Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Hvis der er to parter, der står sammen om at gøre Danmark til klimaløsningernes globale rollemodel, er det erhvervslivet og Socialdemokratiet. Danmark skal være det "demonstratorium”, der sætter standarden for fremtidens klimaløsninger og dermed det foregangsland, andre vil efterligne. Det vil være en god forretning for landet og sikre ny vækst og arbejdspladser. Ambitionen skal sammenfattes i en ambitiøs og langsigtet klimalov, der fastsætter en række delmål, som der løbende følges op på.

Det kunne være hovedpunkterne i en klimaalliance mellem erhvervslivet og en eventuel kommende S-regering. Efter min opfattelse var det den oversete nyhed på en tankevækkende konference, som tænketanken Concito i sidste uge havde arrangeret i samarbejde med bl.a. Vindmølleindustrien, ingeniørernes hovedorganisation IDA og Synergi - en sammenslutnnng af bl.a. Grundfos, Vestas, Rockwool, Danfoss og Velux.

Hvad der tegnede til at blive blot endnu en af hundreder af klimakonferencer, rummede imidlertid perspektiver, som kan blive dagordensættende for den fortsatte debat om Danmarks rolle i klimakampen.

Overskriften var "Danmark som grøn vindernation” og udgangspunktet var - som det blev formuleret af Concitos direktør Christian Peter Ibsen - at Danmark har mistet sin grønne førerposition og er på vej ned i midterfeltet.

Omend der ikke findes præcise og almengyldige målinger over nationernes gensidige placeringer på klimaskalaen, er det gennemgående synspunkt blandt erhvervsrepræsentanterne, at den danske førerposition er alvorlig truet, at andre lande kan forudses at overhale os, men at det er tvingende nødvendigt, at Danmark bevarer eller generobrer den grønne førertrøje, og at det skal ske hurtigt. 

To politiske strategier

Mødet afslører, at der på det politiske plan er delte meninger om, hvordan førerpositionen skal etableres. Det kommer til udtryk gennem indlæg fra statsminister Lars Løkke Rasmussen og Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen. Hun formulerer stærke visioner om Danmark som "en grøn stormagt”, vil have vedtaget af en ambitiøs klimalov med både kort og langsigtet målopfyldelse, en hurtigere udbygning af havvindmøller, efterlyser politisk lederskab og stiller stort spørgsmålstegn ved, om Europa kunne præstere det. Så meget desto vigtigere ser hun betydningen af Danmarks rolle som foregangsland.

Men her synes de politiske vande at dele sig.

Selv om statsministeren deler den fælles opfattelse, at klimaforandringerne er menneskehedens største udfordring, er han åbenbart ikke varm fortaler for et dansk lederskab i kampen for klimaet. Han henviser i stedet til, at klimakampen skal vindes ude i verden, og at vi skal gøre vores indflydelse gældende igennem EU, samt at de bindende klimamål skal formuleres på europæisk plan.

Statsministeren lægger heller ikke skjul på, hvad han anser for de økonomiske udfordringer ved et dansk lederskab, nemlig hensynet til statskassen og konkurrenceevnen. Underforstået at Danmark måske ikke har råd til at være klimapioner, men må sikre fælles vilkår med andre lande. Altså ikke løbe foran.

Fra de to statsministerkandidater hører jeg derfor to vidt forskellige strategier og holdninger til, hvordan Danmark skal positionere sig i løsningen af menneskehedens største udfordring - klimaforandringerne.

Skal Danmark udnytte sit hidtidige grønne forspring til at sætte tempo og standarder for fremtidens klimaløsninger og dermed også score de gevinster, der knytter sig til at være first mover? Det kræver også, at vi har modet, viljen og pengene til at investere i banebrydende initiativer.

Eller skal vi placere os i slipstrømmen på andres lederskab, f.eks. det europæiske og dermed undgå de satsninger, der altid knytter sig til at gå forrest?

At dømme efter stemningen og indlæggene på Concitos konference, er der i erhvervslivet mest opbakning til den offensive strategi og dermed til Mette Frederiksens ambitioner.

Erhvervslivets strategi

Et gennemgående argument er, at en national førerposition også er betingelsen for, at danske virksomheder kan forblive i front.

Selv om de største danske virksomheder har de fleste forretninger uden for landets grænser, er de afhængige af et nationalt avanceret teknologisk miljø. I følge Kenth Kærhøg, Senior Vice President for Communication and Reputation på Danfoss besøger 500 internationale delegationer hvert år koncernen på Als, ikke alene fordi Danfoss et førende, men fordi Danmark er det.

Det kommer typisk til udtryk ved, at delegationerne benytter anledningen til at besøge andre dele af det danske foregangsland, f.eks. kommuner eller andre institutioner, der beskæftiger sig med grønne løsninger.

Kenth Kærhøg deler bekymringen over en truet dansk førerposition og forudser, at en række andre lande meget hurtigt risikerer at overhale Danmark, herunder lande som Sverige og Tyskland. Han slår derfor til lyd for til at hæver ambitionsniveauet og hurtigt få vedtaget en ambitiøs klimalov, der både fastsætter langsigtede mål, delmål, men også mål for hvad de forskellige sektorer skal levere inden for givne tidshorisonter. 

Hvad skal der til?

Hans bekymring støttes åbenbart bredt i erhvervslivet. Det er i hvert fald mit indtryk efter at have lyttet til en række andre indlæg, dels en analyse fra Damvad Analytics, dels en debat imellem næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Ejner K. Holst, direktøren for Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad, formand for IDA Thomas Damkjær Petersen, og direktør Tine Roed, Dansk Industri. 

Spørgsmålet er bl.a., om Danmark besidder de nødvendige kompetencer til at være frontløber og dermed også kan udnytte de vækstmæssige potentialer. Og det er åbenbart tvivlsomt.

Indlæggene bekræfter billedet af en nation, der risikerer at sakke agterud ud i den grønne konkurrence, især fordi vi har slækket på ambitionerne.

Mest bekymrende er en analyse fra Damvad Analytics, der bl.a. konstaterer at Danmark mister internationalt terræn inden for energiforskning og dermed eroderer det fundament, som en førerposition nødvendigvis må bygge på.

Meget sigende for Danmarks udfordring de kommende år, så medgiver repræsentanterne for de fire interesseorganisationer, at Danmark ikke i øjeblikket er godt nok rustet til at løse fremtidens klimaproblemer og dermed kan bevare sin tidligere position som rollemodel - medmindre vi hurtigt stiller større krav til den danske indsats. De er også enige om behovet for en ambitiøs, detaljeret og forpligtende klimaplan.

Klimakampen skal tage alle med

Men nok så interessant: Budskabet fra "De gule vestes oprør i Paris og de globale skolestrejker har sat sine spor i den danske klimadebat. Der er bred enighed om behovet for at få alle med - at klimaløsningerne ikke splitter befolkningen, men tværtimod styrker den sammenhængskraft, som har været en dansk styrkeposition igennem generationer. Selvom ingen forventer "gule veste” i Danmark, sender det alligevel et signal om, at løsningerne også skal være socialt afbalancerede og dermed leve op til de værdier, som velfærdssamfundet er baseret på.

Mette Frederiksen henviser til, at den hidtidige danske førerposition bygger på et fælles nationalt ansvar - at positionen er skabt kollektivt og ikke kun som en markedsløsning. Derfor slår hun stærkt til lyd for, at den fremtidige klimaindsats nødvendigvis skal være en udpræget folkesag og ikke en dagsorden for de privilegerede.

Ser man tilbage på de signaler, konferencen udsender, står to hovedkonklusioner tilbage: For det første: Danmark har tabt terræn, og positionen som entydig rollemodel er p.t. tabt eller stærkt truet. For det andet: Danmark skal hurtigt tilbageerobre førertrøjen. Det handler ikke kun om at bekende sig til stærke værdier, men om vækst, arbejdspladser og konkurrenceevne på et af fremtidens største markeder.

At være eller ikke være en rollemodel. Det er således spørgsmålet. Svaret får vi måske først efter valget. Men konturerne af en mulig alliance er tegnet.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Erik Rasmussen

Grundlægger og formand for Sustainia. Grundlægger og frem til 2016 direktør for Mandag Morgen. Tidl. chefredaktør for Børsen. Modtager af Den Store Publicistpris i 2016.

LÆS MERE
Forrige artikel Nej tak til konkurrerende e-bokse Nej tak til konkurrerende e-bokse Næste artikel Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.