Brexit kan ikke ende godt, men det kan godt ende virkelig galt

Tiden rinder ud for et blødt britisk Brexit-farvel. Det er i det lys, den britiske udenrigsministers besøg i København i sidste uge skal ses, skriver chefredaktør Jakob Nielsen.

Da den nye britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, besøgte København i sidste uge, mødtes han også med en lille eksklusiv gruppe af danske erhvervsledere. De opfordrede regeringen i London til at arbejde hen imod en ny folkeafstemning i Storbritannien om EU.

Det var jo sådan, Danmark løste sin egen krise med EU i 1993, efter et flertal året forinden havde stemt nej til Maastricht-traktaten. Men svaret fra Jeremy Hunt var helt umisforståeligt: Glem alt om en ny afstemning. Det er en distraktion, som risikerer at føre til det stik modsatte udfald, nemlig et benhårdt britisk farvel til EU uden nogen form for aftale.

Det er et udfald, som bliver stadig mere sandsynligt, efterhånden som den britiske udmeldelse rykker nærmere, mens forhandlingerne ikke rykker nogen steder hen. Og derfor havde den britiske udenrigsminister for sin del en meget klar bøn med til København: Hjælp os!

Sagen er helt enkelt, at tiden er ved at rinde ud. Målt fra 1. september vil der være 210 dage, til Storbritannien forlader EU den 29. marts 2019. Og hvis en aftale ikke er indgået og vedtaget inden da, falder landet – med en britisk kildes ord – ”ud over afgrunden”. Ganske vist har parterne aftalt en to år lang overgangsordning, men den gælder kun, hvis der er indgået en aftale om, hvad der skal ske bagefter.

Kan man så ikke bare forlænge tidsfristen? Næppe. Dels fordi EU-landene ikke har tålmodighed til at lade brexit-processen suge al energi i årevis, dels fordi regeringen i London er nødt til at respektere resultatet af folkeafstemningen i 2016. En udsættelse af Brexit vil formentlig føre til regeringens fald, et nyvalg og fornyet usikkerhed.

JEREMY HUNT GJORDE DET MEGET klart, at en aftale mellem EU og Storbritannien er nødt til at tage udgangspunkt i det seneste oplæg fra premierminister Theresa May, den såkaldte Chequers-plan, opkaldt efter premierministerens landsted, hvor den blev fremlagt i juli. Planen lægger op til et relativt blødt Brexit, hvor Storbritannien langt hen ad vejen accepterer EU's standarder mod at få fri adgang til EU’s indre marked. Derfor fik planen også straks både udenrigsminister Boris Johnson og brexit-minister David Davis til at sige op i protest.

Men EU afviser planen som helt urealistisk – især fordi den bygger på tanken om, at Storbritannien på den ene side kan opretholde de åbne grænser for varer i EU, men på den anden side kan indgå frihandelsaftaler med andre lande. 

Jeremy Hunt måtte da også rejse tomhændet fra København. Budskabet fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) var klart: Danmark har tre prioriteter i Brexit-forhandlingerne: Først at forsvare danske interesser, dernæst at sikre sammenholdet i EU og endelig at hjælpe Storbritannien med at få en god aftale. Men i dén rækkefølge.

Efter mødet med Samuelsen besøgte Jeremy Hunt finansminister Kristian Jensen (V) – et usædvanligt træk, der i parentes bemærket siger noget om Samuelsens dårlige omdømme som udenrigsminister. Men budskabet her var det samme. Dog valgte Kristian Jensen at give et kort interview til BBC, hvor han advarede om, at tiden er ved at rinde ud, og opfordrede begge parter til at gøre alt for at nå en aftale. Høfligt? Ja. Diplomatisk? Bestemt. Men en indrømmelse? Nej. 

DET MÅ VÆKKE BEKYMRING I LONDON, at det eneste, man får ud af at sende udenrigsministeren til København, er et høflighedsinterview i BBC. Sagen er, at Danmark formentlig er det land, der vil gå længst for at sikre briterne en god aftale – alene fordi den danske samhandel med Storbritannien er så stor. En opgørelse fra Den Internationale Valutafond har vist, at Danmark er et af de lande, der vil miste mest ved at hårdt Brexit, kun overgået af Irland, Holland og naturligvis Storbritannien.

Men selv med milde danske øjne er det helt utænkeligt at tilbyde Storbritannien en aftale, der gør det mere attraktivt at være ude af EU end inde. I så fald vil en dansk udmeldelse straks blive sat på dagsordenen af Dansk Folkeparti, og kun en tåbe frygter ikke folkeafstemninger om EU.

Derfor var det mest interessante ved det britiske ministerbesøg måske det korte interview, Jeremy Hunt gav til TV 2, hvor han slog fast, at Storbritannien ikke ønsker, at andre lande går i de britiske fodspor og melder sig ud. Tværtimod: Det er i britisk interesse, at EU-27 forbliver samlet, sagde han.

Den erkendelse viser briternes nærmest umulige forhandlingsposition, mens datoen for Brexit konstant rykker nærmere. London vil groft sagt gerne bevare status quo. Men status quo er ikke muligt. På den måde kan Brexit ikke ende godt. Men det kan godt ende virkelig galt.



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE
Forrige artikel Blå partier spiller hasard med 100 mia. velfærdskroner Blå partier spiller hasard med 100 mia. velfærdskroner Næste artikel Tesla - når disrupteren bliver disruptet Tesla - når disrupteren bliver disruptet
  • Anmeld

    Poul Elmegaard · EP-kandidat, Radikale Venstre

    EP-valget bliver afgørende!

    Til maj er der EUROP-PARLAMENTSVALG, et valg der bliver meget afgørende for dansk deltagelse og engement i EU. Vi ser en meget fodslæbende Mette Frederiksen, der “vil være hvor danskerne er” (ikke nogen vision) omkring EU spørgsmål. Trist og uambiøst, og en populistisk holdning der ligger tæt op ad DF.
    Derfor er det vigtigt, at vi sikrer en høj grad af EU debat, ellers kan vi ende som UK.
    #ViVilEuropa og debatten skal styrkes