Private, danske fonde spiller en afgørende rolle for, at Danmark i dag har kunst, kultur og forskning i verdensklasse. I modsætning til penge fra det offentlige, er fondenes bevillinger uafhængige af politiske strømninger og kortsigtede hensyn. Fondene agerer langsigtet. De er mere risikovillige, og de giver ansøgerne flere muligheder for at hente finansiering. Og så har fondene typisk et patriotisk perspektiv, så bevillingerne fokuserer på at styrke og bevare verdensklasse i Danmark. Inden for kunst, kultur og forskning gør fondenes årlige bevillinger en positiv forskel, som ikke ville kunne løftes tilsvarende af det offentlige.

Sådan lyder konklusionen i en nye bog, ’Dansk Fondshistorie’, der udkommer i dag.

”Inden for forskning, kunst og kultur har det helt klart været en bedre forretning at lade fondene bestyre og bevilge pengene. Selvfølgelig kunne man have fået andet for pengene, f.eks. velfærd, hvis de indgik i samfundsøkonomien på anden måde. Men inden for kunst, kultur og forskning har Danmark vundet på fondenes påvirkning,” siger professor Anker Brink Lund, der sammen med Christian Enevold Berg har skrevet bogen ’Dansk Fondshistorie’.

Bogen kaster lys over fondenes rolle siden 1901. Det er første gang, det er lykkedes forskere at dokumentere, hvilken værdi landets godt 14.000 fonde har skabt for det danske samfund, i så langt et historisk perspektiv. Alene siden 1986 har fondene bidraget med næsten 30 milliarder kr. til kulturelle formål. På forskningsområdet er beløbet over 40 milliarder. Se figur 1.

Dermed har de to områder, kultur og forskning, alene tiltrukket over halvdelen af alle uddelte fondsmidler i de seneste 30 år. Se figur 2.

De fleste fonde lever bedst ’under radaren’, som en af fondene selv udtrykker det. Det på trods af, at fondene fylder meget herhjemme med filantropiske uddelinger på omkring 9 mia. kr. om året. Heraf står de 10 største fonde målt på donationer for halvdelen. Se tekstboks.

Den tredje sektor

Fondene kritiseres ofte for at påvirke og skævvride modtagernes prioriteringer, og for at de mange penge kommer fra udemokratiske institutioner, som ikke alle har adgang til. Men fondene har netop deres eksistensberettigelse, fordi det frie marked og staten fejler, lyder det bl.a. i bogen.

”Fondene udgør en tredje sektor og er en del af samfundet, som er underlagt helt andre spilleregler. De bidrager med tålmodige penge, patriotisme og en pluralisme, som jævnligt giver anledning til påstande om demokratisk underskud. Men kritikerne glemmer, at fonde netop er selvejende og sat i verden for at skabe noget så udansk som det ypperste – kun under ansvar for domstolene. Altså uden hverken at skulle spørge forbrugerne eller de folkevalgte om lov,” siger Anker Brink Lund.

Kulturminister Bertel Haarder er også glad for fondenes bidrag. Han kalder det ”en stor styrke”, at der er flere indgange til at finansiere kunst og kultur i Danmark.

”Det skaber pluralisme og mangfoldighed i kulturlivet. Får en ansøger ikke støtte fra det offentlige, kan de søge støtte fra fonde og omvendt. Sammenspillet er vigtigt, fordi det sikrer, at der kommer flere kvalificerede øjne på, hvad der er godt at støtte – på den måde skaber vi samfundsmæssig merværdi,” siger Bertel Haarder.

Anker Brink Lund påpeger, at fondene også bidrager med sine nationalkonservative værdier og et blik for det meget lange løb, der ellers ofte undertrykkes af både markedets kvartalslogik og folketingspolitikernes blik på næste valg. Se tekstboks.

”Den helt store værdi ved fondene er det her blik for evigheden, fordi de jo er grundlagt ud fra nogle værdier, der er defineret af stifteren på gravens rand med ønsket om at gøre almen nytte,” siger han.

Den holdning deler direktøren i Augustinus Fonden, Frank Rechendorff Møller, som har fulgt forskningsprojektet tæt og allerede har læst bogen.

”Det langsigtede perspektiv hos fondene består jo i, at vi kan holde fast i nogle indsatsområder, uanset om tidens mode eller kortsigtede effektopgørelser viser, om det er fornuftigt eller ej. Og den form for træghed, synes jeg, har en kvalitet i en situation, hvor man helst i går skulle have formuleret sin strategi og i morgen skal kunne måle den samfundsmæssige værdi af den – selv om man jo ikke altid kan det,” siger Frank Rechendorff Møller.

Brug for ny debat

Fondene hilser generelt den nye bog velkommen. Det sker med et håb om, at forskningsresultaterne også kan bidrage til en mere nuanceret og historisk funderet debat af fondenes rolle i det danske samfund.

”Nu har vi beviser på, at den her model virker. Der er hele tiden diskussioner om fonde og rammevilkår. Bogen gør det tydeligt, at det ikke kun er forskning, der har gavn af de danske fonde. Det er også en model, der fastholder og skaber arbejdspladser i Danmark, som støtter bredt, og som kan gøre det med et langt sigte,” siger Lene Skole, adm. direktør i Lundbeckfonden, der er den sjettestørste fond i Danmark målt på donationer.

Hun bliver suppleret af direktøren i den tiendestørste fond, Augustinus Fonden, som bl.a. er hovedaktionær i Scandinavian Tobacco Group, Fritz Hansen og Tivoli.

”Den her forskning giver et meget langt historisk blik på fondenes rolle i Danmark, og det er især interessant i den aktuelle diskussion af fondene, fordi den ofte har en meget kort horisont for, hvad fondenes værdi for samfundet egentlig er,” siger Frank Rechendorff Møller og fortsætter:

”Indimellem er der en diskussion af fondenes berettigelse, men den værdi tror jeg snart ikke længere, at der er nogen, der kan anfægte. Et andet kritikpunkt er så, om vi nu også bruger pengene på den mest samfundsnyttige måde. Og der må man bare sige, at der næppe kommer noget godt ud af, hvis man begynder at anlægge alt for snævre og kortsigtede økonomiske nyttebetragtninger på, hvad vi støtter.”

Fondsejerskab er en succes

Ud over at gøre en positiv forskel for dansk kunst, kultur og forskning, så er fondsmodellen også en ejerform, der har sikret, at en stribe af landets største virksomheder, såsom A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Novo Nordisk, Lundbeck og Leo Pharma, i dag er multinationale selskaber, der er globalt konkurrencedygtige, og som stadig har hovedsæde i Danmark. De erhvervsdrivende fonde kontrollerer i dag 70 pct. af den samlede børsværdi i Danmark. Og både landets største, næststørste og fjerdestørste virksomhed er fondsejede.

”De her virksomheder har udviklet sig enormt under fondsejerskab. Der er meget succes forbundet med virksomheder med fondsejerskab. Ikke at andre ejerskabsmodeller er dårligere, men fondsejerskabet er unikt for Danmark, og det har vist sig som en succesfuld model for landet,” siger professor Steen Thomsen fra CBS, der er ekspert i erhvervsdrivende fonde.

Men lige så store succeser, der kan knyttes til de store etablerede fondskonstruktioner, lige så fraværende er antallet af nye fonde, der kan supplere og tage over fra de eksisterende fonde. Kun 4 virksomheder med mere end 100 ansatte har siden 1998 etableret nye fonde. Gradvise forringelser af rammevilkår og lovgivning har gjort det besværligt og uattraktivt at stifte nye fonde. Det får både fonde og forskere til at efterlyse, at politikerne tager stilling til, hvad man vil med de danske fonde fremover.

”Der skal efter min opfattelse laves en ny model, der igen gør det attraktivt at oprette nye erhvervsdrivende fonde. Og så skal der ikke rokkes ved loven for de eksisterende fonde, da det skaber en stor usikkerhed, som vi eksempelvis så sidste efterår med et lovforslag om at fjerne transparensreglen og konsolideringsfradraget. Det burde ikke ske,” siger professor Flemming Besenbacher, formand for Carlsbergfondet.

”Når en iværksætter har skabt en virksomhed, som har skabt en kæmpe værdi, så skal man ikke brandbeskatte den værdi ved et generationsskifte. I stedet skal man gøre det attraktivt at køre virksomheden videre i en fondskonstruktion, så det er fonden, der ejer virksomheden, og så iværksætteren bag virksomheden har mulighed for at give noget af sin virksomhed og formue videre til kommende generationer,” tilføjer han.

Også fra Novo Nordisk Fonden efterlyses en mere langsigtet stabilitet og politisk ro om fondene, som ikke har været til stede længe:

”Meget af det, vi støtter, har et langt perspektiv. Det er vigtigt, at de rammer, som bevillingerne er givet på, kan holde 10-12 år. Under forrige finanslov kom der pludselig et forslag, hvor SKAT ville begrænse fondenes fradragsmuligheder. Det kom uden undersøgelse eller debat. Man skal undgå den slags indgreb og politiske ændringer, der ikke er ordentligt undersøgt og bearbejdet, for det kan få meget uheldige konsekvenser,” siger Steffen P. Lüders, der er chef for kommunikation og stakeholder-relationer i Novo Nordisk Fonden.

I Det Obelske Familiefond kalder man det et monstrøst problem for hele fondsbevægelsen, at det er blevet så uattraktivt at etablere nye fonde, at kun fire større virksomheder har valgt det siden 1998.

”Skattereglerne for fondene er forværret, så uddelingerne til almennyttige formål reduceres og skattebetalingerne øges, hvilket i sagens natur gør det sværere for ansøgerne at finde midler, herunder også dem, der søger til forskning. Og så vil det være hensigtsmæssigt, hvis det var lettere at etablere nye erhvervsdrivende fonde, da det kun er få nye, der kommer til,” siger Christen Winther Obel, der er formand for Det Obelske Familiefond.

Brug for tættere dialog

Ud over politisk ro og stabilitet omkring fondene og bedre rammevilkår for at etablere nye, så efterlyser de etablerede fonde også en tættere dialog med det offentlige, så man også i fremtiden forbedrer de private penges muligheder for at komplementere det offentlige system.

”De områder, vi arbejder på, er områder, hvor den offentlige forskning og udvikling er meget ujævn. På visse områder har regioner, ministerier eller universiteter prioriteret forskning og udvikling og været med til at opbygge ret gode miljøer. Men på mange områder er der ingen udviklingsmidler, eller også bruges de på en meget tilfældig og ustruktureret måde, så man kun sjældent opbygger egentlig viden. I stedet hopper projektmagerne fra projekt til projekt. Vores store ønske til det offentlige er derfor, at man anvender sine udviklingsmidler mere kvalificeret og langsigtet – og meget gerne i et samspil med os,” siger Anders Hede, der er forskningschef i TrygFonden.

LÆS OGSÅ:

Formand for Carlsbergfondet: Vi giver kun penge til de bedste

Private penge holder hånden under dansk forskning

Fonde har gjort dansk kultur rigere