Hvis I er ved at være trætte af at høre om velfærd, så forstår vi det godt. Hvis vi taler om velfærd som mere offentlig hjælp til flere, så er det jo kun noget, der kan blive mindre af. Hvis vi taler om velfærd som noget, der ikke virker, så er det for nedslående at beskæftige sig med. Og hvis vi kun lytter til Christiansborg, så kommer velfærdsdebatten hurtigt til at virke fjern, abstrakt og meget lidt konstruktiv.

Det er synd, for velfærd er spændende. Velfærd handler om, hvordan vi som samfund kan blive dygtigere, klogere, raskere og rigere. Men det kræver, at vi taler om velfærden med tre nye grundregler:

1. Velfærd er et fælles ansvar – ikke et offentligt monopol. I dag tager debatten tit for givet, at det er det offentliges ansvar at finde ud af, hvilke velfærdsbehov vi har, organisere og levere løsningerne og finansiere hele gildet over skattebilletten. Men bedre velfærd er ikke bare udvidelse af offentlige serviceydelser til flere. Mange nye velfærdsløsninger udvikles på kanten af og uden for den offentlige sektor. ISS løfter en kæmpe integrations- og inklusionsopgave, Specialisterne er i gang med at skabe en global it-virksomhed baseret på de autistiske medarbejderes særlige kompetencer, og Ældre Sagen skaber gennem besøgsordninger livsglæde for tusinder af ensomme ældre. Borgere, virksomheder og organisationer øger på den måde udbuddet af velfærd, det kan vi også se i f.eks. Storbritannien og Sverige. Derfor må vi tale om velfærden som et fælles ansvar.
2. Vi skal lære af velfærd, der virker – og den virker tit. Medierne flyder over med enkelthistorier, der viser fejl i velfærdssamfundet. Men prøv engang overvej dine egne velfærdserfaringer fra det seneste år. Fik du dit problem løst, dit behov opfyldt? Hvis du er, som danskerne er flest, vil du svare ja. Der leveres nemlig mange steder en fremragende arbejdsindsats i velfærdsdanmark. Det viser langt de fleste brugerundersøgelser fra landets sygehuse, skoler og plejehjem. Selvfølgelig skal medierne kontrollere, undersøge og fortælle, når der er forskel på den lovede og den leverede velfærd. Men hverdagen i velfærdens frontlinje skal også med i billedet. Her står medarbejderne med borgere med komplekse behov, med krævende forældre eller pårørende, med ind i mellem stive systemer og næsten altid stramme budgetter. Det er ikke fremmende for nye løsninger, hvis man hele tiden står til offentlige tæsk. Vi skal blive dygtigere til at tale om den velfærd, der virker, og vise eksempler på den effektive velfærdssektor. Der er jo ingen grund til at opfinde flere dybe tallerkner end højest nødvendigt. Derfor må vi lære af de steder, hvor velfærden har høj kvalitet.
3. Vi skal lytte til velfærdens frontlinje - forandring kommer ikke kun fra Christiansborg. Vi venter også med længsel på folketingsvalget og forhåbentlig en vej ud af det reformdødvande, der har præget de seneste år i dansk politik. Men ï kommuner, regioner og staten er de faktisk i gang. Private virksomheder rykker tættere og tættere på offentlige organisationer. Og civile organisationer ruster sig til for alvor at løfte en væsentlig del af velfærdsopgaverne i fremtiden. Alle disse velfærdsinnovatører har mange idéer til, hvordan vi kan skabe bedre velfærd.  Derfor må vi lytte til dem, der lige nu reformerer velfærden.

Mandag Morgen er initiativtager til Velfærdens Innovationsdag 2011, der afholdes i morgen i Øksnehallen, København. Berlingske Tidende er mediepartner på arrangementet.