Danmarks oversete vinderopskrift

Den danske debat om konkurrenceevnen har i de sidste par måneder stort set kun handlet om lavere skatter, afgifter og lønninger. Tænketanken CEPOS og de toneangivende erhvervsorganisationer har med stor succes ført en langvarig kampagne mod disse omkostningsfaktorer.

Den liberale tidsånd i samfundet har fået fornyet styrke, i takt med at desperationen over Danmarks lave vækstrater og fortsatte økonomiske krise er taget til. Regeringen er nu med sin Vækstplan DK rykket ud med en række forslag til, hvordan erhvervslivets skatter og afgifter sænkes, og det har vakt opsigt, at de lægger op til en markant nedsættelse af selskabsskatten fra 25 til 22 pct.

Den hidtidige snak om en ny national innovationsstrategi og en ny offensiv ressourcestrategi er overtrumfet af den snævre omkostningssnak. Også fagbevægelsen har med LO i spidsen – trods indledende modvilje – efterhånden accepteret dagsordenen, selv om der stadig tales lidt om at få flere offentlige investeringer.

Den oversete vinderopskrift

Men giver disse forslag et langsigtet svar på, hvordan danske virksomheder i fremtiden skal skabe højere værditilvækst, innovere og udvikle nye løsninger på verdens største udfordringer og markedsbehov? Giver de et bud på, hvad det er for unikke kompetencer, der gør, at verdens forbrugere fremover stadig skal finde det interessant at efterspørge varer, service og koncepter fra Danmark?

Nej, det gør de ikke. De siger bare, at det skal være billigere og lettere at konkurrere. Men det kommer vi næppe til at leve bedre af i fremtiden.

Opskriften med lavere omkostninger fortæller intet om, hvad det er for et institutionelt setup, der skal sikre, at Danmark bliver et test- og demonstrationsland for nye innovative løsninger. Dette er derimod en dagsorden, der står højt på ønskelisten over de anbefalinger, som regeringens vækstteams er kommet med på forskellige områder. Anført af erhvervsledere og fremtrædende personligheder har disse vækstteams for sundhed, velfærdsteknologi, vand, miljøløsninger og de maritime erhverv lanceret en række forslag, hvor lavere skatter og afgifter stort set ikke nævnes.

De nye platforme for innovation

Der er enkelte undtagelser, og det maritime vækstteam vil gerne give lavere ”udenlandsk” skat til montører, ligesom sømændene får det. Og medicinalbranchen vil gerne have bedre afskrivningsregler for forskning og udviklingsudgifter, men helhedsbilledet er, at de forskellige vækstteams har en langt mere avanceret forståelse af nationens konkurrenceevne end den, der for tiden dominerer den offentlige debat.

De er mere optagede af at styrke den institutionelle konkurrenceevne og skabe et stærkt økosystem af konkurrencedygtige virksomheder og erhvervsklynger – i stedet for bare at barbere omkostningerne. De er optagede af at skabe stærkere offentlig-private partnerskaber. De efterlyser en national strategi for mere åben adgang til at udnytte offentlige data og til at lave nye demonstrationsprojekter i international topklasse.

Ideen om lavere omkostninger er kort sagt en ret gammeldags og kortsigtet opskrift på, hvordan nationers og virksomheders konkurrenceevne styrkes. Vækstteamet for vandmarkedet understreger ligefrem, at Danmark har opnået en international førerposition for effektive løsninger, fordi vandbesparelserne er ”opnået med baggrund i en skærpet regulering og stigende pris på vand herhjemme”.

Dermed giver de udtryk for en helt anden økonomisk forståelse. Det samme gælder vækstteamet for miljøløsninger, der uden omsvøb fastslår, at højere afgifter – herunder NOx – og høje offentlige krav har været med til at give Danmark en international førerposition inden for teknologier til bekæmpelse af luftforurening. Og det forhold, at danske virksomheder siden 70’erne har skullet tilpasse sig de højeste ressourceafgifter i OECD, har givet dem ”et særligt incitament til at udvikle ressourceeffektive løsninger”.

Vi skal kappes med de bedste

For nylig udtalte formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, at det ikke er ”specielt intelligent, at strøm fra Danmark er langt dyrere for virksomheder i Danmark end i Tyskland”. Men det er faktisk ikke nogen dårlig ide, for i en æra, hvor der er udsigt til fortsat stigende oliepriser, er det et godt trumfkort at have på hånden.

[quote align="right" author=""]Som om billigere, lavere og lettere er bedre, når man konkurrerer. Sandheden er, at det ofte forholder sig direkte omvendt. Man bør sætte høje standarder og have høje ambitioner, når man skal kappes med de bedste.[/quote]

Desuden er høje energiafgifter en vigtig forudsætning for at gennemføre en hurtigere grøn omstilling af den danske økonomi, så vi i fremtiden bliver mindre afhængige af fossile brændsler og af de autoritære regimer, der som oftest leverer dem. Men det er en tankegang, der måske er ilde hørt i denne tid, hvor den højeste sandhed tilsyneladende er blevet lig med den laveste fællesnævners politik? Regeringen skader den grønne omstilling med sit forslag om at sænke energiafgifterne og afgifterne på emballage og spildevand. Det peger i den forkerte retning.

I et land som Danmark kan lavere skatter og afgifter godt anvendes som en kortfristet nødløsning til at stoppe f.eks. en større udflytning af arbejdspladser, men de bidrager reelt ikke til at styrke virksomhedernes vindende kompetencer eller uniqueness i markedet. I stedet for som Apple at skabe sig en markedsposition, hvor man er i stand til at tage en højere pris end konkurrenterne, forsøger man i denne tid at prakke danskerne en billigere Huawei-løsning på ærmet.

Som om billigere, lavere og lettere er bedre, når man konkurrerer. Sandheden er, at det ofte forholder sig direkte omvendt. Man bør sætte høje standarder og have høje ambitioner, når man skal kappes med de bedste.

De mest konkurrencedygtige virksomheder er i stand til at konkurrere på trods af høje priser og høje lønninger, og de er hurtigere til at omstille sig og udvikle nye produkter og serviceløsninger, der giver forbrugerne langt mere værdi og bedre kundeoplevelser. Det er også den anbefaling, som den internationale topøkonom Rita Gunther McGrath kommer med i et interview i dette nummer af Mandag Morgen Navigation.

Stagneret produktivitet

Når det er sagt, skal man ikke undervurdere de udfordringer, som erhvervslivet står over for i den aktuelle situation. I Danmark har vi i alt for mange år hvilet på laurbærrene og fortidens sejre. Og det er gået ud over vores evne til at konkurrere. Mange danske virksomheder kan ikke holde trit med konkurrenterne, produktiviteten er stagneret, investeringerne i ny teknologi har været for små, og for få virksomheder innoverer. Det har været en katastrofe. For lønudviklingen har i de sidste ti år ligget langt over nabolandenes, og vores lønkonkurrenceevne er i dag mere end 20 pct. dårligere end tyskernes.

Lavere løn over en bred kam er ikke et fornuftigt svar, for det vil gøre os alle fattigere og svække hjemmemarkedet. En mere intelligent løsning er en markant forbedring af produktiviteten, der slår direkte igennem på konkurrenceevnen. I de sidste ti år har Danmarks produktivitetsvækst været lavere end nabolandenes, og skal den øges, kræver det en bedre og mere lean organisering samt et kraftigt løft i investeringerne i ny teknologi.

[quote align="left" author=""]Regeringen vil sætte selskabsskatten ned, fordi en række af vore nabolande som bl.a. Sverige har valgt denne strategi. Det er et fornuftigt skridt, men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt at nedsætte den med få procentpoint?[/quote]

Sat på spidsen: Tredoblede man antallet af robotter i de danske industrivirksomheder, hvilket ville bringe os på tysk niveau, ville det forbedre arbejdsproduktiviteten med over 15 pct. – og dermed stort set kunne løse det danske konkurrenceefterslæb, som skyldes flere års stagnation i produktiviteten.

Kombineret med løntilbageholdenhed og bedre ledelse kunne man hurtigt vinde det tabte ind igen, og med en ny generation af fleksible robotter og øget digitalisering i de danske industrivirksomheder vil vi måske endda opleve tilbageflytning af arbejdspladser fra udlandet. Den nye generation af små, fleksible robotter er faldet kraftigt i pris, og i mange tilfælde tjener investeringen sig ind på under 12 måneder.

Sideløbende bør regeringen indføre nye attraktive investerings- og afskrivningsregler, der giver virksomhederne langt bedre muligheder for at investere i ny teknologi, forskning og udvikling. Det er nødvendigt at løfte det private investeringsniveau i ny teknologi, for her har danske virksomheder i flere år haltet bagefter udlandet.

Regeringen vil sætte selskabsskatten ned, fordi en række af vore nabolande som bl.a. Sverige har valgt denne strategi. Det er et fornuftigt skridt, men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt at nedsætte den med få procentpoint?

Det er vigtigt, at den nye model for selskabsskatten kan holde i flere år og skabe den stabilitet, som investorerne har brug for. Måske bør vi proaktivt sænke den helt ned til 18 eller 20 pct., så vi ender i underkanten af Sverige og andre lande. Og man bør her – som De Konservative har foreslået tidligere – overveje at undtage den finansielle sektor fra en generel lettelse af selskabsskatten, gennem en forhøjelse af lønsumsafgiften. Det er fornuftigt, at regeringen undtager finanssektoren fra lettelsen af selskabsskatten, og at skatten på nordsøolien fastholdes på det gamle niveau.

Den nye kappestrid

Vi har i høj grad brug for flere job i de produktive erhverv og at skabe bedre forudsætninger for industriens innovationskraft. Samtidig bør der være bedre afskrivningsregler for investeringer i ny teknologi, forskning og udvikling, så den reelle skattesats, når det gælder flerårige forbedringer af teknologi og innovation, kommer længere ned. Flere EU-lande indfører ekstraordinært lave innovationsskatter – også for at tiltrække flere videnstunge virksomheder.

Her bør Danmark ikke holde sig udenfor, for i de kommende år bør vi gøre meget mere for at stimulere innovationsevnen. Under 40 pct. af de danske virksomheder innoverer i dag, og det er ganske enkelt ikke godt nok, hvis vi skal omstille os til de nye markedsbehov i en stadig mere turbulent økonomi.

[quote align="right" author=""]Vi må undersøge, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Og vi må i gang med at udvikle en ny og differentieret vækststrategi.[/quote]

Bedre rammevilkår er ikke et vidundermiddel til en bedre konkurrenceevne. De bør kun ændres, hvis de kan styrke Danmarks langsigtede konkurrenceevne. I de kommende år skal vi investere væsentligt mere i forskning og udvikling, så vi kan løfte os op på samme niveau som nogle af verdens førende regioner som bl.a. Baden-Württemberg og Massachusetts.

Det har DI, AC og universiteterne peget på i en glimrende rapport. Vi skal blive dygtigere til at overføre de bedste erfaringer fra Danmarks store globale virksomheder til de små og mellemstore virksomheder, der må sætte sig mere ambitiøse og globale mål – som f.eks. JUST EAT og andre nye, globalt orienterede vækstvirksomheder.

Det handler også om at fremme en ny mentalitet. Der skal arbejdes målrettet på at udvikle en langt stærkere vindermentalitet og innovationskultur – lige fra skolerne og universiteterne til virksomhederne og den offentlige sektor. Uden et stærkt økosystem og stærke erhvervsklynger, hvor ideerne kan bindes sammen, og hvor man hurtigt kan udvikle nye forretninger, risikerer vi at ende med et erhvervsliv, der stagnerer frem for at vokse. Danmark skal arbejde målrettet på at skabe nye demonstrationsprojekter og testplatforme, hvor vi kan afprøve nye vinderteknologier og serviceløsninger på nogle af de store samfundsmæssige behov og udfordringer, der tegner sig på det globale marked.

I stedet for at bilde sig ind, at man kan vinde markedsandele på det globale marked ved bare at skære ned på skatter, afgifter og lønninger, så skal vi forstå, at der skal meget, meget mere til for at skabe de vindende forudsætninger for fremtidens konkurrenceevne. Vi må undersøge, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Og vi må i gang med at udvikle en ny og differentieret vækststrategi, der gør Danmark bedre i stand til at klare omstillingen til den nye, flygtige konkurrenceøkonomi. Fremover skal vi i højere grad konkurrere på omstillingsevnen end på nedskæringsevnen.

Forrige artikel Talentudvikling afgør kampen om fremtidens produktionsjob Næste artikel Den flygtige konkurrenceevne
Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Det ser skidt ud for klodens økosystemer. Vi har brug for at slutte fred med naturen, ellers bliver det værst for os selv, siger Inger Andersen, øverste chef for FN’s miljøbeskyttelsesorganisation, der står bag ny rapport med de seneste miljø-data.

Ingeborg Gade anbefaler

Ingeborg Gade anbefaler

I sin fritid giver Ingeborg Gade slip på den rationelle logik, der kendetegner hendes fag, og fordyber sig i magisk-realistiske fortællinger. Og så anbefaler hun en udstilling, der går tæt på en af de helt nære relationer, vi mennesker har.

Her er det nye Mandag Morgen

Her er det nye Mandag Morgen

OM OS På det nye mm.dk kan du hurtigt finde frem til det, du har brug for at gå i dybden med. Vores løfte til dig er, at du altid bliver lidt klogere, når du bruger tid med Mandag Morgen. Det kan siges ganske kort: Her kan du læse mindre og forstå mere.

Byens formål forandres

Byens formål forandres

Metropolerne vokser vildt, og derfor bliver de globale udfordringer i det 21. århundrede også urbane udfordringer. Men det betyder også, at løsningerne i vid udstrækning findes i den måde, vi styrer byerne på, påpeger Instituttet for Fremtidsforskning, der i en ny rapport udpeger byernes nye formål.

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

BOGANMELDELSE I sin seneste bog viser World Economic Forum-formand Klaus Schwab os vejen fra shareholder capitalism med profit i fokus til stakeholder capitalism med planeten i fokus. En vigtig dagsorden, der kalder på flere konkrete eksempler, skriver Tina Moe, der har nærlæst bogens pointer.

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Investorer har gennem tiden sig kastet sig over alt fra eksotiske blomsterløg til aktier i tvivlsomme internetvirksomheder. Historien viser, at opfindsomhed i et hjørne af finanssektoren kan udvikle sig til en spekulativ mani, der tiltrækker fupmagere og ruinerer investorer.

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

POLITIK OG VELFÆRD Efter pres fra erhvervslivet har Japans regering nu annonceret planer for et japansk vaccinepas. Men bekymringer om falsk tryghed, registrering af borgerne og risiko for diskrimination lægger en dæmper på begejstringen.

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

DIGITAL OMSTILLING Indien og Danmark samarbejder om at bringe danske kompetencer til Indien, og om at skabe et gunstigt miljø for både entreprenørskab og innovative løsninger til at tackle nogle af de mest presserende udfordringer i den indiske vandsektor, skriver det danske innovationscenter i Bangalore.

Forbered dig på livet som nomadeleder

Forbered dig på livet som nomadeleder

Nedlukningen satte turbo på en udvikling af arbejdslivet, som har været længe undervejs. Ledere vil møde større krav om fleksibilitet, forståelse og frihed, mens autoriteten bliver noget, de skal arbejde for, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Den fossile gas er tvunget i defensiven

Den fossile gas er tvunget i defensiven

GRØN OMSTILLING EU-Kommissionen har ikke medlemslandenes opbakning til at droppe idéen om fossil gas som en bæredygtig aktivitet. Til gengæld er nogle af verdens største investorer begyndt at frygte, at gas simpelthen er en dårlig investering. Og det kan være rigtig gode nyheder for klimaet. 

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.