Indien kaldes af og til for verdens apotek, for landet producerer en stor del af al medicin. Pharma er en milliardindustri i hastig vækst, og den bygger på dyb videnskabelig ekspertise, blandt andet inden for bioteknologi.

Verdens største pharmavirksomheder – inklusive Novo Nordisk – er massivt til stede i Indien, som i stigende grad er blevet et centrum for både forskning og produktion.

Men samtidig med at moderne forskning bliver styrket i Indien, har gamle indiske traditioner inden for sundhed og medicin fået en renæssance. De seneste ti år har Indien således haft et ministerium specifikt for traditionel medicin og yoga.

For inderne handler det til en vis grad om nostalgi og øget selvbevidsthed, men også om at forstå og udnytte historisk viden til at løse moderne udfordringer på en bæredygtig måde.

Indien er i stigende grad begyndt at genopdage sine historiske rødder og ser sig selv som bannerfører for det globale syd og et alternativ til vestlig dominans.

I begyndelsen af 2022 underskrev den indiske regering sammen med WHO en aftale om at etablere et globalt videncenter for traditionel medicin, som blev støttet med en investering på 250 millioner dollars fra den indiske regering. Centeret sigter efter at udnytte potentialet i traditionel medicin fra hele verden gennem moderne videnskab og teknologi.

Inspiration fra oldtiden

Et af elementerne er Ayurveda, der er et traditionelt indisk medicinsk system udviklet for over 3.000 år siden. Ordet ’Ayurveda’er sanskrit og betyder løseligt oversat ’videnskab om livet’. Det er kort fortalt en traditionel, holistisk tilgang til sundhed, der kombinerer det fysiske og kropslige med det åndelige.

Selvom Ayurveda ikke anerkendes bredt inden for den moderne, vestlige medicinske verden, er sammenspillet mellem Ayurveda og moderne bioteknologiske og medicinske løsninger i flere tilfælde dokumenteret ved kliniske forsøg.

Mange godkendte farmaceutiske produkter, som anvendes i dag, stammer fra naturlige og urtebaserede stoffer, og Ayurveda benyttes som en inspirationskilde for moderne bioteknologiske løsninger.

I Indien er forholdet mellem traditionel og moderne medicin stadig til debat, og i dag arbejder det indiske ministerium for sundhed og familievelvære således med begrebet medicinsk pluralisme, det vil sige integration mellem moderne og traditionel medicin i forskellige nationale sundhedsprogrammer.

Bioteknologisk miljøkamp

Sideløbende med den fornyede interesse for traditionel medicin er der et stigende fokus på biosolutions, der er forankret i bioteknologi; altså brugen af enzymer, mikroorganismer og bakterier. 

Gennem årene har biosolutions i Indien udviklet sig hastigt inden for sundhed, medicin og landbrug, og den indiske regering støtter udviklingen af blandt andet biologisk nedbrydelig plastik og biofarmaceutiske produkter.

At Indien står stærkt inden for bioteknologi, afspejles blandt andet i det forhold, at danske virksomheder som Chr. Hansen og Novozymes (nu samlet under navnet Novenesis) har stærke forskningsmiljøer og produktionsanlæg i Indien og er den største producent af industrielle enzymer og mikroorganismer i regionen.

Specielt i områderne omkring Bangalore i Sydindien og Pune i nord er der en række offentlige og private forskningsinstitutioner inden for bioteknologi.

Hos det danske Innovationscenter i Bangalore oplever vi en stigende interesse fra danske aktører, som ønsker større forskningssamarbejde i Indien. Både DTU, Københavns Universitet og Syddansk Universitet har således lavet nye samarbejdsaftaler med førende indiske universiteter.

Landet gør betydelige fremskridt med at udnytte biologiske processer til at tackle miljømæssige udfordringer baseret på biosolutions.

Bioremediering er et eksempel; en proces, hvor man bruger levende organismer til at afgifte forurenet miljø. Det er et område, hvor Indien gør store fremskridt. Indiske forskere udnytter indfødte mikrober og plantearter til at rense jord og vand, der er forurenet med tungmetaller, pesticider og industriaffald.

For eksempel har projekter i Punjab og Vestbengalen med succes anvendt mikrobiologi til at rense forurenet jord. Samtidig vinder biopesticider, der er afledt af naturlige materialer som planter, bakterier og mineraler, indpas som skadedyrsbekæmpelse uden at forårsage pesticidresistens.

Desuden investerer Indien stort i produktionen af biobrændstoffer baseret på landbrugsrester og affald. Målet er at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer og mindske udledningen af drivhusgasser.

Til trods for disse fremskridt står biosolutions i Indien over for udfordringer, herunder regulatoriske forhindringer, begrænsninger i finansiering og behovet for flere kvalificerede fagfolk. Ikke desto mindre er Indiens rejse inden for biosolutions en inspirerende historie om innovation, hvor man via en kombination af moderne teknologi, rig biodiversitet og traditionel viden forsøger at løse Indiens enorme miljømæssige og sundhedsmæssige problemer.