Jørgen Ørstrøm Møller: Der er udsigt til et coronakollaps

ØKONOMI I kølvandet på coronakrisen er den samlede mængde af varer og serviceydelser blevet mindre. Verdens lande er nu fattigere, end da pandemien startede, skriver Jørgen Ørstrøm Møller.

Jørgen Ørstrøm Møller

Af Jørgen Ørstrøm Møller
Tidl. departementschef i Udenrigsministeriet

Den globale økonomi er på vej mod en alvorlig finansiel krise. I værste fald kan det blive som Wall Street-krakket i 1929. Potentielt med tilsvarende destruktive politiske og økonomiske følger, som åbner døren for populisme. Debatten om hvilke økonomiske tiltag, der skal bære os igennem coronakrisen, handler derfor om langt mere end blot udviklingen i den økonomiske vækst.  

I USA er Paul Krugman og Lawrence Summers uenige om, hvorvidt Joe Bidens hjælpepakke på 1.900 milliarder dollar vil føre til et output gap, der åbner døren til inflation på varer og serviceydelser. I Europa er økonomer uenige om, hvorvidt afvikling af gæld kommer til at udvikle sig til et damoklessværd, der vil hænge over økonomierne og tvinge dem i knæ.  

Ulykkerne kan dog også melde sig på anden vis. Den ekspansive økonomiske politik har sammen med finanspolitiske hjælpepakker oversvømmet økonomien med likviditet. Formålet er rent keynesiansk: Hvis den private efterspørgsel svigter, træder det offentlige ind for at sørge for, at den samlede efterspørgsel forbliver uændret. Så langt, så godt.  

Desværre gik det galt for denne på papiret korrekte politik, fordi de, der fik glæde af pengene, var dem, som allerede havde rigeligt og ikke dem, som blev taberne i coronapandemiens første bølge. Disse mennesker ser ikke et behov for at købe flere varer og ydelser. I stedet fører de pengene over i aktiver som aktier, ejendomme, bitcoin og lignende investeringer, som ikke er en del af den produktive økonomi.

Priserne på aktiver er skudt i vejret. Hvis nogen skulle være i tvivl om, at det er unormalt, kan de forsøge at forklare, hvorfor aktiemarkedet og boligmarkedet sætter nye rekorder, samtidig med at BNP globalt set falder med omkring 3,5 procent og med 4,9 procent i udviklede økonomier. Hvis vi ser bort fra indviklede økonomiske teorier og i stedet anvender sund fornuft, står det klart, at det er uholdbart. 

Velstanden kan ikke indløses

Vi ved fra den økonomiske lære, at det ultimative mål for enhver økonomisk aktivitet er forbrug. Derfor indebærer den akkumulerede velstand, at ejeren af aktiverne til enhver tid kan gøre krav på, at BNP bliver omdannet til varer og/eller ydelser. I en stabil økonomi – i en form for ligevægt – tillader forholdet mellem velstand og BNP, at økonomiske transaktioner flyttes fra aktiver til varer og serviceydelser, uden at dette forstyrrer den samlede økonomi. Den del af deres velstand, som ejere af aktiver ønsker at skille sig af med, kan blive omdannet til varer og serviceydelser til uforandrede priser.

Det, der er sket efter coronakrisen, er, at den samlede mængde varer og serviceydelser er faldet, hvilket har gjort landene fattigere, end de var før pandemien. Samtidig er den samlede velstand steget. Det har de individuelle velhavere ikke forstået. De antager, at deres øgede velstand er lig med en øget adgang til varer og serviceydelser, som kan indløses på et senere tidspunkt. Men det er reelt umuligt for alle de velhavende at veksle velstanden til varer og ydelser på samme tid, fordi velstanden er gået op, mens udbuddet af varer og serviceydelser er faldet. Der er simpelthen ikke varer og ydelser nok.

Før eller siden vil dette ulige forhold gå op for de velhavende. Så vil de reagere, som de gjorde under tulipanboblen i 1637 og under Wall Street-krakket i 1929 og foretage enorme frasalg, hvilket vil presse priserne ned, skære store dele af velstanden og gøre det umuligt at tilbagebetale de lån, som blev optaget, da renten var tæt på nul. Konsekvenserne for realøkonomien vil følge samme mønster med et fald i efterspørgslen på varer og serviceydelser, som sender os ud i en global recession eller endda en depression.

Det vigtige opsving

Spørgsmålet er, hvornår det sker. Det afhænger af kombinationen af yderligere inflation for aktiver og gendannelsen af realøkonomien. Hvis verden hurtigt vender tilbage til samme vækstrater som før coronapandemien, kan vi måske købe os noget tid. Omvendt, hvis væksten forbliver under niveauet fra før coronapandemien, og spændet mellem mængden af varer og serviceydelser og priserne på aktiver vokser, så kan krisen ramme snart.

Den helt store joker er forholdet mellem USA og Kina. Politiske stridigheder har forværret forholdet mellem verdens to største økonomier, og hvis det skrantende forhold påvirker økonomi- og handelsklimaet, vil investorer måske begynde at overveje, om de skal afvikle investeringerne.

En tredje bekymring er konkurser i de dybt forgældede udviklingslande – både i den offentlige og private sektor – som kan trække finansielle institutioner i de rige lande med sig i faldet.

En fjerde bekymrende omstændighed er usikkerheden i banksektoren, som bliver tvunget til at modtage indskud uden udsigt til normal udlånsaktivitet. Den sektor er unægteligt sårbar, hvis tingene begynder at gå galt.

Indlægget er oprindeligt bragt i magasinet The National Interest og er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel ICDK: Den danske model kan være løsningen på Seouls boligproblemer ICDK: Den danske model kan være løsningen på Seouls boligproblemer Næste artikel Skab en langsigtet vision for den offentlige styring Skab en langsigtet vision for den offentlige styring
Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Det ser skidt ud for klodens økosystemer. Vi har brug for at slutte fred med naturen, ellers bliver det værst for os selv, siger Inger Andersen, øverste chef for FN’s miljøbeskyttelsesorganisation, der står bag ny rapport med de seneste miljø-data.

Ingeborg Gade anbefaler

Ingeborg Gade anbefaler

I sin fritid giver Ingeborg Gade slip på den rationelle logik, der kendetegner hendes fag, og fordyber sig i magisk-realistiske fortællinger. Og så anbefaler hun en udstilling, der går tæt på en af de helt nære relationer, vi mennesker har.

Her er det nye Mandag Morgen

Her er det nye Mandag Morgen

OM OS På det nye mm.dk kan du hurtigt finde frem til det, du har brug for at gå i dybden med. Vores løfte til dig er, at du altid bliver lidt klogere, når du bruger tid med Mandag Morgen. Det kan siges ganske kort: Her kan du læse mindre og forstå mere.

Byens formål forandres

Byens formål forandres

Metropolerne vokser vildt, og derfor bliver de globale udfordringer i det 21. århundrede også urbane udfordringer. Men det betyder også, at løsningerne i vid udstrækning findes i den måde, vi styrer byerne på, påpeger Instituttet for Fremtidsforskning, der i en ny rapport udpeger byernes nye formål.

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

BOGANMELDELSE I sin seneste bog viser World Economic Forum-formand Klaus Schwab os vejen fra shareholder capitalism med profit i fokus til stakeholder capitalism med planeten i fokus. En vigtig dagsorden, der kalder på flere konkrete eksempler, skriver Tina Moe, der har nærlæst bogens pointer.

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Investorer har gennem tiden sig kastet sig over alt fra eksotiske blomsterløg til aktier i tvivlsomme internetvirksomheder. Historien viser, at opfindsomhed i et hjørne af finanssektoren kan udvikle sig til en spekulativ mani, der tiltrækker fupmagere og ruinerer investorer.

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

POLITIK OG VELFÆRD Efter pres fra erhvervslivet har Japans regering nu annonceret planer for et japansk vaccinepas. Men bekymringer om falsk tryghed, registrering af borgerne og risiko for diskrimination lægger en dæmper på begejstringen.

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

DIGITAL OMSTILLING Indien og Danmark samarbejder om at bringe danske kompetencer til Indien, og om at skabe et gunstigt miljø for både entreprenørskab og innovative løsninger til at tackle nogle af de mest presserende udfordringer i den indiske vandsektor, skriver det danske innovationscenter i Bangalore.

Forbered dig på livet som nomadeleder

Forbered dig på livet som nomadeleder

Nedlukningen satte turbo på en udvikling af arbejdslivet, som har været længe undervejs. Ledere vil møde større krav om fleksibilitet, forståelse og frihed, mens autoriteten bliver noget, de skal arbejde for, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Den fossile gas er tvunget i defensiven

Den fossile gas er tvunget i defensiven

GRØN OMSTILLING EU-Kommissionen har ikke medlemslandenes opbakning til at droppe idéen om fossil gas som en bæredygtig aktivitet. Til gengæld er nogle af verdens største investorer begyndt at frygte, at gas simpelthen er en dårlig investering. Og det kan være rigtig gode nyheder for klimaet. 

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.