To borgmestre, Jacob Bundsgaard (S) i Aarhus og Søren Kjærsgaard (V) i Holbæk, gør nu med op den traditionelle rolle som borgmester, der fra pladsen for enden af bordet altid skal have det sidste ord. De vil bestemme mindre og i stedet inddrage borgere, foreninger og virksomheder i flere beslutninger.

Det kan lyde som politisk korrekte ord om borgerinddragelse, men når de to borgmestre gør ord til handling, har det endda meget store konsekvenser.

De to er i fuld gang med at formulere helt nye jobbeskrivelser for arbejdet som borgmester, og hvad kommunalpolitik skal handle om. Samtidig har de indledt et opgør med en snart tyveårig lang udvikling med stadig mere styring af stadig flere detaljer i den kommunale velfærd.

“Den vigtigste rolle for mig som borgmester er at få skubbet diskussionerne så langt ud til borgerne som muligt. Vi skal have diskussionerne ud og leve lokalt, og det kræver en anden ledelsesrolle end tidligere,” siger Jacob Bundsgaard.

Sammen med sin borgmesterkollega Søren Kjærsgaard i Holbæk er han klar til at slippe tøjlerne og afgive kontrol og dermed acceptere, at han ikke på forhånd kan vide, hvad resultatet af de meget åbne processer vil blive. Ifølge Søren Kjærsgaard er deres fælles ønske om at inddrage borgere, foreninger og virksomheder i udviklingen af nye løsninger på konkrete problemer “ikke et spil for galleriet”.

“Vi er kun troværdige, hvis vi også bruger deres forslag. Det gør vi, og vi fortæller om det,” siger Søren Kjærsgaard.

Bundsgaard og Kjærsgaard er borgmestre i to meget forskellige kommuner og har hver sin partifarve. Jacob Bundsgaard er valgt for Socialdemokraterne i Aarhus, en af de fire store byer, hvor borgmesteren må dele magten med rådmænd fra forskellige partier, der står i spidsen for hver deres del af forvaltningen. Søren Kjærsgaard er derimod valgt for Venstre i Holbæk, hvor borgmesteren som i de øvrige kommuner er alene om det politiske ansvar for forvaltningen.

På trods af forskellene betegner Ulrik Kjær, professor i statskundskab ved Syddansk Universitet og ekspert i det kommunale selvstyre, de to borgmestre som frontløbere.

“Mange borgmestre tænker i den her retning, men Bundsgaard og Kjærsgaard er med til at skabe en ny rolle for politikudvikling i kommunerne. De er ikke bare med på noderne, men komponerer dem selv. De ved, at kommunerne i stadig mindre grad kan løse opgaverne alene, og leder hele tiden efter ressourcer og partnere i det civile samfund. Den udvikling står de i spidsen for,” siger han.

Farvel til de klassiske valgløfter

Når Jacob Bundsgaard skal beskrive sin nye rolle, bruger han ord og vendinger som faciliterende og nye måder at lave politik på.

“Vi skal ikke komme med autoritative løsninger inde fra rådhuset, men facilitere udviklingen af løsninger sammen med borgerne,” siger han.

Dermed har Jacob Bundsgaard sat sig selv i spidsen for en forandringsproces, der griber dybt ind i traditioner og rutiner i forvaltningen.

“Jeg driver den her dagsorden frem i min egen organisation, jeg påvirker kulturen, sætter initiativer i gang og anerkender de kræfter, der gør det godt. Når jeg siger, at det her er en vigtig dagsorden, så kan borgmesterrollen være ganske kraftfuld,” siger han.

Dermed udvider han samtidig opfattelsen af, hvad politik drejer sig om. I klassisk forstand er politik et spørgsmål om, hvordan økonomi og andre goder skal fordeles af byrådet. Med sin tilgang lægger Jacob Bundsgaard nu også vægt på, at politikeren skal skabe rammebetingelser og plads til samarbejder med aktører uden for den kommunale forvaltning.

“Vi skal trække borgerne ind i alle diskussioner herunder også af den retning, som Aarhus skal styres efter. Et af de mere kontroversielle eksempler kan være forholdet mellem det offentlige og det private,” siger han.

Når borgerne og andre aktører deltager i den type af diskussioner, kan Jacob Bundsgaard ikke være sikker på, at han både kan respektere resultaterne af deres diskussioner og stå fast på egne partipolitiske mærkesager fra en valgkamp. Den nye måde at lave politik på satte derfor allerede dybe spor i den måde, han og socialdemokraterne førte valgkamp på ved det seneste kommunalvalg i november 2013.

“Op til valgkampen ændrede vi vores program fra de normalt godt 30 sider med mærkesager, vi ville gennemføre i valgperioden, til et program med fokus på de værdier, vi ville arbejde for. Det var et meget bevidst skifte,” siger han.

Det er en udvikling, som professor Ulrik Kjær betegner som et farvel til den kommunale kontraktpolitik med dens klassiske valgløfter.

“Det er meget vanskeligt at føre kommunal kontraktpolitik, når man efter valget er afhængig af både politiske medspillere og modspillere for at få de nye processer til at fungere. Så selv om man kan have et sigtemål, når man starter, er det ikke sikkert, at man også ender der,” siger Ulrik Kjær.

Øvebaner for en ny politik

Lige nu arbejder et af Aarhus Kommunes midlertidige udvalg, Medborgerskabsudvalget, både med den overordnede beskrivelse af, hvad man i Aarhus skal forstå ved inddragelse, og med det, Jacob Bundsgaard kalder for “øvebaner” for en ny og anderledes praksis.

Alene sammensætningen af udvalget er i sig selv en øvebane. Medborgerskabsudvalget består af otte borgere og otte politikere. Selvom Jacob Bundsgaard er medlem af udvalget og som borgmester ville være det naturlige formandsvalg, sidder en af borgerrepræsentanterne som formand, mens en politiker fra oppositionen, Venstres Hans Skou, er næstformand.

“Medborgerskabsudvalget skal udfordre den måde, vi gør tingene på i dag, og så skal vi også vise, at vi er sammen om den her dagsorden,” siger Jacob Bundsgaard.

Allerede nu har 650 borgere, virksomheder, foreninger, uddannelsesinstitutioner, politikere og kommunale medarbejdere bidraget til udviklingen af medborgerskabspolitikken, et arbejde, der afsluttes til nytår. Bidragene er bl.a. udviklet under middagsselskaber, hvor borgere i små grupper har spist sammen og bagefter diskuteret de elementer, de mener bør indgå i medborgerskabspolitikken.

Andre øvebaner omfatter projekter som Den Sociale Dag, hvor målet er at engagere 20.000 borgere i frivilligt arbejde på én og samme dag. På selve dagen, den 6. juni 2015, er det planen, at borgerne afsætter 5-6 timer til at give en frivillig hånd inden for områderne natur, kultur og sociale formål.

Et andet eksempel er Håbets Allé, et værested, hvor kommunen understøtter brugernes aktiviteter. Det kan f.eks. være så stedets unge får papir på de kompetencer, som de har tilegnet sig i forbindelse med aktiviteterne på Håbets Allé – en slags alternativt CV. En tredje øvebane drejer sig om, hvordan langtidsledige bedst muligt kommer tilbage på arbejdsmarkedet.

Der er med andre ord tale om projekter, der både handler om, hvordan inddragelse af folk uden for rådhuset kan gøres bedst muligt, og hvordan nogle af kommunens kerneopgaver, som f.eks. indsatsen over for udsatte unge og langtidsledige, kan gøres til genstand for diskussion.

Borgere vender op og ned på kommune

På linje med sin kollega i Aarhus er Søren Kjærsgaard dybt engageret i udviklingen af en ny politik, der åbner de lokale beslutningsprocesser og trækker andre kræfter ind i løsningerne. Også han understreger, at der ikke er tale om et borgmesterprojekt, men om et samlet byråds fælles ønske. Og på samme måde som hos Bundsgaard handler det både om inddragelse og om at udvikle nye former for politiske løsninger i en tid med stenhårdt pres på budgetterne.

[graph title="Kommune organiseres efter borgernes behov" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/16420-jre_fig01_kommune-organiseres-efter-borgernes-behov.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ac780-jre_fig01_kommune-organiseres-efter-borgernes-behov.png" text="Holbæk Kommune bryder med den traditionelle kommunale organisering ud fra lovgrundlag og faglige traditioner og samler den indre organisering i fem enheder (den yderste cirkel), organiseret efter borgernes behov."]Kilde: Holbæk Kommune [/graph]

“Vi har effektiviseret og effektiviseret vores økonomi, og nu er vi kommet til det punkt, hvor vi må spørge os selv, om den måde, vi løser opgaverne på, også er den bedst mulige. Det spørgsmål kan politikerne ikke svare på alene sammen med forvaltningen. Vi skal finde løsninger på de områder, hvor der kan ske forbedringer, sammen med borgerne, med foreningerne og med virksomhederne,” siger han.

Holbæk Kommune kan allerede fremvise de første resultater. Et af de mest markante er en omlægning af kommunens interne organisering, der trådte i kraft ved årsskiftet.

På samme måde som andre kommuner havde Holbæk indtil for få måneder siden opdelt sin forvaltning efter lovgivning og faglige traditioner, og ikke efter borgernes behov. Nu er forvaltningen bygget op omkring fem kerneopgaver, der f.eks. samler eksperter fra uddannelsesområdet og det sociale område for bedst muligt at hjælpe alle kommunens unge til en uddannelse. Se figur 1.

“Samarbejdet om at udvikle kommunen sammen med borgerne står øverst på dagsordenen. Derfor har vi forandret den måde, vi er organiseret på,” siger Søren Kjærsgaard.

Omstilling af velfærden

Både sidste år og i år har byrådet inviteret borgere og andre interesserede til at deltage i diskussionen af løsninger på fire områder. Sidste år afleverede en af disse såkaldte omstillingsgrupper f.eks. 259 forslag til, hvordan ældre kunne blive mere selvhjulpne.

“Det har været en meget spændende proces, hvor vi får forslag og ideer i spil, som vi ikke selv havde forestillet os. Og det er samtidig en kvalificeret proces, der giver kvalificerede resultater,” siger Søren Kjærsgaard.

Lige nu arbejder de fire omstillingsgrupper med at udvikle løsninger på nogle af de mere ømtålelige udfordringer, som Holbæk står over for. Konkret drejer det sig om den kollektive trafik, skolestrukturen, pasningstilbud til mindre børn, og hvordan virksomheder kan blive bedre til at hjælpe udsatte ud på arbejdsmarkedet.

“Men vi står også i et dilemma, hvor vi både skal udvikle vores velfærd og finde nogle penge. Derfor er det vigtigt, at vi fortæller borgerne, at det ikke kun er en spareøvelse, for vi ville have gjort det under alle omstændigheder,” siger han.

Ud fra erfaringerne med resultaterne fra de første fire omstillingsgruppers arbejde i 2014 og det arbejde, der nu er i gang, er Søren Kjærsgaard ikke i tvivl om, at strategien er rigtig: “Vi skal fortsætte ad den vej, vi nu har lagt, og de næste skridt skal vi tage sammen. Vi lærer, mens vi går, og jeg synes, vi bliver bedre og bedre til det”