Brexit kan ikke ende godt, men det kan godt ende virkelig galt

Tiden rinder ud for et blødt britisk Brexit-farvel. Det er i det lys, den britiske udenrigsministers besøg i København i sidste uge skal ses, skriver chefredaktør Jakob Nielsen.

Da den nye britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, besøgte København i sidste uge, mødtes han også med en lille eksklusiv gruppe af danske erhvervsledere. De opfordrede regeringen i London til at arbejde hen imod en ny folkeafstemning i Storbritannien om EU.

Det var jo sådan, Danmark løste sin egen krise med EU i 1993, efter et flertal året forinden havde stemt nej til Maastricht-traktaten. Men svaret fra Jeremy Hunt var helt umisforståeligt: Glem alt om en ny afstemning. Det er en distraktion, som risikerer at føre til det stik modsatte udfald, nemlig et benhårdt britisk farvel til EU uden nogen form for aftale.

Det er et udfald, som bliver stadig mere sandsynligt, efterhånden som den britiske udmeldelse rykker nærmere, mens forhandlingerne ikke rykker nogen steder hen. Og derfor havde den britiske udenrigsminister for sin del en meget klar bøn med til København: Hjælp os!

Sagen er helt enkelt, at tiden er ved at rinde ud. Målt fra 1. september vil der være 210 dage, til Storbritannien forlader EU den 29. marts 2019. Og hvis en aftale ikke er indgået og vedtaget inden da, falder landet – med en britisk kildes ord – ”ud over afgrunden”. Ganske vist har parterne aftalt en to år lang overgangsordning, men den gælder kun, hvis der er indgået en aftale om, hvad der skal ske bagefter.

Kan man så ikke bare forlænge tidsfristen? Næppe. Dels fordi EU-landene ikke har tålmodighed til at lade brexit-processen suge al energi i årevis, dels fordi regeringen i London er nødt til at respektere resultatet af folkeafstemningen i 2016. En udsættelse af Brexit vil formentlig føre til regeringens fald, et nyvalg og fornyet usikkerhed.

JEREMY HUNT GJORDE DET MEGET klart, at en aftale mellem EU og Storbritannien er nødt til at tage udgangspunkt i det seneste oplæg fra premierminister Theresa May, den såkaldte Chequers-plan, opkaldt efter premierministerens landsted, hvor den blev fremlagt i juli. Planen lægger op til et relativt blødt Brexit, hvor Storbritannien langt hen ad vejen accepterer EU's standarder mod at få fri adgang til EU’s indre marked. Derfor fik planen også straks både udenrigsminister Boris Johnson og brexit-minister David Davis til at sige op i protest.

Men EU afviser planen som helt urealistisk – især fordi den bygger på tanken om, at Storbritannien på den ene side kan opretholde de åbne grænser for varer i EU, men på den anden side kan indgå frihandelsaftaler med andre lande. 

Jeremy Hunt måtte da også rejse tomhændet fra København. Budskabet fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) var klart: Danmark har tre prioriteter i Brexit-forhandlingerne: Først at forsvare danske interesser, dernæst at sikre sammenholdet i EU og endelig at hjælpe Storbritannien med at få en god aftale. Men i dén rækkefølge.

Efter mødet med Samuelsen besøgte Jeremy Hunt finansminister Kristian Jensen (V) – et usædvanligt træk, der i parentes bemærket siger noget om Samuelsens dårlige omdømme som udenrigsminister. Men budskabet her var det samme. Dog valgte Kristian Jensen at give et kort interview til BBC, hvor han advarede om, at tiden er ved at rinde ud, og opfordrede begge parter til at gøre alt for at nå en aftale. Høfligt? Ja. Diplomatisk? Bestemt. Men en indrømmelse? Nej. 

DET MÅ VÆKKE BEKYMRING I LONDON, at det eneste, man får ud af at sende udenrigsministeren til København, er et høflighedsinterview i BBC. Sagen er, at Danmark formentlig er det land, der vil gå længst for at sikre briterne en god aftale – alene fordi den danske samhandel med Storbritannien er så stor. En opgørelse fra Den Internationale Valutafond har vist, at Danmark er et af de lande, der vil miste mest ved at hårdt Brexit, kun overgået af Irland, Holland og naturligvis Storbritannien.

Men selv med milde danske øjne er det helt utænkeligt at tilbyde Storbritannien en aftale, der gør det mere attraktivt at være ude af EU end inde. I så fald vil en dansk udmeldelse straks blive sat på dagsordenen af Dansk Folkeparti, og kun en tåbe frygter ikke folkeafstemninger om EU.

Derfor var det mest interessante ved det britiske ministerbesøg måske det korte interview, Jeremy Hunt gav til TV 2, hvor han slog fast, at Storbritannien ikke ønsker, at andre lande går i de britiske fodspor og melder sig ud. Tværtimod: Det er i britisk interesse, at EU-27 forbliver samlet, sagde han.

Den erkendelse viser briternes nærmest umulige forhandlingsposition, mens datoen for Brexit konstant rykker nærmere. London vil groft sagt gerne bevare status quo. Men status quo er ikke muligt. På den måde kan Brexit ikke ende godt. Men det kan godt ende virkelig galt.



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE
Forrige artikel Blå partier spiller hasard med 100 mia. velfærdskroner Blå partier spiller hasard med 100 mia. velfærdskroner Næste artikel Tesla - når disrupteren bliver disruptet Tesla - når disrupteren bliver disruptet
  • Anmeld

    Poul Elmegaard · EP-kandidat, Radikale Venstre

    EP-valget bliver afgørende!

    Til maj er der EUROP-PARLAMENTSVALG, et valg der bliver meget afgørende for dansk deltagelse og engement i EU. Vi ser en meget fodslæbende Mette Frederiksen, der “vil være hvor danskerne er” (ikke nogen vision) omkring EU spørgsmål. Trist og uambiøst, og en populistisk holdning der ligger tæt op ad DF.
    Derfor er det vigtigt, at vi sikrer en høj grad af EU debat, ellers kan vi ende som UK.
    #ViVilEuropa og debatten skal styrkes

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.