Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

I juni 2018 skete der noget lidt usædvanligt for Faaborg-Midtfyn Kommune. Man havde i nogen tid arbejdet på et projekt, som skulle bidrage til, at flere mennesker kan transportere sig nemmere til, inden for og fra kommunen.

Sigtet var at øge bosætning og livskvalitet i Faaborg-Midtfyn – en klassisk udfordring for de såkaldte vandkantskommuner. Men hvordan skulle man komme i gang – og hvordan kunne kommunen få indfriet sine ambitioner om at vise, hvordan et landområde uden egentlige byer kan revitaliseres og blive attraktivt for både unge, familier og ældre?

Den uventede saltvandsindsprøjtning til projektet kom fra ingen ringere end World Economic Forum, eller rettere deres ekspertgruppe for byudvikling, der lyder det mundrette navn ’Global Future Council on Cities and Urbanization’. Ved danske medlemmers indsats blev gruppens sommermøde lagt i København, og stribevis af internationale guruer fra organisationer som MIT, Cisco og Microsoft fløj som følge heraf til byen.

Der blev lavet et match: Eksperterne stillede op til en række workshops, og udgangspunktet blev helt konkrete problemstillinger, som Faaborg-Midtfyn Kommunes politiske og administrative ledelse havde defineret og lagt frem.

Det var, hvad man på godt dansk kan kalde win-win: På den ene side fik Faaborg-Midtfyn Kommune nyskabende ideer og koncepter med hjem, alle direkte rettet mod udfordringerne med borgernes mobilitet. På den anden side fik eksperterne fra WEF for en gangs skyld noget dejligt konkret at arbejde med, frem for blot at tale med hinanden, og problemstillingerne er jo reelle nok, ikke bare for Fyn, men for byer og samfund i randområder verden over. 

I dag arbejder kommunen videre med projektet, og relationen og partnerskabet med ekspertgruppen fra WEF er selvfølgelig med til at give projektet pondus og hjælp til at tiltrække internationale virksomheder til udviklingsarbejdet.

Et partnerskab med potentiale

Erfaringerne fra Faaborg-Midtfyn er bare ét eksempel på, at det kan give god mening for Danmark at spille sammen med WEF. Et andet handler om, at virksomheder (igen: på tværs af landegrænser og verdensdele) skal håndtere den hastige, teknologisk udvikling.

Regeringen indgik sidste år en strategisk samarbejdsaftale med WEF med fokus på et nyt center, man har oprettet i San Francisco – ’WEF Center for the 4th Industrial Revolution’. Centeret har i dag flere end 100 eksperter tilknyttet med fokus på de mange nye teknologier, der spirer frem i disse år – fra kunstig intelligens til internet of things, big data og robotteknologi.

Det samarbejde har bl.a. udmøntet sig i et projekt, vi selv er involveret i hos Dansk Design Center, hvor vi bringer teknologieksperter sammen med danske små- og mellemstore virksomheder som led i innovationsprogrammet Sprint:Digital, der er en del af regeringens digitale vækststrategi.

Et tredje eksempel kan være det samarbejde, vi også er indgået i sammen med WEF om agile styreformer. Her handler det om at udvikle nye modeller for samspillet mellem teknologisk innovation, og nye forretningsmodeller på den ene side, og samfundets regulering af sektorer og brancher der er under opbrud på den anden.

Med andre ord, hvordan vi skal forholde os lovgivningsmæssigt til forandringer, så vi hverken fryser til ved overdrevet regulering eller skader det, vi har, ved mangel på samme. I Davos præsenterede gruppen sit første bud på en ”agil værktøjskasse” for beslutningstagerne – så vi kan altså også selv bidrage til virakken fra de schweiziske alper.

Hvad kan WEF og Danmark give hinanden?

De eksempler, jeg har delt ovenfor, illustrerer meget godt, hvad det i grunden er, et samarbejde med WEF kan give: Det er ikke penge, ressourcer eller organisation, men et globalt brand og et netværk af ekspertise i verdensklasse, som ønsker at engagere sig i interessante temaer og dagsordener – også i små lande med små kommuner.

Og væsentligt nok, så illustrerer eksemplerne også den værdi, et lille land som Danmark kan give WEF – og som vi i fremover kan bruge endnu mere bevidst til at aktivere WEF’s globale netværk:

For det første er vi på forkant. Danmark er konsekvent blandt de globale frontløbere, når det gælder områder som digitalisering, vækstbetingelser for virksomheder og en moderne offentlige sektor. Det indebærer, at vi kan tale med på det højeste niveau, når det gælder verdens udvikling på disse områder – og at vi næsten altid kan byde på interessante cases og eksempler.

For det andet er vi ambitiøse. Nok har vi vores jantelov herhjemme – men vi har også en tilbøjelighed til at ville gøre en forskel på den globale scene. Tag Danmarks mangeårige store internationale engagement i udviklingsbistand, vores aktivisme på klimaområdet med et arrangement som P4G eller den vision, Faaborg-Midtfyn Kommune har for sin egen fremtid. For en ambitiøs international organisation er det interessant at arbejde sammen med ligesindede.

Endelig er vi gode til at blive konkrete. Der kan som nævnt opstå utrolig megen varm luft, når beslutningstagere og eksperter mødes på de bonede gulve i Dubai, New York eller Davos. Men i et lille og forholdsvis ukompliceret land som Danmark kan vi tage lovende, men abstrakte ideer og omsætte dem til praksis.

Således kan vi omsætte begreber som ”fremtidens urbanisering” til konkrete mobilitetsløsninger i en landkommune; vi kan bringe ”den 4. industrielle revolution” til danske SMV’er; og vi kan afprøve ”agile styreformer” i praksis gennem eksperimenter med virksomheder og institutioner herhjemme.

De kvaliteter kan vi få endnu mere ud af i samarbejde med en organisation som WEF. Verden venter, og der er (heldigvis) brug for os.



Christian Bason@christianbason ‏

Adm. direktør for Dansk Design Center. Tidligere innovationschef i MindLab og business manager i Rambøll Management. Forfatter til syv bøger om design, innovation og ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel Politikerne bør få systematisk efterkritik Politikerne bør få systematisk efterkritik Næste artikel Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.

EU sætter global standard for grønne investeringer

EU sætter global standard for grønne investeringer

FN’s generalsekretær kan åbne klimatopmødet i New York med visheden om, at investorer med 86.000 milliarder dollar mellem hænderne er klar til at investere i grøn omstilling. Nu kommer EU med det centrale regelsæt, der afgør, om en investering er grøn eller brun.

Danmarks vigtigste ægteskab

Danmarks vigtigste ægteskab

Den alliance, der blev indgået på DI's topmøde mellem regeringen og erhvervslivet, kan gøre konferencen til en af de hidtil mest skelsættende og konstruktive begivenheder i klimakampen, vurderer Erik Rasmussen. Men den skaber også meget høje forventninger.

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Det er lidt af et scoop for kapitalfondenes brancheforening, at de nu kan lade sig repræsentere af en tidligere erhvervsminister med et kæmpe politisk netværk og tætte bånd til den siddende regering.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.