Alverdens teknologiske landvindinger har åbnet for helt nye muligheder, så virksomheder kan benytte sig af specialister, der ikke nødvendigvis sidder i samme by som virksomheden.

Flere og flere virksomheder har set fidusen i at bede hele verdens onlinearbejdsstyrke om at løse arbejdsopgaver. Fænomenet hedder crowdsourcing og bliver allerede i dag brugt af virksomheder som Dell og General Electric.

I det brede erhvervsliv er crowdsourcing stadig i sin opstart i Danmark, men opmærksomheden på fænomenets potentialer vokser. Blandt frontløberne er LEGO, mens TDC og DFDS er godt på vej til at udnytte crowdens muligheder for eksempelvis idegenerering.

Hos Accenture oplever man en stor interesse for fænomenet, fortæller Pernille Mølbak, nordisk ansvarlig for Human Capital Strategy. Hun forventer, at udviklingen fortsætter, bl.a. fordi det at videregive opgaver til et større netværk af mennesker er et uundgåeligt næste skridt i måden, vi organiserer vores arbejdskraft på:

“Tidligere skulle en virksomhed bruge de eksisterende medarbejdere til at løse en opgave. Så kom en årrække, hvor man outsourcede opgaver, der ikke var en del af kerneforretningen. Og nu er man altså nået til, som en konsekvens af den teknologiske udvikling, at man ikke bare outsourcer store dele af virksomhedens opgaver til andre virksomheder, men at man kan få løst opgaver på mange flere måder og fra mange flere aktører på samme tid.”

Også hos foreningen Danish Crowdsourcing har man noteret sig interessen. Foreningen blev stiftet i juli af en række bannerførere på området og har allerede nu 86 medlemmer, som repræsenterer både iværksættere, ansatte i private og offentlige virksomheder, NGO-medarbejdere og -frivillige.

Bæredygtig forretning

Begrebet crowdsourcing blev introduceret i teknologimagasinet Wired i 2006, og i de første par år var det mest omgærdet af hype. Nu, otte år senere, er det ved at få fodfæste. Og forklaringen er klar. Crowdsourcing er blevet til håndgribelig forretning i mange virksomheder og et konkurrenceparameter for mange.

De klare eksempler på, hvor værdifuldt det kan være at inddrage hele verden i sin opgaveløsning, pibler frem. Som hos genbrugsvirksomheden thredUP, der har ansat freelancere over hele kloden, som via et it-system hjælper med at sortere genbrugstøj, eller Amazons boomende hjælpetjeneste Mechanical Turk. Crowden hyres til at udføre relativt lavpraktiske opgaver, der alle sammen er definerede af den udbydende virksomhed på forhånd. Se tekstboks.

Mindre opgaver bliver outsourcet til personer, som kan løse dem på alle tider af døgnet og til en lavere løn, men uden at det sædvanlige bureaukrati følger med. Ingen fabrikker eller medarbejdere skal flyttes.

For Jacob Bøtter, iværksætter og forfatter til crowdsourcingbogen Udefra, er det en langt mere effektiv og bæredygtig måde at tænke forretning på.

“Outsourcing har de seneste årtier været svaret på stort set alle virksomheders problemer, men ofte er der reelt bare tale om, at det ene bureaukrati udliciterer nogle af sine kedeligste opgaver til et andet bureaukrati – som regel til et endnu større bureaukrati med base på den anden side af kloden.”

Mængden kan alt 

Potentialet i crowden handler dog ikke kun om at løse simple opgaver. Det har også vist sig at være en oplagt mulighed for virksomheder til at få løst komplekse problemstillinger, det ellers tidligere har været vanskelige at få knækket.

Et hav af faglige netfællesskaber skyder i øjeblikket frem og tilbyder deres ekspertise. For virksomheder, der eksempelvis skal udvikle it-systemer eller hjemmesider, findes der i dag let tilgængelige muligheder for at få fat i de rette kompetencer på bl.a. Topcoder, der giver adgang til 600.000 programudviklere. Se tekstboks.

Kaggle og InnoCentive er verdens største globale onlineplatforme og fører virksomheder med et problem inden for bl.a. hårde videnskaber sammen med millioner af skarpe hoveder, som elsker at blive fagligt stimuleret, men ikke ønsker at flytte efter et bestemt job eller binde sig til en enkelt arbejdsplads. F.eks. har General Electric, hvis største forretningsområde er at levere komponenter til flyindustrien, mindsket deres brændstofforbrug og forbedret deres forretning ved at udlove store pengepræmier til dem, som kunne udregne de hurtigste flyruter for dem.

Når virksomhederne beder crowden om hjælp, kommer de mest nytænkende og brugbare løsninger ofte fra folk, hvis kernekompetence ligger et andet sted. Det skyldes ifølge Carsten Bergenholtz, forsker i sociale netværk og crowdsourcing på Aarhus Universitet, at virksomhederne allerede har afsøgt sine egne nære kompetencer og det felt, de kender. At række ud over sin egen organisations grænser og få del i den kreativitet, som findes derude, vil med andre ord blive mere og mere definerende for virksomhedernes innovationskraft, og for hvem der klarer sig bedst i konkurrencen om verdens talenter. 

“Det illustrerer ganske enkelt, at du bliver nødt til at række så langt væk, at du ikke længere ved, hvem du kommunikerer med, og at man får meget ud af at række ud til de mange, man ikke kunne komme i tale med før,” siger Carsten Bergenholtz.

Crowden bliver også et middel til at skubbe virksomheden videre, når de selv er løbet tør for ideer. Og den kan levere noget helt andet, end de traditionelle brugerundersøgelser, hvor kunderne kun bliver bedt om at give sin mening til kende om eksisterende ting. Der er bl.a. oplagte muligheder for at inddrage opfindsomme kunder og medarbejdere i virksomhedens innovationsarbejde.

Eksempelvis har Computerfirmaet Dell nu fået over 100.000 ideer til nye tiltag fra deres kunder på sitet Dell IdeaStorm, hvor brugerne samtidig kan vurdere og forbedre hinandens forslag. Hos LEGO er det heller ikke længere kun fastansatte produktudviklere, men de børn og voksne, som leger med klodserne, der via hjemmesiden LEGO Ideas kan være med til at bestemme, hvilket LEGO-sæt der næste gang skal sættes i produktion. Se tekstboks.

Og hos TDC samarbejder man i øjeblikket med en forskergruppe fra CBS’ Center for Global Strategic Responsivenessom at udnytte den viden, som virksomhedens store medarbejder- og kundecrowd besidder, til blandt andet at udvikle nye produkter. I en pendullignende proces starter ledelsen med at fremlægge en række produktforslag, som crowden så rangerer. På den måde tydeliggøres det, hvilke typer af initiativer bestemte kundesegmenter foretrækker, og på det grundlag bliver det efterfølgende muligt for ledelsen at sammensætte forskellige produktpakker. Samme forskergruppe tester netop nu hos DFDS, hvordan medarbejderinddragelse kan bruges som nyt strategisk ledelsesværktøj.

Crowdsourcing kommer

Det synes nogenlunde sikkert, at omfanget af crowdsourcing vil vokse. Jobdatabaser som oDesk formidler hver måned 300.000 nye jobs, som kan udføres fra computeren overalt i verden, og nåede i 2013 op på mere end 1 milliard dollars i lønudbetaling til sine medlemmer. 

[quote align="right" author="Jacob Bøtter, Iværksætter og forfatter"]Forestil dig, at når folk gik på pension, så gik de ikke bare ud og lavede havebassiner på fuld tid, men bidrog en lille smule med det, de har brugt et helt liv på at lære. Der er så meget hjernekraft og arbejdslyst hos folk fra 60-90, og tit er det dem, som har bedst tid og mest erfaring.[/quote]

Internettets hurtige udbredelse gør det kun lettere at se hele verden som sit potentielle løsningsnetværk. I 1998 var der 1 million brugere på internettet. I 2005 var der 1 milliard og i 2012 var der 2,4 milliarder personer, som brugte internettet.

Samtidig er en ny generation på vej ud på arbejdsmarkedet, og de tænker radikalt anderledes om det at have job, end tidligere generationer har gjort. 37 pct. af millenniumgenerationen vil for eksempel acceptere en nedgang i løn til fordel for fleksible arbejdstider.

I USA er en tredjedel af arbejdsstyrken freelancere, og man forventer, at det tal vil stige til halvdelen allerede i 2020 uden at stoppe der. Og hos Google er den gennemsnitlige ansættelsestid i dag nede på 1 år. Det samlede budskab er: En stor del af fremtidens arbejdsstyrke vil være at finde et andet sted.

Ny ledelsesform

Rejsen ud på crowdsourcingmarkedet er ikke uden forhindringer. En af de væsentligste udfordringer er behovet for ledelsesmodeller til både at styre og aktivere medarbejdere, som man ikke har direkte magt over. Og det er ikke nogen helt nem opgave.

“Man kan sammenligne det med at lede den organisation, der skal planlægge de olympiske lege. Det er en enormt kompleks opgave, som kræver inddragelse af virksomheder, kommuner, politi og investorer. Det er en helt anden opgave at engagere og motivere folk, der ikke direkte er på lønningslisten,” siger Pernille Mølbak fra Accenture.

Det vigtigste er at kunne stille meget præcise opgaver, så personen, der udfører en bestemt opgave eller kommer med et løsningsbidrag, ikke er i tvivl om, hvad rammerne og succeskriterierne er.

Hos Danish Crowdsourcing er man også opmærksom på de nye udfordringer. Ifølge foreningens formand, Flemming Binderup Gammelgaard, er det ikke uden bøvl at få crowdsourcing til at fungere i praksis, og en af foreningens opgaver er derfor at tilbyde rådgivning og sparring på området.

“Mange vil gerne engagere deres brugere, men ved ikke, hvordan de skal gribe det an. De tumler med Facebook, Instagram og Twitter – og det kan være svært nok i sig selv. At tage det skridtet videre og skabe noget sammen med sine forskellige interessentgrupper, er endnu sværere,” siger han. 

Mange kan arbejde hele livet

Perspektiverne i crowdsourcing handler imidlertid ikke kun om mere effektive virksomheder eller om mere innovation. Eksperter påpeger, at der findes flere omkringliggende potentialer – også samfundsmæssige – som ikke er umiddelbart synlige, men kan give stor værdi. Det handler eksempelvis om at bringe værdifulde kompetencer i spil hos personer, som i dag er dømt ude af arbejdsmarkedet.

Crowdsourcing giver nemlig folk, der ikke arbejder, fordi deres alder eller helbred ikke tillader dem at bestride et fuldtidsjob, mulighed for at bidrage med deres kunnen på andre måder. På den måde kan crowdsourcing være med til at løse et af den vestlige verdens allerstørste samfundsøkonomiske udfordringer, hvor demografiske kurver blinker rødt.

Netop dét perspektiv er et af de mest lovende, mener Jakob Bøtter.

“Forestil dig, at når folk gik på pension, så gik de ikke bare ud og lavede havebassiner på fuld tid, men bidrog en lille smule med det, de har brugt et helt liv på at lære. Der er så meget hjernekraft og arbejdslyst hos folk fra 60-90, og tit er det dem, som har bedst tid og mest erfaring,” siger Jacob Bøtter.