Betalingsringen III: Pressen og den falske vagthund

Medierne svigter deres funktion som kritisk vagthund i dækningen af betalingsringen. Lobbyister og politikere – bl.a. FDM, Dansk Industri, Dansk Vejforening, omegnsborgmestrene og oppositionen – får alt for let spil.

I mediernes selvforståelse fungerer de som vores allesammens bullshit-detektor. Journalisterne rapporterer fra virkelighedens verden, går i flæsket på magthaverne og udfordrer conventional wisdom.

Det kniber dog gevaldigt med at leve op til idealerne i den omfattende dækning af betalingsringen.

I denne uge dokumenterede Mandag Morgen, at pressen i langt overvejende grad vinkler historierne om betalingsringen negativt – vel at mærke uanset indholdet i selve artiklen. Overskriften er i 67 pct. af tilfældene negativ og i kun 13 pct. af tilfældene positiv. Dermed kan magtfulde interesseorganisationer, lobbyister og politikere – f.eks. FDM, Dansk Vejforening, borgmestre og folketingspolitikere fra V, K og DF – glæde sig over medvind fra journalisterne.  De får en entydigt fordelagtigt mediedækning, noget som de i andre sammenhænge skal kæmpe hårdt for.

Kommunikationscheferne  må nive sig i armen. Når det gælder modstanderhistorier om betalingsringen vinkler samtlige medier det præcis som de ønsker det. Samtidig klæber kritikken til regeringen.

[quote align="left" author=""]Præcis det forhold, at titusinder af bilister hver dag sidder i kø på motorvejene ind til København – en helt central problemstilling, som en ring skal bekæmpe – havde redaktionen ikke lige taget højde for.[/quote]

Man må undre sig over, at medierne er fuldstændig blottet for kritisk sans når det gælder f.eks. FDM og Dansk Vejforening. Det kræver ikke nogen doktorgrad at indse deres helt åbenlyse partsinteresse. Eller en organisation som DI, der også er erklæret modstander. I det ellers så bidske Ekstra Bladet får DI lov til at hævde – stik imod hvad rapporterne viser – at en ring ikke vil begrænse hverken trængsel eller forurening. Ekstra Bladet stiller ikke så meget som ét eneste modspørgsmål. DI har blandt også – i modstrid med sandheden  – hævdet at betalingsringen i London ikke har begrænset trængslen.

Den 23. januar leverede Berlingske Tidende  et fremragende eksempel på, hvor let spil modstanderne af betalingsringen har. Under overskriften ”Den suveræne bil” (nej, det var ikke et bil-tillæg) sammenlignes rejsetiderne ind til København med hhv. bil og kollektiv trafik, og konklusionen stod bøjet i neon: Bilen slår toget hver gang. En højst overraskende konklusion for alle, der har siddet og ventet i halve timer på f.eks. Lyngbyvejen kl. 8 om morgenen.

Mandag Morgen og betalingsringen

Som afsløret i DR’s fremragende Detektor, så var det imidlertid også lodret forkert. Berlingske havde nemlig ikke regnet myldretiden med i deres opgørelser. Ja, du læste rigtigt. Præcis det forhold, at titusinder af bilister hver dag sidder i kø på motorvejene ind til København – en helt central problemstilling, som en ring skal bekæmpe – havde redaktionen ikke lige taget højde for. Lobbyisterne må have knebet sig i armen.

Rejsetidsforskellen mellem bil og kollektiv trafik er i det hele taget noget, der volder medierne store problemer. Når bilister, der er imod betalingsringen, interviewes i diverse voxpops, slynger de om sig med løse påstande, om hvor lang tid turen ville tage med toget. Det er et velkendt faktum, at folk, der aldrig selv kører i tog, altid tror, at det er meget mere besværligt og langsomt end tilfældet er.

[quote align="left" author=""]En elementær opgave for en kritisk presse er at træde tre skridt tilbage og vurdere, om der er relevante vinkler, emner eller synspunkter, der ikke kommer frem. Det sker kun i minimal grad i debatten om betalingsringen.[/quote]

Et andet eksempel på lobbyisternes umanerligt lette spil var den 16. januar, hvor Politiken fortalte – i strid med fakta – at ringen kun i begrænset omfang gavner miljøet. I artiklen slipper Venstres Karsten Pihl Lorentzen af sted med følgende udtalelse: ”Der er jo dele af regeringen, der argumenterer med luftforurening, og det lyder jo nærmest, som om folk dør som fluer i København. Men faktum er, at en betalingsring ikke hjælper, og det ved vi også fra andre storbyer". I den selvsamme rapport som artiklen handler om, refereres det, at der i London og Stockholm er klare forbedringer af luftkvaliteten med reduktioner af f.eks. partikler og NOx på mellem 7 og 13 pct.

Jeg har de seneste uger haft lejlighed til at diskutere ovenstående med en lang række kolleger, og stort set alle afviser, at der er et problem. Og alle bruger det samme argument: Det er pressens opgave at være kritisk. Faktisk opfatter de fleste journalister dækningen af betalingsringen som et glimrende eksempel på at pressen agerer som uafhængig, bidsk vagthund. Men dermed overser de tre grundlæggende problemer, som burde kalde på selvransagelse blandt journalisterne:

  • Den redaktionelle konsensus: Hvis medierne optrådte kritisk og som Djævelens Advokat over for alle parter, ville det være helt fint. Men det gør medierne ikke. Med en enkelt mulig undtagelse, nemlig Information, dyrker alle redaktioner de samme vinkler på betalingsringen. Ingen udfordrer conventional wisdom, og dermed bliver de – frivilligt eller ufrivilligt – en del af den. En elementær opgave for en kritisk presse er at træde tre skridt tilbage og vurdere, om der er relevante vinkler, emner eller synspunkter, der ikke kommer frem. Det sker kun i minimal grad i debatten om betalingsringen.
  • Mediernes medløb: Som ovenfor beskrevet så betyder den ensidige vinkling at de politikere, interesseorganisationer og eksperter, der er modstandere af betalingsringen, får særdeles let spil. Vagthunden snapper muligvis efter regeringen, men andre magtfulde samfundsaktører fredes.
  • Views bliver til news: Den analyse som lederskribenten eller den politiske kommentator leverer, går hen og bliver præmis for den journalistiske dækning. Når kommentatoren skriver, at ”et massivt flertal af vælgerne er imod betalingsringen”, og alle andre kommentatorer er enige, dækkes sagen som en tabersag. Men nyhedsredaktøren bør forholde sig kritisk – også til de interne meningsdannere. Når forrige uges dækning af miljørapporten fra Aarhus Universitet blev skævvredet på samtlige platforme, eller når mediernes foretrukne ekspert er klar modstander af betalingsringen, bør alarmknapperne begynde at blinke rødt. Ingen kan overraskes over at både BT og Ekstra Bladet kører kampagne mod betalingsringen, men når alle andre følger trop, er der noget elementært galt.

Når der er en klar overvægt af negative vinkler på betalingsringen, så betragter redaktører og journalister det som naturligt, fordi ’konflikt’ er et anerkendt nyhedskriterium. Men den holder ikke. Mandag Morgens analyse viser, at overskrifterne er negative på trods af, at kilderne i artiklerne taler både for og imod en betalingsring. Selvom medierne fokuserer på interessemodsætninger og konflikt, så er de stadigvæk forpligtede til at afspejle en sag afbalanceret og korrekt. Ifølge reglerne for God presseskik, som medierne selv bakker op om, så skal ”overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse”. Og det står jo ikke i journalistikkens grundbøger, at pressen skal være partisk. Den skal være kritisk og afbalanceret.

Betalingsringen er i denne sammenhæng underordnet. Det virkeligt interessante er det langt større problem, medierne har, nemlig deres iboende konservatisme i forhold til store, samfundsmæssige ændringer. Tilbøjeligheden til ensidigt at fokusere på problemer, konflikter og negative vinkler betyder, at når vores verden ændrer sig og f.eks. store reformer skal gennemføres, så mødes de pr. automatik med modstand. Alle redaktionelle kræfter bruges på at finde håret i suppen i stedet for at smage på den.

I stedet for – afbalanceret og kritisk – at dække de muligheder og perspektiver, som Storebæltsbroen skaber for samfundet, fokuserer pressen på ’tunnelskræk’. I stedet for at fokusere på dagligdagens vilkår for hundredetusinder af pendlere kommer dækningen af den københavnske Metro til at handle om 50 kolonihaver, der skal eksproprieres.

De klassiske journalistiske medier er i øjeblikket dyb krise, såvel økonomisk som publikumsmæssigt. Man kunne overveje, om den kroniske negativitet og forandringsmodstand er en del af problemet i en tid, hvor resten af Danmark har opdaget, at vi står over for monumentale udfordringer og deraf følgende omvæltninger.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Rend mig i rettighederne Næste artikel Ambitiøse studerende i skildpaddefart

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.