”Det bedste vi nogensinde har sat gang i”

Når unge i Holbæk Kommune har brug for hjælp, skal de kun henvende sig ét sted. De kan ringe til et enkelt telefonnummer, maile til en enkelt adresse eller bare møde op hos Ungeindsatsen – én indgang. Sådan er det nu, men for bare et år siden måtte den unge med problemer gå fra sagsbehandler til sagsbehandler for selv at sammenstykke den hjælp, han eller hun havde brug for. Det kunne være hjælp til bolig, at få løst psykiske problemer, komme i uddannelse eller ud af et misbrug. Det betød, at den unge kunne have både tre, fire og fem forskellige handlingsplaner, som det samme antal sagsbehandlere hver især holdt den unge fast på – samtidig. ”Med alle de forskellige fagligheder i vores organisation har der hele tiden været mange opgaver, der skulle løses. Derfor kunne der opstå tvivl om, hvad der kommer først. Der må vi bare sige, at for os er sigtepunktet for de unge en uddannelse. Det gælder også, selv om der er andre udfordringer,” siger borgmester Søren Kjærsgaard (V).
Jens Reiermann

Når unge i Holbæk Kommune har brug for hjælp, skal de kun henvende sig ét sted. De kan ringe til et enkelt telefonnummer, maile til en enkelt adresse eller bare møde op hos Ungeindsatsen – én indgang.

Sådan er det nu, men for bare et år siden måtte den unge med problemer gå fra sagsbehandler til sagsbehandler for selv at sammenstykke den hjælp, han eller hun havde brug for. Det kunne være hjælp til bolig, at få løst psykiske problemer, komme i uddannelse eller ud af et misbrug. Det betød, at den unge kunne have både tre, fire og fem forskellige handlingsplaner, som det samme antal sagsbehandlere hver især holdt den unge fast på – samtidig.

I dag betyder den ene indgang til kommunens ungeindsats, at hvis der er flere handlingsplaner, skal de koordineres og pege frem imod, at den unge ikke bare kommer ud af sit misbrug eller finder en bolig, men at han eller hun får en uddannelse.

Netop målet ’Uddannelse til alle unge’ står i flammeskrift over sagsbehandlernes arbejde. Holbæk Kommune har som en af de få kommuner i landet indrettet sin organisation på at løfte kun fem kerneopgaver. For de sagsbehandlere, der arbejder med de unge, har kerneopgaven siden 1. januar i år heddet: Uddannelse til alle unge mellem 15 og 30 år.

”Med alle de forskellige fagligheder i vores organisation har der hele tiden været mange opgaver, der skulle løses. Derfor kunne der opstå tvivl om, hvad der kommer først. Der må vi bare sige, at for os er sigtepunktet for de unge en uddannelse. Det gælder også, selv om der er andre udfordringer,” siger borgmester Søren Kjærsgaard (V).

Derfor gælder det ikke bare om at få en ung ud af psykiske problemer eller et misbrug. Det er vigtigt, men kun som et skridt på vejen til noget, som er større, nemlig at gennemføre en ungdomsuddannelse.

”Det kan ikke passe, at de unge skal rende rundt og have tre, fire eller fem forskellige handlingsplaner. Derfor har vi skiftet lovgivningens logik ud med borgerens logik,” siger Julie Becher, der er chef for den del af den kommunale organisation, der har taget navn efter kerneopgaven ’Uddannelse til alle unge’.

Fagpersoner samles om unge

For at give de unge en samlet og koordineret indsats mødes koordinator Pia Thim Petersen og syv-ni kolleger hver eneste dag kl. 10 for at behandle det seneste døgns henvendelser til ’Ungeindsatsen – én indgang’, som er det sted, hvor de unge, deres forældre eller f.eks. deres skolelærer kan henvende sig for at få hjælp. Det kan handle om en elev, der pludselig har meget fravær, eller måske er det en forælder, der er bekymret for sin søn, fordi hans depressioner går ud over hans trivsel.

”Når de unge henvender sig til os, er det dem, der er i centrum. På kl. 10-mødet arbejder vi os hele vejen rundt om den unge, så han eller hun ikke skal henvende sig på alle mulige forskellige adresser for at få hjælp. Og når vi afslutter behandlingen af en henvendelse, er der kun én, der har ansvaret for den videre kontakt til den unge,” siger Pia Thim Petersen.

I virkeligheden er det daglige møde ikke andet end netop et møde. Men på lige præcis det møde har de otte, ni eller ti kolleger, der er til stede, siden nytår vendt op og ned på den måde, Holbæk Kommune modtager og ikke mindst behandler henvendelser fra eller om deres unge borgere på. En forklaring er, at mødet er nøje koreograferet, så alle faggrupper møder op og bidrager til den faglige sparring om de enkelte henvendelser.

For bare et år siden sad de mange ’specialister’ i hver deres afdeling, og Pia Thim Petersen fortæller, at det i sig selv var en arbejdsopgave at koordinere en indsats på tværs af afdelinger og med bidrag fra de relevante specialister. I et strategipapir noterer kommunen ligefrem, at henvendelser fra borgere og virksomheder kunne ”falde mellem to stole”.

En forklaring var den skarpe opdeling mellem de enkelte forvaltninger og afdelinger.

”Dengang ville jeg ikke have vidst, hvem eksempelvis en mor skulle tale med, hvis hun havde henvendt sig til min afdeling med sine bekymringer om sin søn, Kasper (opdigtet navn, red.), og hans depressioner. Det kunne have taget mig måneder at finde ud af, hvem der kunne hjælpe og støtte. Nu har vi samlet alle kompetencer og al viden ét sted. Og det gør en kæmpe forskel,” siger Pia Thim Petersen.

I praksis betyder den nye arbejdsform, at den unge ikke længere bliver sendt rundt fra fagperson til fagperson og skal møde op på de forskellige forvaltningers adresser rundt omkring i Holbæk for selv at sammenstykke den indsats, han eller hun har brug for.

”Det vigtigste er, at de unge kun har én indgang, et telefonnummer og en mailadresse til os. Andet kan vi faktisk ikke være bekendt,” siger Pernille Brenøe, afdelingsleder i Uddannelse til alle unge.

Kigger hinanden over skuldrene

I begyndelsen af december var Mandag Morgen inviteret med til et af Pia Thim Petersens kl. 10-møder, og her var det nærmest overvældende at overvære otte-ti specialister sætte sig til rette omkring mødebordet. I langt de fleste tilfælde har de unge ikke kun brug for hjælp til en enkelt problemstilling, som f.eks. bolig eller uddannelse – der skal typisk sættes ind på flere områder.

Så når deltagerne præsenterer sig med specialer, der spænder fra handicap over støtte til bolig og uddannelsesvejledning og til SSP, er forklaringen den, at netop deres specifikke viden kan indgå i en samlet løsning.

Det indebærer også, at de forskellige fagpersoner skal dele ud af deres viden. Det kan både være, hvis henvendelsen kommer fra en af de unge, der før har modtaget hjælp, eller hvis en af specialisterne kan bidrage med viden fra lige netop sit område.

Men det er lettere sagt end gjort.

”Før sad vi med hver vores sager og kunne være skeptiske, hvis en kollega ville kigge med. Nogle gange følte vi, at det var, fordi kollegaen ikke troede, at vi havde gjort det godt nok. Nu deler vi vores viden og informerer hinanden om vores sager,” siger Pia Thim Petersen.

Bremseklodsen

På mødet tjekker flere af deltagerne hyppigt deres medbragte bærbare computer, når Pia Thim Petersen præsenterer en ny henvendelse. Har de tidligere haft kontakt med den unge, kan de med det samme hente information frem om den unge og dele den med kollegerne. Men det er også helt nødvendigt at gøre det på den måde. Holbæk Kommune har som de fleste andre kommuner ikke ét, men mange forskellige it-systemer. De er typisk bestilt af hver enkelt forvaltning eller afdeling og tilpasset nogle meget specifikke behov.

Pia Thim Petersen og hendes kolleger kan med andre ord ikke bare søge i en enkelt fælles kommunal database, når de har brug for viden om den tidligere indsats over for den enkelte borger.

Og her er det, at hun sukker og siger, at ”Holbæk Kommune har 21 forskellige it-systemer”, der hver især er skræddersyet til den organisation, som kommunen forlod for 11 måneder siden. Problemet er bare, at systemerne ikke nødvendigvis ’kan tale’ sammen.

Afdelingsleder Pernille Brenøe forsikrer dog, at kommunen har bestilt en løsning, så relevante medarbejdere nemmere kan hente den viden, der i dag ligger gemt i de mange it-systemers databaser.

Hurtigere indsats

En af de meget positive effekter ved kl. 10-møderne er den smidighed, som de har medført i forhold til, hvordan borgerne oplever, at kommunen håndterer deres henvendelse. Møderne har gjort det muligt for Pia Thim Petersen og kollegerne at reagere meget hurtigt på en henvendelse.

”Da moderen ringede og fortalte mig om sine bekymringer med Kasper og hans depressioner, kunne jeg med det samme bede dem om at møde op i rådgivningen allerede næste dag. Og da de så mødte frem, havde jeg på forhånd mailet kollegerne i rådgivningen om sagen, så de var forberedte og kunne handle med det samme. Det synes jeg er god service,” siger hun.

Derfor klager borgerne ikke længere over de lange sagsbehandlingstider, eller over at sagsbehandlerne ikke besvarer deres henvendelser.

”Nu kan vi sige til borgerne, at jo, vi ringer tilbage hver eneste gang. Det kan gå hurtigt, og vi føler, at der er bedre chancer for, at de unge får den hjælp, de har brug for, med det samme,” siger Pia Thim Petersen.

En anden positiv konsekvens er, at den hurtige responstid betyder, at problemer ikke vokser sig større og tungere.

”Vi klapper i hænderne, når vores sager ikke bliver til noget stort eller langvarigt. Hvis der er problemer i et hjem, så kunne en løsning være at anbringe barnet. Men når vi ser på statistikkerne, kan vi se, at det allerbedste er at skabe en løsning i hjemmet, så familien ikke bliver splittet. Derfor reagerer vi med det samme, når vi får en henvendelse,” siger Pernille Brenøe.

Tillid fra ledelsen

Omlægningen af hele kommunens organisation har grebet dybt ind i den enkelte medarbejders hverdag. De arbejder ikke længere med hver deres sager, men koordinerer og samarbejder for at levere den bedste løsning. Derfor er Pia Thim Petersen ikke i tvivl.

”Vi har samlet fagpersoner fra mange forskellige enheder, og i begyndelsen var vi en form for sammenbragt familie. Men jeg synes, at vi nu er blevet til en rigtig familie, en slags én indgangs-familie. Det er det bedste, vi nogen sinde har sat gang i,” siger hun og sætter trumf på:

”Ledelsen har hele tiden troet på, at vi som medarbejdere kunne løfte opgaven, og at alle byder ind med det bedste, de kan. Og så har det ikke været en proces styret fra toppen. Forarbejdet til omstillingerne kommer fra de unge selv, fra medarbejderne og fra lederne. Omstillingen virker, fordi vi gerne har villet omstillingen.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu