Med en smal Venstreregering i spidsen markerede Danmark sig i sidste uge som noget nær verdensmester i innovativ finansiering af den grønne omstilling. Danmark har nemlig over de senere år skabt en række gennembrud i den blanding af statslig og privat kapital, der er en forudsætning for at mobilisere de enorme milliardbeløb, som er nødvendige, når verdensøkonomien i de kommende årtier går fra at være baseret på fossile energikilder til i stedet at være drevet af vedvarende energi.

Dong Energys vellykkede børsintroduktion torsdag, der fastsatte selskabets aktuelle værdi til svimlende 110 milliarder kroner, gav genlyd over hele verden som den hidtil største børsintroduktion i 2016. Omvendt var der ikke mange medier, der noterede sig, at udenrigsminister Kristian Jensen dagen før havde meddelt, at regeringen nu vil investere 50 millioner kroner i frisk, risikovillig kapital i Danmarks statslige udviklingsbank, Investeringsfonden for Udviklingslande, IFU.

Ikke desto mindre er der en tæt forbindelse mellem Børsens blå stempel til Dong Energy som grøn frontløber på den ene side og på den anden side regeringens vilje til at investere 50 millioner kroner i IFU, der i de kommende år bliver en nøgleinstitution i danske teknologi- og finansvirksomheders bestræbelser på at sikre sig deres andel af den grønne vækstbølge, der tegner sig på globalt plan.

Sagen er, at Venstreregeringen i hvert fald i international sammenhæng reelt har ”købt ind” på den strategi, der har gjort Dong Energy til Danmarks grønne kronjuvel: En klar satsning på bæredygtige forretninger frem for fossile og et innovativt og udogmatisk syn på, hvordan man kan blande offentlig og privat kapital til gavn for almenvellet. Dongs topchef Henrik Poulsen lagde torsdag overordentlig stor vægt på virksomhedens klare grønne profil, da han kommenterede børsintroduktionen over for Financial Times:

”Der er ingen tvivl om, at der er en betydelig global investorinteresse i grøn energi. I og med at vi har bygget en stærk ledende position i havvind og er kommet ret langt i transformationen fra sort til grøn energi, er vi i dag en af relativt få aktier, der har så høj en andel af grøn energi,” sagde han til avisen.

Begejstret erhvervsminister

Kristians Jensens ekstra millioner til IFU kom på den sidste dag af det årlige Global Green Growth Forum, 3GF, hvor Udenrigsministeriet samlede omkring 300 internationale topfolk – politikere, erhvervsfolk og topembedsmænd – til en konference om global grøn vækst. Ved den lejlighed gjorde erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen sig til en begejstret fortaler for at blande offentlig og privat kapital i finansieringen af den grønne omstilling.

”Danske institutioner har spillet en nøglerolle i finansiering af bæredygtige projekter i stor skala. Både offentlige institutioner og private investorer som pensionsfonde har udvist bemærkelsesværdig beslutsomhed og innovative færdigheder i forhold til at implementere nye finansieringsmodeller for finansiering af store infrastrukturprojekter i Danmark, i Europa og rundt om i verden,” lød det således fra erhvervs- og vækstministeren i forordet til rapporten “Financing the Green Transition”, som det halvoffentlige State of Green fremlagde i forbindelse med 3GF-konferencen.

Denne udlægning fra vækst- og erhvervsministeren henviser også til den innovative finansielle fremgangsmåde, der har været afgørende for Dong Energys succes i dag. Udvikling og etablering af de store havvindmølleparker er og var en ekstremt kapitalkrævende forretning, hvilket var baggrunden for, at Dong Energy tidligt allierede sig med de to store danske pensionskasser PensionDanmark og PKA, der har investeret milliarder i Dongs vindmølleparker.

Mens de to fremsynede pensionskasser ikke fik lov at være med, da Goldman Sachs, ATP og PFA i januar 2014 købte sig ind i Dong Energy, har både PensionDanmark og PKA fortsat deres engagement som innovative institutionelle investorer i den grønne omstilling. Se figur 1.

Pensionsdirektør i nøglerolle

Særligt Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark, fremstår i dag som nøgleperson i den udvikling, der har gjort, at selv den aktuelle Venstreregering nu sværger til at blande offentlig og privat kapital, når den grønne omstilling skal finansieres.

Derfor var Möger Pedersen en af deltagerne i den paneldebat under 3GF, som handlede om, hvordan man accelererer de finansielle investeringer i bæredygtig vækst. Herudover deltog Akinwumi Adesina, topchef i Den Afrikanske Udviklingsbank, Mariuz Calvet Roquero fra den store mexicanske bank Banamex og Caroline Anstey fra den schweiziske storbank UBS. Alle tre udtrykte anerkendelse for PensionDanmarks, IFU’s og andre danske finansielle aktørers rolle i både opførelsen af Afrikas største vindmøllepark i Kenya, havvindmølleparker i Nordsøen og i biomassefyrede kraftværker i Storbritannien.

”Det, vi i dag kalder blended finance, er i virkeligheden en videreudvikling og sofistikering af de OPP-projekter (offentlig-private partnerskaber, red.), vi har talt så meget om, men som aldrig har givet de håbede resultater,” sagde Caroline Anstey, der har en årelang karriere bag sig som en af topcheferne i Verdensbanken. Læs også interview med Caroline Anstey.

Den schweiziskansatte brite er derfor en varm fortaler for lige præcis den model, som den danske regering nu – efter anbefaling fra ikke mindst PensionDanmark – lægger op til: at offentligt ejede udviklingsbanker som IFU og multilaterale udviklingsbanker som Verdensbanken, Den Afrikanske Udviklingsbank og den kommende multilaterale asiatiske udviklingsbank bliver mere risikovillige og påtager sig nogle af de up front-projektomkostninger, som det ellers er svært at få finansieret.

Torben Möger Pedersen selv påpeger, at blandingen af offentlig og privat kapital er en vigtig forudsætning for at minimere de politiske risici, som ofte holder private investorer væk fra eksempelvis en stor investering i vindmøller i Afrika.

”Når den danske stat er med blandt investorerne, betyder det alt andet lige, at de kenyanske partnere, der har forpligtet sig til at aftage elektriciteten fra vindmølleparken, vil tænke sig om en ekstra gang, hvis de skulle få den idé ikke at overholde indgåede aftaler,” sagde Möger Pedersen.

Lovgivning, lang sigt og stort

Han satte i øvrigt – engelske – ord på tre afgørende forudsætninger for, at institutionelle investorer gøres trygge ved at investere i grøn energiproduktion og andre projekter inden for den grønne omstilling. Det handler om legal framework, long sight og large investments. Der skal altså være en betryggende lovgivningsramme om projekterne, som skal være både langsigtede og store investeringer.

Möger Pedersens indsigt i innovative finansieringsmodeller, når det gælder den grønne omstilling, har gjort ham til medlem af World Economic Forum’s Council on Investment’s Steering Committee og af den private sektors rådgivende udvalg under FN’s Green Climate Fund. Han var ligeledes en af de få forretningsfolk fra den private sektor, der var involveret i udarbejdelsen af den såkaldte Taksøe-rapport om Danmarks kommende udenrigspolitik. I rapporten anbefales det netop at investere mere risikovillig offentlig kapital i IFU, der er udset til at blive omdrejningspunkt for de projektudviklingsinitiativer, som i de kommende år skal gøre det muligt for danske virksomheder inden for grøn energi-, industri- og landbrugsteknologi at gennemføre større projekter i udviklingslande. De 50 millioner kroner fra regeringen skal således bruges til udvikling af 10 konkrete projekter i udviklingslande.

”En af de store udfordringer er, at der er for få kommercielt bæredygtige projekter i udviklingslande. Men med den nye projektudviklingsfacilitet kan vi styrke udviklingen af disse og dermed både skabe øget vækst i udviklingslandene og bedre forretningsmuligheder for dansk erhvervsliv,” sagde IFU-direktør Tommy Thomsen således i sidste uge.