blive ængstelige ledere, der har problemer med selvværd og har vanskeligt ved at tackle modgang. De finder medarbejderne uforudsigelige og svære at forstå. De idealiserer eller devaluerer deres relationer, fordi der ingen nuancer er mellem helt sort og kridhvidt. De har en påtrængende og klæbende adfærd og tager ikke personligt ansvar for problemer. Det er en leder, som let bliver forurettet, føler ubehag ved vrede og er følsom over for afvisninger, også af faglige ideer og forslag, og som let bliver jaloux.

Ledere med afvisende tilknytning

Det afvisende tilknytningsmønster bliver skabt, hvis barnet bliver mødt med distance fra omsorgspersonen. Det kan være, at moren ikke magter at omfavne sin nye rolle som mor, det kan være, at hun er meget umoden, har travlt med egen karriere, har en fødselsdepression eller forsvinder i stoffer eller andet misbrug. Et afvisende mønster bliver skabt af skæld ud og fjendtlighed. Det er børn, der har lært, at det ikke nytter at udtrykke deres følelser og behov eller at spørge om hjælp eller trøst, for det bliver alligevel ikke imødekommet. Disse børn har lært helt fra begyndelsen, at de er nødt til at klare sig selv for at overleve, for de kan ikke have tillid til andre.

De vil senere i livet blive afvisende ledere, der har svært ved at vise tillid, skabe intimitet og ved at give sig hen. De har det svært med autoriteter og ved at indordne sig under andre. De vil bevare kontrollen selv. I lederrollen udviser de ofte negativ eller provokerende adfærd, de mangler empati, opfatter andre som utroværdige og har svært ved at give støtte. Arbejder ofte meget – og begraver sig gerne i arbejde for at have en undskyldning for at undgå personlige relationer eller arrangementer.

Den desorganiserede tilknytning adskiller sig markant fra de andre tre ved, at samspillet med tilknytningspersonen i opvæksten har været præget af overgreb, vold og trusler i hverdagen. Det desorganiserede mønster er f.eks. overrepræsenteret blandt patienter på psykiatriske afdelinger og indsatte i fængslerne

Fortiden klæber, men kan repareres

Betegnelserne tryg, ængstelig og afvisende skal forstås som primære tilknytningsgrupper, da ingen nødvendigvis udelukkende har ét tilknytningsmønster.

[quote align="right" author=""]Vi kan ikke lave om på det, der en gang er sket, men vi kan blive bevidste om, hvordan det præger os. Og så kan vi have modet til at gå i gang med at reparere på vores tidlige tilknytningsmønstre, hvis de ikke understøtter os i at være den leder, som vi gerne vil være.[/quote]

Man kan eksempelvis være trygt tilknyttet med nogle ængstelige træk, som vil komme i spil, når man føler sig presset og ikke har sit sædvanlige overskud. Der er altså ikke fuldstændig vandtætte skotter mellem tilknytningsmønstrene. 

De utrygge ledere havner oftere i konflikt med andre og har en lavere jobtilfredshed end de trygt tilknyttede. En tryg tilknytning kan ses som en slags psykisk immunforsvar, der hjælper dig gennem livet.

Vi kan ikke lave om på det, der en gang er sket, men vi kan blive bevidste om, hvordan det præger os. Og så kan vi have modet til at gå i gang med at reparere på vores tidlige tilknytningsmønstre, hvis de ikke understøtter os i at være den leder, som vi gerne vil være.

Tilknytningsmønstre er klæbrige og seje, men det er muligt at overskrive og ændre et ængsteligt eller afvisende mønster, så det bliver et trygt eller tryggere mønster. Forklaringen er, at vores hjerner er plastiske og dermed modtagelige for forandring af de indre arbejdsmodeller, som vi har fået grundlagt som spæde.

I første omgang handler det om, at vi forliger os med den utrygge tilknytning, at vi indser det og tilgiver det. Vores primære omsorgspersoner har helt sikkert gjort det bedste, de kunne – også selvom det, de magtede, ikke var godt nok.
Efter den erkendelse handler det for de ængsteligt eller afvisende tilknyttede om bevidst at arbejde med at få nye relationelle erfaringer; at samarbejde med nogle kollegaer, som man lidt efter lidt opdager, at man faktisk godt kan stole på, at få sig en svigerfamilie, hvor man kan ’genspille’ relationer med en ny rollebesætning, så f.eks. ens afvisende far skiftes ud med en trygt tilknyttet svigerfar, som man kan opbygge en tæt relation til over årene.

De trygge ledere kan for så vidt godt læne sig trygt tilbage, fordi de via deres indre arbejdsmodeller genskaber deres egen harmoniske familie i deres organisationen. De er selv lige så opmærksomme og favnende over for medarbejdernes behov, som deres mor var over for dem.

Men de kan selvfølgelig også videreudvikle deres gode relationelle evner og ’fremtidssikre’ hele ledergruppens robusthed, autenticitet og gennemslagskraft ved at arbejde med ledergruppens samarbejde. Det kunne være at højne refleksionsniveauet omkring, hvilke roller man er tilbøjelig til at påtage sig i teamet. Det er nemlig et spejl af vores indre behov og personlighed – og vores evne til at skabe og udvikle relationer.

For det er nøjagtigt det, som fremtidens ledere kommer til at gøre en forskel med.

Læs flere af Gitte Svanholms indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Apple udfordrer medieindustriens valuta Næste artikel Fra flygtningestrøm til forretningsmulighed
Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland. 

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

En ny supermillionærskat og fire andre forslag fra Socialdemokratiet skal skaffe 3 mia. kroner ekstra til velfærdsforbedringer. Men selv med de ekstra penge er der ikke plads til de store forbedringer af velfærden, lyder vurderingen fra eksperter.