Brexit kan ikke ende godt, men det kan godt ende virkelig galt

Tiden rinder ud for et blødt britisk Brexit-farvel. Det er i det lys, den britiske udenrigsministers besøg i København i sidste uge skal ses, skriver chefredaktør Jakob Nielsen.

Da den nye britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, besøgte København i sidste uge, mødtes han også med en lille eksklusiv gruppe af danske erhvervsledere. De opfordrede regeringen i London til at arbejde hen imod en ny folkeafstemning i Storbritannien om EU.

Det var jo sådan, Danmark løste sin egen krise med EU i 1993, efter et flertal året forinden havde stemt nej til Maastricht-traktaten. Men svaret fra Jeremy Hunt var helt umisforståeligt: Glem alt om en ny afstemning. Det er en distraktion, som risikerer at føre til det stik modsatte udfald, nemlig et benhårdt britisk farvel til EU uden nogen form for aftale.

Det er et udfald, som bliver stadig mere sandsynligt, efterhånden som den britiske udmeldelse rykker nærmere, mens forhandlingerne ikke rykker nogen steder hen. Og derfor havde den britiske udenrigsminister for sin del en meget klar bøn med til København: Hjælp os!

Sagen er helt enkelt, at tiden er ved at rinde ud. Målt fra 1. september vil der være 210 dage, til Storbritannien forlader EU den 29. marts 2019. Og hvis en aftale ikke er indgået og vedtaget inden da, falder landet – med en britisk kildes ord – ”ud over afgrunden”. Ganske vist har parterne aftalt en to år lang overgangsordning, men den gælder kun, hvis der er indgået en aftale om, hvad der skal ske bagefter.

Kan man så ikke bare forlænge tidsfristen? Næppe. Dels fordi EU-landene ikke har tålmodighed til at lade brexit-processen suge al energi i årevis, dels fordi regeringen i London er nødt til at respektere resultatet af folkeafstemningen i 2016. En udsættelse af Brexit vil formentlig føre til regeringens fald, et nyvalg og fornyet usikkerhed.

JEREMY HUNT GJORDE DET MEGET klart, at en aftale mellem EU og Storbritannien er nødt til at tage udgangspunkt i det seneste oplæg fra premierminister Theresa May, den såkaldte Chequers-plan, opkaldt efter premierministerens landsted, hvor den blev fremlagt i juli. Planen lægger op til et relativt blødt Brexit, hvor Storbritannien langt hen ad vejen accepterer EU's standarder mod at få fri adgang til EU’s indre marked. Derfor fik planen også straks både udenrigsminister Boris Johnson og brexit-minister David Davis til at sige op i protest.

Men EU afviser planen som helt urealistisk – især fordi den bygger på tanken om, at Storbritannien på den ene side kan opretholde de åbne grænser for varer i EU, men på den anden side kan indgå frihandelsaftaler med andre lande. 

Jeremy Hunt måtte da også rejse tomhændet fra København. Budskabet fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) var klart: Danmark har tre prioriteter i Brexit-forhandlingerne: Først at forsvare danske interesser, dernæst at sikre sammenholdet i EU og endelig at hjælpe Storbritannien med at få en god aftale. Men i dén rækkefølge.

Efter mødet med Samuelsen besøgte Jeremy Hunt finansminister Kristian Jensen (V) – et usædvanligt træk, der i parentes bemærket siger noget om Samuelsens dårlige omdømme som udenrigsminister. Men budskabet her var det samme. Dog valgte Kristian Jensen at give et kort interview til BBC, hvor han advarede om, at tiden er ved at rinde ud, og opfordrede begge parter til at gøre alt for at nå en aftale. Høfligt? Ja. Diplomatisk? Bestemt. Men en indrømmelse? Nej. 

DET MÅ VÆKKE BEKYMRING I LONDON, at det eneste, man får ud af at sende udenrigsministeren til København, er et høflighedsinterview i BBC. Sagen er, at Danmark formentlig er det land, der vil gå længst for at sikre briterne en god aftale – alene fordi den danske samhandel med Storbritannien er så stor. En opgørelse fra Den Internationale Valutafond har vist, at Danmark er et af de lande, der vil miste mest ved at hårdt Brexit, kun overgået af Irland, Holland og naturligvis Storbritannien.

Men selv med milde danske øjne er det helt utænkeligt at tilbyde Storbritannien en aftale, der gør det mere attraktivt at være ude af EU end inde. I så fald vil en dansk udmeldelse straks blive sat på dagsordenen af Dansk Folkeparti, og kun en tåbe frygter ikke folkeafstemninger om EU.

Derfor var det mest interessante ved det britiske ministerbesøg måske det korte interview, Jeremy Hunt gav til TV 2, hvor han slog fast, at Storbritannien ikke ønsker, at andre lande går i de britiske fodspor og melder sig ud. Tværtimod: Det er i britisk interesse, at EU-27 forbliver samlet, sagde han.

Den erkendelse viser briternes nærmest umulige forhandlingsposition, mens datoen for Brexit konstant rykker nærmere. London vil groft sagt gerne bevare status quo. Men status quo er ikke muligt. På den måde kan Brexit ikke ende godt. Men det kan godt ende virkelig galt.



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE
Forrige artikel Blå partier spiller hasard med 100 mia. velfærdskroner Blå partier spiller hasard med 100 mia. velfærdskroner Næste artikel Tesla - når disrupteren bliver disruptet Tesla - når disrupteren bliver disruptet
  • Anmeld

    Poul Elmegaard · EP-kandidat, Radikale Venstre

    EP-valget bliver afgørende!

    Til maj er der EUROP-PARLAMENTSVALG, et valg der bliver meget afgørende for dansk deltagelse og engement i EU. Vi ser en meget fodslæbende Mette Frederiksen, der “vil være hvor danskerne er” (ikke nogen vision) omkring EU spørgsmål. Trist og uambiøst, og en populistisk holdning der ligger tæt op ad DF.
    Derfor er det vigtigt, at vi sikrer en høj grad af EU debat, ellers kan vi ende som UK.
    #ViVilEuropa og debatten skal styrkes


1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.