Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Rebecca Holck Rosenberg

I en tid, hvor viden er allemandseje, og Google har alle svarene, er idéer ikke svære at komme op med. Det er kvaliteten af idéerne, der er udfordringen. Sådan lyder den helt korte analyse fra ekspert i motivation, læring og møder Bo Krüger, der ejer konsulentvirksomheden Moving Minds, som rådgiver private og offentlige virksomheder i motivation og organisationsforandring.

Han oplever et stort skifte i de kreative processer rundtom i landets virksomheder og offentlige institutioner. Flere og flere forsøger at lægge den klassiske brainstorm, der handler om at generere så mange idéer som muligt, til side og sætter i stedet fokus på at videreudvikle de ideer, der allerede findes.

”Hvor jeg tidligere har været med til at træne facilitatorer i brainstorming, hvor man nogle gange har brugt flere dage på at komme op med idéer, så er der nu et skift til, at de kreative teknikker i højere grad handler om at få de idéer, der allerede findes blandt medarbejderne, lagt frem, så man kan tale om dem og gøre dem bedre. Det, synes jeg, er et stort skift,” siger han.

Idéer af kvalitet er noget, vi altid har søgt efter, forklarer professor i innovationsledelse og centerchef for Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet Mette Præst Knudsen. Det er holdningen til, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange af dem på bordet som muligt, der har ændret sig.

”Forskningen har vist, at man ved den klassiske brainstorm nok kan få mange idéer, men det er idéer af lav kvalitet. Fokus er nu på, hvordan man kan undgå de værdiløse idéer og øge chancen for at finde de idéer, der har værdi,” siger hun.

Den klassiske brainstormingteknik er dog stadig den mest udbredte i danske organisationer og virksomheder, og den er svær at komme af med.

”Selve ordet brainstorming er blevet så alment kendt, at det er blevet synonymt med idéer. Brainstorming er jo kun én måde at gøre tingene på. Men lige nu overskygger den andre værktøjer. Og for mange virker den umiddelbart nem i en almindelig hverdag,” fortæller ekspert i innovationsledelse og CEO i konsulentvirksomheden Innohow Søren Hejne Hansen.

Fire alternativer til brainstorm

Idéguirlande: Byg videre på hinandens idéer to og to. I stedet for at kritisere forslaget skal man hjælpe den anden til at sætte flere perspektiver og forslag på idéen.

Idésmoothie: Blend to idéer og få en hel tredje smag. To og to forsøg at sætte jeres idéer sammen, og skab en sammensat eller hel tredje idé ud af det.

Billedteknik: At starte med et tomt stykke papir giver ofte tilfældige idéer, der opstår ud fra dagens indtryk. Med billeder, der har et aktivt og spændende udtryk, kan der generes idéer, man måske slet ikke havde tænkt på før.

Ordkæder: Blå – hav – strand – solhat … Lav ordassociationer, der starter med problemet. Det kan tage jer nye steder hen og inspirere helt anderledes idéer end ved første indskydelse.

En klassiker

Brainstorming fik sin spæde start i et reklamebureau på Madison Avenue i New York. Partner og manden bag O’et i virksomheden BBDO Alex F. Osborn var den første til at sætte ord på teknikken i 1940’erne. Først i 1958 kom det dramatiske navn til. Og så tog stormen fart. Samme år havde otte ud af ti amerikanske virksomheder sat brainstormingssessioner i gang for at optimere deres idégenerering.

Men på trods af brainstormingens succes var kritikken også hurtigt ude. Allerede samme år som teknikken fik sit navn, udkom et studie fra Yale University, der viste, at det faktisk var mere effektivt at komme på idéer alene end i grupper. Senere er også den hellige gral i brainstormingen, ”du må ikke kritisere”, kommet under kritik. Manglende debat hæmmer ifølge forskningen kreativiteten og originaliteten.

Ikke desto mindre fortsatte brainstormingens popularitet og er nu hvermandseje i alle virksomheder og organisationer verden over.

Et tomt lærred virker ikke

Klassikeren brainstorming har dog fået en negativ klang i manges ører. Og de lange post-it-sessioner og workshops, der starter med et blankt whiteboard, er heller ikke noget, som Mette Præst Knudsen anbefaler.

”Idéerne bliver alt for tilfældige, når man bruger brainstorming på den måde, at man bare sætter folk ind i et rum og beder dem om at komme med idéer. Teknikken er ikke med til at understøtte, at man udvikler idéer og fremme det kreative. Hjernen er skruet sådan sammen, at den skal aktiveres og have en retning, for at den kreative funktion kan komme i gang,” siger hun.

Ifølge professoren bør organisationerne udvide deres repertoire, når det kommer til idégenereringsteknikker. Brainstorming kan altså godt have sin berettigelse i nogle tilfælde, men den passer ikke til alle situationer.

Vi bruger brainstorming forkert

Problemet med brainstorming er ifølge innovationsekspert Søren Hejne Hansen dog også, at rigtig mange bruger brainstorming forkert. I mange tilfælde mangler man lederskab til at holde spillereglerne oppe under sessionerne. Men det er ikke kun under selve idéstormen, at der skal lederskab til.

”Idégenerering kræver en stærk lederrolle for effektivitet og fokus. Først og fremmest er det vigtigt, hvordan man præsenterer problemet. Det er en balancekunst, som man skal planlægge sammen med ejeren af problemet for at få en tilpas åben problemformulering. Lederen skal både sørge for at forberede, planlægge, hvad der skal ske efter brainstormingen, og tage ansvar for, at folk kan arbejde sammen,” siger Søren Hejne Hansen.

Simon Fietze, der er lektor i entreprenørskab og organisation på Syddansk Universitet, kalder sig selv fortaler for brainstorming – hvis man bruger den rigtigt og holder spillereglerne. Han oplever, at den ukritiske tilgang til idéudveksling fremmer kreativiteten.

”Når alt er tilladt, sådan som den klassiske brainstorming opfordrer til, så fremmer det kreativiteten. Så jeg vil hellere advokere for at starte med en tom skærm end at sætte nogle rammer, der begrænser kreativiteten,” siger han og specificerer, at det selvfølgelig kommer an på, hvad man brainstormer til.

Idéerne skal ud af mødelokalet

Inspirationen til en anderledes måde at tænke de kreative processer på kommer fra dem med den nyeste erfaring: startups.

En teknik er den såkaldte lean startup, som entreprenøren Eric Ries fra startuppernes hovedstad Silicon Valley satte ord på i bogen af samme navn i 2011. Den handler om hurtigst muligt at få idéerne ud af mødelokalet og få testet dem af på de personer, der rent faktisk skal bruge løsningen.

”Test idéerne ude i virkeligheden, indsaml data, og juster konstant. Ved at teste idéerne hurtigt undgår man at spilde en masse tid på noget, der alligevel viser sig ikke at virke,” fortæller Bo Krüger fra Moving Minds.

Og det er der meget, der ikke gør. Ifølge Bo Krüger slår over halvdelen af alle forandringsprojekter fejl. Tidligere forskning fra 2013 viser, at 70 procent af alle forandringsprojekter mislykkes.

”Man skal helst starte med at teste løsningen så tidligt, at man næsten synes, det er pinligt at få den ud,” siger Bo Krüger om teknikken, der nu også er rykket fra de små startups og ind i de større organisationer.

Omtalte personer

Mette Præst Knudsen

Professor, centerleder, Institut for Virksomhedsledelse, SDU
cand.oecon. (Syddansk Uni. 1995), ph.d. (Aalborg Uni. 1999)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu