Regeringens omprioriteringsbidrag er med til at tvinge gymnasier i landets yderområder i knæ. I forvejen kæmper mange gymnasier med faldende elevtal på grund af små ungdomsårgange.

Et af de gymnasier, der døjer med økonomien, er Lemvig Gymnasium.

”Det er klart, at omprioriteringsbidraget er særlig hårdt for skoler i yderområder – for vi er i forvejen presset, når vi mister tilskud grundet mindre elevårgange. Det er en giftig cocktail,” siger Bo Larsen, rektor for Lemvig Gymnasium.

“Det kan betyde, at gymnasier i yderområder må lukke. I første omgang kommer det til at gå ud over de små erhvervsuddannelser,” siger han.

I den seneste undersøgelse af gymnasiernes økonomi fra juni foretaget af Danske Gymnasier fremgår det, at hvert sjette gymnasium kører med underskud, og at mere end hver tiende rektor finder den økonomiske situation kritisk. Næsten en fjerdedel af gymnasieskolerne oplever faldende elevtal, hvilket vil påvirke økonomien fremover.

Den økonomiske situation har indtil videre betydet, at der er blevet sparet på indkøb og drift, men også medarbejdere er blevet afskediget. Siden 2015 er antallet af årsværk på gymnasierne reduceret med flere end 700, så det i dag ligger på 10.341.

Ifølge Danske Gymnasier er økonomien på gymnasierne på grund af omprioriteringsbidragets krav om årlige besparelser på 2 pct. efterhånden så presset, at der skal ske noget nu, og at det er sidste chance, hvis ikke det skal få mærkbare konsekvenser for uddannelserne.

”Vi vil se skoler, der kommer til at lukke, hvis ikke omprioriteringsbidraget stopper,” siger Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier og rektor på Gefion Gymnasium.

”Det er især de mindste skoler, der ligger længst væk fra de større byer, der kæmper for deres overlevelse,” siger hun.

Ifølge Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, er scenariet om, at nogle skoler må lukke, absolut realistisk.

”Man kan ikke klippe hår på en skaldet – der er en nedre grænse for, hvor effektivt man kan drive gymnasiet. Der er blevet sparret og skåret ind til benet, måske endda en smule ind i benet, og hver gang man tager 2 pct. ud fra indtægtssiden, får nogle gymnasier det sværere, og det kan ende med at bristepunktet nås,” siger Per Nikolaj Bukh.

Overskud bliver til underskud

Omprioriteringsbidraget på 2 pct. på undervisnings-, uddannelses- og kulturområdet blev indført med finansloven for 2016 af den daværende V-regering med støtte fra K, LA og DF. Meningen med omprioriteringsbidraget er at gøre det muligt for Folketinget løbende at rykke de besparede midler rundt mellem forskellige områder, alt efter de politiske prioriteringer.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har i et udvalgssvar sat tal på omprioriteringsbidragets konsekvenser for alle gymnasier. Samlet set løber besparelserne op i 1,6 mia. kr. for perioden 2016-2021. Det beløb svarer til lidt mere end 2.766 årsværk af fuldtidsansatte gymnasielærere. Regeringens finanslovsforslag for 2019 lægger op til, at institutionerne fortsat skal spare 2 pct. om året frem til og med 2021, men at besparelserne fra 2021 skal føres tilbage til uddannelsesområdet som målrettede politisk vedtagne initiativer. Hvis forslaget bliver vedtaget, kan de gymnasiale uddannelser se frem til i runde tal at skulle spare 7.700 kr. per elev i 2019, viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I perioden fra omprioriteringsbidragets indførsel og indtil nu er gymnasiernes overskud samtidig svundet væsentligt ind, viser Danske Gymnasiers undersøgelse. Se figur 1.

Birgitte Vedersø pointerer, at selv om grafen viser en gennemsnitlig overskudsgrad, så bøvler 15 pct. af gymnasierne med underskud – og det tal forventes at stige. Ifølge hende spiller omprioriteringsbidraget en afgørende rolle for, at overskudsgraden er faldet, og samtidig frygter hun, at besparelserne vil presse mange gymnasier yderligere i de kommende år.

Selv er hun rektor for Gefion Gymnasium, der med 1.100 elever fordelt på 41 klasser ikke har problemer med faldende elevtal, men når overskudsgraden falder, bliver der ikke råd til at afholde f.eks. uforudsete udgifter.

”Det er en misforståelse at tro, at man ikke kan have overskud og samtidig have en dårlig økonomi. Hele ideen med, at gymnasier er selvejende institutioner, er jo, at gymnasierne selv afholder alle udgifter. Hvis der er hul i taget, skal skolen selv reparere det. Det er rettidig omhu at have overskud, så vi kan spare op og dermed sikre vores skolers drift,” siger Birgitte Vedersø.

I mindre befolkede egne er elevtallet faldende, og det samme er økonomien. Gymnasier i Østsjælland, Vest- og Sydsjælland, Nordjylland og på Fyn har en overskudsgrad, der er betydeligt lavere end landsgennemsnittet. Det gælder også Lemvig Gymnasium i Vestjylland. Oven i faldende elevtal betyder omprioriteringsbidraget, at Lemvig Gymnasium ved udgangen af 2021 i alt har skullet spare for 4,8 mio. kr.

”Jeg ærgrer mig over, at besparelserne vil fortsætte frem til 2022, for vores økonomi bliver alt for presset. De sidste tre år er vi gået fra at have et pænt overskud til at balancere på et nul. Jeg kan se frem mod, at vi vil levere et underskud i 2018, og det vil stige, hvis ikke vi strammer gevaldigt op – men det vil desværre også gå ud over kvaliteten af undervisningen,” siger Bo Larsen, der suppleres af Birgitte Vedersø.

”Der er ingen tvivl om, at gymnasierne er blevet mere opmærksomme på, hvad vi gør. Men man må samtidig sige, at nu kan vi ikke spare yderligere. Derfor skal vi afskaffe omprioriteringsbidraget – det er en ærgerlig og bevidstløs måde at spare penge på,” siger hun.

Ringere undervisning

I Silkeborg oplever Erik Olesen, rektor for Silkeborg Gymnasium, ikke problemer med faldende elevtal som i yderområderne, men også her kan omprioriteringsbidraget mærkes, og han frygter for konsekvenserne, hvis det fortsætter.

”Den generelle besparelse på 2 pct. årligt løber efterhånden op i rigtig mange penge. Det siger sig selv, at man ikke kan blive ved med at spare, uden at det kommer til at gå ud over kvaliteten af undervisningen,” siger han og peger på, at omprioriteringsbidraget ikke er den eneste sparekniv, der har skåret i budgetterne.

Også taxameteret, dvs. det beløb, som gymnasier modtager per studerende, er blevet sat ned for stx-uddannelserne for at finansiere et højere bidrag til andre ungdomsuddannelser. Ifølge Erik Olesen har Silkeborg Gymnasium sparet, hvad spares kan, så det eneste sted, hvor der kan spares yderligere, er på lærerværelset.

”Lærerne kommer simpelthen til at undervise mere og have mindre forberedelsestid og tid til rettearbejde. Der bliver mindre tid til at vejlede eleverne og give feedback,” siger Erik Olesen.

Arnt Vestergaard Louw er lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, hvor han bl.a. forsker i ungdom og undervisning. Og ifølge ham er noget af det, der betyder mest for elevernes udvikling, den individuelle og uddybende feedback og evaluering. Her er den tid, lærerne har til hver enkelt elev, afgørende.

”Det viser sig, ikke overraskende, at noget af det, der fremmer elevernes læring allermest, er feedbacksamtaler. Det, der rykker og skaber god kvalitet i undervisningen, er, når lærerne har tid til at tale med eleverne. Det har de ikke tid til, når der skal spares, for så er der ikke tid til at sætte sig ordentligt ind i elevernes arbejde. Læring tager tid,” forklarer Arnt Louw, der mener, at mindre tid til den enkelte elev ikke kun vil gå ud over de ressourcesvage elever.

”Hvis vi nu kigger i undervisningsrummet, så går det ud over alle elever, både de talentfulde og dem, som hænger i håndbremsen og har brug for mere pædagogisk hjælp. Det kan betyde, at flere falder fra,” siger han.

40 års succeshistorie

Lemvig Gymnasium blev grundlagt i 1979 som led i en større politisk plan om at give bedre muligheder for at tage en gymnasial uddannelse uden for byområderne. Dengang var antallet af unge, der tog en ungdomsuddannelse, langt lavere på landet end i byen. I dag er den forskel udlignet, fordi de unge har adgang til uddannelse, hvor de bor. Rektor Bo Larsen fra Lemvig Gymnasium betegner udviklingen som en ubetinget succes.

”Uddannelsesløftet fra dengang til nu er helt vildt. Det er en 40-årig positiv historisk udvikling, man sætter over styr, hvis gymnasier lukker. Og jeg vil gerne kunne udbyde de samme fag og valgfag som i de store byer, for vores elever skal lære lige så meget og have de have samme muligheder her som i de større byer, men med en presset økonomi bliver det svært,” siger han.

I 2012 valgte Lemvig Gymnasium at fusionerne med byens handelsskole for at bevare det ellers truede uddannelsesudbud i området. For skolernes økonomi betød det, at de godt nok kunne spare udgifter ved at samles under samme tag, men også at de mistede en del af basisstøtten, eftersom de gik fra at være to til at være én enkelt institution.

Hvis gymnasier bliver nødt til at dreje nøglen om, vil mange elever i yderområderne få langt til skole. Unge i Lemvig vil højst sandsynligt ikke have andre muligheder end Holstebro Gymnasium, hvilket for de fleste vil indebære en daglig rejse på 30-50 km alt efter, hvor de bor. Det vil kunne påvirke den uddannelsespolitiske målsætning om, at 90 pct. af alle unge skal have eller være i gang med en ungdomsuddannelse, inden de fylder 25 år. Ifølge Arnt Vestergaard Louw fra Center for Ungdomsforskning er det afgørende, at skolen er tæt på eleven.

”Vi ved, at nogle elever ikke er så mobile som andre, og det kan betyde, at de ikke får en ungdomsuddannelse. Hvis alle skal have en ungdomsuddannelse, skal der være tilbud om det alle steder. Det er en central del af vores demokrati, at vi kan tilbyde en variation af uddannelse rundt omkring i landet, også i yderområderne,” siger Arnt Vestergaard Louw.

Formanden for Danske Gymnasier er enig og peger på mere økonomisk hjælp til gymnasier i yderområder som en mulig løsning.

”Vi foreslår, at der skal være en pulje til skoler med demografiske og geografiske udfordringer. Der findes det, der hedder udkantstilskud, men det er ikke nok. Og så skal vi afskaffe omprioriteringsbidraget hurtigst muligt,” fastslår Birgitte Vedersø.