Danmarks vigtigste ægteskab

Den alliance, der blev indgået på DI's topmøde mellem regeringen og erhvervslivet, kan gøre konferencen til en af de hidtil mest skelsættende og konstruktive begivenheder i klimakampen, vurderer Erik Rasmussen. Men den skaber også meget høje forventninger.

KOMMENTAR: Rammerne, iscenesættelsen og deltagerne kunne ikke have været mere imponerende, da Danmarks nye grønne superpar – regeringen og erhvervslivet – indgik et formelt ægteskab.

Under overværelse af det danske og svenske kongehus, statsministeren, medlemmer af regeringen, de politiske partiledere og 1.000 indbudte erhvervsledere indgik de to parter det forhold, der i medgang og modgang skal sikre Danmark og næste generationer en bæredygtig fremtid. Omgivelserne i DR's Koncerthus var perfekte, og strømmen af talere bekræftede forventningerne om et lykkeligt samliv.

Romancen har været undervejs i nogen tid, men blev offentligt kendt i marts under en konference arrangeret af Concito i samarbejde med blandt andet Vindmølleindustrien, ingeniørernes hovedorganisation IDA og Synergi, som er en sammenslutning af blandt andet Grundfos, Vestas, Rockwool, Danfoss og Velux. Temaet var 'Danmark som grøn vækstnation'. Her deltog Mette Frederiksen, den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen samt et bredt udsnit af erhvervslivet. Her var der så mange amoriner i luften, at jeg efterfølgende tillod mig at forudse et tæt fremtidigt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet. Det skete i en klumme her i Ugebrevet under overskriften “Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance”. Den konkluderede, at konferencen rummede perspektiver, “som kan blive dagsordensættende for den fortsatte debat om Danmarks rolle i klimakampen”.

Her var der tale om en gensidig kærlighedserklæring, der nu har ført til et ægteskab. Hvis det holder, og forventningerne indfries, bliver det Danmarks vigtigste. 

Det store uafklarede spørgsmål er så, hvordan hverdagen udfolder sig, når hvedebrødsdagene er forbi. Men i sandhedens interesse skal siges, at ceremonien og indlæggene udstrålede en seriøs forpligtelse til i fællesskab at indfri de ambitioner, der er udtrykt i regeringens 70/20-plan – at reducere CO2-udslippet med 70 procent inden 2030.

Det bliver ingen nem opgave, og den vil uundgåeligt støde ind i store konflikter og komplekse dilemmaer, når regningerne skal betales, og bastioner skal opgives i en fælles sags tjeneste.

Den første betingelse opfyldt 

Men den første betingelse er, at parterne fra starten har en fælles erkendelse og en fælles italesættelse af udfordringernes omfang og ved, at de er uløseligt bundet sammen i et skæbnefællesskab. De ved også, at omverdenen vil dømme dem hårdt, hvis de fejler så vigtig en opgave på så kritisk et tidspunkt. Deres troværdighed er bundet op på at nå konkrete og overbevisende resultater. Der var heller ingen vaklen eller tøven i virksomhedernes opbakning til at opfylde regeringens målsætninger.

Når man sad med en god mavefornemmelse under den fem timer lange forestilling, var det netop, fordi den fælles erkendelse kom til udtryk i samtlige indlæg. Det gælder ikke mindst de to hovedindlæg fra henholdsvis DI's nye administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, og statsminister Mette Frederiksen.

Selv om DI stadig har nogle vigtige kæpheste at ride omkring virksomhedernes rammebetingelser, sendte den nye direktør nogle signaler, der godt kunne varsle et paradigmeskifte i organisationens selvforståelse som en vigtig arkitekt i opbygningen af morgendagens samfund. Lad os kalde den en større social musikalitet. Og selv om den nye statsminister tilsvarende har sine politiske dagsordener og begrænsninger, oplevede jeg en betydelig åbenhed og udtalt respekt for virksomhedernes vilkår, muligheder og potentialer. 

Der skal som bekendt to til tango – og brudevalse – og man kan ikke undgå at reflektere over betydningen af, at der er nye par på gulvet, og at det netop skaber de nye takter. Mette Frederiksen bød op til dansen ved at foreslå en gensidigt forpligtende klimakontrakt – eller ægtepagt. Den handler blandt andet om at vurdere de enkelte branchers muligheder og forudsætninger for at bidrage til 70-procentsmålsætningen.

Mette Frederiksen inviterede på topmødet til et indledende møde på Marienborg for at udfolde ideen og dermed tage det første vigtige skridt. 

Optimale forudsætninger

Nu skal man naturligvis være varsom med ikke at lade sig rive med af stemningen på et enkelt arrangement, vel vidende at hverdagen hurtigt kan få et glansbillede til at krakelere. Men også i sandhedens interesse vil jeg gerne tilføje følgende: Personligt har jeg igennem adskillige årtier overværet og deltaget i et uendeligt antal konferencer og topmøder. Men DI's topmøde 17. september fremstår som et af de mest skelsættende, konstruktive og lovende, jeg mindes. 

Det skyldes en næsten optimal kombination af timing, forberedelse, iscenesættelse og en fælles forståelse af øjeblikkets betydning. At tiden ikke var til politisk polemik, men det var sidste udkald, hvis indflydelse og troværdighed skulle bevares. Hvad det kunne handle om, kom til udtryk i såvel regeringens klimaoplæg som i DI's 2030-plan “Sammen skaber vi grøn vækst”. Det var velforberedte udspil, og timingen kunne ikke være bedre. Den blev også udnyttet fuldt ud og efterlod derfor indtrykket af, at 17. september kan gøre en forskel. Hermed også understreget hvor store forventninger, der er skabt til det efterfølgende forløb.

Fem stjerner

Hvis jeg skulle uddele stjerner til begivenheden med seks som maksimum, bliver det til fem. Den manglende sjette stjerne skyldes, at der efter min opfattelse var for lidt fokus på, hvordan det omgivende samfund bliver en del af transformationen. Det var godt nok ikke målet for mødet, men omvendt er en bred folkelig forståelse alligevel en betingelse for, at så omfattende transformationer rodfæstes og bliver en integreret del af en ny national identitet, en ny bevægelse. Men det må så blive det første barn, der sættes i verden.

Men hvis man for et øjeblik ser begivenheden og de mulige resultater i et lidt større perspektiv, understøtter det også den gode fornemmelse. Her tænkes på de internationale konflikter og den geopolitiske turbulens og de mange forgæves forsøg på at finde fælles løsninger på fælles trusler, herunder klimaforandringerne. I den sammenhæng var topmødet en befriende og tankevækkende oplevelse. Det ville også være vederkvægende og stimulerende, hvis Danmark virkelig kunne demonstrere både modet, viljen og evnen til at vise, hvordan nye uortodokse samarbejdsmodeller kan løse selv de største udfordringer. 

Den demonstration har jeg ofte efterlyst, men konturerne blev klart udfoldet 17. september. Nu kan man blot håbe på, at konturerne også udvikles til en bæredygtig og langtidsholdbar samfundsmodel – og ikke lever op til ordsproget: Kærlighed gør blind, men når man bliver gift, genvinder man langsomt synet.

Forrige artikel Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde Næste artikel EU sætter global standard for grønne investeringer EU sætter global standard for grønne investeringer

Folketinget kørt ud på et sidespor

Folketinget kørt ud på et sidespor

Ministre og embedsmænd har fået overladt en stigende magt fra Folketinget gennem bemyndigelser i lovgivningen. Det er vurderingen i et nyt forskningsprojekt, der konkluderer, at der er meget lidt politisk kontrol med, hvad der sker, når først en lov er vedtaget og skal implementeres.

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.