Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

MM Special: Den gode inspiration fra coronanedlukningen

Tænk engang.

På få timer vendte ledere og medarbejdere i kommuner over hele landet op og ned på veletablerede arbejdsgange. De vinkede farvel til de berygtede siloer, de kunne arbejde på tværs, og så erstattede skærmmøder de fysiske møder.

Under coronanedlukningen turde ledere og medarbejdere prøve nyt. Og de gjorde det meget hurtigt.

Det er de endda meget positive erfaringer fra en tid, hvor hele landet med frygt fulgte udviklingen i antal smittede, og døde ogsamt nødlidende virksomheder.

Nu frygter topledere, at de gode erfaringer hurtigt vil gå fløjten.

”Hverdagen kommer lynhurtigt tilbage, men nu skal vi som samfund lige huske, at vi får det bedste ud af vores erfaringer,” siger Kristian Wendelboe, direktør for KL.

”Der er noget beroligende ved at gøre tingene på samme måde, som før corona,” siger Pernille Salamon, kommunaldirektør i Hørsholm kKommune.

”Vanens magt er enorm,” siger Mogens Pedersen, kommunaldirektør i Varde Kommune.

De tre topledere har hver deres lille to-do-liste med erfaringer, de vil gøre en ekstraordinær indsats for at holde fast i.

Hvis forandringerne skal lykkes, får de som topledere en nøgleposition.

Obligatoriske møder på skærmen

Et rundspørge blandt de 98 kommunaldirektører viser, at det store flertal har oplevet forandringer på en række områder, som de gerne vil holde fast i. 

”Alle de her læringer minder forbavsende meget om hinanden. Det er tankevækkende og siger mig, at så må det handle om noget strukturelt i vores måde at organisere os på,” siger Kristian Wendelboe.

Når Mogens Pedersen, Pernille Salamon og også  Niels Nybye Ågesen, kommunaldirektør i Vejle og formand for KOMDIR, kommunaldirektørernes forening, ser på deres liste over, hvor de gerne vil fastholde forandringerne, nævner de alle topscoreren fra survey’et, digitaliseringen. 

For dem er digitale møder et godt eksempel. Efter flere års diskussioner af potentialet ved at holde møder digitalt, er de nu overbeviste.

De digitale møder er kommet for at blive, fordi de ”helt entydigt” kan være mere effektive. Og så sparer digitale møder tid, fordi man kan mødes, uden at en eller flere af mødets deltagere skal ud på landevejen for at komme frem til det fysiske møde.

I Varde har byrådet 10. august ligefrem nikket ja til, at digitale møder bliver en del af kommunens hverdag fremover.

Så indlysende det end kan lyde, så bliver praksis ikke af sig selv ikke mere digital. Man skal aktivt ville det.

”Vi skal holde digitale møder, selv om nogle af os sidder lige ved siden af hinanden,” siger Pernille Salamon.

”Hvis vi skal holde fast i det digitale, skal vi også vide, hvad der skaber de gode online -møder,” siger Niels Nybye Ågesen og fortsætter:

”Der er stadig modstand mod digitale møder, og hvis ikke vi håndterer den, vil digitale møder stille og roligt dø ud. Jeg tror, vi skal blive mere tydelige på, hvornår vi skal mødes fysisk, og hvornår vi foretrækker digitale møder.”

For Mogens Pedersen indebærer brugen af digitale møder også et opgør med nogle af de myter, der knytter sig til brugen af digitale møder. Han tror f.eks.for eksempel ikke på, at innovation og udvikling af nye ideeridéer kun kan ske på fysiske møder.

”I starten lod jeg det passere, når jeg hørte den skepsis over for at nyudvikle løsninger på digitale møder, men nu vil jeg tage diskussionen, for jeg tror ikke, den skepsis holder. I Varde har vi samarbejdet med BIG, der har kontorer over hele verden. Jeg kan ikke forestille mig, at de ikke udvikler digitalt, og det må vi kunne lære af,” siger han.

Just do it

Den øgede brug af digitale møder er et meget konkret eksempel på, hvad man har lært i coronanedlukningens store laboratorium.

Men der ligger også en dybere læring gemt bag ved det konkrete. Digitaliseringen er et eksempel på, at direktører og deres organisationer kunne tage noget nyt til sig, meget hurtigt.

”Før nedlukningen havde vi ikke forestillet os, at man kunne holde digitale møder. Og så gjorde vi det få timer efter Mette Frederiksens første pressemøde i marts. Når vi ser på det bagefter, synes jeg, det er tankevækkende, hvor meget vi tøver med, fordi vi ikke kan se perspektivet i det,” siger Pernille Salamon og fortsætter:

”Jeg håber, vi kan bevare den her villighed til bare at gå i gang.”

Der er et udbredt ønske om at kunne handle hurtigere.

”Det har tit været en tung og bureaukratisk proces at sætte gang i noget nyt. Fremover skal vi hurtigere gå i gang og gerne tage de lette opgaver først. Så kan hele organisationen se, at nu sker der noget. Hvis vi starter med den sværeste eller mest komplekse del af opgaven, kan der jo gå år, før vi ser en effekt at arbejdet,” siger Mogens Pedersen.

Noget af det kan handle om mere tydeligt at skelne mellem opgaver, der kan løses hurtigt, og opgaver, hvor det giver mening at gå i dybden med en sagsbehandling.

”Vi har gået og bildt os ind, at vi har haft en flad og ubureaukratisk organisering her i huset. Men vi har kunnet se en ekstremt stor forskel under krisen, hvor vi var ufatteligt meget mere effektive og ufatteligt meget mere præcise fagligt. Nu skal vi til at skære ned på de interne processer, som vi bruger for meget tid på,” siger Kristian Wendelboe og henviser bl.a.blandt andet til, at KL hver dag holdt kommunerne ajour med de løbende justeringer af deres opgaver under coronakrisen.

Han tager altså erfaringerne fra coronakrisen helt ind i bureaukratiets maskinrum for at give hidtil givne procedurer et eftersyn. Og budskabet er klart: Der skal bruges færre kræfter på interne processer, så KL som interesseorganisation kan handle hurtigere, når der er brug for det. 

Farvel til nulfejlskulturen

Kommuner og andre offentlige myndigheder bliver ofte beskyldt for at tænke meget på at undgå fejl. Den tilgang har lige frem fået sin egen betegnelse: ”Nulfejlskulturen.”

Pernille Salamon er ikke meget for at få klistret netop det mærkat på sin ryg. For som kommunaldirektør accepterer hun åbent, at det kan blive begået fejl i hendes organisation. For hende er det vigtige, at organisationen hele tiden lærer af sine fejl.

Der er dog også et lille forbehold.

”Vi gør meget for netop ikke at have en nulfejlskultur, men vi ved også, at det kan have store omkostninger, hvis vi begår en fejl,” siger hun.

Lige præcis den situation adresserede statsminister Mette Frederiksen, da hun den 11. marts lukkede store dele af den offentlige sektor ned.

”Mette Frederiksen var meget tydelig, da hun sagde, at vi vil begå fejl. Det var inspirerende og frisættende, og det pressede os til at være modige. Vi skulle handle med det samme,” siger Pernille Salamon.

Med den bemærkning åbnede Mette Frederiksen døren til et kæmpestort laboratorium, hvor kommuner og andre offentlige myndigheder over hele landet fik lov til, ja nærmest skulle handle hurtigt for at bidrage til inddæmningen af smitten. Det var, sagde statsministeren også, ”ubetrådt land. Vi står i en situation, som ikke ligner noget, vi har prøvet før.”.

Det stod altså krystalklart, at kommuner og andre organisationer måtte prøve sig frem og selvfølgelig ville komme til at begå fejl.

”I en normal situation ville vi ikke have sprunget ud og gennemført så radikale tiltag så hurtigt. Det falder selvfølgelig til dels tilbage på mig. Man kan sige, at vi før coronanedlukningen havde en umodig kommunaldirektør her i Varde Kommune,” siger Mogens Pedersen.

Den situation vendte statsministerens tale op og ned på.

Byrådet i Varde Kommune har helt som byrådene i langt de fleste andre kommuner evalueret arbejdet under coronakrisen og noterer, at ”perioden har været fyldt med mange kreative løsninger. Der er opmærksomhed på, at organisationen tager noget af denne kreativitet med sig og ikke bare kører med snuden i de gamle spor.”.

Der bliver tydeligvis brug for mere modige topledere.

Topchefer lytter til driften

Kristian Wendelboe er en af de topledere, som har oplevet coronakrisen som et ”wake-up call for, hvad det vil sige at være topleder.”

”I hverdagen kan man nemt blive en del af maskinen, men i en krisesituation, bliver det helt tydeligt, at der skal være en, der i sidste ende træffer beslutningen,” siger Kristian Wendelboe, der som tidligere departementschef i blandt andet Indenrigs- og Sundhedsministeriet ellers er vant til at stå over for store udfordringer.

Også på et andet punkt har krisen tydeliggjort kerneopgaver for en topleder.

”En af Ledelseskommissionens 20 anbefalinger, var, at vi som topledere skal interessere os mere for driften. Det er faktisk det, der er sket,” siger Niels Ågesen, formand for kommunaldirektørernes forening.

Under krisen fik han og de andre topledere i kommunen daglige indberetninger fra ”fronten” på jobcentrene, plejehjemmene eller og skolerne. Det var lige pludseligt helt afgørende at vide, hvordan smitten udviklede sig på et plejecenter eller en skole.

”På chefmøderne plejer vi ikke at tale om, hvordan det går ude på det enkelte plejecenter eller den enkelte skole. Det gjorde vi under corona, vi har lyttet og brugt tid, helt lavpraktisk på at høre, hvordan det går, så dagligdagens hverdag kom med på topledernes møder. Det kunne jeg godt tænke mig at holde fast i,” siger Pernille Salamon.

I KL var Kristian Wendelboe og hans direktion også aktive lyttere.

”Jeg følte mig virkelig godt informeret hver eneste dag, og derfor kan jeg ikke lade være med at tænke over, hvor lidt information der ender helt oppe hos mig på en almindelig hverdag. Der er måske kun fem procent tilbage, når informationen er gået fra lag til lag op gennem vores organisation,” siger han.

Samarbejde afløser siloer

Survey’et blandt de 98 kommunaldirektører viser, at de ikke bare vil holde fast i digitaliseringen, men også samarbejdet på tværs af forvaltninger og med organisationer eller virksomheder uden for kommunen, som blomstrede under coronanedlukningen.

Samarbejde på tværs er ligefrem nummer to på deres liste.

Det er da også et emne, langt de fleste vil nikke genkendende til. Mange gange siger man, at de enkelte offentlige forvaltninger fungerer som selvstændige ’siloer’, som først og fremmest tænker på egen målopfyldelse og i mindre grad på at samarbejde med relevante kolleger i andre dele af organisationen.

Under coronakrisen brød ledere og medarbejdere siloerne ned indefra.

”Vi havde en krisestyringsstab, hvor alle chefer og nogle nøglemedarbejdere var til stede. Her kunne vi koordinere på tværs af hele organisationen. Det er simpelthen den rigtige tilgang. Vi skal holde fast i det tværgående fokus på opgaverne, så mange kan bidrage til en løsning,” siger Pernille Salamon.

Mandag Morgen inddrager læserne

I Vejle har det blandt andet betydet, at byrådet kort før sommerferien vedtog, at et nyt plejecenter og en ny daginstitution skal bygges sammen på den samme matrikel i Gauerslund, et af kommunens mindre samfund.

To af byrådets udvalg, Seniorudvalget og Børne- og Ungeudvalget, har truffet beslutningen for at skabe gode fællesskaber på tværs af generationer. På Rådhuset betyder det så også, at der skabes et fællesskab på tværs af de to tilsvarende forvaltninger.

”Vi skal som direktion se på de projekter, der er på vej, og overveje, om vi kan skabe noget sammen. Det kan vi i Gauerslund, hvor det ikke giver mening, at daginstitutionen og plejecenteret ligger hver for sig,” siger han.

Samarbejde på tværs kan altså både føre til både en anden type møder, og til nye typer løsninger, som for eksempel det i Gauerslund ved Vejle. Og så kan det få betydning for den måde, en forvaltning betjener sit byråd på.

Problemet er her, at den klassiske opdeling mellem selvstændige forvaltninger kan genfindes helt oppe i byrådene, der organiserer sit arbejde i udvalg med fokus på hver sit specialområde. Det kan f.eks.for eksempel være arbejdsmarked, børn og unge, kultur og så selvfølgelig det tekniske.

”Coronakrisen gjorde det klart for mig, at de politiske udvalg i byrådet kan være med til at fremme silotænkningen. I vores evaluering siger politikerne i byrådet, at de følte sig mere informeret om, hvad der skete på tværs i hele organisationen under corona. Det skal vi som forvaltning lære af og sørge for mere tværgående information,” siger Mogens Pedersen. 

Hjælpsomhed i centrum

Coronakrisen tydeliggjorde i enestående grad opgaven i de 98 kommuner: Alting handlede om at forhindre smitte. Danmark skulle blive på den grønne kurve, så sygehusene hele tiden havde kapacitet til at behandle smittede borgere. Den røde kurve, som regioner i Norditalien havde oplevet, skulle for alt i verden undgås.

”Der var virkelig stor hjælpsomhed og ingen af de sædvanlige ressortkampe. Det har været meget illustrativt, for tænk, hvis vi kan blive bedre til det,” siger Kristian Wendelboe.

Den oplevelse går igen og igen.

”Det er enestående, at statsministeren sagde, at alting handlede om at begrænse smitten. Det var nemt at forstå, og det angik os alle sammen. Jeg tror, den fælles forståelse hjalp det tværgående samarbejde på vej. Det har jeg aldrig set fungere så godt før,” siger Mogens Pedersen.

Det dyre spørgsmål er selvfølgelig, om netop den erfaring kan overføres til en hverdag, hvor kommuner og en organisation som KL ikke bare forfølger et enkelt, meget præcist og også lavpraktisk mål, men flere og også ofte mere komplekse målsætninger.

”Vi skal lære to ting. For det første skal vi kun sætte meget få projekter i gang samtidig, og for det andet skal vi være ekstremt tydelige på, hvorfor netop det eller de projekter er vigtige. Det handler om at udstikke en retning,” siger Mogens Pedersen og fortsætter.:

”Ledelse på alle niveauer handler om kun at sætte gang i ét projekt og kun i et. Jo flere projekter, des mere forvirring om, hvad der er det vigtigste. Her skal man som leder passe rigtig meget på og holde igen med projekterne.” 

Den synlige leder

Hvis den tydelige retning, som Mogens Pedersen siger det, er det første bogstav i topledernes abc efter corona, må synligheden og kommunikationen være det næste.

”Jeg skrev en personlig mail til alle medarbejderne under coronakrisen og har aldrig fået så meget respons. Det har jeg været tilbageholdende med, men det vil jeg fortsætte med,” siger Mogens Pedersen.

Han tror på, at den direkte kommunikation har været med til at fremme en oplevelse af, at den enkelte medarbejder ikke kun var ansat på en skole, i skolevæsenet eller på et plejehjem, men også arbejdede som ansat i kommunen.

I Hørsholm trådte Pernille Salamon ud af det, hun opfatter som sin comfort zone, og lavede en videohilsen til alle medarbejdere en gang om ugen.

”Jeg er blevet mere opmærksom på, hvor afgørende kommunikation er. Det vil jeg fortsætte med, måske ikke en gang om ugen, men ofte,” siger hun.



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE


Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE
Forrige artikel Ledelse efter corona: Ryd op i målene Ledelse efter corona: Ryd op i målene Næste artikel Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt
Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.

Han skal sætte strøm til klimaministeren

Han skal sætte strøm til klimaministeren

LEDELSE Klimaminister Dan Jørgensen synes at køre på flade batterier. Lars Frelle-Petersen skal som ny departementschef i Klimaministeriet forsøge at give ministeren og klimadagsordenen ny energi.

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

POLITIK OG VELFÆRD Statsministre forsøger at udvise handlekraft, når de hyrer og fyrer ministre, men det svækker folkestyret og medfører ringere politiske løsninger, at mange ministre kun sidder i halvandet år. Tålmodighed og ’ministeruddannelse’ er vejen frem, skriver John Wagner.

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

DIGITAL OMSTILLING Unity er en softwarevirksomhed, der blev stiftet i en lejlighed på Nørrebro i 2004. I september i år blev virksomheden introduceret på børsen i New York med en markedsværdi på 164 milliarder kroner. Men det er de færreste danskere, der har hørt om Unity – endsige forstår, hvad de laver. 

Gamingteknologi er også på vej til din branche

Gamingteknologi er også på vej til din branche

DIGITAL OMSTILLING Spil har for længst overhalet filmindustrien på omsætning, og i de kommende år kan mange af de elementer, vi kender i spilverdenen, også blive en del af den måde, vi generelt omgås digital information på i hverdagen. Spillebranchen vil brede sig til langt mere end bare spil.

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

LEDELSE Vi skal forstå krænkelser og magtmisbrug i lyset af menneskets sociale natur. Derfor må vi tale åbent og bredt om, hvad magt gør ved både dem, der har magten, og deres omgivelser, skriver psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen.

Biden er ingen grøn mirakelmager

Biden er ingen grøn mirakelmager

GRØN OMSTILLING Kampen mod klimaforandringerne får et moralsk rygstød, hvis Biden som lovet melder amerikanerne tilbage i Parisaftalen på sin første arbejdsdag i Det Hvide Hus. USA skal være klimadiplomatisk modvægt til Kina og lægge pres på nogle af verdens nølende nationer. Men kun en tåbe frygter ikke de gule veste. 

Danske startups skal lære at tænke stort

Danske startups skal lære at tænke stort

DIGITAL OMSTILLING Der er opstået et stort og dynamisk miljø for startups i Danmark, godt hjulpet af offentlig støtte til den tidlige finansiering og hjælp med uddannelse i kunsten at være entreprenør. Men tag ikke fejl:  Det er stadig risikabelt at starte virksomhed, og det er de færreste, der får realiseret de store ambitioner.

Man skal løse et virkeligt problem

Man skal løse et virkeligt problem

DIGITAL OMSTILLING Af de fire startups, Mandag Morgen har fulgt gennem et år, var det Streamcrux, der havde de største planer – men det var også dem, der måtte give op. Teamet bag Streamcrux er for længst i gang med en ny startup. 

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

DIGITAL OMSTILLING Man kommer ikke langt i Silicon Valley, hvis ikke ambitionerne er store. Den lektie har startuppen Vertikal AI taget med hjem til Vejle. Det går stærkt med væksten – men der er langt til at være en unicorn. 

Vil hunde spille computerspil?

Vil hunde spille computerspil?

DIGITAL OMSTILLING Idéen bag Go Dogo er en af den slags, de færreste ville have tænkt at nogen kunne have brug for, men på den anden side: You never know. Man kunne faktisk godt forestille sig, at produktet fik et gennembrud. Foreløbig lader det dog vente på sig.