Brexit kan ikke ende godt, men det kan godt ende virkelig galt

Tiden rinder ud for et blødt britisk Brexit-farvel. Det er i det lys, den britiske udenrigsministers besøg i København i sidste uge skal ses, skriver chefredaktør Jakob Nielsen.

Da den nye britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, besøgte København i sidste uge, mødtes han også med en lille eksklusiv gruppe af danske erhvervsledere. De opfordrede regeringen i London til at arbejde hen imod en ny folkeafstemning i Storbritannien om EU.

Det var jo sådan, Danmark løste sin egen krise med EU i 1993, efter et flertal året forinden havde stemt nej til Maastricht-traktaten. Men svaret fra Jeremy Hunt var helt umisforståeligt: Glem alt om en ny afstemning. Det er en distraktion, som risikerer at føre til det stik modsatte udfald, nemlig et benhårdt britisk farvel til EU uden nogen form for aftale.

Det er et udfald, som bliver stadig mere sandsynligt, efterhånden som den britiske udmeldelse rykker nærmere, mens forhandlingerne ikke rykker nogen steder hen. Og derfor havde den britiske udenrigsminister for sin del en meget klar bøn med til København: Hjælp os!

Sagen er helt enkelt, at tiden er ved at rinde ud. Målt fra 1. september vil der være 210 dage, til Storbritannien forlader EU den 29. marts 2019. Og hvis en aftale ikke er indgået og vedtaget inden da, falder landet – med en britisk kildes ord – ”ud over afgrunden”. Ganske vist har parterne aftalt en to år lang overgangsordning, men den gælder kun, hvis der er indgået en aftale om, hvad der skal ske bagefter.

Kan man så ikke bare forlænge tidsfristen? Næppe. Dels fordi EU-landene ikke har tålmodighed til at lade brexit-processen suge al energi i årevis, dels fordi regeringen i London er nødt til at respektere resultatet af folkeafstemningen i 2016. En udsættelse af Brexit vil formentlig føre til regeringens fald, et nyvalg og fornyet usikkerhed.

JEREMY HUNT GJORDE DET MEGET klart, at en aftale mellem EU og Storbritannien er nødt til at tage udgangspunkt i det seneste oplæg fra premierminister Theresa May, den såkaldte Chequers-plan, opkaldt efter premierministerens landsted, hvor den blev fremlagt i juli. Planen lægger op til et relativt blødt Brexit, hvor Storbritannien langt hen ad vejen accepterer EU's standarder mod at få fri adgang til EU’s indre marked. Derfor fik planen også straks både udenrigsminister Boris Johnson og brexit-minister David Davis til at sige op i protest.

Men EU afviser planen som helt urealistisk – især fordi den bygger på tanken om, at Storbritannien på den ene side kan opretholde de åbne grænser for varer i EU, men på den anden side kan indgå frihandelsaftaler med andre lande. 

Jeremy Hunt måtte da også rejse tomhændet fra København. Budskabet fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) var klart: Danmark har tre prioriteter i Brexit-forhandlingerne: Først at forsvare danske interesser, dernæst at sikre sammenholdet i EU og endelig at hjælpe Storbritannien med at få en god aftale. Men i dén rækkefølge.

Efter mødet med Samuelsen besøgte Jeremy Hunt finansminister Kristian Jensen (V) – et usædvanligt træk, der i parentes bemærket siger noget om Samuelsens dårlige omdømme som udenrigsminister. Men budskabet her var det samme. Dog valgte Kristian Jensen at give et kort interview til BBC, hvor han advarede om, at tiden er ved at rinde ud, og opfordrede begge parter til at gøre alt for at nå en aftale. Høfligt? Ja. Diplomatisk? Bestemt. Men en indrømmelse? Nej. 

DET MÅ VÆKKE BEKYMRING I LONDON, at det eneste, man får ud af at sende udenrigsministeren til København, er et høflighedsinterview i BBC. Sagen er, at Danmark formentlig er det land, der vil gå længst for at sikre briterne en god aftale – alene fordi den danske samhandel med Storbritannien er så stor. En opgørelse fra Den Internationale Valutafond har vist, at Danmark er et af de lande, der vil miste mest ved at hårdt Brexit, kun overgået af Irland, Holland og naturligvis Storbritannien.

Men selv med milde danske øjne er det helt utænkeligt at tilbyde Storbritannien en aftale, der gør det mere attraktivt at være ude af EU end inde. I så fald vil en dansk udmeldelse straks blive sat på dagsordenen af Dansk Folkeparti, og kun en tåbe frygter ikke folkeafstemninger om EU.

Derfor var det mest interessante ved det britiske ministerbesøg måske det korte interview, Jeremy Hunt gav til TV 2, hvor han slog fast, at Storbritannien ikke ønsker, at andre lande går i de britiske fodspor og melder sig ud. Tværtimod: Det er i britisk interesse, at EU-27 forbliver samlet, sagde han.

Den erkendelse viser briternes nærmest umulige forhandlingsposition, mens datoen for Brexit konstant rykker nærmere. London vil groft sagt gerne bevare status quo. Men status quo er ikke muligt. På den måde kan Brexit ikke ende godt. Men det kan godt ende virkelig galt.



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE
Forrige artikel Blå partier spiller hasard med 100 mia. velfærdskroner Blå partier spiller hasard med 100 mia. velfærdskroner Næste artikel Tesla - når disrupteren bliver disruptet Tesla - når disrupteren bliver disruptet
  • Anmeld

    Poul Elmegaard · EP-kandidat, Radikale Venstre

    EP-valget bliver afgørende!

    Til maj er der EUROP-PARLAMENTSVALG, et valg der bliver meget afgørende for dansk deltagelse og engement i EU. Vi ser en meget fodslæbende Mette Frederiksen, der “vil være hvor danskerne er” (ikke nogen vision) omkring EU spørgsmål. Trist og uambiøst, og en populistisk holdning der ligger tæt op ad DF.
    Derfor er det vigtigt, at vi sikrer en høj grad af EU debat, ellers kan vi ende som UK.
    #ViVilEuropa og debatten skal styrkes


Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling