Bots fylder i den danske Rusland-debat på Twitter

Computerstyrede brugerprofiler, også kaldet bots, blander sig i den danske Ruslands-debat på Twitter. Deres tweets udgør 60 pct. af den samlede debat, og de spreder f.eks. links til russiske medier. Bots kan få betydning for den demokratiske debat, mener forsker.

Falske profiler, fake news og troldehære. Vi har hørt om det i forbindelse med både den amerikanske valgkamp i 2016 og under de franske og tyske valgkampe sidste år.

Men det er ikke kun i udlandet, at falske eller computerstyrede profiler blander sig i debatten. Også på dansk Twitter kan du finde bots, særligt i Ruslands-debatten, der f.eks. retweeter russiskejede mediers historier, og flere af disse bots ser ud til at være en del af et større netværk.

En analyse fra dataanalyse-virksomheden Augmento.ai viser, at ni af de ti mest aktive brugere i Ruslands-debatten på Twitter er bots, og ud af de hundredevis af brugere, der tweeter om Rusland, udgør botternes tweets 60 pct. af det samlede antal.

Analysen dækker alle tweets fra september 2017 til og med februar 2018, som både indeholder hashtagget #dkpol, og som relaterer sig til Rusland gennem udvalgte keywords, der henviser til Rusland eller områder, Rusland er i konflikt med. Læs mere om metoden under artiklen.

Analysen er den første, der identificerer bots i den danske Twitter-debat om Rusland, og selvom antallet af bots, som er omkring 20, endnu ikke er så stort, og de ikke er overvældende aktive, betyder eksistensen af dem, at der er skabt en infrastruktur for manipulation.

Hvis Danmark i fremtiden kommer på tværs af Rusland, f.eks. i en konflikt om rettigheder til den arktiske havbund, vil Rusland være i stand til at manipulere den danske Twitter-debat.

Rusland har indrømmet at føre informationskrig mod Vesten, og det kom for et par år siden til offentlighedens kendskab, at der ligger en statsfinansieret troldefabrik i Skt. Petersborg, som har ansat folk til at producere falske nyheder og sprede misinformation via bl.a. bots.

Selv om Rusland mistænkes for at have forsøgt at infiltrere debatten i flere lande, kan man ikke med sikkerhed vide, om det er Rusland, som står bag nogle af botterne på dansk Twitter. Twitter har i januar 2018 udrenset op til en million russiske bots fra Twitter.

Bots på Twitter

Samtidig er bots i Twitter-debatten ikke et særsyn. Et nyligt studie fra Indiana University viser, at op mod 15 pct. af alle konti på Twitter udgøres af bots, ligesom et stort projekt på Oxford University fra 2017 viste, at omkring halvdelen af deltagerne i den politiske debat i den russiske Twitter-sfære er bots eller falske profiler.

Ben Nimmo, senioranalytiker for informationsforsvar ved Atlantic Council og tidligere NATO-pressechef for Rusland og Østeuropa, peger på, at 60 pct. er en hel normal forekomst af bots på Twitter:

”Bots er en del af hverdagslivet på Twitter. Nogle bruges politisk, mens andre bruges til reklame og hopper på politiske hashtags for at tiltrække rigtige brugeres interesse. Det faktum, at halvdelen af tweetene blev genereret af bots, er ret normalt, og det faktum, at mange af botterne var en del af et enkelt netværk, tyder på, at der står en enkelt person bag den indsats,” siger Ben Nimmo.

Hvis man spørger Vincent F. Hendricks, professor på Institut for Information og Boblestudier på KU og forfatter til studiet “Opinions, Bots, and Public Spaces, vurderer han, at de 60 procent er en relativt høj andel, og han peger på, at bot-aktiviteten har indflydelse på den offentlige debat, men at det er vanskeligt at sige hvor meget:

”Hvis så meget er bot-genereret, og folk ikke er opmærksomme på det, så kan det godt betyde noget for politisk deltagelse og opmærksomhed. Der er ingen tvivl om, at det betyder noget, men hvor meget det betyder i praksis, ved vi ikke, for de resultater har vi ikke endnu.”

En kodestump, der forvrænger debatten 

Måske har du slet ikke hørt om bots før. Ordet kommer af ’robot’ og dækker teknisk set et program, som udfører automatiserede opgaver på internettet.

De kan både være venligtsindede chatbots, der hjælper dig med at finde varer, når du shopper online, eller de kan være ondsindede og have til formål at aflure dine personlige informationer. Bots på sociale medier bruges til at forstærke et signal, og de kan være problematiske, påpeger Ben Nimmo:

”Bots kan fundamentalt forvrænge demokratisk debat. De er skabt for at manipulere med folk og få folk til at tænke, at en lille gruppe er en stor gruppe, eller at et emne, som ingen rigtig interesserer sig for, i virkeligheden er meget populært,” siger han. 

Den samme skadelige effekt på demokratiet ser Vincent F. Hendricks også. Hvis bots kommer til at bestemme, hvilke debatter der tages i det offentlige rum, og man i stedet for realpolitik fokuserer på skinproblemstillinger og fake news, kan det undergrave den demokratiske debat, fordi beslutningstagerne ikke får den nødvendige viden om samfundets problematikker til at kunne tage kvalificerede beslutninger.

”Problemet med bots er, at de i og for sig ikke har nogen eksistensberettigelse til at deltage i debatten. Det allerstørste aktiv er folks opmærksomhed, og den får man ved, at mange læser, tweeter eller retweeter det, man poster. Og det kan godt skabe opmærksomhed om ting, som måske ikke er sandfærdige eller repræsentative for debatten. Bots kan dreje debatten og opmærksomheden i bestemte retninger og dermed være med til at bestemme, hvad der er på dagsordenen, selv om de ikke repræsenterer andet end en kodestump,” siger han.

Russiske bots på dansk Twitter

Mange af tweetene i den danske Ruslands-debat ser ret ens ud. Nogle indeholder links til YouTube-videoer, andre linker til artikler fra de russisk statsfinansierede medier RT og Sputnik, mens andre alene indeholder ord som Ukraine og Baltikum. Det refererer til områder, hvor der er latent eller direkte konflikt med Rusland, men tweetene er ikke nødvendigvis prorussiske, ligesom de ikke alle forholder sig til russisk politik eller konflikter. 

”Det er interessant, at så mange af hashtaggene er målrettet mod regional sikkerhed og politiske emner. Jeg tror, at vi kan forvente at se mere bottrafik i fremtiden og måske flere forsøg på at influere debatten på nøgletidspunkter som valg og forsvar,” siger Ben Nimmo.

Det er forholdsvist nemt at komme ind i den danske Twitter-debat udefra. For det første kræver det kun, at man bruger det rigtige hashtag som for eksempel #dkpol for automatisk at blive synlig i debatten. Dermed kan udenlandske brugere få lettere ved at florere i den danske debat.

Derudover er formatet på Twitter på maksimum 280 tegn, hvilket ikke efterlader meget plads til at afgøre, om brugere er bots. Hvis botterne alene poster slogans som “Go Putin” eller lignende, og andre brugere ikke interagerer med dem, kan det være vanskeligt at opdage, at de er bots. De vil f.eks. bare se ud til at være prorussiske brugere. Derudover er flere af Twitter-kontiene i undersøgelsen skabt i juli 2014.

”Juli 2014 er et interessant tidspunkt, hvor der blev opsat mange pro-Kreml-konti. Det skete efter annekteringen af Krim; tingene gik ikke så godt med Ukraine, og der var brug for at intensivere informationskrigen,” siger Ben Nimmo.

Det betød, at der florerede langt flere prorussiske holdninger, og det kunne dermed for de proukrainske beboere på Krim se ud, som om der ikke var mange, som delte deres proukrainske holdninger. Men mange af de prorussiske brugere var bots og ikke mennesker, og det kan måske have medvirket til, at der var mindre modstand på annekteringen, end der ellers ville have været.

Politiske bots forstyrrer debatten

Det er ikke kun i Danmark, bots blander sig i debatten. Under det amerikanske valg gik bølgerne højt på Twitter, men et studie fra 2016 viser, at de ikke alle var menneskeskabte. Faktisk var en femtedel af debatten på de sociale medier igangsat af bots, hvilket ifølge undersøgelsen havde en negativ indflydelse på debatten og satte hele valgets integritet i fare. 

Personer kan også øge deres popularitet. Et eksempel er den amerikanske politiker Newt Gingrichs 1,3 mio. følgere på Twitter, hvoraf 92 pct. ifølge en undersøgelse fra søgemaskinevirksomheden PeekYou var bots.

Vincent F. Hendricks peger på, at særligt amerikanske alt-right-medier, det vil sige medier på den yderste højrefløj, var gode til at plante historier under den amerikanske valgkamp og få opmærksomhed på dem gennem bots.

”Der er et økosystem af alt-right-nyhedsmedier bestående af f.eks. Breitbart News, The Gateway Pundit osv. En interessant undersøgelse viste, at det økosystem var i stand til at tale lige ned i Trumps vælgerbase. Samtidig var historierne så lammende og opmærksomhedssugende, bl.a. ved hjælp af bots, at de etablerede medier ikke kunne lade være med at tage dem op, for hvis CNN ikke gjorde det, gjorde ABC det osv. Det gjorde, at de blev dagsordenssættende over hele spektret,” siger han. 

Også op til afstemningen om Brexit var der høj bot-aktivitet. Ifølge The Times tweetede 150.000 russiske bots positivt om Brexit omkring valdagen. Under det franske valg sidste år kunne man også se en meget lille gruppe på Twitter, for hvem det lykkedes at få hashtags, der støttede Marine Le Pen, til at trende, hvilket betyder meget for synligheden. 

”Når du får et hashtag til at trende, vil alle de mennesker, der er online, se dit hashtag i deres trending-liste. Det betyder, at alle, selv dem, der ikke følger dig, vil se det, og det er en virkningsfuld måde at få sit budskab ud, hvor man normalt ikke vil se det,” fortæller Ben Nimmo. 

De fleste brugere tjekker nok ikke i første omgang, om det er bots eller rigtige mennesker, der står bag de forskellige tweets i en debat, og hvis et emne trender, vil de fleste nok antage, at det er et emne, der er interesse for, selvom interessen i virkeligheden er kunstigt skabt.

Når der først er interesse for et emne, starter det en cirkelbevægelse, som gør, at flere mennesker får øjnene op for emnet, måske lader sig overbevise osv. 

Menneske, bot eller cyborg?

Det kan være yderst vanskeligt at beslutte, hvorvidt en bruger er et menneske, en bot eller en cyborg. Det problem har også været til stede i Augmentos Twitter-undersøgelse. Bots kan være relativt begavede, og selv eksperter på området kan have vanskeligt ved at afgøre, om der er tale om en bot eller et menneske.

Der findes dog forskellige værktøjer til at afsløre dem. Man kan f.eks. bruge ’Botometer’, der er udarbejdet af Indiana University, som en indledende hjælp til at vurdere Twitter-brugere ud fra en række parametre, herunder karakteristika ved brugeren og dens udsagn. Det kan f.eks. være antal følgere, antal fulgte, mængden af tweets etc. Værktøjet giver en score fra 0 til 100, hvor 100 angiver størst sandsynlighed for, at der er tale om en bot. 

Det sikreste er dog at foretage sin egen vurdering. Man kan bl.a. kigge på antal følgere, da en bot tit vil følge flere, end der følger den. Samtidig tyder det også på, at der er tale om en bot, hvis et tweet fra en konto med få følgere får flere tusinde retweets.

En bot har derudover ikke brug for at sove, så den vil både tweete nat og dag, ligesom den ofte alene tweeter links og retweeter. Samtidig viser studiet fra Indiana University fra sidste år, at bots har mindre interaktion med andre brugere, da mennesker har tendens til at have mest interaktion med mennesker.

Nogle bots kan også kendes på fællestræk. Augmentos undersøgelse viste f.eks., at flere brugere med navne som oliv917 og 3xxRu var aktive i debatten med bl.a. hashtaggene #dkpol og #Russia. Flere af dem er oprettet i juli 2014, og de har profilbilleder af f.eks. dyr og planeter. 

”Det er et klassisk tegn på, at der er tale om bots, når brugere har enslydende navne. Et sådant botnet er sikkert lavet af et menneske, som har prøvet at være lidt kreativ. Hvis du finder konti med enslydende navne, fotos eller det samme navn og foto, er du nok kommet forbi et netværk af bots. Hvis du finder en solokonto, som ikke giver nogen form for personlig information, men tweeter hundrede gange om dagen, og kun retweeter, er den nok en bot. Efter et stykke tid lærer man at lede efter mistænkelige tegn,” siger Ben Nimmo.

Selvom det er vanskeligt, kan man ikke undgå at skulle forholde sig til bots, da der sandsynligvis ikke bliver færre af dem fremover, ligesom de ikke kun begrænser sig til at være relateret til Rusland. 

”Jeg har set meget bot-aktivitet, som forstærker pro-Kreml-udsagn, men jeg har også set dem brugt i Qatar, Saudi-Arabien etc. Der er masser af bots i USA; de er overalt, og det er en ret let og billig måde at forstærke en besked på. Der er også folk, som skaber store bot-nets med kommercielle formål og lejer dem ud til folk. Men jeg vil tro, Danmark vil være et dyrt område at komme ind på. Bot-servicer er et relativt lille marked, og hvis du ser på kommercielle bots, er mange af dem på engelsk,” siger Ben Nimmo.  

Samtidig er det et helt nyt område, og der er brug for flere undersøgelser for at vide, hvilken effekt bots reelt har:

”Det her er så nyt for os, at selv forskerne ikke har haft tid til at kigge på det. Det kører lige nu, og vi er alle sammen en del af informationens tidsalder. Det er først inden for de sidste fem år, der er begyndt at komme store undersøgelser om det.  Vi ved ret beset ikke, hvor skadeligt det er,” siger Vincent F. Hendricks.

Sådan er undersøgelsen lavet

Analyse af aktivitet på Twitter, september 2017 til februar 2018.

Først er alle tweets med hashtagget #dkpol udtrukket. Valget skyldes, at #dkpol ifølge Overskrift.dk og monitoreringstjenesten Overblik er det suverænt største hashtag i Danmark, idet det blev brugt over 800.000 gange i 2016. Da den danske politiske debat derudover i høj grad centrerer sig om #dkpol, bruges det som udgangspunkt.

Herefter er der udvalgt tweets, som indeholdt søgeordene ’Rusland’, ’Russia’, ’Putin’, ’Ukraine’, ’Nord Stream’, ’Krim’, ’Crimea’. De er udvalgt efter at være emner, som enten direkte relaterer sig til Rusland, eller som Rusland er i konflikt om.

Denne indsnævring gennem hashtagget #dkpol og alene en generel søgning på ‘Rusland’ betyder, at mange mulige tweets i Ruslands-debatten ikke vil blive medtaget, men en generel søgning på bredere termer som ‘Rusland’ eller ‘Russia’ vil give et meget større materiale, hvoraf størstedelen ikke vil være en del af den danske debat.

Derefter er brugerne i debatten rangeret efter antal tweets, og de ‘mest aktive’ er defineret som de ti brugere, der udsendte flest tweets. Vurderingen af, hvilke konti der udgøres af bots, er foretaget så grundigt som muligt, men kan indeholde fejl eller fejltolkninger, da det kan være meget vanskelig at skelne mellem bots og mennesker.

#dkpol –> filtrer efter ’Rusland’, ’Russia’, ’Putin’, ’Ukraine’, ’Nord Stream’, ’Krim’, ’Crimea’ -> datasæt

Forrige artikel Vær med til at gøre Mandag Morgen bedre Vær med til at gøre Mandag Morgen bedre Næste artikel Erhvervslivet: Her er vores visioner for en digital hub i Danmark Erhvervslivet: Her er vores visioner for en digital hub i Danmark
  • Anmeld

    Henrik · Blogger og kommentator

    Bots - alibi for negligering af uenighed?

    Man KUNNE også mene, at snakken om andelen bots udgør er et forsøg på at desavouere den uenighed, som eksisterer på området. :-)

    Et omvendt spørgsmål: med en mand som Trump i Det Hvide Hus, er Putin så den utroværdige? Jeg spørger bare...

    Det ville klæde danske politikere - og debattører - at forholde sig sagligt til den kritik, der er i forhold til vores næsegrus beundring af alle påstande der kastes ud af Trump og hans meningsfæller.

  • Anmeld

    twinkali

    twinkal

    I really like the way you have shared such kind of article and I was wondering for this such a long time.
    http://freegiftcardgenrator.com ||
    http://onlinefreegiftcodesgenerator.com ||
    http://realgiftcardgenerator.com ||
    http://topvideodownloader.com ||


18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.

9 veje til bedre arbejdsdage

9 veje til bedre arbejdsdage

Hovedtelefoner og gåture kan give store gevinster på arbejdspladsen, mens e-mails i weekenden er noget skidt. Det er nogle af rådene fra tidligere Twitter-topleder Bruce Daisley, der har skrevet en bog om arbejdsglæde.