Brexit kan ikke ende godt, men det kan godt ende virkelig galt

Tiden rinder ud for et blødt britisk Brexit-farvel. Det er i det lys, den britiske udenrigsministers besøg i København i sidste uge skal ses, skriver chefredaktør Jakob Nielsen.

Da den nye britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, besøgte København i sidste uge, mødtes han også med en lille eksklusiv gruppe af danske erhvervsledere. De opfordrede regeringen i London til at arbejde hen imod en ny folkeafstemning i Storbritannien om EU.

Det var jo sådan, Danmark løste sin egen krise med EU i 1993, efter et flertal året forinden havde stemt nej til Maastricht-traktaten. Men svaret fra Jeremy Hunt var helt umisforståeligt: Glem alt om en ny afstemning. Det er en distraktion, som risikerer at føre til det stik modsatte udfald, nemlig et benhårdt britisk farvel til EU uden nogen form for aftale.

Det er et udfald, som bliver stadig mere sandsynligt, efterhånden som den britiske udmeldelse rykker nærmere, mens forhandlingerne ikke rykker nogen steder hen. Og derfor havde den britiske udenrigsminister for sin del en meget klar bøn med til København: Hjælp os!

Sagen er helt enkelt, at tiden er ved at rinde ud. Målt fra 1. september vil der være 210 dage, til Storbritannien forlader EU den 29. marts 2019. Og hvis en aftale ikke er indgået og vedtaget inden da, falder landet – med en britisk kildes ord – ”ud over afgrunden”. Ganske vist har parterne aftalt en to år lang overgangsordning, men den gælder kun, hvis der er indgået en aftale om, hvad der skal ske bagefter.

Kan man så ikke bare forlænge tidsfristen? Næppe. Dels fordi EU-landene ikke har tålmodighed til at lade brexit-processen suge al energi i årevis, dels fordi regeringen i London er nødt til at respektere resultatet af folkeafstemningen i 2016. En udsættelse af Brexit vil formentlig føre til regeringens fald, et nyvalg og fornyet usikkerhed.

JEREMY HUNT GJORDE DET MEGET klart, at en aftale mellem EU og Storbritannien er nødt til at tage udgangspunkt i det seneste oplæg fra premierminister Theresa May, den såkaldte Chequers-plan, opkaldt efter premierministerens landsted, hvor den blev fremlagt i juli. Planen lægger op til et relativt blødt Brexit, hvor Storbritannien langt hen ad vejen accepterer EU's standarder mod at få fri adgang til EU’s indre marked. Derfor fik planen også straks både udenrigsminister Boris Johnson og brexit-minister David Davis til at sige op i protest.

Men EU afviser planen som helt urealistisk – især fordi den bygger på tanken om, at Storbritannien på den ene side kan opretholde de åbne grænser for varer i EU, men på den anden side kan indgå frihandelsaftaler med andre lande. 

Jeremy Hunt måtte da også rejse tomhændet fra København. Budskabet fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) var klart: Danmark har tre prioriteter i Brexit-forhandlingerne: Først at forsvare danske interesser, dernæst at sikre sammenholdet i EU og endelig at hjælpe Storbritannien med at få en god aftale. Men i dén rækkefølge.

Efter mødet med Samuelsen besøgte Jeremy Hunt finansminister Kristian Jensen (V) – et usædvanligt træk, der i parentes bemærket siger noget om Samuelsens dårlige omdømme som udenrigsminister. Men budskabet her var det samme. Dog valgte Kristian Jensen at give et kort interview til BBC, hvor han advarede om, at tiden er ved at rinde ud, og opfordrede begge parter til at gøre alt for at nå en aftale. Høfligt? Ja. Diplomatisk? Bestemt. Men en indrømmelse? Nej. 

DET MÅ VÆKKE BEKYMRING I LONDON, at det eneste, man får ud af at sende udenrigsministeren til København, er et høflighedsinterview i BBC. Sagen er, at Danmark formentlig er det land, der vil gå længst for at sikre briterne en god aftale – alene fordi den danske samhandel med Storbritannien er så stor. En opgørelse fra Den Internationale Valutafond har vist, at Danmark er et af de lande, der vil miste mest ved at hårdt Brexit, kun overgået af Irland, Holland og naturligvis Storbritannien.

Men selv med milde danske øjne er det helt utænkeligt at tilbyde Storbritannien en aftale, der gør det mere attraktivt at være ude af EU end inde. I så fald vil en dansk udmeldelse straks blive sat på dagsordenen af Dansk Folkeparti, og kun en tåbe frygter ikke folkeafstemninger om EU.

Derfor var det mest interessante ved det britiske ministerbesøg måske det korte interview, Jeremy Hunt gav til TV 2, hvor han slog fast, at Storbritannien ikke ønsker, at andre lande går i de britiske fodspor og melder sig ud. Tværtimod: Det er i britisk interesse, at EU-27 forbliver samlet, sagde han.

Den erkendelse viser briternes nærmest umulige forhandlingsposition, mens datoen for Brexit konstant rykker nærmere. London vil groft sagt gerne bevare status quo. Men status quo er ikke muligt. På den måde kan Brexit ikke ende godt. Men det kan godt ende virkelig galt.



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE
Forrige artikel Blå partier spiller hasard med 100 mia. velfærdskroner Blå partier spiller hasard med 100 mia. velfærdskroner Næste artikel Tesla - når disrupteren bliver disruptet Tesla - når disrupteren bliver disruptet
  • Anmeld

    Poul Elmegaard · EP-kandidat, Radikale Venstre

    EP-valget bliver afgørende!

    Til maj er der EUROP-PARLAMENTSVALG, et valg der bliver meget afgørende for dansk deltagelse og engement i EU. Vi ser en meget fodslæbende Mette Frederiksen, der “vil være hvor danskerne er” (ikke nogen vision) omkring EU spørgsmål. Trist og uambiøst, og en populistisk holdning der ligger tæt op ad DF.
    Derfor er det vigtigt, at vi sikrer en høj grad af EU debat, ellers kan vi ende som UK.
    #ViVilEuropa og debatten skal styrkes


Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.