Har du som leder haft svært ved at vise tillid til dine medarbejdere og deres måde at løse opgaverne på? Kan du godt lide at bevare kontrollen selv, og har du svært ved at fornemme, hvornår dine medarbejdere har brug for støtte eller et anerkendende klap, fordi de har overgået sig selv? Og er du en leder, der selv har det svært med at indordne dig under autoriteter, og er du på 24/7?

Så har du formentlig et afvisende tilknytningsmønster, som er grundlagt for længe siden.

Vores tidlige tilknytningsmønstre har afgørende betydning for vores professionelle relationer og dermed for vores succes som ledere.

Forudsætningerne for effektiv ledelse er direkte koblet til vores relationelle kompetencer. Det er bare et overset element inden for ledelsesudvikling.

Udviklingspsykologien har for længst dokumenteret, hvordan børns tidlige oplevelser med relationer – altså hvordan vores primære omsorgspersoner har formået at forstå vores behov, tage sig af os og skabe en god og tryg relation til os – har betydning for, hvordan vi får det med eventuelle søskende, hvordan vi danner venskaber, og hvilke kærester vi møder (eller aldrig finder, fordi vi måske har det svært med intimitet) senere i livet.

Men det står sløjt til med litteratur og viden om de tidlige tilknytningsmønstres betydning for ledelse.

Sammen med Susanne Rønskov Hermann, HR-udviklingschef i ISS, har jeg undersøgt tidlige tilknytningsmønstres betydning for lederes måde at være leder på i praksis – i hverdagen, i forandringer og i samarbejdet.

Vi mener, at evnen til at relatere sig til andre er fremtidens kernekompetence inden for ledelse, fordi ledelse sker mellem mennesker. Det er kvaliteten af arbejdsrelationerne, der fører til succes, resultater og trivsel.

[quote align="left" author=""]Skal du som leder skabe markante forandringer, skal du turde kigge på dit eget tilknytningsmønster.[/quote]

Det er vores tilknytningssystem, som har markant indflydelse på vores relationelle færdigheder i lederskabet. Vi er hele mennesker, og det, som vi har med i bagagen, sniger sig selvfølgelig også med på arbejde.

De relationelle problemer, vi kan opleve i vores professionelle virke, bygger på vores indre arbejdsmodeller, som er grundlagt af vores tidlige tilknytning. De kan skabe en fordrejning af situationen.

I vores arbejdsliv oplever vi dagligt episoder, der vækker ubevidste, stærke og modsatrettede følelser, der giver mindelser om vores tidlige erfaringer med relationer til andre – altså de erfaringer, som har grundlagt vores tilknytningsmønstre. Det ubevidste kommer til at spille en afgørende rolle for, hvordan vi agerer som ledere.

Så skal du som leder skabe markante forandringer, skal du turde kigge på dit eget tilknytningsmønster – og udvikle dig på det område, hvis du ikke er så heldig at være udstyret med et trygt tilknytningsmønster fra starten.

Internationale undersøgelser peger på følgende fordeling blandt børn:

• Tryg tilknytning: 65 pct.
• Utryg-ængstelig tilknytning: 10 pct.
• Utryg-afvisende tilknytning: 20 pct.
• Desorganiseret tilknytning: 5 pct.

Der findes ikke tilsvarende undersøgelser med hverken ledere eller voksne generelt. Et kvalificeret bud vil være, at omkring 70 procent af alle ledere agerer ud fra et trygt mønster, fordi personer med desorganiserede mønstre formentlig ikke ender i en lederstilling.

Ledere med en tryg tilknytning

Et trygt mønster grundlægges ved, at du som barn har været omgivet af nærvær, beskyttelse, trøst og forudsigelighed i dine primære omsorgspersoners reaktioner på dig. Når du græd, blev du taget op, trøstet og holdt om. Det betyder ikke fuldstændig harmoni eller altid hjemmebagte øko-spelt-boller med kakao og flødeskum til, men at barnet kan stole på de voksne, og at de vil udvise lydhørhed over for de behov, som dukker op hos barnet.

En leder, der er formet af en tryg tilknytning i barndommen, vil blive en leder, der har god gennemslagskraft, er autentisk, evner at sætte sig ind i andres behov, kan se ting fra flere perspektiver, lytter og accepterer, at andre har andre meninger end dem selv, viser tillid, har langvarige relationer, kan bevare overblikket i pressede situationer og kan tackle modgang.

Hvis man ikke er trygt tilknyttet, er man utrygt tilknyttet, og der findes to utrygge mønstre: et ængsteligt og et afvisende.

Ledere med ængstelig tilknytning

Et utrygt tilknytningsmønster bliver grundlagt, hvis mor eller far ikke er i stand til at skabe et tilstrækkeligt empatisk og stabilt miljø for det lille barn.

Det har fatale konsekvenser for barnets følelsesmæssige udvikling og er med til at grundlægge de indre arbejdsmodeller, som kommer til at præge et senere lederskab.

Det ængstelige tilknytningsmønster bliver skabt, hvis barnet bliver mødt med uforudsigelighed, f.eks. ved at omsorgspersonen den ene dag reagerer på barnets gråd med trøst og indlevelse, og den næste dag får barnet et fur, fordi omsorgspersonen er optaget af sin egen indre tilstand.

Den svingende robusthed i forældrerollen, vil få barnet til ’at kalde’ endnu mere på forældrene, fordi det vil være sikkert på, at forældrene er der. Disse børn ’klæber’ tit, fordi de på alle tænkelige måder forsøger at fastholde kontakten, da de ved, at de ikke kan tage den for givet.

Personer med en ængstelig bagage vil senere i livet blive ængstelige ledere, der har problemer med selvværd og har vanskeligt ved at tackle modgang. De finder medarbejderne uforudsigelige og svære at forstå. De idealiserer eller devaluerer deres relationer, fordi der ingen nuancer er mellem helt sort og kridhvidt. De har en påtrængende og klæbende adfærd og tager ikke personligt ansvar for problemer. Det er en leder, som let bliver forurettet, føler ubehag ved vrede og er følsom over for afvisninger, også af faglige ideer og forslag, og som let bliver jaloux.

Ledere med afvisende tilknytning

Det afvisende tilknytningsmønster bliver skabt, hvis barnet bliver mødt med distance fra omsorgspersonen. Det kan være, at moren ikke magter at omfavne sin nye rolle som mor, det kan være, at hun er meget umoden, har travlt med egen karriere, har en fødselsdepression eller forsvinder i stoffer eller andet misbrug. Et afvisende mønster bliver skabt af skæld ud og fjendtlighed. Det er børn, der har lært, at det ikke nytter at udtrykke deres følelser og behov eller at spørge om hjælp eller trøst, for det bliver alligevel ikke imødekommet. Disse børn har lært helt fra begyndelsen, at de er nødt til at klare sig selv for at overleve, for de kan ikke have tillid til andre.

De vil senere i livet blive afvisende ledere, der har svært ved at vise tillid, skabe intimitet og ved at give sig hen. De har det svært med autoriteter og ved at indordne sig under andre. De vil bevare kontrollen selv. I lederrollen udviser de ofte negativ eller provokerende adfærd, de mangler empati, opfatter andre som utroværdige og har svært ved at give støtte. Arbejder ofte meget – og begraver sig gerne i arbejde for at have en undskyldning for at undgå personlige relationer eller arrangementer.

Den desorganiserede tilknytning adskiller sig markant fra de andre tre ved, at samspillet med tilknytningspersonen i opvæksten har været præget af overgreb, vold og trusler i hverdagen. Det desorganiserede mønster er f.eks. overrepræsenteret blandt patienter på psykiatriske afdelinger og indsatte i fængslerne. 

Fortiden klæber, men kan repareres

Betegnelserne tryg, ængstelig og afvisende skal forstås som primære tilknytningsgrupper, da ingen nødvendigvis udelukkende har ét tilknytningsmønster.

[quote align="right" author=""]Vi kan ikke lave om på det, der en gang er sket, men vi kan blive bevidste om, hvordan det præger os. Og så kan vi have modet til at gå i gang med at reparere på vores tidlige tilknytningsmønstre, hvis de ikke understøtter os i at være den leder, som vi gerne vil være.[/quote]

Man kan eksempelvis være trygt tilknyttet med nogle ængstelige træk, som vil komme i spil, når man føler sig presset og ikke har sit sædvanlige overskud. Der er altså ikke fuldstændig vandtætte skotter mellem tilknytningsmønstrene. 

De utrygge ledere havner oftere i konflikt med andre og har en lavere jobtilfredshed end de trygt tilknyttede. En tryg tilknytning kan ses som en slags psykisk immunforsvar, der hjælper dig gennem livet.

Vi kan ikke lave om på det, der en gang er sket, men vi kan blive bevidste om, hvordan det præger os. Og så kan vi have modet til at gå i gang med at reparere på vores tidlige tilknytningsmønstre, hvis de ikke understøtter os i at være den leder, som vi gerne vil være.

Tilknytningsmønstre er klæbrige og seje, men det er muligt at overskrive og ændre et ængsteligt eller afvisende mønster, så det bliver et trygt eller tryggere mønster. Forklaringen er, at vores hjerner er plastiske og dermed modtagelige for forandring af de indre arbejdsmodeller, som vi har fået grundlagt som spæde.

I første omgang handler det om, at vi forliger os med den utrygge tilknytning, at vi indser det og tilgiver det. Vores primære omsorgspersoner har helt sikkert gjort det bedste, de kunne – også selvom det, de magtede, ikke var godt nok.
Efter den erkendelse handler det for de ængsteligt eller afvisende tilknyttede om bevidst at arbejde med at få nye relationelle erfaringer; at samarbejde med nogle kollegaer, som man lidt efter lidt opdager, at man faktisk godt kan stole på, at få sig en svigerfamilie, hvor man kan ’genspille’ relationer med en ny rollebesætning, så f.eks. ens afvisende far skiftes ud med en trygt tilknyttet svigerfar, som man kan opbygge en tæt relation til over årene.

De trygge ledere kan for så vidt godt læne sig trygt tilbage, fordi de via deres indre arbejdsmodeller genskaber deres egen harmoniske familie i deres organisationen. De er selv lige så opmærksomme og favnende over for medarbejdernes behov, som deres mor var over for dem.

Men de kan selvfølgelig også videreudvikle deres gode relationelle evner og ’fremtidssikre’ hele ledergruppens robusthed, autenticitet og gennemslagskraft ved at arbejde med ledergruppens samarbejde. Det kunne være at højne refleksionsniveauet omkring, hvilke roller man er tilbøjelig til at påtage sig i teamet. Det er nemlig et spejl af vores indre behov og personlighed – og vores evne til at skabe og udvikle relationer.

For det er nøjagtigt det, som fremtidens ledere kommer til at gøre en forskel med.

Læs flere af Gitte Svanholms indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.