Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

I juni 2018 skete der noget lidt usædvanligt for Faaborg-Midtfyn Kommune. Man havde i nogen tid arbejdet på et projekt, som skulle bidrage til, at flere mennesker kan transportere sig nemmere til, inden for og fra kommunen.

Sigtet var at øge bosætning og livskvalitet i Faaborg-Midtfyn – en klassisk udfordring for de såkaldte vandkantskommuner. Men hvordan skulle man komme i gang – og hvordan kunne kommunen få indfriet sine ambitioner om at vise, hvordan et landområde uden egentlige byer kan revitaliseres og blive attraktivt for både unge, familier og ældre?

Den uventede saltvandsindsprøjtning til projektet kom fra ingen ringere end World Economic Forum, eller rettere deres ekspertgruppe for byudvikling, der lyder det mundrette navn ’Global Future Council on Cities and Urbanization’. Ved danske medlemmers indsats blev gruppens sommermøde lagt i København, og stribevis af internationale guruer fra organisationer som MIT, Cisco og Microsoft fløj som følge heraf til byen.

Der blev lavet et match: Eksperterne stillede op til en række workshops, og udgangspunktet blev helt konkrete problemstillinger, som Faaborg-Midtfyn Kommunes politiske og administrative ledelse havde defineret og lagt frem.

Det var, hvad man på godt dansk kan kalde win-win: På den ene side fik Faaborg-Midtfyn Kommune nyskabende ideer og koncepter med hjem, alle direkte rettet mod udfordringerne med borgernes mobilitet. På den anden side fik eksperterne fra WEF for en gangs skyld noget dejligt konkret at arbejde med, frem for blot at tale med hinanden, og problemstillingerne er jo reelle nok, ikke bare for Fyn, men for byer og samfund i randområder verden over. 

I dag arbejder kommunen videre med projektet, og relationen og partnerskabet med ekspertgruppen fra WEF er selvfølgelig med til at give projektet pondus og hjælp til at tiltrække internationale virksomheder til udviklingsarbejdet.

Et partnerskab med potentiale

Erfaringerne fra Faaborg-Midtfyn er bare ét eksempel på, at det kan give god mening for Danmark at spille sammen med WEF. Et andet handler om, at virksomheder (igen: på tværs af landegrænser og verdensdele) skal håndtere den hastige, teknologisk udvikling.

Regeringen indgik sidste år en strategisk samarbejdsaftale med WEF med fokus på et nyt center, man har oprettet i San Francisco – ’WEF Center for the 4th Industrial Revolution’. Centeret har i dag flere end 100 eksperter tilknyttet med fokus på de mange nye teknologier, der spirer frem i disse år – fra kunstig intelligens til internet of things, big data og robotteknologi.

Det samarbejde har bl.a. udmøntet sig i et projekt, vi selv er involveret i hos Dansk Design Center, hvor vi bringer teknologieksperter sammen med danske små- og mellemstore virksomheder som led i innovationsprogrammet Sprint:Digital, der er en del af regeringens digitale vækststrategi.

Et tredje eksempel kan være det samarbejde, vi også er indgået i sammen med WEF om agile styreformer. Her handler det om at udvikle nye modeller for samspillet mellem teknologisk innovation, og nye forretningsmodeller på den ene side, og samfundets regulering af sektorer og brancher der er under opbrud på den anden.

Med andre ord, hvordan vi skal forholde os lovgivningsmæssigt til forandringer, så vi hverken fryser til ved overdrevet regulering eller skader det, vi har, ved mangel på samme. I Davos præsenterede gruppen sit første bud på en ”agil værktøjskasse” for beslutningstagerne – så vi kan altså også selv bidrage til virakken fra de schweiziske alper.

Hvad kan WEF og Danmark give hinanden?

De eksempler, jeg har delt ovenfor, illustrerer meget godt, hvad det i grunden er, et samarbejde med WEF kan give: Det er ikke penge, ressourcer eller organisation, men et globalt brand og et netværk af ekspertise i verdensklasse, som ønsker at engagere sig i interessante temaer og dagsordener – også i små lande med små kommuner.

Og væsentligt nok, så illustrerer eksemplerne også den værdi, et lille land som Danmark kan give WEF – og som vi i fremover kan bruge endnu mere bevidst til at aktivere WEF’s globale netværk:

For det første er vi på forkant. Danmark er konsekvent blandt de globale frontløbere, når det gælder områder som digitalisering, vækstbetingelser for virksomheder og en moderne offentlige sektor. Det indebærer, at vi kan tale med på det højeste niveau, når det gælder verdens udvikling på disse områder – og at vi næsten altid kan byde på interessante cases og eksempler.

For det andet er vi ambitiøse. Nok har vi vores jantelov herhjemme – men vi har også en tilbøjelighed til at ville gøre en forskel på den globale scene. Tag Danmarks mangeårige store internationale engagement i udviklingsbistand, vores aktivisme på klimaområdet med et arrangement som P4G eller den vision, Faaborg-Midtfyn Kommune har for sin egen fremtid. For en ambitiøs international organisation er det interessant at arbejde sammen med ligesindede.

Endelig er vi gode til at blive konkrete. Der kan som nævnt opstå utrolig megen varm luft, når beslutningstagere og eksperter mødes på de bonede gulve i Dubai, New York eller Davos. Men i et lille og forholdsvis ukompliceret land som Danmark kan vi tage lovende, men abstrakte ideer og omsætte dem til praksis.

Således kan vi omsætte begreber som ”fremtidens urbanisering” til konkrete mobilitetsløsninger i en landkommune; vi kan bringe ”den 4. industrielle revolution” til danske SMV’er; og vi kan afprøve ”agile styreformer” i praksis gennem eksperimenter med virksomheder og institutioner herhjemme.

De kvaliteter kan vi få endnu mere ud af i samarbejde med en organisation som WEF. Verden venter, og der er (heldigvis) brug for os.



Christian Bason@christianbason ‏

Adm. direktør for Dansk Design Center. Tidligere innovationschef i MindLab og business manager i Rambøll Management. Forfatter til syv bøger om design, innovation og ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel Politikerne bør få systematisk efterkritik Politikerne bør få systematisk efterkritik Næste artikel Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.