Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Af Emilie la Cour, analytiker, og Tue David Bak, direktør, Innovation Centre Denmark, Tel Aviv

Forestil dig dette: Du er 16 år, og det er kæresten, fester og venner, som fylder. Men du bor i Tel Aviv, og som 16-årig bliver du skrevet op til et fritidsprogram, som går ud på at give dig basale færdigheder inden for kodning og hacking, ved siden af faget computer science, som du også har på gymnasiet. Du bruger adskillige timer om ugen på dette og på at tage med på besøgene hos hightechfirmaer og i efterretningskorpset.

Efter et par år er du allerede på universitetsniveau inden for computer science og matematik.

Du fylder 18 år, og efter festlighederne bliver du indkaldt til din obligatoriske værnepligt – tre år for mænd, to år for kvinder. Du er i løbet af de sidste år blevet testet grundigt af militæret, og dine cyberkundskaber har imponeret – derfor bliver du optaget på Unit 8200, eliteenheden i det israelske forsvar, Israel Defence Forces (IDF).

De næste tre år går med hacking, programmering, udvikling af teknologi og real-time-bekæmpelse af fjender i cyberspace.

Som 22-årig afslutter du din tjeneste hos IDF og bevæger dig ud i den civile sfære med usammenlignelige cyberevner, erfaring og viden.

Det er denne virkelighed, der er grundlaget for, at Israel i dag er en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger.

Træning giver pote

En primær grund til, at cybersikkerhed er blevet så stort i Israel, er, at man tidligt har erkendt, at cybersikkerhed i mindre grad handler om hard skills og mere om at være kreativ og tilpasningsdygtig.

Militæret leder efter netop disse kompetencer i deres rekrutter og dyrker dem målrettet sideløbende med øvelser, angreb og modangreb i cyberspace. Træningsmodellerne bygger på teamwork, på at blive komfortabel med det ukendte og på at tænke ud af boksen.

Unge mænd og kvinder forlader militærets cyberenheder med en forståelse for cyberverdenens foranderlighed, med dybdegående teknisk viden og med evnen til at reagere kreativt og effektivt i pressede situationer. Fordi trusselsbilledet inden for cyber konstant ændrer sig, er disse evner nødvendige for at være på forkant.

Den rent tekniske indsigt for at kunne forsvare sig er faktisk nemmere at tilgå, end det blødere ud-af-boksen tankesæt, der er forudsætningen for at kunne spotte angrebsmønstre, er vurderingen blandt Tel Avivs cybereksperter.

Som en tidligere IDF-soldat forklarer: ”De intensive træningsmetoder var unikke. Uden at have tidligere erfaring med cyber kom jeg efter seks måneders intensiv træning ’up to speed’ på de tekniske evner inden for cybersikkerhed.”

Militærets metoder kan også beskytte virksomheder mod angreb

Det er ikke alene forsvaret, der har fået øjnene op for de unge cyberhackeres potentiale. Universiteterne i Tel Aviv, Be’er Sheva og Haifa, og mange cybervirksomheder tilbyder nu praktisk cybertræning for private virksomheder. Multinationale virksomheder og SMV’er med digitale platforme eller et IoT-produkt er særligt i fokus.

Det er typisk tidligere Unit 8200-soldater, der står bag cybersikkerhedstræning for private virksomheder. Fra deres tjeneste i Unit 8200 er de trænet i at arbejde under pres med meget på spil, og de har opbygget et instinkt for at agere i et ukendt og omskifteligt miljø.

Nu opbygger de virksomheder, der oversætter IDF’s metoder til konkrete og brugbare træningsløsninger for private virksomheder, med fokus på at opbygge både praktiske og immaterielle kompetencer.

Gennem interaktive simulationer og intensiv undervisning lærer den private sektor at sikre data, udføre penetrationstest, identificere trusler og modstå angreb.

Mange cybertræningsprogrammer er skræddersyet til de virksomheder, der efterspørger et kursus, og de platforme, eleverne bliver trænet på, ligner almindelige systemer anvendt i de finansielle eller industrielle virksomheder, de kommer fra.

Eleverne bliver udsat for angrebsscenarier og får real-time-feedback samt lærer at reagere på komplekse cyberproblemer.

Et eksempel på en militærmetode, som nu bruges til træning af civile virksomheder, er red team blue team-øvelser. Red team er udpeget til at være hackere, der leder efter potentielle svage punkter og udfører angreb. Blue team skal forsvare, ændre og forbedre forsvarstaktikker under angreb.

Den type øvelse tydeliggør sårbarheder i virksomhedssystemer og deres evne til at reagere, inden en virkelig trussel dukker op.

Verden har fået Tel Avivs hackere på radaren

De unge hackere i Tel Aviv har tiltrukket opmærksomhed globalt. 47 af verdens største virksomheder har lagt cyberudviklingsafdelinger i Israel. Internationale investorer investerede i 2018 8 milliarder i lovende israelske cyberstartups.

Tidligere på måneden blev Armis, en israelsk cyberstartup, opkøbt for 7 milliarder kroner af amerikanske investorer med dybe lommer.

 

De dybe kompetencer inden for cyber gør også Israel til en attraktiv partner for danske virksomheder.

Ved at anvende de israelske metoder, engagere sig med israelske cyberstartups eller lade danske it-ansvarlige træne i Israel, kan danske virksomheder tage et hastigt skrift fremad. Dette er i allerhøjeste grad relevant for den underskov af små og mellemstore danske virksomheder, der med IOT-løsninger og øget dataanvendelse er særdeles sårbare for cyberverdenens mørke kræfter.         

Dansk-israelsk cybersamarbejde tager form

Innovation Centre Denmark i Tel Aviv, Tel Aviv University, Danish Hub for Cyber Security og en gruppe tidligere Mossad- og Unit 8200-cybereksperter har indledt et samarbejde om udveksling af viden om cybersikkerhed.

Samarbejdet er støttet af Industriens Fond og vil konkret lette adgangen for danske virksomheder til nye træningsmetoder og forsvarsmekanismer i kampen mod cybertrusler.   

Forrige artikel Fremtiden bliver i 'real time' Fremtiden bliver i 'real time' Næste artikel Central garanti er skrevet ud af klimalovens paragraffer Central garanti er skrevet ud af klimalovens paragraffer

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.