Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

I en tid, hvor viden er allemandseje, og Google har alle svarene, er idéer ikke svære at komme op med. Det er kvaliteten af idéerne, der er udfordringen. Sådan lyder den helt korte analyse fra ekspert i motivation, læring og møder Bo Krüger, der ejer konsulentvirksomheden Moving Minds, som rådgiver private og offentlige virksomheder i motivation og organisationsforandring.

Han oplever et stort skifte i de kreative processer rundtom i landets virksomheder og offentlige institutioner. Flere og flere forsøger at lægge den klassiske brainstorm, der handler om at generere så mange idéer som muligt, til side og sætter i stedet fokus på at videreudvikle de ideer, der allerede findes.

”Hvor jeg tidligere har været med til at træne facilitatorer i brainstorming, hvor man nogle gange har brugt flere dage på at komme op med idéer, så er der nu et skift til, at de kreative teknikker i højere grad handler om at få de idéer, der allerede findes blandt medarbejderne, lagt frem, så man kan tale om dem og gøre dem bedre. Det, synes jeg, er et stort skift,” siger han.

Idéer af kvalitet er noget, vi altid har søgt efter, forklarer professor i innovationsledelse og centerchef for Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet Mette Præst Knudsen. Det er holdningen til, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange af dem på bordet som muligt, der har ændret sig.

”Forskningen har vist, at man ved den klassiske brainstorm nok kan få mange idéer, men det er idéer af lav kvalitet. Fokus er nu på, hvordan man kan undgå de værdiløse idéer og øge chancen for at finde de idéer, der har værdi,” siger hun.

Den klassiske brainstormingteknik er dog stadig den mest udbredte i danske organisationer og virksomheder, og den er svær at komme af med.

”Selve ordet brainstorming er blevet så alment kendt, at det er blevet synonymt med idéer. Brainstorming er jo kun én måde at gøre tingene på. Men lige nu overskygger den andre værktøjer. Og for mange virker den umiddelbart nem i en almindelig hverdag,” fortæller ekspert i innovationsledelse og CEO i konsulentvirksomheden Innohow Søren Hejne Hansen.

Fire alternativer til brainstorm

Idéguirlande: Byg videre på hinandens idéer to og to. I stedet for at kritisere forslaget skal man hjælpe den anden til at sætte flere perspektiver og forslag på idéen.

Idésmoothie: Blend to idéer og få en hel tredje smag. To og to forsøg at sætte jeres idéer sammen, og skab en sammensat eller hel tredje idé ud af det.

Billedteknik: At starte med et tomt stykke papir giver ofte tilfældige idéer, der opstår ud fra dagens indtryk. Med billeder, der har et aktivt og spændende udtryk, kan der generes idéer, man måske slet ikke havde tænkt på før.

Ordkæder: Blå – hav – strand – solhat … Lav ordassociationer, der starter med problemet. Det kan tage jer nye steder hen og inspirere helt anderledes idéer end ved første indskydelse.

En klassiker

Brainstorming fik sin spæde start i et reklamebureau på Madison Avenue i New York. Partner og manden bag O’et i virksomheden BBDO Alex F. Osborn var den første til at sætte ord på teknikken i 1940’erne. Først i 1958 kom det dramatiske navn til. Og så tog stormen fart. Samme år havde otte ud af ti amerikanske virksomheder sat brainstormingssessioner i gang for at optimere deres idégenerering.

Men på trods af brainstormingens succes var kritikken også hurtigt ude. Allerede samme år som teknikken fik sit navn, udkom et studie fra Yale University, der viste, at det faktisk var mere effektivt at komme på idéer alene end i grupper. Senere er også den hellige gral i brainstormingen, ”du må ikke kritisere”, kommet under kritik. Manglende debat hæmmer ifølge forskningen kreativiteten og originaliteten.

Ikke desto mindre fortsatte brainstormingens popularitet og er nu hvermandseje i alle virksomheder og organisationer verden over.

Et tomt lærred virker ikke

Klassikeren brainstorming har dog fået en negativ klang i manges ører. Og de lange post-it-sessioner og workshops, der starter med et blankt whiteboard, er heller ikke noget, som Mette Præst Knudsen anbefaler.

”Idéerne bliver alt for tilfældige, når man bruger brainstorming på den måde, at man bare sætter folk ind i et rum og beder dem om at komme med idéer. Teknikken er ikke med til at understøtte, at man udvikler idéer og fremme det kreative. Hjernen er skruet sådan sammen, at den skal aktiveres og have en retning, for at den kreative funktion kan komme i gang,” siger hun.

Ifølge professoren bør organisationerne udvide deres repertoire, når det kommer til idégenereringsteknikker. Brainstorming kan altså godt have sin berettigelse i nogle tilfælde, men den passer ikke til alle situationer.

Vi bruger brainstorming forkert

Problemet med brainstorming er ifølge innovationsekspert Søren Hejne Hansen dog også, at rigtig mange bruger brainstorming forkert. I mange tilfælde mangler man lederskab til at holde spillereglerne oppe under sessionerne. Men det er ikke kun under selve idéstormen, at der skal lederskab til.

”Idégenerering kræver en stærk lederrolle for effektivitet og fokus. Først og fremmest er det vigtigt, hvordan man præsenterer problemet. Det er en balancekunst, som man skal planlægge sammen med ejeren af problemet for at få en tilpas åben problemformulering. Lederen skal både sørge for at forberede, planlægge, hvad der skal ske efter brainstormingen, og tage ansvar for, at folk kan arbejde sammen,” siger Søren Hejne Hansen.

Simon Fietze, der er lektor i entreprenørskab og organisation på Syddansk Universitet, kalder sig selv fortaler for brainstorming – hvis man bruger den rigtigt og holder spillereglerne. Han oplever, at den ukritiske tilgang til idéudveksling fremmer kreativiteten.

”Når alt er tilladt, sådan som den klassiske brainstorming opfordrer til, så fremmer det kreativiteten. Så jeg vil hellere advokere for at starte med en tom skærm end at sætte nogle rammer, der begrænser kreativiteten,” siger han og specificerer, at det selvfølgelig kommer an på, hvad man brainstormer til.

Idéerne skal ud af mødelokalet

Inspirationen til en anderledes måde at tænke de kreative processer på kommer fra dem med den nyeste erfaring: startups.

En teknik er den såkaldte lean startup, som entreprenøren Eric Ries fra startuppernes hovedstad Silicon Valley satte ord på i bogen af samme navn i 2011. Den handler om hurtigst muligt at få idéerne ud af mødelokalet og få testet dem af på de personer, der rent faktisk skal bruge løsningen.

”Test idéerne ude i virkeligheden, indsaml data, og juster konstant. Ved at teste idéerne hurtigt undgår man at spilde en masse tid på noget, der alligevel viser sig ikke at virke,” fortæller Bo Krüger fra Moving Minds.

Og det er der meget, der ikke gør. Ifølge Bo Krüger slår over halvdelen af alle forandringsprojekter fejl. Tidligere forskning fra 2013 viser, at 70 procent af alle forandringsprojekter mislykkes.

”Man skal helst starte med at teste løsningen så tidligt, at man næsten synes, det er pinligt at få den ud,” siger Bo Krüger om teknikken, der nu også er rykket fra de små startups og ind i de større organisationer.

Forrige artikel Udvikler du mennesket bag talentet? Udvikler du mennesket bag talentet? Næste artikel ’Overkvalificeret’-stemplet kan ramme dig før du tror ’Overkvalificeret’-stemplet kan ramme dig før du tror

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.