Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

I juni 2018 skete der noget lidt usædvanligt for Faaborg-Midtfyn Kommune. Man havde i nogen tid arbejdet på et projekt, som skulle bidrage til, at flere mennesker kan transportere sig nemmere til, inden for og fra kommunen.

Sigtet var at øge bosætning og livskvalitet i Faaborg-Midtfyn – en klassisk udfordring for de såkaldte vandkantskommuner. Men hvordan skulle man komme i gang – og hvordan kunne kommunen få indfriet sine ambitioner om at vise, hvordan et landområde uden egentlige byer kan revitaliseres og blive attraktivt for både unge, familier og ældre?

Den uventede saltvandsindsprøjtning til projektet kom fra ingen ringere end World Economic Forum, eller rettere deres ekspertgruppe for byudvikling, der lyder det mundrette navn ’Global Future Council on Cities and Urbanization’. Ved danske medlemmers indsats blev gruppens sommermøde lagt i København, og stribevis af internationale guruer fra organisationer som MIT, Cisco og Microsoft fløj som følge heraf til byen.

Der blev lavet et match: Eksperterne stillede op til en række workshops, og udgangspunktet blev helt konkrete problemstillinger, som Faaborg-Midtfyn Kommunes politiske og administrative ledelse havde defineret og lagt frem.

Det var, hvad man på godt dansk kan kalde win-win: På den ene side fik Faaborg-Midtfyn Kommune nyskabende ideer og koncepter med hjem, alle direkte rettet mod udfordringerne med borgernes mobilitet. På den anden side fik eksperterne fra WEF for en gangs skyld noget dejligt konkret at arbejde med, frem for blot at tale med hinanden, og problemstillingerne er jo reelle nok, ikke bare for Fyn, men for byer og samfund i randområder verden over. 

I dag arbejder kommunen videre med projektet, og relationen og partnerskabet med ekspertgruppen fra WEF er selvfølgelig med til at give projektet pondus og hjælp til at tiltrække internationale virksomheder til udviklingsarbejdet.

Et partnerskab med potentiale

Erfaringerne fra Faaborg-Midtfyn er bare ét eksempel på, at det kan give god mening for Danmark at spille sammen med WEF. Et andet handler om, at virksomheder (igen: på tværs af landegrænser og verdensdele) skal håndtere den hastige, teknologisk udvikling.

Regeringen indgik sidste år en strategisk samarbejdsaftale med WEF med fokus på et nyt center, man har oprettet i San Francisco – ’WEF Center for the 4th Industrial Revolution’. Centeret har i dag flere end 100 eksperter tilknyttet med fokus på de mange nye teknologier, der spirer frem i disse år – fra kunstig intelligens til internet of things, big data og robotteknologi.

Det samarbejde har bl.a. udmøntet sig i et projekt, vi selv er involveret i hos Dansk Design Center, hvor vi bringer teknologieksperter sammen med danske små- og mellemstore virksomheder som led i innovationsprogrammet Sprint:Digital, der er en del af regeringens digitale vækststrategi.

Et tredje eksempel kan være det samarbejde, vi også er indgået i sammen med WEF om agile styreformer. Her handler det om at udvikle nye modeller for samspillet mellem teknologisk innovation, og nye forretningsmodeller på den ene side, og samfundets regulering af sektorer og brancher der er under opbrud på den anden.

Med andre ord, hvordan vi skal forholde os lovgivningsmæssigt til forandringer, så vi hverken fryser til ved overdrevet regulering eller skader det, vi har, ved mangel på samme. I Davos præsenterede gruppen sit første bud på en ”agil værktøjskasse” for beslutningstagerne – så vi kan altså også selv bidrage til virakken fra de schweiziske alper.

Hvad kan WEF og Danmark give hinanden?

De eksempler, jeg har delt ovenfor, illustrerer meget godt, hvad det i grunden er, et samarbejde med WEF kan give: Det er ikke penge, ressourcer eller organisation, men et globalt brand og et netværk af ekspertise i verdensklasse, som ønsker at engagere sig i interessante temaer og dagsordener – også i små lande med små kommuner.

Og væsentligt nok, så illustrerer eksemplerne også den værdi, et lille land som Danmark kan give WEF – og som vi i fremover kan bruge endnu mere bevidst til at aktivere WEF’s globale netværk:

For det første er vi på forkant. Danmark er konsekvent blandt de globale frontløbere, når det gælder områder som digitalisering, vækstbetingelser for virksomheder og en moderne offentlige sektor. Det indebærer, at vi kan tale med på det højeste niveau, når det gælder verdens udvikling på disse områder – og at vi næsten altid kan byde på interessante cases og eksempler.

For det andet er vi ambitiøse. Nok har vi vores jantelov herhjemme – men vi har også en tilbøjelighed til at ville gøre en forskel på den globale scene. Tag Danmarks mangeårige store internationale engagement i udviklingsbistand, vores aktivisme på klimaområdet med et arrangement som P4G eller den vision, Faaborg-Midtfyn Kommune har for sin egen fremtid. For en ambitiøs international organisation er det interessant at arbejde sammen med ligesindede.

Endelig er vi gode til at blive konkrete. Der kan som nævnt opstå utrolig megen varm luft, når beslutningstagere og eksperter mødes på de bonede gulve i Dubai, New York eller Davos. Men i et lille og forholdsvis ukompliceret land som Danmark kan vi tage lovende, men abstrakte ideer og omsætte dem til praksis.

Således kan vi omsætte begreber som ”fremtidens urbanisering” til konkrete mobilitetsløsninger i en landkommune; vi kan bringe ”den 4. industrielle revolution” til danske SMV’er; og vi kan afprøve ”agile styreformer” i praksis gennem eksperimenter med virksomheder og institutioner herhjemme.

De kvaliteter kan vi få endnu mere ud af i samarbejde med en organisation som WEF. Verden venter, og der er (heldigvis) brug for os.



Christian Bason@christianbason ‏

Adm. direktør for Dansk Design Center. Tidligere innovationschef i MindLab og business manager i Rambøll Management. Forfatter til syv bøger om design, innovation og ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel Politikerne bør få systematisk efterkritik Politikerne bør få systematisk efterkritik Næste artikel Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.