Danmark har tre arbejderpartier

Midt i sidste valgperiode stod Socialdemokraterne til at miste sin status som Danmarks store arbejderparti. Arbejderne vendte ryggen til partiet og søgte over til Venstre og Dansk Folkeparti. Men det lykkedes Socialdemokraterne frem til valget at vinde arbejderne tilbage, og partiet undgik en identitetskrise. Det viser en ny stor valgundersøgelse, som professor Jørgen Goul Andersen og analysebureauet YouGov står bag. Undersøgelsen viser også, at der i dag kun er nuanceforskelle på vælgerkorpsene hos Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Derfor spiller Mette Frederiksen (S) højt spil, når hun gør DF til sin hovedmodstander på den politiske scene: Det kan give bagslag og fortsætte partiets mangeårige stemmetab til netop DF.

Jens ReiermannTorben K. Andersen

Lad os begynde med en lille quiz.

Danmark har i dag tre arbejderpartier. Men hvem er de egentlig? Vi kan hjælpe så meget, at Venstre, som for bare et par år siden stod til at støvsuge mere end hver 3. af landets arbejdere og dermed kaste Socialdemokraterne ud i en alvorlig identitetskrise, i dag ikke er et af dem.

De tre arbejderpartier er nu Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Fælles for alle tre partier er, at næsten halvdelen af deres vælgere på arbejdsmarkedet er faglærte og ufaglærte arbejdere som snedkere, rengøringsassistenter, havnearbejdere, truckførere og elektrikere.

Arbejdernes Top 3" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/fcea7-skaermbillede-2015-09-06-kl-17-09-52.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ea475-skaermbillede-2015-09-06-kl-17-09-52.png | Forstør   Luk

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti henvender sig til mange af de samme vælgere.

Kilde: Jørgen Goul Andersen og YouGov, valgundersøgelse 2015 [/graph]

Det er en af konklusionerne i denne analyse, der bygger på den hidtil mest omfattende vælgerundersøgelse af folketingsvalget den 18. juni. Undersøgelsen er foretaget af professor Jørgen Goul Andersen fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet i samarbejde med analyseinstituttet YouGov.

”Jeg er mest overrasket over, at Enhedslisten har så mange arbejdere blandt sine vælgere. Socialdemokraterne ser også ud til at have vundet nogle arbejdere tilbage efter at have været lige ved at smide den sidste arbejder ud af partiet midt i valgperioden. Og Dansk Folkeparti har været et klart arbejderparti siden dannelsen i 1995. Det har i lange perioder endda været et mere rendyrket arbejderparti end Socialdemokraterne. I dag står de to partier næsten lige, da flere med studenterhue nu stemmer på Dansk Folkeparti,” siger Jørgen Goul Andersen, der i fire årtier har analyseret danske vælgerundersøgelser.

Den nye undersøgelse dokumenterer også, at der er overraskende stor lighed mellem vælgerne i landets to største partier, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. S-formand Mette Frederiksen kan derfor få svært ved at forklare sine vælgere, hvorfor hun ikke vil lave aftaler med Kristian Thulesen Dahl medmindre, at Venstre også er med.

Det store arbejderparti er tilbage

Nogle vil sikkert undre sig over, at SF ikke indgår på listen over arbejderpartier. Partiet var ved sin dannelse i 1959 et klassisk arbejderparti helt frem til begyndelsen af 1970’erne. Siden er andelen af arbejdere gået op og ned. Men det har dog aldrig rigtigt nærmet sig Socialdemokraternes eller for den sags skyld Dansk Folkepartis niveau. I dag er seks ud af ti SF-vælgere på arbejdsmarkedet funktionærer. Og med blot 36 pct. arbejdere ligger SF nu under partiernes samlede gennemsnit.

At Socialdemokraterne igen er et stort arbejderparti stod ikke ligefrem skrevet i kortene for bare et par år siden midt i sidste valgperiode. Dengang forlod arbejderne i hobetal partiet. De have tilsyneladende svært ved at kende deres gamle parti efter en bølge af reformer.

Det traditionelt store arbejderparti stod til at miste over 50.000 vælgere til Dansk Folkeparti, og halvdelen af arbejderne havde vendt partiet ryggen. Det viste en stor undersøgelse tilbage i august 2013 foretaget af valgforsker Søren Risbjerg Thomsen for Altinget.dk. Men Socialdemokraterne har tilsyneladende haft held til at afværge en faretruende identitetskrise, og i valgperiodens slutspurt lykkedes det Thorning at få hevet arbejderne tilbage i folden, så partiet stadig kan kalde sig et arbejderparti.

Mange arbejdere har også vendt Lars Løkke Rasmussen ryggen de seneste år. Går man tilbage i 2012, hvor Thorning var ude i massiv modvind, ville over hver 3. arbejder stemme på Venstre, mens Socialdemokraterne måtte nøjes med støtte fra 17 pct. ifølge Søren Risbjergs valganalyse.

Sådan kom det dog ikke til at gå. Nu er Socialdemokraterne tilbage på tronen skarpt forfulgt af Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti. Over 30 pct. af arbejderne stemte på Socialdemokraterne, og næsten lige så mange på Dansk Folkeparti. Til sammenligning kan Venstre kun mønstre 16 pct. af arbejderne.

Johanne Schmidt-Nielsen og Enhedslisten indtager ifølge den nye måling 1.-pladsen, når man måler på partiernes andel af arbejdere i forhold til det samlede antal beskæftigede. Målt på samme måde udgør arbejderne hele 54 pct. af Enhedslistens vælgere. Resten er funktionærer og selvstændige.

Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne ligger begge lige bagefter på henholdsvis 2.- og 3.-pladsen. Til sammenligning er Venstre nede på 29 pct. Men Enhedslisten har dog en højere andel af f.eks. studerende, ledige og førtidspensionister end Socialdemokraterne

De radikale har den laveste andel arbejdervælgere. Kun 15 pct. af partiets beskæftigede vælgere er arbejdere. Til gengæld er næsten otte ud af ti radikale vælgere på arbejdsmarkedet i dag funktionærer. Dermed bekræfter den nye undersøgelse – ligesom talrige andre målinger og valgundersøgelser – at de radikale er det mest rendyrkede middelklasseparti.

Ikke overraskende ville der være massivt blåt flertal, hvis kun selvstændige havde stemmeret. Syv ud af ti selvstændige stemmer på et parti i blå blok. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der stort set aldrig har været så mange selvstændige blandt de røde vælgere som nu, og det skyldes især Alternativets tiltrækning på de selvstændige. Af alle partier er det dog Liberal Alliance, der har bedst fat i de selvstændige.

S og DF har ens vælgere

Den nye vælgerundersøgelse dokumenterer også en påfaldende stor lighed mellem vælgerne i landets to største partier.

Selvfølgelig er der forskel på de to partiers vælgere på holdningen til emner som udlændingepolitik og EU.

[graph title="Tvillingerne i dansk politik" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Jørgen Goul Andersen og YouGov, valgundersøgelse 2015 

Men selvom Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, nærmest har gjort Dansk Folkeparti til sin hovedmodstander, er de to partiers vælgergrundlag meget ens, hvad end det drejer sig om vælgernes stillingsbetegnelser, personlige indkomster, alder og holdning til en række velfærdsspørgsmål.

De to partier er næsten præcis lige gode til at tiltrække arbejderstemmer. De har stort set lige mange både faglærte og ufaglærte arbejdere i deres vælgerkorps. Socialdemokraterne har lidt flere højere funktionærer som akademikere og folk med ledelsesansvar, mens DF har lidt flere selvstændige. De har næsten lige få studerende. Og mere end seks ud af ti førtidspensionister og efterlønnere stemmer på et af de to partier. Se figur 2.

Det smitter også af på vælgernes personlige indkomst. De to partiers vælgere har en meget identisk indkomstprofil. Godt halvdelen af både S-vælgerne og DF-vælgerne havde en personlig indkomst før skat på under 300.000 kr. sidste år. Cirka hver fjerde af begge partiers vælgere havde en indkomst på 300-399.000 kr. Og vælgerne med de højeste indkomster følges også pænt ad.

Alderen på de to partiers vælgere er også forholdsvis ens. De har begge to svært ved at få fat i de unge vælgere, som er klart underrepræsenteret. Det ser langt bedre ud blandt de ældre vælgere, som er overrepræsenteret i begge partier. Specielt hos Socialdemokraterne. Godt hver tredje vælger på 66 år eller derover har sat deres kryds ved Socialdemokraterne. Se figur 3.

Grå i toppen" caption="Figur 3  

Figur 4  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/6cf42-skaermbillede-2015-09-06-kl-17-25-13.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/36db9-skaermbillede-2015-09-06-kl-17-25-13.png | Forstør   Luk

Særlig Socialdemokraternes og Dansk Folkepartis vælgere har oplevet lukninger af offentlige institutioner. Det Radikale Venstres vælgere har i langt mindre omfang oplevet lukninger.

Kilde: Jørgen Goul Andersen og YouGov, valgundersøgelse 2015 [/graph]

”Socialdemokraterne har traditionelt tiltrukket mange ældre vælgere. Dansk Folkeparti står også godt. Men de har ikke været så voldsomt et pensionistparti, som de ellers ofte bliver udlagt som,” siger Jørgen Goul Andersen.

Også på en række velfærdsspørgsmål ligner de to partier hinanden. Deres vælgere vil f.eks. tilføre flere penge til sundhedsvæsenet og dagpengesystemet, spare på forsvaret og bevilge flere penge til Udkantsdanmark. Dansk Folkeparti har dog også vælgere, som er mere indvandringskritiske end S-vælgerne.

De to partiers vælgere hører også til blandt dem, som selv har oplevet det største pres ved lukning af skoler, daginstitutioner, plejehjem og andre offentlige institutioner. Se figur 4. Men hvor Dansk Folkeparti har været dygtige til at appellere til bekymrede vælgere i yderkanterne og give dem håb om forbedringer, kniber det mere for Socialdemokraterne.

”Det kommer lidt bag på mig, at Socialdemokraternes vælgere ligger så højt på dette område. Det kan være med til at drive dem over til Dansk Folkeparti. Vi så jo, at den nu tidligere by-, bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen ikke engang blev genvalgt til Folketinget på trods af Socialdemokraternes fremgang. Han mente selv, at det var, fordi han havde svigtet nogle løfter på Fyn. Men jeg tror, den stikker dybere end bare det. For han var ikke en specielt synlig udkantsminister,” siger Jørgen Goul Andersen.

[graph title="Offentlige lukninger" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Jørgen Goul Andersen og YouGov, valgundersøgelse 2015 

Mette Frederiksens farlige kurs

Gennem årene har Socialdemokraterne gjort mange forsøg på at stoppe vælgerflugten til Dansk Folkeparti. Men som regel uden den store succes.

Nu prøver Mette Frederiksen så en ny variant. Hun har nærmest gjort Dansk Folkeparti til sin hovedfjende og vil under ingen omstændigheder lave politiske aftaler med partiet, medmindre Venstre også er med.

Men strategien er risikabel. Den kan give bagslag og fortsætte partiets mangeårige styrtblødning af vælgere til netop Dansk Folkeparti. For de to partier appellerer langt hen ad vejen til de samme vælgere, og hun kan derfor få meget svært ved at forklare sine vælgere, hvorfor hun ikke vil bruge det alternative flertal til at gennemføre sin politik og lave aftaler om f.eks. social dumping, dagpenge og forbedringer af velfærden. Strategien kommer bag på Kristian Thulesen Dahl.

”Mette Frederiksens udmelding er mærkelig og også lidt uforståelig. Socialdemokraterne vil som opposition i sidste ende jo gerne vælte regeringen, og så virker det mærkeligt, at de ikke vil afsøge mulighederne for at lave noget sammen med os,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Målet med hendes strategi er at forhindre Kristian Thulesen Dahl i at kunne boltre sig frit i den politiske manege ved først den ene dag at pege på Løkke som statsminister, lave stramninger af udlændingelovgivningen og puste til danskernes bekymring for den stigende indvandring og EU-skepsis, for så den næste dag at pudse sin velfærdsprofil af ved at lave aftaler med Mette Frederiksen og den øvrige del af venstrefløjen. Frederiksen vil i stedet tvinge Kristian Thulesen Dahl til at tage ansvar.

Men strategien giver Kristian Thuelsen Dahl gode muligheder for at udstille Socialdemokraterne som et parti, der ikke vil gennemføre sin egen politik, men hellere vil lege med Lars Løkke Rasmussen. Og Jørgen Goul Andersen tvivler på, at Socialdemokraternes nye strategi for alvor vil ryste Dansk Folkeparti.

”Ser man på Socialdemokraternes naturlige vælgergrundlag, er der ikke så stor afstand mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Når Mette Frederiksen så vil gøre Venstre til sin hovedsamarbejdspartner og undlade at søge nogle politiske mål, man kunne have opnået sammen med Dansk Folkeparti, og som Venstre er imod, er det en dristig kurs for partiet. Det kommer måske an på udførelsen, men jeg tror ikke umiddelbart, at denne kurs vil destabilisere Dansk Folkeparti,” siger Jørgen Goul Andersen og tilføjer:

”Faktisk ser det ud til, at Socialdemokraterne ved valget havde fået stoppet lid af blødningen til Dansk Folkeparti sammenlignet med et år tidligere, og 2015-valget kan jo under et læses som et opgør med magtens partier.”

Tulle kan gå på vandet

Den omstridte dagpengereform er et meget godt eksempel på, hvad der risikerer at vente Mette Frederiksen med hendes nye strategi.

Reformen var et mareridt for Socialdemokraterne i hele Thorning-regeringens levetid. Som beskæftigelsesminister stod Mette Frederiksen i frontlinjen og måtte aften efter aften gå på live-tv for at forsvare den reform, som partiet oprindelig var imod. Og partierne i rød blok brugte milliarder af kroner på at udbedre nogle af dagpengereformens største skavanker, så de ledige, der mistede retten til dagpenge, ikke måtte gå fra hus og hjem.

Da VK-regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om dagpengereformen i maj 2010, skønnede de, at 2.000 til 4.000 mennesker årligt ville falde ud af dagpengesystemet. Det må betragtes som en af Danmarkshistoriens største kommafejl. For siden januar 2013 har 60.000 personer mistet retten til dagpenge. Heraf har over 9.000 mistet dagpengene i 2015, viser en helt ny opgørelse fra AK-Samvirke.

”Her halvanden måned før dagpengekommissionen kommer med sine forslag, kan vi konstatere, at et stort antal ledige fortsat mister dagpengene,” siger Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke.

Dagpengemodtagere stemmer på Tulle" caption="Figur 5  

Figur 6  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/57f58-skaermbillede-2015-09-06-kl-17-25-39.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/fcc27-skaermbillede-2015-09-06-kl-17-25-39.png | Forstør   Luk

De radikale er Danmarks kvindeparti nummer 1. Liberal Alliance er mandeparti nummer 1. 

Kilde: Jørgen Goul Andersen og YouGov, valgundersøgelse 2015 [/graph]

Så kunne det være nærliggende at tro, at ledige dagpengemodtagere ville belønne partierne i rød blok for denne indsats og straffe reformens bagmænd. Men det er tilsyneladende ikke tilfældet. Tværtimod.

For selvom Kristian Thulesen Dahl er hovedarkitekten bag den omstridte dagpengereform – sammen med Lars Løkke Rasmussen – er han tilgivet af vælgerne og fremstår nu mere som en frelser. Ifølge YouGov- målingen har Dansk Folkeparti nu lige så mange ledige dagpengemodtagere blandt sine vælgere, som Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten tilsammen.

Mens Socialdemokratrene må nøjes med 15 pct. af dagpengemodtagerne, høster Venstre og Dansk Folkeparti tilsammen næsten halvdelen af de stemmer. Se figur 5. 

”Dansk Folkeparti er blevet taget fuldstændig til nåde af vælgerne i dagpengesagen. De undskyldte og erkendte, at de havde lavet en fejl, som de var parate til at rette op på. Det belønner vælgerne,” siger Jørgen Goul Andersen.

Ser man på alle ledige under ét – herunder også kontanthjælpsmodtagere – bevarer Dansk Folkeparti fortsat sin 1.-plads. Godt hver fjerde af alle ledige – 27 pct. – stemmer i dag på Dansk Folkeparti. Kun 18 pct. stemmer på Socialdemokraterne.

Jørgen Goul Andersen understreger, at tallene skal tages med et lille forbehold. For selvom valgundersøgelsen omfatter over 5.000 vælgere, er antallet af ledige i undersøgelsen ikke så højt. Men hovedtendenser er sikker nok. Og tallene dokumenterer klart, at Kristian Thulesen Dahl er tilgivet af vælgerne.

Morten Østergaard tiltrækker kvinderne

Valget blev endnu en gang en klar understregning af, at vælgernes køn spiller en stor rolle, når krydset skal sættes. Samtlige partier i blå blok havde en overvægt af mandlige vælgere. Samtlige partier i rød blok havde en overvægt af kvindelige vælgere.

Forskellen mellem mænd og kvinder var dog ifølge YouGov-målingen ikke helt så stor som ved valget i 2011. Dengang viste valgundersøgelsen, at blot 44 pct. af mændene bakkede op om partierne i rød blok – altså Socialdemokraterne, SF, de radikale og Enhedslisten – mod 56 pct. til blå blok. Til gengæld stemte hele 58 pct. af kvinderne dengang på et af disse partier i rød blok og sikrede dermed lige akkurat regeringsmagten til Helle Thorning-Schmidt.

[graph title="Røde kvinder, blå mænd" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Jørgen Goul Andersen og YouGov, valgundersøgelse 2015 

Ved dette valg har mændene stemt stort set på samme måde. Partierne i blå blok har fortsat et klart flertal blandt de mandlige vælgere på 56 pct. Til gengæld har færre kvinder stemt på partierne i rød blok denne gang på trods af, at Danmark havde sin første kvindelige statsminister. Rød bloks forspring er nu skrumpet til 52 pct. Se figur 6.

Liberal Alliance er Danmarks maskuline parti number one med suverænt flest mandlige vælgere. Næsten to ud af tre af partiets vælgere er mænd. De Radikale ser omvendt ud til at være bedst til at tiltrække kvinderne. Dog skarpt forfulgt af Alternativet og SF. Men trods venstrefløjens kvindetække, lykkedes det som bekendt Lars Løkke Rasmussen at tilbageerobre statsministeriet med et enkelt mandats flertal.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu