Når tusindvis af glade og håbefulde unge om få uger er færdige med deres uddannelse og skal på jagt efter deres drømmejob, står de over for en kæmpe udfordring.

Mange af de nye dimittender – specielt nyuddannede akademikere – får yderst svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet og må forvente en længere periode som ledige.

Allerede før coronakrisen pludselig ramte Danmark i marts, var der store problemer med at få nyuddannede ud på arbejdsmarkedet på trods af flere års økonomisk opsving og rekordstor beskæftigelse.

Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder.

Coronakrisen har været ekstra hård for mange af landets dimittender fra især de lange videregående uddannelser, som har fået endnu sværere ved at finde et job.

Det viser opgørelser foretaget for Mandag Morgen af jobcentre i nogle af landets største studiebyer. 

Hvor en by som Aalborg sidste år på dette tidspunkt havde 1.100 ledige dimittender, er antallet nu steget til 1.600. Hver fjerde af byens ledige er nu dimittender. Og de udgør over halvdelen af de ledige i flere a-kasser. Et tal, der formentlig vil stige yderligere, når det næste kuld af nyuddannede springer ud om få uger.

Aalborgs borgmester, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg Thomas Kastrup-Larsen (S), er bekymret for, at de nuværende ledige dimittender bliver skubbet endnu længere bag i arbejdsløshedskøen.

”Allerede nu har coronakrisen haft en kraftig indvirkning på dimittendledigheden. I de kommende uger afslutter rigtig mange unge deres uddannelser. Nogle af dem får umanerligt svært ved at finde sig et job. Dem er jeg bekymret for,” siger han. 

Stigning på over 30 procent i København

Andre af landets store studiebyer som København, Aarhus og Odense melder om lignende problemer.

København har for eksempel oplevet en stigning i antallet af ledige dimittender på over 30 procent i forhold til præcis samme tidspunkt sidste år, så antallet her i begyndelsen af juni 2020 nu er oppe på 7.450 personer. I flere af akademikernes a-kasser som CA, Magistrenes og Akademikernes udgør dimittender nu fire-fem ud af ti ledige.

”Det er enormt bekymrende. Vi vil gerne – i gåseøjne – vende dem i døren, så de kommer i arbejde hurtigst muligt. Hvis de først hænger i ledighed i halve eller hele år, kan det bide sig fast og vil kunne mærkes både mentalt og økonomisk,” siger Københavns beskæftigelses- og integrationsminister Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

Udsatte akademikere

Gennem de senere år er det lykkedes at uddanne langt flere unge end tidligere. Alene landets universiteter har de seneste ti år næsten fordoblet udklækningen  af nye kandidater, så de sidste år sendte 23.000 kandidatuddannede ud på arbejdsmarkedet.

Den gode historie er, at langt de fleste har fundet sig et job, den mindre gode er, at udviklingen også kan ses på køen af arbejdsløse – specielt blandt akademikerne. Antallet af ledige dimittender er steget fra 6.000 i 2008 til 20.500 fuldtidspersoner i 2018. En udvikling, der ser ud til at fortsætte med ekstra styrke i år.

Allerede før coronakrisen havde de nyuddannede akademikere sværere og sværere ved at finde et job.

Andelen af kandidater, der bliver arbejdsløse umiddelbart efter deres uddannelse, var således  20 procent tilbage i 2008. Siden er andelen bare steget og steget og nærmer sig nu hastigt 40 procent. Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

Nu kan det selvfølgelig tage tid at finde sig et job efter endt uddannelse. Men knap to år efter at de unge er blevet færdige med deres uddannelse, er hele otte procent stadig arbejdsløse. Andelen har stabiliseret sig på dette høje niveau, selv om arbejdsløsheden før coronakrisen var under det halve for alle danskere. Og på et tidspunkt med en ledighed på otte procent for dimittenderne slog beskæftigelsen danmarksrekord, og mange virksomheder havde svært ved at skaffe den nødvendige arbejdskraft.

Udviklingen smitter også af på de offentlige udgifter til aktivering og ydelser til dimittender. De er i denne periode steget fra cirka 1 milliard kroner til 3,5 milliarder kroner, viser et svar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i Folketinget.

Bekymrende udvikling

Hvis de nyuddannede går i en længere periode efter studiet uden at komme i job, koster det naturligvis i lønningsposen. Men det kan også mindske deres chancer for at komme i beskæftigelse mange år frem i tiden.

”Derfor er udviklingen rigtig bekymrende,” siger en af landets førende eksperter på området, chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som har lavet masser af analyser af dimittendledigheden gennem årene.

”Vi ved, at hvis nyuddannede begynder deres karriere med at være ledige, har det en betydning for deres karriere op til ti år efter. Arbejdsgivere vil have folk med uddannelse og erfaring. Her har vi nogle folk, som har uddannelse, men ingen erfaring. De kommer lynhurtigt bag i køen, da der kommer nogle nye med endnu mere ny viden,” tilføjer Mie Dalskov Pihl.

Hendes undersøgelser af dimittendledigheden viser blandt andet, at nyuddannede akademikere, der begynder arbejdslivet med mindst seks måneders ledighed, har et indkomsttab på hele 17 procent ti år efter endt uddannelse. De kan måske gå fra vikariat til vikariat. Eller de kan være nødt til at tage et job, de er overuddannet til.

Det har også en mærkbar effekt på deres fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Akademikere, der går direkte ud i ledighed i en længere periode, har i snit et fald i beskæftigelsesgraden på ni procentpoint tre år efter endt uddannelse sammenlignet med de akademikere, som ryger hurtigt ud i job.

To sider af mønten

Mie Dalskov Pihl understreger, at en væsentlig forklaring på den høje ledighed blandt nyuddannede akademikere er, at der bliver uddannet mange flere end tidligere. For når antallet af nyuddannede læger, ingeniører og andre akademikere er fordoblet på få år, betyder det også, at arbejdsmarkedet skal absorbere langt flere end tidligere.

Så selv om Danmark har haft økonomisk højkonjunktur i flere år, har andelen af nyuddannede ledige akademikere stabiliseret sig på et relativt højt niveau.

”På den ene side går det jo meget godt, når vi tager i betragtning, hvor mange flere akademikere der bliver uddannet hvert år. Vi skal også huske på, at hvis man er ung og ufaglært, så står man rigtig dårligt. Her taler vi trods alt om nogle, som har fået en uddannelse. Det skal nok hjælpe dem på den lange bane, selv om overgangen fra studie til arbejde formentlig vil være længere for langt de fleste.”

”På den anden side kunne vi have håbet på, at andelen af nyuddannede ledige akademikere kunne være faldet mere med de gode konjunkturer, vi havde før coronakrisen,” siger Mie Dalskov Pihl.

Regeringen har planer i støbeskeen

Der findes ingen snuptagsløsninger til at få bugt med den stigende ledighed blandt nyuddannede akademikere. Men den store opgave med dimittendledigheden kan groft sagt deles op i to.

Den ene del handler om løsninger nu og her for de nyuddannede arbejdsløse. Den anden del handler om et mere strukturelt greb, der skal sikre, at de studerende fremover på universiteterne opnår de kompetencer , arbejdsmarkedet efterspørger.

Regeringen forbereder for øjeblikket flere strukturelle greb for at få bugt med den stigende dimittendledighed. Målet er, helt som Socialdemokratiet lovede under valgkampen, at videregående uddannelser fører til et job – og ikke til ledighed. ”Ansvaret for ikke at uddanne til arbejdsløshed bliver kun endnu større nu, hvor vi står midt i en økonomisk krise,” siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. 

Regeringen har også planer om at oprette et helt nyt partnerskab for at mindske dimittendledigheden. Ane Halsboe-Jørgensen præsenterer sin endelige plan om partnerskabet efter sommerferien. 

Brandslukning

På den korte bane efterlyser en lang række aktører lige nu forskellige initiativer for at hjælpe de mange nyuddannede arbejdsløse.

De efterlyser blandt andet, at de studerende får knyttet et ekstra semester, det 11. semester, på deres uddannelser. De skal altså fortsætte med SU i endnu seks måneder. Tiden skal så bare ikke bruges på at toppe op med flere akademiske kvalifikationer, men på at erhverve de jobnære kompetencer i for eksempel it eller projektledelse, som virksomhederne efterspørger.

Formanden for Akademikerne, Lars Qvistgaard, frygter, at vi er ved at få en coronageneration af unge arbejdsløse, og har en række ideer til at undgå katastrofen. Han foreslår derfor en slags nødhjælpspakke, som blandt andet skal sætte brug af dagpengeneklip på standby for nyuddannede. Og så vil han lade studerende, der bliver forsinkede på grund af coronakrisen, få ret til studietidsforlængelse.

"De videregående uddannelser er styret meget hårdt på økonomien i forhold til hurtig gennemførelse. Men nu står vi i en så særlig situation på arbejdsmarkedet, at vi burde give de studerende nogle friere tøjler i forhold til at forsinke studietiden,” siger Lars Qvistgaard. 

Der er også generelt stor opbakning til regeringens planer om at styrke samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv i et nyt partnerskab.

”Det er en god ide at etablere et stærkt partnerskab mellem universiteter og arbejdsmarked. Det vil særlig være godt, hvis man tog kommuner og jobcentrene med, så man arbejdede i en treenighed og kunne gå til problemstillingen fra alle sider,” siger Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen.

Han har allerede et ønske til, hvad et sådant partnerskab kunne arbejde med.

”En del af vores erhvervsliv har endnu ikke taget den højtuddannede arbejdskraft til sig. Det ville være godt at få styrket arbejdet med at hjælpe virksomheder til at udvikle deres forretning ved at ansætte de unge nyuddannede,” siger borgmesteren.

Erfaring, erfaring, erfaring

De studerende kan også gøre meget selv for at forbedre deres chancer for at få drømmejobbet. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd opfordrer de studerende til at skaffe sig et relevant studiejob, da det giver dem væsentlig bedre kort på hånden.

”Mangler studerende et år eller halvandet af deres studie, vil jeg virkelig opfordre dem til at udnytte tiden til at få noget studierelevant arbejde. Vi kan se, at det er noget af det, som betyder allermest. Erfaring, erfaring, erfaring. Det betyder langt mere end karakterer og at blive hurtigt færdig med studiet. Alt hvad man kan få af praktik, erfaring, casestudier og connections med virksomheder er en rigtig god ide og vil bringe dem nærmere drømmejobbet,” siger Mie Dalskov Pihl.