Betalingsringen III: Pressen og den falske vagthund

Medierne svigter deres funktion som kritisk vagthund i dækningen af betalingsringen. Lobbyister og politikere – bl.a. FDM, Dansk Industri, Dansk Vejforening, omegnsborgmestrene og oppositionen – får alt for let spil.

I mediernes selvforståelse fungerer de som vores allesammens bullshit-detektor. Journalisterne rapporterer fra virkelighedens verden, går i flæsket på magthaverne og udfordrer conventional wisdom.

Det kniber dog gevaldigt med at leve op til idealerne i den omfattende dækning af betalingsringen.

I denne uge dokumenterede Mandag Morgen, at pressen i langt overvejende grad vinkler historierne om betalingsringen negativt – vel at mærke uanset indholdet i selve artiklen. Overskriften er i 67 pct. af tilfældene negativ og i kun 13 pct. af tilfældene positiv. Dermed kan magtfulde interesseorganisationer, lobbyister og politikere – f.eks. FDM, Dansk Vejforening, borgmestre og folketingspolitikere fra V, K og DF – glæde sig over medvind fra journalisterne.  De får en entydigt fordelagtigt mediedækning, noget som de i andre sammenhænge skal kæmpe hårdt for.

Kommunikationscheferne  må nive sig i armen. Når det gælder modstanderhistorier om betalingsringen vinkler samtlige medier det præcis som de ønsker det. Samtidig klæber kritikken til regeringen.

[quote align="left" author=""]Præcis det forhold, at titusinder af bilister hver dag sidder i kø på motorvejene ind til København – en helt central problemstilling, som en ring skal bekæmpe – havde redaktionen ikke lige taget højde for.[/quote]

Man må undre sig over, at medierne er fuldstændig blottet for kritisk sans når det gælder f.eks. FDM og Dansk Vejforening. Det kræver ikke nogen doktorgrad at indse deres helt åbenlyse partsinteresse. Eller en organisation som DI, der også er erklæret modstander. I det ellers så bidske Ekstra Bladet får DI lov til at hævde – stik imod hvad rapporterne viser – at en ring ikke vil begrænse hverken trængsel eller forurening. Ekstra Bladet stiller ikke så meget som ét eneste modspørgsmål. DI har blandt også – i modstrid med sandheden  – hævdet at betalingsringen i London ikke har begrænset trængslen.

Den 23. januar leverede Berlingske Tidende  et fremragende eksempel på, hvor let spil modstanderne af betalingsringen har. Under overskriften ”Den suveræne bil” (nej, det var ikke et bil-tillæg) sammenlignes rejsetiderne ind til København med hhv. bil og kollektiv trafik, og konklusionen stod bøjet i neon: Bilen slår toget hver gang. En højst overraskende konklusion for alle, der har siddet og ventet i halve timer på f.eks. Lyngbyvejen kl. 8 om morgenen.

Mandag Morgen og betalingsringen

Som afsløret i DR’s fremragende Detektor, så var det imidlertid også lodret forkert. Berlingske havde nemlig ikke regnet myldretiden med i deres opgørelser. Ja, du læste rigtigt. Præcis det forhold, at titusinder af bilister hver dag sidder i kø på motorvejene ind til København – en helt central problemstilling, som en ring skal bekæmpe – havde redaktionen ikke lige taget højde for. Lobbyisterne må have knebet sig i armen.

Rejsetidsforskellen mellem bil og kollektiv trafik er i det hele taget noget, der volder medierne store problemer. Når bilister, der er imod betalingsringen, interviewes i diverse voxpops, slynger de om sig med løse påstande, om hvor lang tid turen ville tage med toget. Det er et velkendt faktum, at folk, der aldrig selv kører i tog, altid tror, at det er meget mere besværligt og langsomt end tilfældet er.

[quote align="left" author=""]En elementær opgave for en kritisk presse er at træde tre skridt tilbage og vurdere, om der er relevante vinkler, emner eller synspunkter, der ikke kommer frem. Det sker kun i minimal grad i debatten om betalingsringen.[/quote]

Et andet eksempel på lobbyisternes umanerligt lette spil var den 16. januar, hvor Politiken fortalte – i strid med fakta – at ringen kun i begrænset omfang gavner miljøet. I artiklen slipper Venstres Karsten Pihl Lorentzen af sted med følgende udtalelse: ”Der er jo dele af regeringen, der argumenterer med luftforurening, og det lyder jo nærmest, som om folk dør som fluer i København. Men faktum er, at en betalingsring ikke hjælper, og det ved vi også fra andre storbyer". I den selvsamme rapport som artiklen handler om, refereres det, at der i London og Stockholm er klare forbedringer af luftkvaliteten med reduktioner af f.eks. partikler og NOx på mellem 7 og 13 pct.

Jeg har de seneste uger haft lejlighed til at diskutere ovenstående med en lang række kolleger, og stort set alle afviser, at der er et problem. Og alle bruger det samme argument: Det er pressens opgave at være kritisk. Faktisk opfatter de fleste journalister dækningen af betalingsringen som et glimrende eksempel på at pressen agerer som uafhængig, bidsk vagthund. Men dermed overser de tre grundlæggende problemer, som burde kalde på selvransagelse blandt journalisterne:

  • Den redaktionelle konsensus: Hvis medierne optrådte kritisk og som Djævelens Advokat over for alle parter, ville det være helt fint. Men det gør medierne ikke. Med en enkelt mulig undtagelse, nemlig Information, dyrker alle redaktioner de samme vinkler på betalingsringen. Ingen udfordrer conventional wisdom, og dermed bliver de – frivilligt eller ufrivilligt – en del af den. En elementær opgave for en kritisk presse er at træde tre skridt tilbage og vurdere, om der er relevante vinkler, emner eller synspunkter, der ikke kommer frem. Det sker kun i minimal grad i debatten om betalingsringen.
  • Mediernes medløb: Som ovenfor beskrevet så betyder den ensidige vinkling at de politikere, interesseorganisationer og eksperter, der er modstandere af betalingsringen, får særdeles let spil. Vagthunden snapper muligvis efter regeringen, men andre magtfulde samfundsaktører fredes.
  • Views bliver til news: Den analyse som lederskribenten eller den politiske kommentator leverer, går hen og bliver præmis for den journalistiske dækning. Når kommentatoren skriver, at ”et massivt flertal af vælgerne er imod betalingsringen”, og alle andre kommentatorer er enige, dækkes sagen som en tabersag. Men nyhedsredaktøren bør forholde sig kritisk – også til de interne meningsdannere. Når forrige uges dækning af miljørapporten fra Aarhus Universitet blev skævvredet på samtlige platforme, eller når mediernes foretrukne ekspert er klar modstander af betalingsringen, bør alarmknapperne begynde at blinke rødt. Ingen kan overraskes over at både BT og Ekstra Bladet kører kampagne mod betalingsringen, men når alle andre følger trop, er der noget elementært galt.

Når der er en klar overvægt af negative vinkler på betalingsringen, så betragter redaktører og journalister det som naturligt, fordi ’konflikt’ er et anerkendt nyhedskriterium. Men den holder ikke. Mandag Morgens analyse viser, at overskrifterne er negative på trods af, at kilderne i artiklerne taler både for og imod en betalingsring. Selvom medierne fokuserer på interessemodsætninger og konflikt, så er de stadigvæk forpligtede til at afspejle en sag afbalanceret og korrekt. Ifølge reglerne for God presseskik, som medierne selv bakker op om, så skal ”overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse”. Og det står jo ikke i journalistikkens grundbøger, at pressen skal være partisk. Den skal være kritisk og afbalanceret.

Betalingsringen er i denne sammenhæng underordnet. Det virkeligt interessante er det langt større problem, medierne har, nemlig deres iboende konservatisme i forhold til store, samfundsmæssige ændringer. Tilbøjeligheden til ensidigt at fokusere på problemer, konflikter og negative vinkler betyder, at når vores verden ændrer sig og f.eks. store reformer skal gennemføres, så mødes de pr. automatik med modstand. Alle redaktionelle kræfter bruges på at finde håret i suppen i stedet for at smage på den.

I stedet for – afbalanceret og kritisk – at dække de muligheder og perspektiver, som Storebæltsbroen skaber for samfundet, fokuserer pressen på ’tunnelskræk’. I stedet for at fokusere på dagligdagens vilkår for hundredetusinder af pendlere kommer dækningen af den københavnske Metro til at handle om 50 kolonihaver, der skal eksproprieres.

De klassiske journalistiske medier er i øjeblikket dyb krise, såvel økonomisk som publikumsmæssigt. Man kunne overveje, om den kroniske negativitet og forandringsmodstand er en del af problemet i en tid, hvor resten af Danmark har opdaget, at vi står over for monumentale udfordringer og deraf følgende omvæltninger.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Rend mig i rettighederne Næste artikel Ambitiøse studerende i skildpaddefart

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.