Danmarks vigtigste ægteskab

Den alliance, der blev indgået på DI's topmøde mellem regeringen og erhvervslivet, kan gøre konferencen til en af de hidtil mest skelsættende og konstruktive begivenheder i klimakampen, vurderer Erik Rasmussen. Men den skaber også meget høje forventninger.

KOMMENTAR: Rammerne, iscenesættelsen og deltagerne kunne ikke have været mere imponerende, da Danmarks nye grønne superpar – regeringen og erhvervslivet – indgik et formelt ægteskab.

Under overværelse af det danske og svenske kongehus, statsministeren, medlemmer af regeringen, de politiske partiledere og 1.000 indbudte erhvervsledere indgik de to parter det forhold, der i medgang og modgang skal sikre Danmark og næste generationer en bæredygtig fremtid. Omgivelserne i DR's Koncerthus var perfekte, og strømmen af talere bekræftede forventningerne om et lykkeligt samliv.

Romancen har været undervejs i nogen tid, men blev offentligt kendt i marts under en konference arrangeret af Concito i samarbejde med blandt andet Vindmølleindustrien, ingeniørernes hovedorganisation IDA og Synergi, som er en sammenslutning af blandt andet Grundfos, Vestas, Rockwool, Danfoss og Velux. Temaet var 'Danmark som grøn vækstnation'. Her deltog Mette Frederiksen, den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen samt et bredt udsnit af erhvervslivet. Her var der så mange amoriner i luften, at jeg efterfølgende tillod mig at forudse et tæt fremtidigt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet. Det skete i en klumme her i Ugebrevet under overskriften “Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance”. Den konkluderede, at konferencen rummede perspektiver, “som kan blive dagsordensættende for den fortsatte debat om Danmarks rolle i klimakampen”.

Her var der tale om en gensidig kærlighedserklæring, der nu har ført til et ægteskab. Hvis det holder, og forventningerne indfries, bliver det Danmarks vigtigste. 

Det store uafklarede spørgsmål er så, hvordan hverdagen udfolder sig, når hvedebrødsdagene er forbi. Men i sandhedens interesse skal siges, at ceremonien og indlæggene udstrålede en seriøs forpligtelse til i fællesskab at indfri de ambitioner, der er udtrykt i regeringens 70/20-plan – at reducere CO2-udslippet med 70 procent inden 2030.

Det bliver ingen nem opgave, og den vil uundgåeligt støde ind i store konflikter og komplekse dilemmaer, når regningerne skal betales, og bastioner skal opgives i en fælles sags tjeneste.

Den første betingelse opfyldt 

Men den første betingelse er, at parterne fra starten har en fælles erkendelse og en fælles italesættelse af udfordringernes omfang og ved, at de er uløseligt bundet sammen i et skæbnefællesskab. De ved også, at omverdenen vil dømme dem hårdt, hvis de fejler så vigtig en opgave på så kritisk et tidspunkt. Deres troværdighed er bundet op på at nå konkrete og overbevisende resultater. Der var heller ingen vaklen eller tøven i virksomhedernes opbakning til at opfylde regeringens målsætninger.

Når man sad med en god mavefornemmelse under den fem timer lange forestilling, var det netop, fordi den fælles erkendelse kom til udtryk i samtlige indlæg. Det gælder ikke mindst de to hovedindlæg fra henholdsvis DI's nye administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, og statsminister Mette Frederiksen.

Selv om DI stadig har nogle vigtige kæpheste at ride omkring virksomhedernes rammebetingelser, sendte den nye direktør nogle signaler, der godt kunne varsle et paradigmeskifte i organisationens selvforståelse som en vigtig arkitekt i opbygningen af morgendagens samfund. Lad os kalde den en større social musikalitet. Og selv om den nye statsminister tilsvarende har sine politiske dagsordener og begrænsninger, oplevede jeg en betydelig åbenhed og udtalt respekt for virksomhedernes vilkår, muligheder og potentialer. 

Der skal som bekendt to til tango – og brudevalse – og man kan ikke undgå at reflektere over betydningen af, at der er nye par på gulvet, og at det netop skaber de nye takter. Mette Frederiksen bød op til dansen ved at foreslå en gensidigt forpligtende klimakontrakt – eller ægtepagt. Den handler blandt andet om at vurdere de enkelte branchers muligheder og forudsætninger for at bidrage til 70-procentsmålsætningen.

Mette Frederiksen inviterede på topmødet til et indledende møde på Marienborg for at udfolde ideen og dermed tage det første vigtige skridt. 

Optimale forudsætninger

Nu skal man naturligvis være varsom med ikke at lade sig rive med af stemningen på et enkelt arrangement, vel vidende at hverdagen hurtigt kan få et glansbillede til at krakelere. Men også i sandhedens interesse vil jeg gerne tilføje følgende: Personligt har jeg igennem adskillige årtier overværet og deltaget i et uendeligt antal konferencer og topmøder. Men DI's topmøde 17. september fremstår som et af de mest skelsættende, konstruktive og lovende, jeg mindes. 

Det skyldes en næsten optimal kombination af timing, forberedelse, iscenesættelse og en fælles forståelse af øjeblikkets betydning. At tiden ikke var til politisk polemik, men det var sidste udkald, hvis indflydelse og troværdighed skulle bevares. Hvad det kunne handle om, kom til udtryk i såvel regeringens klimaoplæg som i DI's 2030-plan “Sammen skaber vi grøn vækst”. Det var velforberedte udspil, og timingen kunne ikke være bedre. Den blev også udnyttet fuldt ud og efterlod derfor indtrykket af, at 17. september kan gøre en forskel. Hermed også understreget hvor store forventninger, der er skabt til det efterfølgende forløb.

Fem stjerner

Hvis jeg skulle uddele stjerner til begivenheden med seks som maksimum, bliver det til fem. Den manglende sjette stjerne skyldes, at der efter min opfattelse var for lidt fokus på, hvordan det omgivende samfund bliver en del af transformationen. Det var godt nok ikke målet for mødet, men omvendt er en bred folkelig forståelse alligevel en betingelse for, at så omfattende transformationer rodfæstes og bliver en integreret del af en ny national identitet, en ny bevægelse. Men det må så blive det første barn, der sættes i verden.

Men hvis man for et øjeblik ser begivenheden og de mulige resultater i et lidt større perspektiv, understøtter det også den gode fornemmelse. Her tænkes på de internationale konflikter og den geopolitiske turbulens og de mange forgæves forsøg på at finde fælles løsninger på fælles trusler, herunder klimaforandringerne. I den sammenhæng var topmødet en befriende og tankevækkende oplevelse. Det ville også være vederkvægende og stimulerende, hvis Danmark virkelig kunne demonstrere både modet, viljen og evnen til at vise, hvordan nye uortodokse samarbejdsmodeller kan løse selv de største udfordringer. 

Den demonstration har jeg ofte efterlyst, men konturerne blev klart udfoldet 17. september. Nu kan man blot håbe på, at konturerne også udvikles til en bæredygtig og langtidsholdbar samfundsmodel – og ikke lever op til ordsproget: Kærlighed gør blind, men når man bliver gift, genvinder man langsomt synet.

Forrige artikel Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde Næste artikel EU sætter global standard for grønne investeringer EU sætter global standard for grønne investeringer

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.