Danmark nærmer sig et startup-miljø i verdensklasse. Sådan kommer vi det sidste stykke

Det danske startup-miljø er set med økonomiske briller mere velfungerende end længe, viser ny rapport fra Vækstfonden og nye tal for Europa. Men vi mangler stadigvæk at se nogle af de helt store kassesucceser, før vi er i mål.  

Anders Rostgaard BirkmannKlaus Dalgas

Der er en nærmest henrykt stemning omkring en dugfrisk kortlægning af pengestrømmene til startup-virksomheder i Danmark. Bag rapporten ’Kapitalmarkedet – fra startup til scaleup’ står den statslige fond Vækstfonden, og allerede i rapportens anden sætning drysses der med superlativer: Der er grund til ”begejstring” og ”optimisme”, lyder det.

Plusordene er interessante – ikke mindst på grund af afsenderen. Vækstfonden har aldrig været bleg for at skose det finansielle økosystem for startup-virksomheder, men nu har piben fået en anden lyd. Er det mon tid til at revidere den danske startup-fortælling, så den ikke længere handler så meget om mangel på risikovillig kapital og dermed et farvel til de store væksthåb?

I et portræt af den dansk startup-økonomi anno 2018 som dette – aktualiseret af TechBBQ, det årlige topmøde for techstartups, der finder sted i Øksnehallen i disse dage – er det for tidligt at erklære finansieringssystemet bag det danske startup-miljø for komplet. Det fortæller en bred vifte af aktører fra miljøet, som Mandag Morgen har talt med.

Men der er signifikante tegn på en markant bedring, hvilket også bekræftes af nye tal fra virksomheden Dealroom.co, der overvåger ventureinvesteringerne i nye og potentielle vækstvirksomheder i Europa.

Finansieringssystemet er blevet stærkere og mere sammenhængende, lyder det fra administrerende direktør for Vækstfonden, Christian Motzfeldt.

”Der er flere aktører, der arbejder sammen, og det betyder, at en virksomhed i dag kan finansiere sig fra den meget tidlige fase og frem til en global succes,” siger Christian Motzfeldt, der dog også vælger lige at klappe hesten.

”Vi skal være glade for de fremskridt, der er sket. De er vigtige. Men det betyder ikke, at der ikke kan gøres mere,” siger han.

De positive sider

Lad os for engang skyld begynde med lyspunkterne. Ifølge den nye kortlægning fra Vækstfonden tyder flere ting på, at nye iværksættere i dag står over for et mere sammenhængende økonomisk finansieringssystem.

Mere kapital i de tidlige faser. Det har været et smertensbarn, at gode forretningsideer ikke har kunnet skaffe den fornødne kapital på et tidligt tidspunkt. Men der er bedring at spore. I 2017 investerede statslige opstartsfonde – dvs. Innovationsfonden, Markedsmodningsfonden og innovationsmiljøerne – alene over en halv mia. kr. i tilskud og egenkapital, hvilket er det højeste beløb nogensinde. Det betyder, at iværksættere kan komme i gang tidligt og i en fase, hvor selv små beløb har stor betydning.

Fondene investerer bredere, og antallet vokser. Se figur 1. Selv om det samlede beløb indskudt i danske virksomheder ikke er vokset, er fordelingen bedre end tidligere. Danske venturefonde øger nemlig deres andel af investeringer på et senere tidspunkt i virksomhederne – de såkaldte later stage-investeringer. Faktisk er andelen steget fra 15 til 35 pct. i 2017. Det betyder, at lovende virksomheder, der har nået en vis størrelse, nu har endnu bedre muligheder for at vokse sig store.

Flere virksomheder når frem til en børsnotering på dansk grund. Mindre virksomheder er igen begyndt at blive børsnoteret i Danmark og ikke kun i Sverige, som de senere år er løbet med en del væksthåb ikke mindste inden for biotekområdet.

Lånemulighederne er en smule forbedret. Mens bankerne i en årrække skar ned på udlån til virksomheder, vendte udviklingen i 2016. Se figur 2. Det kan skyldes to ting. Dels at pengeinstitutterne har lempet kreditstandarderne. Dels at mindre virksomheder har bedre kreditværdighed som følge af den gunstige økonomiske udvikling.

Flere udenlandske fonde

De positive takter genkender formanden for regeringens panel af iværksættere, Tommy Andersen, der selv er serieiværksætter og investor. Han overtog formandsposten for regeringens Iværksætterpanel, da forgængeren, Tommy Ahlers, i maj blev udnævnt til ny uddannelses- og forskningsminister.

”Kapitalmarkedet for startups specifikt er blevet meget bedre de seneste 3-5 år. For det første er der kommet flere danske fonde, og her kan jeg i al ubeskedenhed nævne min egen byFounders. Men der er også sket det, at en række udenlandske fonde – engelske, tyske, franske – har fået øjnene op for både det danske og det nordiske startupmiljø,” siger han.

Ifølge Dealroom.co, der overvåger startup-miljøet i hele Europa, er København f.eks. lige nu den næststørste tech-hub i Europa målt på ventureinvesteringer pr. indbygger. Og niveauet for investeringer i virksomheder har i år indtil videre passeret niveauet for investeringer på samme tidspunkt i fjor.

Hvis den udvikling fortsætter, betyder det, at investeringerne vil sætte rekord i 2018, siger administrerende direktør for Dealroom.co Yoram Wijngaarde:

”Det danske venturesystem er stadig ved at udvikle sig, men der er nogle klare positive tendenser,” konstaterer han.

Vi kipper med flaget

Derfor er der grund til at kippe med det rød-hvide flag. At vi stadig bør tøve med at råbe de lange hurraer, skyldes dog, at der stadigvæk er nogle ubalancer. Yoram Wijngaarde peger på, at det danske finansieringssystem til iværksættere stadig er meget svingende og volatilt.

”Mens der har været en støt stigning i adgangen til venturekapital i Frankrig, Tyskland og Spanien, har det været mere svingede i Danmark,” siger han.

Og han er ikke den eneste, der påpeger, at der stadig er potentiale for forbedringer.

Jacek Przybyszewski, ph.d.-studerende ved Institut for Finansiering på CBS, der forsker i interaktionen mellem iværksættere og investorer, retter blikket på en anden ubalance.

”Når vi ser på investeringer fra venturefonde i danske selskaber, ligger vi på en 10.-plads ud af 15 vesteuropæiske økonomier. Nabolande som Finland og Sverige har næsten dobbelt så høj aktivitet, så der er stadig et godt stykke vej igen,” siger han.

Derudover peger Jacek Przybyszewski på, at der godt nok etableres flere selskaber, men at antallet af investeringer forbliver på samme niveau. Det tyder altså på, at der bliver mere kamp om kapitalen, og det kan have sin pris.

”Antallet af ventureinvesteringer har været stabilt over de sidste 4-5 år, mens der er blevet stiftet mange flere selskaber i samme periode. For mange iværksættere og for få investorer kan føre til større konkurrence om investeringerne og dårligere vilkår for iværksætterne, der må afgive større andele og mere kontrol for at få adgang til kapital,” siger han.

Aktører: Sæt ind her

Der er med andre ord stadig noget at komme efter. Men hvor er det præcist, der skal sættes ind? Vi har spurgt en række aktører, der har et tæt indblik i miljøet.

Der er behov for flere store kassesucceser på dansk grund. Det vurderer Jacek Przybyszewski fra Institut for Finansiering på CBS. De store kassesucceser – de såkaldte unicorn-selskaber, der har en værdi på over 1 mia. dollar – bidrager nemlig til at nære den næste generation af startups, fordi iværksætterne bag kassesucceserne typisk høster store gevinster, som de efterfølgende geninvesterer i startup-miljøet.

Her bidrager de ikke kun med kapital, men i høj grad også med erfaring, kompetencer og netværk, der i høj kurs for unge virksomheder. I Silicon Valley er så stor en andel som 70 pct. af investorerne selv succesfulde iværksættere, og herhjemme kender vi bl.a. til typer som Tommy Ahlers, Jesper Buch og Morten Strunge, der er særdeles aktive som business angels.

Men der er fortsat huller i fødekæden, fordi det kniber med at skabe de helt store selskaber i Danmark.

”Vi har skabt seks unicorns de seneste 10 år, og de fire af dem har flyttet store dele af deres aktiviteter ud af Danmark. Mange danske iværksættere vælger også at etablere sig i Berlin, London eller Stockholm allerede fra dag ét. Det er især forhold som adgang til specialiseret arbejdskraft, likvide exit-markeder og lavere aktieavancebeskatning, der er mere gunstige i udlandet end i Danmark,” siger Jacek Przybyszewski.

Når virksomhederne når en vis størrelse, får rammevilkårene for deres aktiviteter altså en større betydning for vækst og overlevelse, da de konkurrerer i et globalt marked, forklarer han.

Behov for mere konkurrence om de helt tidligere investeringer. Ganske vist slår Vækstfonden i sin nye rapport fast, at der er kommet mere risikovillig kapital i de tidlige faser. Men til gengæld bliver det nuværende fundingsystem til de helt små virksomheder delvist sprængt i luften ved indgangen til det nye år på grund af den politiske aftale om et nyt erhvervsfremmesystem, der blev vedtaget i foråret.

Det resulterede nemlig i et farvel til innovationsmiljøerne rundt om i Danmark. Det er et opbrud, som bekymrer Ulla Brockenhuus-Schack, der som managing partner står i spidsen for en af de få private fonde med vækstkapital til den tidlige fase, Seed Capital Denmark.

”Fremover er det næsten kun Vækstfonden, der sidder i en helt afgørende magtposition i de tidlige faser, fordi de overtager de tidlige pre-seed investeringer fra innovationsmiljøerne. Jeg er stor fan af Vækstfonden, men det er vigtigt med noget mere konkurrence, og den ser vi desværre meget lidt af på de helt tidlige stadier,” siger hun.

Den udfordring har også fundet vej til Iværksætterpanelets katalog af forbedringsforslag, der blev lanceret for præcis ét år siden.

”Én af de ting, der kan komme i stedet, er en mere kommercielt rettet ordning, Micro VC’er, dvs. venturefonde, som har mindre beløb at dele ud af, men som beskæftiger sig med virksomheder på samme stade og gør det med et mere kommercielt fokus for også at investere for et afkast. Panelet har også set på, hvad vi kan gøre for universiteterne; Kan vi understøtte, at forskningen fører til flere kommercielle samarbejder og nye virksomheder? Det er nogle af de tanker, vi har arbejdet med,” siger panelformand Tommy Andersen.

Iværksættere skal indstille sig på ikke længere at få penge fra bankerne. Selv om bankerne låner flere penge ud, er niveauet stadigvæk langt under det, vi så før krisen. Derfor opfordrer Danske Revisorer, FSR, virksomhederne til at gå andre veje, når de leder efter kapital.

”Danske virksomheder har tidligere været tæt knyttet til bankerne, men vi kan se, at det er blevet sværere at få bankfinansiering, især for de mindre og nystartede virksomheder. Derfor er det vigtigt, at virksomhedslederne gør deres hjemmearbejde og gør det lettere for andre, især potentielle investorer, at forstå virksomheden. Det stiller f.eks. større krav til, at nye iværksættere selv har hånden på kogepladen og selv investerer og har styr på den økonomiske rapportering, for at andre vil være med,” siger Tom Vile Jensen, erhvervspolitisk chef i FSR.

De store skal investere mere i startups. I øjeblikket er billedet, at de store etablerede virksomheder i Danmark investerer noget mindre i nystartede virksomheder, end vi f.eks. ser i resten af Europa. Det viser bl.a. nye tal fra Dealroom.co. Og det er en udfordring, vurderer Yoram Wijngaarde fra Dealroom.co.

”Helt overordnet hjælper investeringer fra de store virksomheder jo med at skabe mere aktivitet i systemet. Men det giver også startup-virksomhederne nogle flere muligheder for at finde finansiering, og det giver også adgang til vigtigt industrikendskab og f.eks. adgang til distribution,” siger han.

Christian Motzfeldt fra Vækstfonden savner også at se flere investeringer fra de store virksomheder.

”Vi har tidligere set mere af det, men den lange tilstedeværelse mangler vi stadigvæk at se. Når konjunkturerne går tilbage, er det typisk et sted, hvor de store virksomheder skærer. Men de er nødt til at være der, ikke mindst af hensyn til at sikre deres egen innovation,” siger han.

Mere modne iværksættere

Når det så er sagt, overskygger glæden over fremskridtene lige nu trods alt de knaster, der fortsat er. Alt andet lige er der dog stadigvæk et arbejde at gøre for Tommy Andersens iværksætterpanel. Og meget af det kommer let til at handle om økonomi, teknik og lovgivning.

Men iværksættere er også mennesker med ideer. Og selv om den mere kulturelle dimension ikke har udgjort det primære fokus i Vækstfondens nyeste kortlægning af det finansielle system, hæfter Christian Motzfeldt sig alligevel ved, at startup-kulturen i Danmark er blevet mere moden, og at det naturligvis også smitter af på lysten til at investere.

”Vi ser nogle mere komplette iværksætterteams. Folk er mere erfarne, når de starter virksomheder, og de har typisk kompetencer, der komplimenterer hinanden. Deres globale netværk er også stærkere, de har en mere klar fornemmelse af, hvad der skal til, og de forstår investorernes sprog og tænkning bedre end tidligere,” siger Christian Motzfeldt og tilføjer:

”Det er også med til at gøre, at systemet på alle måder er blevet stærkere.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu