Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

I en tid, hvor viden er allemandseje, og Google har alle svarene, er idéer ikke svære at komme op med. Det er kvaliteten af idéerne, der er udfordringen. Sådan lyder den helt korte analyse fra ekspert i motivation, læring og møder Bo Krüger, der ejer konsulentvirksomheden Moving Minds, som rådgiver private og offentlige virksomheder i motivation og organisationsforandring.

Han oplever et stort skifte i de kreative processer rundtom i landets virksomheder og offentlige institutioner. Flere og flere forsøger at lægge den klassiske brainstorm, der handler om at generere så mange idéer som muligt, til side og sætter i stedet fokus på at videreudvikle de ideer, der allerede findes.

”Hvor jeg tidligere har været med til at træne facilitatorer i brainstorming, hvor man nogle gange har brugt flere dage på at komme op med idéer, så er der nu et skift til, at de kreative teknikker i højere grad handler om at få de idéer, der allerede findes blandt medarbejderne, lagt frem, så man kan tale om dem og gøre dem bedre. Det, synes jeg, er et stort skift,” siger han.

Idéer af kvalitet er noget, vi altid har søgt efter, forklarer professor i innovationsledelse og centerchef for Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet Mette Præst Knudsen. Det er holdningen til, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange af dem på bordet som muligt, der har ændret sig.

”Forskningen har vist, at man ved den klassiske brainstorm nok kan få mange idéer, men det er idéer af lav kvalitet. Fokus er nu på, hvordan man kan undgå de værdiløse idéer og øge chancen for at finde de idéer, der har værdi,” siger hun.

Den klassiske brainstormingteknik er dog stadig den mest udbredte i danske organisationer og virksomheder, og den er svær at komme af med.

”Selve ordet brainstorming er blevet så alment kendt, at det er blevet synonymt med idéer. Brainstorming er jo kun én måde at gøre tingene på. Men lige nu overskygger den andre værktøjer. Og for mange virker den umiddelbart nem i en almindelig hverdag,” fortæller ekspert i innovationsledelse og CEO i konsulentvirksomheden Innohow Søren Hejne Hansen.

Fire alternativer til brainstorm

Idéguirlande: Byg videre på hinandens idéer to og to. I stedet for at kritisere forslaget skal man hjælpe den anden til at sætte flere perspektiver og forslag på idéen.

Idésmoothie: Blend to idéer og få en hel tredje smag. To og to forsøg at sætte jeres idéer sammen, og skab en sammensat eller hel tredje idé ud af det.

Billedteknik: At starte med et tomt stykke papir giver ofte tilfældige idéer, der opstår ud fra dagens indtryk. Med billeder, der har et aktivt og spændende udtryk, kan der generes idéer, man måske slet ikke havde tænkt på før.

Ordkæder: Blå – hav – strand – solhat … Lav ordassociationer, der starter med problemet. Det kan tage jer nye steder hen og inspirere helt anderledes idéer end ved første indskydelse.

En klassiker

Brainstorming fik sin spæde start i et reklamebureau på Madison Avenue i New York. Partner og manden bag O’et i virksomheden BBDO Alex F. Osborn var den første til at sætte ord på teknikken i 1940’erne. Først i 1958 kom det dramatiske navn til. Og så tog stormen fart. Samme år havde otte ud af ti amerikanske virksomheder sat brainstormingssessioner i gang for at optimere deres idégenerering.

Men på trods af brainstormingens succes var kritikken også hurtigt ude. Allerede samme år som teknikken fik sit navn, udkom et studie fra Yale University, der viste, at det faktisk var mere effektivt at komme på idéer alene end i grupper. Senere er også den hellige gral i brainstormingen, ”du må ikke kritisere”, kommet under kritik. Manglende debat hæmmer ifølge forskningen kreativiteten og originaliteten.

Ikke desto mindre fortsatte brainstormingens popularitet og er nu hvermandseje i alle virksomheder og organisationer verden over.

Et tomt lærred virker ikke

Klassikeren brainstorming har dog fået en negativ klang i manges ører. Og de lange post-it-sessioner og workshops, der starter med et blankt whiteboard, er heller ikke noget, som Mette Præst Knudsen anbefaler.

”Idéerne bliver alt for tilfældige, når man bruger brainstorming på den måde, at man bare sætter folk ind i et rum og beder dem om at komme med idéer. Teknikken er ikke med til at understøtte, at man udvikler idéer og fremme det kreative. Hjernen er skruet sådan sammen, at den skal aktiveres og have en retning, for at den kreative funktion kan komme i gang,” siger hun.

Ifølge professoren bør organisationerne udvide deres repertoire, når det kommer til idégenereringsteknikker. Brainstorming kan altså godt have sin berettigelse i nogle tilfælde, men den passer ikke til alle situationer.

Vi bruger brainstorming forkert

Problemet med brainstorming er ifølge innovationsekspert Søren Hejne Hansen dog også, at rigtig mange bruger brainstorming forkert. I mange tilfælde mangler man lederskab til at holde spillereglerne oppe under sessionerne. Men det er ikke kun under selve idéstormen, at der skal lederskab til.

”Idégenerering kræver en stærk lederrolle for effektivitet og fokus. Først og fremmest er det vigtigt, hvordan man præsenterer problemet. Det er en balancekunst, som man skal planlægge sammen med ejeren af problemet for at få en tilpas åben problemformulering. Lederen skal både sørge for at forberede, planlægge, hvad der skal ske efter brainstormingen, og tage ansvar for, at folk kan arbejde sammen,” siger Søren Hejne Hansen.

Simon Fietze, der er lektor i entreprenørskab og organisation på Syddansk Universitet, kalder sig selv fortaler for brainstorming – hvis man bruger den rigtigt og holder spillereglerne. Han oplever, at den ukritiske tilgang til idéudveksling fremmer kreativiteten.

”Når alt er tilladt, sådan som den klassiske brainstorming opfordrer til, så fremmer det kreativiteten. Så jeg vil hellere advokere for at starte med en tom skærm end at sætte nogle rammer, der begrænser kreativiteten,” siger han og specificerer, at det selvfølgelig kommer an på, hvad man brainstormer til.

Idéerne skal ud af mødelokalet

Inspirationen til en anderledes måde at tænke de kreative processer på kommer fra dem med den nyeste erfaring: startups.

En teknik er den såkaldte lean startup, som entreprenøren Eric Ries fra startuppernes hovedstad Silicon Valley satte ord på i bogen af samme navn i 2011. Den handler om hurtigst muligt at få idéerne ud af mødelokalet og få testet dem af på de personer, der rent faktisk skal bruge løsningen.

”Test idéerne ude i virkeligheden, indsaml data, og juster konstant. Ved at teste idéerne hurtigt undgår man at spilde en masse tid på noget, der alligevel viser sig ikke at virke,” fortæller Bo Krüger fra Moving Minds.

Og det er der meget, der ikke gør. Ifølge Bo Krüger slår over halvdelen af alle forandringsprojekter fejl. Tidligere forskning fra 2013 viser, at 70 procent af alle forandringsprojekter mislykkes.

”Man skal helst starte med at teste løsningen så tidligt, at man næsten synes, det er pinligt at få den ud,” siger Bo Krüger om teknikken, der nu også er rykket fra de små startups og ind i de større organisationer.

Forrige artikel Udvikler du mennesket bag talentet? Udvikler du mennesket bag talentet? Næste artikel ’Overkvalificeret’-stemplet kan ramme dig før du tror ’Overkvalificeret’-stemplet kan ramme dig før du tror

Danmarks vigtigste ægteskab

Danmarks vigtigste ægteskab

Den alliance, der blev indgået på DI's topmøde mellem regeringen og erhvervslivet, kan gøre konferencen til en af de hidtil mest skelsættende og konstruktive begivenheder i klimakampen, vurderer Erik Rasmussen. Men den skaber også meget høje forventninger.

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Det er lidt af et scoop for kapitalfondenes brancheforening, at de nu kan lade sig repræsentere af en tidligere erhvervsminister med et kæmpe politisk netværk og tætte bånd til den siddende regering.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.