Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

Briternes konservative finansminister, Philip Hammond, har fremlagt planer for beskatning af techgiganternes omsætning.
Briternes konservative finansminister, Philip Hammond, har fremlagt planer for beskatning af techgiganternes omsætning.Foto: Kirsty Wigglesworth / Ritzau Scanpix
Peter Hesseldahl

Fra 2020 vil briterne opkræve to procent af de digitale giganters omsætning i Storbritannien.

Da den britiske finansminister Philip Hammond fremlagde planen mandag, lagde han ikke skjul på, at man går direkte efter de største digitale platforme.

Beskatningen gælder kun for selskaber med en global omsætning på over 500 mio. pund (4,2 mia. kroner) og som arbejder indenfor sociale medier, søgemaskiner eller online markedspladser.

Dermed er målgruppen stort set indskrænket til en håndfuld af de største amerikanske platforme som Google, Facebook og Amazon.

Globale giganter sætter deres skat som de vil

Forslaget er især kontroversielt, fordi beskatningen lægges på omsætningen. Sædvanligvis beskatter man fortjenesten. Men for de digitale platforme er det meget vanskeligt at slå fast, hvor der skabes værdi og fortjeneste.
 
Det er almindeligt, at internationale selskaber benytter sig af 'transfer pricing', hvor søsterselskaber i koncernen afregner internt for brugen af eksempelvis designs, algoritmer og varemærker. Typisk placeres den type rettigheder i et land med en meget lav beskatning.

Dermed kan koncernens officielle fortjeneste i andre lande bringes ned. Selvom Google eksempelvis har en meget stor omsætning i Danmark, sendes en stor del af indtjeningen videre til et datterselskab i et land med en langt lavere beskatning som intern betaling for brugen af de algoritmer, der ligger bag deres websøgninger. 

Det har vist sig, at de digitale giganter dermed nærmest selv kan bestemme, hvad deres overskud i et givet land skal være.
 
Ved at beskatte omsætningen i stedet for fortjenesten vil den engelske regering undgå de groteske misforhold mellem giganternes store omsætning og ekstremt lave skattebetaling. Eksempelvis betalte Facebook sidste år kun 133 mio. kroner i skat af en omsætning på 10,7 mia. kroner.

Pres for EU-skat 

I EU har ikke mindst Frankrig skubbet på for at skabe fælles regler for beskatning af de globale giganter. EU-kommissionen fremlagde i marts 2017 et forslag om tre procents beskatning af selskabernes omsætning.

Beskatningen skulle kun ramme selskaber med en omsætning på over 5,6 mia kroner globalt og mere end 373 mio. kroner indenfor EU. Sammenlignet med den nye britiske plan var EU’s forslag imidlertid ikke snævert rettet mod sociale medier, søgemaskiner og onlinehandel.

Dermed ville EU’s forslag også ramme flere danske virksomheder, såsom Novo Nordisk eller LEGO, som i øjeblikket betaler skat i Danmark af en stor del af overskuddet fra deres eksport.
 
Danmark vendte ved de første forhandlinger tommelfingeren nedad overfor EU’s forslag - blandt fordi regeringen mener, at en skat på omsætning vil føre til dobbeltbeskatning af de store danske eksportvirksomheder.

Desuden rammer en skat på omsætning hårdest for de selskaber, der er i opstartsfasen, og derfor endnu tjener relativt lidt i forhold til omkostningerne.

Uenighed om den bedste model

Når briterne nu har valgt at gå forrest med en skat rettet mod de digitale giganter, er det, fordi man ikke har tålmodighed eller tiltro til, at EU finder en fælles løsning.
 
SF’s ordfører for skat og erhverv, Lisbeth Bech Poulsen, forstår godt briternes utålmodighed:

”Jeg synes, det er både pinligt og ærgerligt, at Danmark stemte imod EU’s forslag i efteråret. Det kan godt være, at det ikke er den perfekte løsning, men vi er nødt til at sætte det i gang og så arbejde videre mod en model, der er bedre, snarere end at vente i årevis på, at EU eller OECD bliver enige om en aftale. For hvert år vi venter, går vi glip af et enormt provenu, og vi fortsætter en urimelig forskelsbehandling af alle de virksomheder, som svarer den skat, de skal”, siger Bech Poulsen.

Venstres erhvervs-ordfører, Torsten Schack Pedersen, mener, at det ville være grundlæggende forkert at beskatte omsætning:
”Det er et kerneprincip, at vi først tager penge fra folk, når der er et overskud”, siger han.

Schack Pedersen mener i stedet, at man bør satse på at få bedre kontrol med transfer pricing, lave bedre aftaler internationalt om at undgå særaftaler og skatte-rabatter for enkelte virksomheder, og generelt arbejde på at forbedre samarbejdet mellem skattemyndighederne på tværs af grænserne.

Schack Pedersen understreger, at han mener, at alle skal betale den korrekte skat:
”Jeg elsker lave skatter, men det skal være de satser, som politikerne har vedtaget, ikke noget man kan selvbetjene sig til, alt efter hvad man selv synes er rimeligt”.

En kortsigtet lappeløsning før en dybtgående reform

Hannah Brejnholt, der er leder af Mellemfolkeligt Samvirke arbejde omkring international beskatning, mener, at EU’s forslag kun kan bruges som en kortsigtet løsning:

”Efter vores mening er EU-forslaget lidt af en lappeløsning på et forældet og hullet system, der ikke er gearet til at håndtere den nye type virksomheder. Hvis EU-forslaget vedtages, er det vigtigt at sætte en dato på, hvornår man vil gå videre med en mere dybgående reform af systemet”, siger hun.
 
Hannah Brejnholt peger på et andet, langt mere vidtgående koncept, som EU i årevis har arbejdet på, med titlen ”Common Consolidated Corporate Tax Base” – CCCTB – en fælles konsolideret selskabsskattebase.

I grove træk er ideen, at større firmaer kan samle hele deres skattebetaling i ét EU-land. Derefter skal skatten af indtægternes fordeles til alle de lande, der har været involveret i værdiskabelsen, baseret på en fordelingsnøgle, som er aftalt mellem de lande, der er med i aftalen.

For at gøre det muligt, skal det opgøres, hvor arbejdsindsatsen ligger, hvor der trækkes på ressourcer som fabrikker og intellektuelle rettigheder, og hvor salget finder sted.

CCCTB-konceptet i kombinationen med internationale aftaler om minimumsskattesatser ville mere effektivt kunne sikre, at skatter blev opkrævet efter fælles satser, og at provenuet gik til de lande, hvor værdiskabelsen reelt finder sted, mener Hannah Brejnholt.

Men i betragtning af, hvor vanskeligt det har vist sig for EU-kommissionen at få opbakning til et relativt beskedent forslag om at beskatte tre procent af de store internationale selskabers omsætning, er CCCTB-konceptet formentlig en hel del længere ude i fremtiden.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu