Sidste uge fik finansministeriets embedsmænd en anledning til at juble så ellevildt, som deres afdæmpede facon tillader dem. Efter at være faldet år efter år rykkede Danmark to pladser op ad listen over verdens mest konkurrencedygtige nationer. Bag ranglisten står World Economic Forum, som pegede på en stram finanspolitik og bedre lånemuligheder som de væsentligste årsager til den glædelige nyhed.

Og regnedrengene skal huske at glæde sig, så længe de kan. For hvis samme forum får ret i sine antagelser i en anden rapport, der udkom to uger tidligere, kan centraladministrationen snart ikke tage æren for landets tilstand længere. Det er nemlig ikke staterne, der driver væksten, men byerne.

Allerede i dag tegner byerne sig for 80 pct. af verdens BNP. De 100 største står alene for 38 pct., viser beregninger, som konsulenthuset McKinsey står bag, og alt tyder på, at udviklingen vil fortsætte de kommende år, vurderer World Economic Forum. I 2011 boede mere end halvdelen af verdens befolkning i et byområde, og i 2050 forventer FN, at andelen er steget til 7 ud af 10 eller 6,3 milliarder mennesker. Det vil uundgåeligt give byerne en stadig mere betydningsfuld rolle for nationer og regioners velstand og konkurrenceevne. Virksomheder og medarbejdere kommer ikke til at vælge mellem lande fremover, men mellem byer.

Derfor har byer brug for en konkurrencepolitik, konkluderer World Economic Forum, som har undersøgt, hvordan 33 udvalgte byer arbejder med at tiltrække erhvervsliv og lønmodtagere. På den baggrund har de uarbejdet en fempunkts tjekliste, som man kan bruge til at vurdere, om ens by er på rette spor.

1. Stærk ledelse og politisk styring. Bystyret skal have udarbejdet en klar vækststrategi samt en handlingsplan for, hvordan den skal føres ud i livet. Det indebærer egen udenrigs-, eksport-, turisme- og talenttiltrækningspolitik. Der skal være målbare succeskriterier for, hvordan udvalgte sektorer skal udvikle sig, og de skal sætte mål for byens institutioner, så de bliver stadig mere effektive og driftssikre.
2. Erhvervsvenlige lovrammer. Ligesom skatter, afgifter og andre reguleringsrammer og lovkrav er afgørende for en stats konkurrenceevne, er de det også for byerne. De skal tilstræbe et så erhvervsvenligt klima som muligt. Skattesystemet skal være gennemskueligt, bureaukratiet skal holdes på et minimum, arbejdsmarkedet skal være fleksibelt, og det skal være let at slå sig ned, når man kommer udefra.
3. Infrastruktur. I takt med at byerne vokser, skal infrastrukturen – vejnettet, offentlig transport, skraldesystemet, adgangen til fødevare – konstant optimeres. Og der skal være mulighed for, at byen i det hele taget kan udvide sig, hvilket stiller store krav til, at byplanlæggerne giver gode rammer for private entreprenører.
4. Social kapital. Velansete uddannelsesinstitutioner, gode muligheder for børnepasning, tryghed, digital infrastruktur og alsidigt byliv betyder alverden for byernes konkurrenceevne. Uden den har de intet.
5. Reformvillighed. Byer kan gennemføre og implementere reformer hurtigere end nationer, hvilket de kan vende til deres fordel. Hvis nationalstaten er for langsom, bør byen træde til med egne reformer.

Kilde – “The Competitiveness of Cities”, World Economic Forum, 2014.