Barndommen: Det oversete element i ledelse

Vores tidlige tilknytningsmønstre har afgørende betydning for, hvordan vi bliver som ledere. Desværre er vores tidlige relationer sjældent i spil i lederudvikling.

Har du som leder haft svært ved at vise tillid til dine medarbejdere og deres måde at løse opgaverne på? Kan du godt lide at bevare kontrollen selv, og har du svært ved at fornemme, hvornår dine medarbejdere har brug for støtte eller et anerkendende klap, fordi de har overgået sig selv? Og er du en leder, der selv har det svært med at indordne dig under autoriteter, og er du på 24/7?

Så har du formentlig et afvisende tilknytningsmønster, som er grundlagt for længe siden.

Vores tidlige tilknytningsmønstre har afgørende betydning for vores professionelle relationer og dermed for vores succes som ledere.

Forudsætningerne for effektiv ledelse er direkte koblet til vores relationelle kompetencer. Det er bare et overset element inden for ledelsesudvikling.

Udviklingspsykologien har for længst dokumenteret, hvordan børns tidlige oplevelser med relationer – altså hvordan vores primære omsorgspersoner har formået at forstå vores behov, tage sig af os og skabe en god og tryg relation til os – har betydning for, hvordan vi får det med eventuelle søskende, hvordan vi danner venskaber, og hvilke kærester vi møder (eller aldrig finder, fordi vi måske har det svært med intimitet) senere i livet.

Men det står sløjt til med litteratur og viden om de tidlige tilknytningsmønstres betydning for ledelse.

Sammen med Susanne Rønskov Hermann, HR-udviklingschef i ISS, har jeg undersøgt tidlige tilknytningsmønstres betydning for lederes måde at være leder på i praksis – i hverdagen, i forandringer og i samarbejdet.

Vi mener, at evnen til at relatere sig til andre er fremtidens kernekompetence inden for ledelse, fordi ledelse sker mellem mennesker. Det er kvaliteten af arbejdsrelationerne, der fører til succes, resultater og trivsel.

[quote align="left" author=""]Skal du som leder skabe markante forandringer, skal du turde kigge på dit eget tilknytningsmønster.[/quote]

Det er vores tilknytningssystem, som har markant indflydelse på vores relationelle færdigheder i lederskabet. Vi er hele mennesker, og det, som vi har med i bagagen, sniger sig selvfølgelig også med på arbejde.

De relationelle problemer, vi kan opleve i vores professionelle virke, bygger på vores indre arbejdsmodeller, som er grundlagt af vores tidlige tilknytning. De kan skabe en fordrejning af situationen.

I vores arbejdsliv oplever vi dagligt episoder, der vækker ubevidste, stærke og modsatrettede følelser, der giver mindelser om vores tidlige erfaringer med relationer til andre – altså de erfaringer, som har grundlagt vores tilknytningsmønstre. Det ubevidste kommer til at spille en afgørende rolle for, hvordan vi agerer som ledere.

Så skal du som leder skabe markante forandringer, skal du turde kigge på dit eget tilknytningsmønster – og udvikle dig på det område, hvis du ikke er så heldig at være udstyret med et trygt tilknytningsmønster fra starten.

Internationale undersøgelser peger på følgende fordeling blandt børn:

  • Tryg tilknytning: 65 pct.
  • Utryg-ængstelig tilknytning: 10 pct.
  • Utryg-afvisende tilknytning: 20 pct.
  • Desorganiseret tilknytning: 5 pct.

Der findes ikke tilsvarende undersøgelser med hverken ledere eller voksne generelt. Et kvalificeret bud vil være, at omkring 70 procent af alle ledere agerer ud fra et trygt mønster, fordi personer med desorganiserede mønstre formentlig ikke ender i en lederstilling.

Ledere med en tryg tilknytning

Et trygt mønster grundlægges ved, at du som barn har været omgivet af nærvær, beskyttelse, trøst og forudsigelighed i dine primære omsorgspersoners reaktioner på dig. Når du græd, blev du taget op, trøstet og holdt om. Det betyder ikke fuldstændig harmoni eller altid hjemmebagte øko-spelt-boller med kakao og flødeskum til, men at barnet kan stole på de voksne, og at de vil udvise lydhørhed over for de behov, som dukker op hos barnet.

En leder, der er formet af en tryg tilknytning i barndommen, vil blive en leder, der har god gennemslagskraft, er autentisk, evner at sætte sig ind i andres behov, kan se ting fra flere perspektiver, lytter og accepterer, at andre har andre meninger end dem selv, viser tillid, har langvarige relationer, kan bevare overblikket i pressede situationer og kan tackle modgang.

Hvis man ikke er trygt tilknyttet, er man utrygt tilknyttet, og der findes to utrygge mønstre: et ængsteligt og et afvisende.

Ledere med ængstelig tilknytning

Et utrygt tilknytningsmønster bliver grundlagt, hvis mor eller far ikke er i stand til at skabe et tilstrækkeligt empatisk og stabilt miljø for det lille barn.

Det har fatale konsekvenser for barnets følelsesmæssige udvikling og er med til at grundlægge de indre arbejdsmodeller, som kommer til at præge et senere lederskab.

Det ængstelige tilknytningsmønster bliver skabt, hvis barnet bliver mødt med uforudsigelighed, f.eks. ved at omsorgspersonen den ene dag reagerer på barnets gråd med trøst og indlevelse, og den næste dag får barnet et fur, fordi omsorgspersonen er optaget af sin egen indre tilstand.

Den svingende robusthed i forældrerollen, vil få barnet til ’at kalde’ endnu mere på forældrene, fordi det vil være sikkert på, at forældrene er der. Disse børn ’klæber’ tit, fordi de på alle tænkelige måder forsøger at fastholde kontakten, da de ved, at de ikke kan tage den for givet.

Personer med en ængstelig bagage vil senere i livet blive ængstelige ledere, der har problemer med selvværd og har vanskeligt ved at tackle modgang. De finder medarbejderne uforudsigelige og svære at forstå. De idealiserer eller devaluerer deres relationer, fordi der ingen nuancer er mellem helt sort og kridhvidt. De har en påtrængende og klæbende adfærd og tager ikke personligt ansvar for problemer. Det er en leder, som let bliver forurettet, føler ubehag ved vrede og er følsom over for afvisninger, også af faglige ideer og forslag, og som let bliver jaloux.

Ledere med afvisende tilknytning

Det afvisende tilknytningsmønster bliver skabt, hvis barnet bliver mødt med distance fra omsorgspersonen. Det kan være, at moren ikke magter at omfavne sin nye rolle som mor, det kan være, at hun er meget umoden, har travlt med egen karriere, har en fødselsdepression eller forsvinder i stoffer eller andet misbrug. Et afvisende mønster bliver skabt af skæld ud og fjendtlighed. Det er børn, der har lært, at det ikke nytter at udtrykke deres følelser og behov eller at spørge om hjælp eller trøst, for det bliver alligevel ikke imødekommet. Disse børn har lært helt fra begyndelsen, at de er nødt til at klare sig selv for at overleve, for de kan ikke have tillid til andre.

De vil senere i livet blive afvisende ledere, der har svært ved at vise tillid, skabe intimitet og ved at give sig hen. De har det svært med autoriteter og ved at indordne sig under andre. De vil bevare kontrollen selv. I lederrollen udviser de ofte negativ eller provokerende adfærd, de mangler empati, opfatter andre som utroværdige og har svært ved at give støtte. Arbejder ofte meget – og begraver sig gerne i arbejde for at have en undskyldning for at undgå personlige relationer eller arrangementer.

Den desorganiserede tilknytning adskiller sig markant fra de andre tre ved, at samspillet med tilknytningspersonen i opvæksten har været præget af overgreb, vold og trusler i hverdagen. Det desorganiserede mønster er f.eks. overrepræsenteret blandt patienter på psykiatriske afdelinger og indsatte i fængslerne

Fortiden klæber, men kan repareres

Betegnelserne tryg, ængstelig og afvisende skal forstås som primære tilknytningsgrupper, da ingen nødvendigvis udelukkende har ét tilknytningsmønster.

[quote align="right" author=""]Vi kan ikke lave om på det, der en gang er sket, men vi kan blive bevidste om, hvordan det præger os. Og så kan vi have modet til at gå i gang med at reparere på vores tidlige tilknytningsmønstre, hvis de ikke understøtter os i at være den leder, som vi gerne vil være.[/quote]

Man kan eksempelvis være trygt tilknyttet med nogle ængstelige træk, som vil komme i spil, når man føler sig presset og ikke har sit sædvanlige overskud. Der er altså ikke fuldstændig vandtætte skotter mellem tilknytningsmønstrene. 

De utrygge ledere havner oftere i konflikt med andre og har en lavere jobtilfredshed end de trygt tilknyttede. En tryg tilknytning kan ses som en slags psykisk immunforsvar, der hjælper dig gennem livet.

Vi kan ikke lave om på det, der en gang er sket, men vi kan blive bevidste om, hvordan det præger os. Og så kan vi have modet til at gå i gang med at reparere på vores tidlige tilknytningsmønstre, hvis de ikke understøtter os i at være den leder, som vi gerne vil være.

Tilknytningsmønstre er klæbrige og seje, men det er muligt at overskrive og ændre et ængsteligt eller afvisende mønster, så det bliver et trygt eller tryggere mønster. Forklaringen er, at vores hjerner er plastiske og dermed modtagelige for forandring af de indre arbejdsmodeller, som vi har fået grundlagt som spæde.

I første omgang handler det om, at vi forliger os med den utrygge tilknytning, at vi indser det og tilgiver det. Vores primære omsorgspersoner har helt sikkert gjort det bedste, de kunne – også selvom det, de magtede, ikke var godt nok.
Efter den erkendelse handler det for de ængsteligt eller afvisende tilknyttede om bevidst at arbejde med at få nye relationelle erfaringer; at samarbejde med nogle kollegaer, som man lidt efter lidt opdager, at man faktisk godt kan stole på, at få sig en svigerfamilie, hvor man kan ’genspille’ relationer med en ny rollebesætning, så f.eks. ens afvisende far skiftes ud med en trygt tilknyttet svigerfar, som man kan opbygge en tæt relation til over årene.

De trygge ledere kan for så vidt godt læne sig trygt tilbage, fordi de via deres indre arbejdsmodeller genskaber deres egen harmoniske familie i deres organisationen. De er selv lige så opmærksomme og favnende over for medarbejdernes behov, som deres mor var over for dem.

Men de kan selvfølgelig også videreudvikle deres gode relationelle evner og ’fremtidssikre’ hele ledergruppens robusthed, autenticitet og gennemslagskraft ved at arbejde med ledergruppens samarbejde. Det kunne være at højne refleksionsniveauet omkring, hvilke roller man er tilbøjelig til at påtage sig i teamet. Det er nemlig et spejl af vores indre behov og personlighed – og vores evne til at skabe og udvikle relationer.

For det er nøjagtigt det, som fremtidens ledere kommer til at gøre en forskel med.

Læs flere af Gitte Svanholms indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Apple udfordrer medieindustriens valuta Næste artikel Fra flygtningestrøm til forretningsmulighed

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.