Bots fylder i den danske Rusland-debat på Twitter

Computerstyrede brugerprofiler, også kaldet bots, blander sig i den danske Ruslands-debat på Twitter. Deres tweets udgør 60 pct. af den samlede debat, og de spreder f.eks. links til russiske medier. Bots kan få betydning for den demokratiske debat, mener forsker.

Falske profiler, fake news og troldehære. Vi har hørt om det i forbindelse med både den amerikanske valgkamp i 2016 og under de franske og tyske valgkampe sidste år.

Men det er ikke kun i udlandet, at falske eller computerstyrede profiler blander sig i debatten. Også på dansk Twitter kan du finde bots, særligt i Ruslands-debatten, der f.eks. retweeter russiskejede mediers historier, og flere af disse bots ser ud til at være en del af et større netværk.

En analyse fra dataanalyse-virksomheden Augmento.ai viser, at ni af de ti mest aktive brugere i Ruslands-debatten på Twitter er bots, og ud af de hundredevis af brugere, der tweeter om Rusland, udgør botternes tweets 60 pct. af det samlede antal.

Analysen dækker alle tweets fra september 2017 til og med februar 2018, som både indeholder hashtagget #dkpol, og som relaterer sig til Rusland gennem udvalgte keywords, der henviser til Rusland eller områder, Rusland er i konflikt med. Læs mere om metoden under artiklen.

Analysen er den første, der identificerer bots i den danske Twitter-debat om Rusland, og selvom antallet af bots, som er omkring 20, endnu ikke er så stort, og de ikke er overvældende aktive, betyder eksistensen af dem, at der er skabt en infrastruktur for manipulation.

Hvis Danmark i fremtiden kommer på tværs af Rusland, f.eks. i en konflikt om rettigheder til den arktiske havbund, vil Rusland være i stand til at manipulere den danske Twitter-debat.

Rusland har indrømmet at føre informationskrig mod Vesten, og det kom for et par år siden til offentlighedens kendskab, at der ligger en statsfinansieret troldefabrik i Skt. Petersborg, som har ansat folk til at producere falske nyheder og sprede misinformation via bl.a. bots.

Selv om Rusland mistænkes for at have forsøgt at infiltrere debatten i flere lande, kan man ikke med sikkerhed vide, om det er Rusland, som står bag nogle af botterne på dansk Twitter. Twitter har i januar 2018 udrenset op til en million russiske bots fra Twitter.

Bots på Twitter

Samtidig er bots i Twitter-debatten ikke et særsyn. Et nyligt studie fra Indiana University viser, at op mod 15 pct. af alle konti på Twitter udgøres af bots, ligesom et stort projekt på Oxford University fra 2017 viste, at omkring halvdelen af deltagerne i den politiske debat i den russiske Twitter-sfære er bots eller falske profiler.

Ben Nimmo, senioranalytiker for informationsforsvar ved Atlantic Council og tidligere NATO-pressechef for Rusland og Østeuropa, peger på, at 60 pct. er en hel normal forekomst af bots på Twitter:

”Bots er en del af hverdagslivet på Twitter. Nogle bruges politisk, mens andre bruges til reklame og hopper på politiske hashtags for at tiltrække rigtige brugeres interesse. Det faktum, at halvdelen af tweetene blev genereret af bots, er ret normalt, og det faktum, at mange af botterne var en del af et enkelt netværk, tyder på, at der står en enkelt person bag den indsats,” siger Ben Nimmo.

Hvis man spørger Vincent F. Hendricks, professor på Institut for Information og Boblestudier på KU og forfatter til studiet “Opinions, Bots, and Public Spaces, vurderer han, at de 60 procent er en relativt høj andel, og han peger på, at bot-aktiviteten har indflydelse på den offentlige debat, men at det er vanskeligt at sige hvor meget:

”Hvis så meget er bot-genereret, og folk ikke er opmærksomme på det, så kan det godt betyde noget for politisk deltagelse og opmærksomhed. Der er ingen tvivl om, at det betyder noget, men hvor meget det betyder i praksis, ved vi ikke, for de resultater har vi ikke endnu.”

En kodestump, der forvrænger debatten 

Måske har du slet ikke hørt om bots før. Ordet kommer af ’robot’ og dækker teknisk set et program, som udfører automatiserede opgaver på internettet.

De kan både være venligtsindede chatbots, der hjælper dig med at finde varer, når du shopper online, eller de kan være ondsindede og have til formål at aflure dine personlige informationer. Bots på sociale medier bruges til at forstærke et signal, og de kan være problematiske, påpeger Ben Nimmo:

”Bots kan fundamentalt forvrænge demokratisk debat. De er skabt for at manipulere med folk og få folk til at tænke, at en lille gruppe er en stor gruppe, eller at et emne, som ingen rigtig interesserer sig for, i virkeligheden er meget populært,” siger han. 

Den samme skadelige effekt på demokratiet ser Vincent F. Hendricks også. Hvis bots kommer til at bestemme, hvilke debatter der tages i det offentlige rum, og man i stedet for realpolitik fokuserer på skinproblemstillinger og fake news, kan det undergrave den demokratiske debat, fordi beslutningstagerne ikke får den nødvendige viden om samfundets problematikker til at kunne tage kvalificerede beslutninger.

”Problemet med bots er, at de i og for sig ikke har nogen eksistensberettigelse til at deltage i debatten. Det allerstørste aktiv er folks opmærksomhed, og den får man ved, at mange læser, tweeter eller retweeter det, man poster. Og det kan godt skabe opmærksomhed om ting, som måske ikke er sandfærdige eller repræsentative for debatten. Bots kan dreje debatten og opmærksomheden i bestemte retninger og dermed være med til at bestemme, hvad der er på dagsordenen, selv om de ikke repræsenterer andet end en kodestump,” siger han.

Russiske bots på dansk Twitter

Mange af tweetene i den danske Ruslands-debat ser ret ens ud. Nogle indeholder links til YouTube-videoer, andre linker til artikler fra de russisk statsfinansierede medier RT og Sputnik, mens andre alene indeholder ord som Ukraine og Baltikum. Det refererer til områder, hvor der er latent eller direkte konflikt med Rusland, men tweetene er ikke nødvendigvis prorussiske, ligesom de ikke alle forholder sig til russisk politik eller konflikter. 

”Det er interessant, at så mange af hashtaggene er målrettet mod regional sikkerhed og politiske emner. Jeg tror, at vi kan forvente at se mere bottrafik i fremtiden og måske flere forsøg på at influere debatten på nøgletidspunkter som valg og forsvar,” siger Ben Nimmo.

Det er forholdsvist nemt at komme ind i den danske Twitter-debat udefra. For det første kræver det kun, at man bruger det rigtige hashtag som for eksempel #dkpol for automatisk at blive synlig i debatten. Dermed kan udenlandske brugere få lettere ved at florere i den danske debat.

Derudover er formatet på Twitter på maksimum 280 tegn, hvilket ikke efterlader meget plads til at afgøre, om brugere er bots. Hvis botterne alene poster slogans som “Go Putin” eller lignende, og andre brugere ikke interagerer med dem, kan det være vanskeligt at opdage, at de er bots. De vil f.eks. bare se ud til at være prorussiske brugere. Derudover er flere af Twitter-kontiene i undersøgelsen skabt i juli 2014.

”Juli 2014 er et interessant tidspunkt, hvor der blev opsat mange pro-Kreml-konti. Det skete efter annekteringen af Krim; tingene gik ikke så godt med Ukraine, og der var brug for at intensivere informationskrigen,” siger Ben Nimmo.

Det betød, at der florerede langt flere prorussiske holdninger, og det kunne dermed for de proukrainske beboere på Krim se ud, som om der ikke var mange, som delte deres proukrainske holdninger. Men mange af de prorussiske brugere var bots og ikke mennesker, og det kan måske have medvirket til, at der var mindre modstand på annekteringen, end der ellers ville have været.

Politiske bots forstyrrer debatten

Det er ikke kun i Danmark, bots blander sig i debatten. Under det amerikanske valg gik bølgerne højt på Twitter, men et studie fra 2016 viser, at de ikke alle var menneskeskabte. Faktisk var en femtedel af debatten på de sociale medier igangsat af bots, hvilket ifølge undersøgelsen havde en negativ indflydelse på debatten og satte hele valgets integritet i fare. 

Personer kan også øge deres popularitet. Et eksempel er den amerikanske politiker Newt Gingrichs 1,3 mio. følgere på Twitter, hvoraf 92 pct. ifølge en undersøgelse fra søgemaskinevirksomheden PeekYou var bots.

Vincent F. Hendricks peger på, at særligt amerikanske alt-right-medier, det vil sige medier på den yderste højrefløj, var gode til at plante historier under den amerikanske valgkamp og få opmærksomhed på dem gennem bots.

”Der er et økosystem af alt-right-nyhedsmedier bestående af f.eks. Breitbart News, The Gateway Pundit osv. En interessant undersøgelse viste, at det økosystem var i stand til at tale lige ned i Trumps vælgerbase. Samtidig var historierne så lammende og opmærksomhedssugende, bl.a. ved hjælp af bots, at de etablerede medier ikke kunne lade være med at tage dem op, for hvis CNN ikke gjorde det, gjorde ABC det osv. Det gjorde, at de blev dagsordenssættende over hele spektret,” siger han. 

Også op til afstemningen om Brexit var der høj bot-aktivitet. Ifølge The Times tweetede 150.000 russiske bots positivt om Brexit omkring valdagen. Under det franske valg sidste år kunne man også se en meget lille gruppe på Twitter, for hvem det lykkedes at få hashtags, der støttede Marine Le Pen, til at trende, hvilket betyder meget for synligheden. 

”Når du får et hashtag til at trende, vil alle de mennesker, der er online, se dit hashtag i deres trending-liste. Det betyder, at alle, selv dem, der ikke følger dig, vil se det, og det er en virkningsfuld måde at få sit budskab ud, hvor man normalt ikke vil se det,” fortæller Ben Nimmo. 

De fleste brugere tjekker nok ikke i første omgang, om det er bots eller rigtige mennesker, der står bag de forskellige tweets i en debat, og hvis et emne trender, vil de fleste nok antage, at det er et emne, der er interesse for, selvom interessen i virkeligheden er kunstigt skabt.

Når der først er interesse for et emne, starter det en cirkelbevægelse, som gør, at flere mennesker får øjnene op for emnet, måske lader sig overbevise osv. 

Menneske, bot eller cyborg?

Det kan være yderst vanskeligt at beslutte, hvorvidt en bruger er et menneske, en bot eller en cyborg. Det problem har også været til stede i Augmentos Twitter-undersøgelse. Bots kan være relativt begavede, og selv eksperter på området kan have vanskeligt ved at afgøre, om der er tale om en bot eller et menneske.

Der findes dog forskellige værktøjer til at afsløre dem. Man kan f.eks. bruge ’Botometer’, der er udarbejdet af Indiana University, som en indledende hjælp til at vurdere Twitter-brugere ud fra en række parametre, herunder karakteristika ved brugeren og dens udsagn. Det kan f.eks. være antal følgere, antal fulgte, mængden af tweets etc. Værktøjet giver en score fra 0 til 100, hvor 100 angiver størst sandsynlighed for, at der er tale om en bot. 

Det sikreste er dog at foretage sin egen vurdering. Man kan bl.a. kigge på antal følgere, da en bot tit vil følge flere, end der følger den. Samtidig tyder det også på, at der er tale om en bot, hvis et tweet fra en konto med få følgere får flere tusinde retweets.

En bot har derudover ikke brug for at sove, så den vil både tweete nat og dag, ligesom den ofte alene tweeter links og retweeter. Samtidig viser studiet fra Indiana University fra sidste år, at bots har mindre interaktion med andre brugere, da mennesker har tendens til at have mest interaktion med mennesker.

Nogle bots kan også kendes på fællestræk. Augmentos undersøgelse viste f.eks., at flere brugere med navne som oliv917 og 3xxRu var aktive i debatten med bl.a. hashtaggene #dkpol og #Russia. Flere af dem er oprettet i juli 2014, og de har profilbilleder af f.eks. dyr og planeter. 

”Det er et klassisk tegn på, at der er tale om bots, når brugere har enslydende navne. Et sådant botnet er sikkert lavet af et menneske, som har prøvet at være lidt kreativ. Hvis du finder konti med enslydende navne, fotos eller det samme navn og foto, er du nok kommet forbi et netværk af bots. Hvis du finder en solokonto, som ikke giver nogen form for personlig information, men tweeter hundrede gange om dagen, og kun retweeter, er den nok en bot. Efter et stykke tid lærer man at lede efter mistænkelige tegn,” siger Ben Nimmo.

Selvom det er vanskeligt, kan man ikke undgå at skulle forholde sig til bots, da der sandsynligvis ikke bliver færre af dem fremover, ligesom de ikke kun begrænser sig til at være relateret til Rusland. 

”Jeg har set meget bot-aktivitet, som forstærker pro-Kreml-udsagn, men jeg har også set dem brugt i Qatar, Saudi-Arabien etc. Der er masser af bots i USA; de er overalt, og det er en ret let og billig måde at forstærke en besked på. Der er også folk, som skaber store bot-nets med kommercielle formål og lejer dem ud til folk. Men jeg vil tro, Danmark vil være et dyrt område at komme ind på. Bot-servicer er et relativt lille marked, og hvis du ser på kommercielle bots, er mange af dem på engelsk,” siger Ben Nimmo.  

Samtidig er det et helt nyt område, og der er brug for flere undersøgelser for at vide, hvilken effekt bots reelt har:

”Det her er så nyt for os, at selv forskerne ikke har haft tid til at kigge på det. Det kører lige nu, og vi er alle sammen en del af informationens tidsalder. Det er først inden for de sidste fem år, der er begyndt at komme store undersøgelser om det.  Vi ved ret beset ikke, hvor skadeligt det er,” siger Vincent F. Hendricks.

Sådan er undersøgelsen lavet

Analyse af aktivitet på Twitter, september 2017 til februar 2018.

Først er alle tweets med hashtagget #dkpol udtrukket. Valget skyldes, at #dkpol ifølge Overskrift.dk og monitoreringstjenesten Overblik er det suverænt største hashtag i Danmark, idet det blev brugt over 800.000 gange i 2016. Da den danske politiske debat derudover i høj grad centrerer sig om #dkpol, bruges det som udgangspunkt.

Herefter er der udvalgt tweets, som indeholdt søgeordene ’Rusland’, ’Russia’, ’Putin’, ’Ukraine’, ’Nord Stream’, ’Krim’, ’Crimea’. De er udvalgt efter at være emner, som enten direkte relaterer sig til Rusland, eller som Rusland er i konflikt om.

Denne indsnævring gennem hashtagget #dkpol og alene en generel søgning på ‘Rusland’ betyder, at mange mulige tweets i Ruslands-debatten ikke vil blive medtaget, men en generel søgning på bredere termer som ‘Rusland’ eller ‘Russia’ vil give et meget større materiale, hvoraf størstedelen ikke vil være en del af den danske debat.

Derefter er brugerne i debatten rangeret efter antal tweets, og de ‘mest aktive’ er defineret som de ti brugere, der udsendte flest tweets. Vurderingen af, hvilke konti der udgøres af bots, er foretaget så grundigt som muligt, men kan indeholde fejl eller fejltolkninger, da det kan være meget vanskelig at skelne mellem bots og mennesker.

#dkpol –> filtrer efter ’Rusland’, ’Russia’, ’Putin’, ’Ukraine’, ’Nord Stream’, ’Krim’, ’Crimea’ -> datasæt

Forrige artikel Vær med til at gøre Mandag Morgen bedre Vær med til at gøre Mandag Morgen bedre Næste artikel Erhvervslivet: Her er vores visioner for en digital hub i Danmark Erhvervslivet: Her er vores visioner for en digital hub i Danmark
  • Anmeld

    Henrik · Blogger og kommentator

    Bots - alibi for negligering af uenighed?

    Man KUNNE også mene, at snakken om andelen bots udgør er et forsøg på at desavouere den uenighed, som eksisterer på området. :-)

    Et omvendt spørgsmål: med en mand som Trump i Det Hvide Hus, er Putin så den utroværdige? Jeg spørger bare...

    Det ville klæde danske politikere - og debattører - at forholde sig sagligt til den kritik, der er i forhold til vores næsegrus beundring af alle påstande der kastes ud af Trump og hans meningsfæller.


Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.