Bots fylder i den danske Rusland-debat på Twitter

Computerstyrede brugerprofiler, også kaldet bots, blander sig i den danske Ruslands-debat på Twitter. Deres tweets udgør 60 pct. af den samlede debat, og de spreder f.eks. links til russiske medier. Bots kan få betydning for den demokratiske debat, mener forsker.

Falske profiler, fake news og troldehære. Vi har hørt om det i forbindelse med både den amerikanske valgkamp i 2016 og under de franske og tyske valgkampe sidste år.

Men det er ikke kun i udlandet, at falske eller computerstyrede profiler blander sig i debatten. Også på dansk Twitter kan du finde bots, særligt i Ruslands-debatten, der f.eks. retweeter russiskejede mediers historier, og flere af disse bots ser ud til at være en del af et større netværk.

En analyse fra dataanalyse-virksomheden Augmento.ai viser, at ni af de ti mest aktive brugere i Ruslands-debatten på Twitter er bots, og ud af de hundredevis af brugere, der tweeter om Rusland, udgør botternes tweets 60 pct. af det samlede antal.

Analysen dækker alle tweets fra september 2017 til og med februar 2018, som både indeholder hashtagget #dkpol, og som relaterer sig til Rusland gennem udvalgte keywords, der henviser til Rusland eller områder, Rusland er i konflikt med. Læs mere om metoden under artiklen.

Analysen er den første, der identificerer bots i den danske Twitter-debat om Rusland, og selvom antallet af bots, som er omkring 20, endnu ikke er så stort, og de ikke er overvældende aktive, betyder eksistensen af dem, at der er skabt en infrastruktur for manipulation.

Hvis Danmark i fremtiden kommer på tværs af Rusland, f.eks. i en konflikt om rettigheder til den arktiske havbund, vil Rusland være i stand til at manipulere den danske Twitter-debat.

Rusland har indrømmet at føre informationskrig mod Vesten, og det kom for et par år siden til offentlighedens kendskab, at der ligger en statsfinansieret troldefabrik i Skt. Petersborg, som har ansat folk til at producere falske nyheder og sprede misinformation via bl.a. bots.

Selv om Rusland mistænkes for at have forsøgt at infiltrere debatten i flere lande, kan man ikke med sikkerhed vide, om det er Rusland, som står bag nogle af botterne på dansk Twitter. Twitter har i januar 2018 udrenset op til en million russiske bots fra Twitter.

Bots på Twitter

Samtidig er bots i Twitter-debatten ikke et særsyn. Et nyligt studie fra Indiana University viser, at op mod 15 pct. af alle konti på Twitter udgøres af bots, ligesom et stort projekt på Oxford University fra 2017 viste, at omkring halvdelen af deltagerne i den politiske debat i den russiske Twitter-sfære er bots eller falske profiler.

Ben Nimmo, senioranalytiker for informationsforsvar ved Atlantic Council og tidligere NATO-pressechef for Rusland og Østeuropa, peger på, at 60 pct. er en hel normal forekomst af bots på Twitter:

”Bots er en del af hverdagslivet på Twitter. Nogle bruges politisk, mens andre bruges til reklame og hopper på politiske hashtags for at tiltrække rigtige brugeres interesse. Det faktum, at halvdelen af tweetene blev genereret af bots, er ret normalt, og det faktum, at mange af botterne var en del af et enkelt netværk, tyder på, at der står en enkelt person bag den indsats,” siger Ben Nimmo.

Hvis man spørger Vincent F. Hendricks, professor på Institut for Information og Boblestudier på KU og forfatter til studiet “Opinions, Bots, and Public Spaces, vurderer han, at de 60 procent er en relativt høj andel, og han peger på, at bot-aktiviteten har indflydelse på den offentlige debat, men at det er vanskeligt at sige hvor meget:

”Hvis så meget er bot-genereret, og folk ikke er opmærksomme på det, så kan det godt betyde noget for politisk deltagelse og opmærksomhed. Der er ingen tvivl om, at det betyder noget, men hvor meget det betyder i praksis, ved vi ikke, for de resultater har vi ikke endnu.”

En kodestump, der forvrænger debatten 

Måske har du slet ikke hørt om bots før. Ordet kommer af ’robot’ og dækker teknisk set et program, som udfører automatiserede opgaver på internettet.

De kan både være venligtsindede chatbots, der hjælper dig med at finde varer, når du shopper online, eller de kan være ondsindede og have til formål at aflure dine personlige informationer. Bots på sociale medier bruges til at forstærke et signal, og de kan være problematiske, påpeger Ben Nimmo:

”Bots kan fundamentalt forvrænge demokratisk debat. De er skabt for at manipulere med folk og få folk til at tænke, at en lille gruppe er en stor gruppe, eller at et emne, som ingen rigtig interesserer sig for, i virkeligheden er meget populært,” siger han. 

Den samme skadelige effekt på demokratiet ser Vincent F. Hendricks også. Hvis bots kommer til at bestemme, hvilke debatter der tages i det offentlige rum, og man i stedet for realpolitik fokuserer på skinproblemstillinger og fake news, kan det undergrave den demokratiske debat, fordi beslutningstagerne ikke får den nødvendige viden om samfundets problematikker til at kunne tage kvalificerede beslutninger.

”Problemet med bots er, at de i og for sig ikke har nogen eksistensberettigelse til at deltage i debatten. Det allerstørste aktiv er folks opmærksomhed, og den får man ved, at mange læser, tweeter eller retweeter det, man poster. Og det kan godt skabe opmærksomhed om ting, som måske ikke er sandfærdige eller repræsentative for debatten. Bots kan dreje debatten og opmærksomheden i bestemte retninger og dermed være med til at bestemme, hvad der er på dagsordenen, selv om de ikke repræsenterer andet end en kodestump,” siger han.

Russiske bots på dansk Twitter

Mange af tweetene i den danske Ruslands-debat ser ret ens ud. Nogle indeholder links til YouTube-videoer, andre linker til artikler fra de russisk statsfinansierede medier RT og Sputnik, mens andre alene indeholder ord som Ukraine og Baltikum. Det refererer til områder, hvor der er latent eller direkte konflikt med Rusland, men tweetene er ikke nødvendigvis prorussiske, ligesom de ikke alle forholder sig til russisk politik eller konflikter. 

”Det er interessant, at så mange af hashtaggene er målrettet mod regional sikkerhed og politiske emner. Jeg tror, at vi kan forvente at se mere bottrafik i fremtiden og måske flere forsøg på at influere debatten på nøgletidspunkter som valg og forsvar,” siger Ben Nimmo.

Det er forholdsvist nemt at komme ind i den danske Twitter-debat udefra. For det første kræver det kun, at man bruger det rigtige hashtag som for eksempel #dkpol for automatisk at blive synlig i debatten. Dermed kan udenlandske brugere få lettere ved at florere i den danske debat.

Derudover er formatet på Twitter på maksimum 280 tegn, hvilket ikke efterlader meget plads til at afgøre, om brugere er bots. Hvis botterne alene poster slogans som “Go Putin” eller lignende, og andre brugere ikke interagerer med dem, kan det være vanskeligt at opdage, at de er bots. De vil f.eks. bare se ud til at være prorussiske brugere. Derudover er flere af Twitter-kontiene i undersøgelsen skabt i juli 2014.

”Juli 2014 er et interessant tidspunkt, hvor der blev opsat mange pro-Kreml-konti. Det skete efter annekteringen af Krim; tingene gik ikke så godt med Ukraine, og der var brug for at intensivere informationskrigen,” siger Ben Nimmo.

Det betød, at der florerede langt flere prorussiske holdninger, og det kunne dermed for de proukrainske beboere på Krim se ud, som om der ikke var mange, som delte deres proukrainske holdninger. Men mange af de prorussiske brugere var bots og ikke mennesker, og det kan måske have medvirket til, at der var mindre modstand på annekteringen, end der ellers ville have været.

Politiske bots forstyrrer debatten

Det er ikke kun i Danmark, bots blander sig i debatten. Under det amerikanske valg gik bølgerne højt på Twitter, men et studie fra 2016 viser, at de ikke alle var menneskeskabte. Faktisk var en femtedel af debatten på de sociale medier igangsat af bots, hvilket ifølge undersøgelsen havde en negativ indflydelse på debatten og satte hele valgets integritet i fare. 

Personer kan også øge deres popularitet. Et eksempel er den amerikanske politiker Newt Gingrichs 1,3 mio. følgere på Twitter, hvoraf 92 pct. ifølge en undersøgelse fra søgemaskinevirksomheden PeekYou var bots.

Vincent F. Hendricks peger på, at særligt amerikanske alt-right-medier, det vil sige medier på den yderste højrefløj, var gode til at plante historier under den amerikanske valgkamp og få opmærksomhed på dem gennem bots.

”Der er et økosystem af alt-right-nyhedsmedier bestående af f.eks. Breitbart News, The Gateway Pundit osv. En interessant undersøgelse viste, at det økosystem var i stand til at tale lige ned i Trumps vælgerbase. Samtidig var historierne så lammende og opmærksomhedssugende, bl.a. ved hjælp af bots, at de etablerede medier ikke kunne lade være med at tage dem op, for hvis CNN ikke gjorde det, gjorde ABC det osv. Det gjorde, at de blev dagsordenssættende over hele spektret,” siger han. 

Også op til afstemningen om Brexit var der høj bot-aktivitet. Ifølge The Times tweetede 150.000 russiske bots positivt om Brexit omkring valdagen. Under det franske valg sidste år kunne man også se en meget lille gruppe på Twitter, for hvem det lykkedes at få hashtags, der støttede Marine Le Pen, til at trende, hvilket betyder meget for synligheden. 

”Når du får et hashtag til at trende, vil alle de mennesker, der er online, se dit hashtag i deres trending-liste. Det betyder, at alle, selv dem, der ikke følger dig, vil se det, og det er en virkningsfuld måde at få sit budskab ud, hvor man normalt ikke vil se det,” fortæller Ben Nimmo. 

De fleste brugere tjekker nok ikke i første omgang, om det er bots eller rigtige mennesker, der står bag de forskellige tweets i en debat, og hvis et emne trender, vil de fleste nok antage, at det er et emne, der er interesse for, selvom interessen i virkeligheden er kunstigt skabt.

Når der først er interesse for et emne, starter det en cirkelbevægelse, som gør, at flere mennesker får øjnene op for emnet, måske lader sig overbevise osv. 

Menneske, bot eller cyborg?

Det kan være yderst vanskeligt at beslutte, hvorvidt en bruger er et menneske, en bot eller en cyborg. Det problem har også været til stede i Augmentos Twitter-undersøgelse. Bots kan være relativt begavede, og selv eksperter på området kan have vanskeligt ved at afgøre, om der er tale om en bot eller et menneske.

Der findes dog forskellige værktøjer til at afsløre dem. Man kan f.eks. bruge ’Botometer’, der er udarbejdet af Indiana University, som en indledende hjælp til at vurdere Twitter-brugere ud fra en række parametre, herunder karakteristika ved brugeren og dens udsagn. Det kan f.eks. være antal følgere, antal fulgte, mængden af tweets etc. Værktøjet giver en score fra 0 til 100, hvor 100 angiver størst sandsynlighed for, at der er tale om en bot. 

Det sikreste er dog at foretage sin egen vurdering. Man kan bl.a. kigge på antal følgere, da en bot tit vil følge flere, end der følger den. Samtidig tyder det også på, at der er tale om en bot, hvis et tweet fra en konto med få følgere får flere tusinde retweets.

En bot har derudover ikke brug for at sove, så den vil både tweete nat og dag, ligesom den ofte alene tweeter links og retweeter. Samtidig viser studiet fra Indiana University fra sidste år, at bots har mindre interaktion med andre brugere, da mennesker har tendens til at have mest interaktion med mennesker.

Nogle bots kan også kendes på fællestræk. Augmentos undersøgelse viste f.eks., at flere brugere med navne som oliv917 og 3xxRu var aktive i debatten med bl.a. hashtaggene #dkpol og #Russia. Flere af dem er oprettet i juli 2014, og de har profilbilleder af f.eks. dyr og planeter. 

”Det er et klassisk tegn på, at der er tale om bots, når brugere har enslydende navne. Et sådant botnet er sikkert lavet af et menneske, som har prøvet at være lidt kreativ. Hvis du finder konti med enslydende navne, fotos eller det samme navn og foto, er du nok kommet forbi et netværk af bots. Hvis du finder en solokonto, som ikke giver nogen form for personlig information, men tweeter hundrede gange om dagen, og kun retweeter, er den nok en bot. Efter et stykke tid lærer man at lede efter mistænkelige tegn,” siger Ben Nimmo.

Selvom det er vanskeligt, kan man ikke undgå at skulle forholde sig til bots, da der sandsynligvis ikke bliver færre af dem fremover, ligesom de ikke kun begrænser sig til at være relateret til Rusland. 

”Jeg har set meget bot-aktivitet, som forstærker pro-Kreml-udsagn, men jeg har også set dem brugt i Qatar, Saudi-Arabien etc. Der er masser af bots i USA; de er overalt, og det er en ret let og billig måde at forstærke en besked på. Der er også folk, som skaber store bot-nets med kommercielle formål og lejer dem ud til folk. Men jeg vil tro, Danmark vil være et dyrt område at komme ind på. Bot-servicer er et relativt lille marked, og hvis du ser på kommercielle bots, er mange af dem på engelsk,” siger Ben Nimmo.  

Samtidig er det et helt nyt område, og der er brug for flere undersøgelser for at vide, hvilken effekt bots reelt har:

”Det her er så nyt for os, at selv forskerne ikke har haft tid til at kigge på det. Det kører lige nu, og vi er alle sammen en del af informationens tidsalder. Det er først inden for de sidste fem år, der er begyndt at komme store undersøgelser om det.  Vi ved ret beset ikke, hvor skadeligt det er,” siger Vincent F. Hendricks.

Sådan er undersøgelsen lavet

Analyse af aktivitet på Twitter, september 2017 til februar 2018.

Først er alle tweets med hashtagget #dkpol udtrukket. Valget skyldes, at #dkpol ifølge Overskrift.dk og monitoreringstjenesten Overblik er det suverænt største hashtag i Danmark, idet det blev brugt over 800.000 gange i 2016. Da den danske politiske debat derudover i høj grad centrerer sig om #dkpol, bruges det som udgangspunkt.

Herefter er der udvalgt tweets, som indeholdt søgeordene ’Rusland’, ’Russia’, ’Putin’, ’Ukraine’, ’Nord Stream’, ’Krim’, ’Crimea’. De er udvalgt efter at være emner, som enten direkte relaterer sig til Rusland, eller som Rusland er i konflikt om.

Denne indsnævring gennem hashtagget #dkpol og alene en generel søgning på ‘Rusland’ betyder, at mange mulige tweets i Ruslands-debatten ikke vil blive medtaget, men en generel søgning på bredere termer som ‘Rusland’ eller ‘Russia’ vil give et meget større materiale, hvoraf størstedelen ikke vil være en del af den danske debat.

Derefter er brugerne i debatten rangeret efter antal tweets, og de ‘mest aktive’ er defineret som de ti brugere, der udsendte flest tweets. Vurderingen af, hvilke konti der udgøres af bots, er foretaget så grundigt som muligt, men kan indeholde fejl eller fejltolkninger, da det kan være meget vanskelig at skelne mellem bots og mennesker.

#dkpol –> filtrer efter ’Rusland’, ’Russia’, ’Putin’, ’Ukraine’, ’Nord Stream’, ’Krim’, ’Crimea’ -> datasæt

Forrige artikel Vær med til at gøre Mandag Morgen bedre Vær med til at gøre Mandag Morgen bedre Næste artikel Erhvervslivet: Her er vores visioner for en digital hub i Danmark Erhvervslivet: Her er vores visioner for en digital hub i Danmark
  • Anmeld

    Henrik · Blogger og kommentator

    Bots - alibi for negligering af uenighed?

    Man KUNNE også mene, at snakken om andelen bots udgør er et forsøg på at desavouere den uenighed, som eksisterer på området. :-)

    Et omvendt spørgsmål: med en mand som Trump i Det Hvide Hus, er Putin så den utroværdige? Jeg spørger bare...

    Det ville klæde danske politikere - og debattører - at forholde sig sagligt til den kritik, der er i forhold til vores næsegrus beundring af alle påstande der kastes ud af Trump og hans meningsfæller.

  • Anmeld

    twinkali

    twinkal

    I really like the way you have shared such kind of article and I was wondering for this such a long time.
    http://freegiftcardgenrator.com ||
    http://onlinefreegiftcodesgenerator.com ||
    http://realgiftcardgenerator.com ||
    http://topvideodownloader.com ||


Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.