Danmarks vigtigste ægteskab

Den alliance, der blev indgået på DI's topmøde mellem regeringen og erhvervslivet, kan gøre konferencen til en af de hidtil mest skelsættende og konstruktive begivenheder i klimakampen, vurderer Erik Rasmussen. Men den skaber også meget høje forventninger.

KOMMENTAR: Rammerne, iscenesættelsen og deltagerne kunne ikke have været mere imponerende, da Danmarks nye grønne superpar – regeringen og erhvervslivet – indgik et formelt ægteskab.

Under overværelse af det danske og svenske kongehus, statsministeren, medlemmer af regeringen, de politiske partiledere og 1.000 indbudte erhvervsledere indgik de to parter det forhold, der i medgang og modgang skal sikre Danmark og næste generationer en bæredygtig fremtid. Omgivelserne i DR's Koncerthus var perfekte, og strømmen af talere bekræftede forventningerne om et lykkeligt samliv.

Romancen har været undervejs i nogen tid, men blev offentligt kendt i marts under en konference arrangeret af Concito i samarbejde med blandt andet Vindmølleindustrien, ingeniørernes hovedorganisation IDA og Synergi, som er en sammenslutning af blandt andet Grundfos, Vestas, Rockwool, Danfoss og Velux. Temaet var 'Danmark som grøn vækstnation'. Her deltog Mette Frederiksen, den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen samt et bredt udsnit af erhvervslivet. Her var der så mange amoriner i luften, at jeg efterfølgende tillod mig at forudse et tæt fremtidigt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet. Det skete i en klumme her i Ugebrevet under overskriften “Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance”. Den konkluderede, at konferencen rummede perspektiver, “som kan blive dagsordensættende for den fortsatte debat om Danmarks rolle i klimakampen”.

Her var der tale om en gensidig kærlighedserklæring, der nu har ført til et ægteskab. Hvis det holder, og forventningerne indfries, bliver det Danmarks vigtigste. 

Det store uafklarede spørgsmål er så, hvordan hverdagen udfolder sig, når hvedebrødsdagene er forbi. Men i sandhedens interesse skal siges, at ceremonien og indlæggene udstrålede en seriøs forpligtelse til i fællesskab at indfri de ambitioner, der er udtrykt i regeringens 70/20-plan – at reducere CO2-udslippet med 70 procent inden 2030.

Det bliver ingen nem opgave, og den vil uundgåeligt støde ind i store konflikter og komplekse dilemmaer, når regningerne skal betales, og bastioner skal opgives i en fælles sags tjeneste.

Den første betingelse opfyldt 

Men den første betingelse er, at parterne fra starten har en fælles erkendelse og en fælles italesættelse af udfordringernes omfang og ved, at de er uløseligt bundet sammen i et skæbnefællesskab. De ved også, at omverdenen vil dømme dem hårdt, hvis de fejler så vigtig en opgave på så kritisk et tidspunkt. Deres troværdighed er bundet op på at nå konkrete og overbevisende resultater. Der var heller ingen vaklen eller tøven i virksomhedernes opbakning til at opfylde regeringens målsætninger.

Når man sad med en god mavefornemmelse under den fem timer lange forestilling, var det netop, fordi den fælles erkendelse kom til udtryk i samtlige indlæg. Det gælder ikke mindst de to hovedindlæg fra henholdsvis DI's nye administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, og statsminister Mette Frederiksen.

Selv om DI stadig har nogle vigtige kæpheste at ride omkring virksomhedernes rammebetingelser, sendte den nye direktør nogle signaler, der godt kunne varsle et paradigmeskifte i organisationens selvforståelse som en vigtig arkitekt i opbygningen af morgendagens samfund. Lad os kalde den en større social musikalitet. Og selv om den nye statsminister tilsvarende har sine politiske dagsordener og begrænsninger, oplevede jeg en betydelig åbenhed og udtalt respekt for virksomhedernes vilkår, muligheder og potentialer. 

Der skal som bekendt to til tango – og brudevalse – og man kan ikke undgå at reflektere over betydningen af, at der er nye par på gulvet, og at det netop skaber de nye takter. Mette Frederiksen bød op til dansen ved at foreslå en gensidigt forpligtende klimakontrakt – eller ægtepagt. Den handler blandt andet om at vurdere de enkelte branchers muligheder og forudsætninger for at bidrage til 70-procentsmålsætningen.

Mette Frederiksen inviterede på topmødet til et indledende møde på Marienborg for at udfolde ideen og dermed tage det første vigtige skridt. 

Optimale forudsætninger

Nu skal man naturligvis være varsom med ikke at lade sig rive med af stemningen på et enkelt arrangement, vel vidende at hverdagen hurtigt kan få et glansbillede til at krakelere. Men også i sandhedens interesse vil jeg gerne tilføje følgende: Personligt har jeg igennem adskillige årtier overværet og deltaget i et uendeligt antal konferencer og topmøder. Men DI's topmøde 17. september fremstår som et af de mest skelsættende, konstruktive og lovende, jeg mindes. 

Det skyldes en næsten optimal kombination af timing, forberedelse, iscenesættelse og en fælles forståelse af øjeblikkets betydning. At tiden ikke var til politisk polemik, men det var sidste udkald, hvis indflydelse og troværdighed skulle bevares. Hvad det kunne handle om, kom til udtryk i såvel regeringens klimaoplæg som i DI's 2030-plan “Sammen skaber vi grøn vækst”. Det var velforberedte udspil, og timingen kunne ikke være bedre. Den blev også udnyttet fuldt ud og efterlod derfor indtrykket af, at 17. september kan gøre en forskel. Hermed også understreget hvor store forventninger, der er skabt til det efterfølgende forløb.

Fem stjerner

Hvis jeg skulle uddele stjerner til begivenheden med seks som maksimum, bliver det til fem. Den manglende sjette stjerne skyldes, at der efter min opfattelse var for lidt fokus på, hvordan det omgivende samfund bliver en del af transformationen. Det var godt nok ikke målet for mødet, men omvendt er en bred folkelig forståelse alligevel en betingelse for, at så omfattende transformationer rodfæstes og bliver en integreret del af en ny national identitet, en ny bevægelse. Men det må så blive det første barn, der sættes i verden.

Men hvis man for et øjeblik ser begivenheden og de mulige resultater i et lidt større perspektiv, understøtter det også den gode fornemmelse. Her tænkes på de internationale konflikter og den geopolitiske turbulens og de mange forgæves forsøg på at finde fælles løsninger på fælles trusler, herunder klimaforandringerne. I den sammenhæng var topmødet en befriende og tankevækkende oplevelse. Det ville også være vederkvægende og stimulerende, hvis Danmark virkelig kunne demonstrere både modet, viljen og evnen til at vise, hvordan nye uortodokse samarbejdsmodeller kan løse selv de største udfordringer. 

Den demonstration har jeg ofte efterlyst, men konturerne blev klart udfoldet 17. september. Nu kan man blot håbe på, at konturerne også udvikles til en bæredygtig og langtidsholdbar samfundsmodel – og ikke lever op til ordsproget: Kærlighed gør blind, men når man bliver gift, genvinder man langsomt synet.

Forrige artikel Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde Næste artikel EU sætter global standard for grønne investeringer EU sætter global standard for grønne investeringer

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.