Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Hvis der er to parter, der står sammen om at gøre Danmark til klimaløsningernes globale rollemodel, er det erhvervslivet og Socialdemokratiet. Danmark skal være det "demonstratorium”, der sætter standarden for fremtidens klimaløsninger og dermed det foregangsland, andre vil efterligne. Det vil være en god forretning for landet og sikre ny vækst og arbejdspladser. Ambitionen skal sammenfattes i en ambitiøs og langsigtet klimalov, der fastsætter en række delmål, som der løbende følges op på.

Det kunne være hovedpunkterne i en klimaalliance mellem erhvervslivet og en eventuel kommende S-regering. Efter min opfattelse var det den oversete nyhed på en tankevækkende konference, som tænketanken Concito i sidste uge havde arrangeret i samarbejde med bl.a. Vindmølleindustrien, ingeniørernes hovedorganisation IDA og Synergi - en sammenslutnnng af bl.a. Grundfos, Vestas, Rockwool, Danfoss og Velux.

Hvad der tegnede til at blive blot endnu en af hundreder af klimakonferencer, rummede imidlertid perspektiver, som kan blive dagordensættende for den fortsatte debat om Danmarks rolle i klimakampen.

Overskriften var "Danmark som grøn vindernation” og udgangspunktet var - som det blev formuleret af Concitos direktør Christian Peter Ibsen - at Danmark har mistet sin grønne førerposition og er på vej ned i midterfeltet.

Omend der ikke findes præcise og almengyldige målinger over nationernes gensidige placeringer på klimaskalaen, er det gennemgående synspunkt blandt erhvervsrepræsentanterne, at den danske førerposition er alvorlig truet, at andre lande kan forudses at overhale os, men at det er tvingende nødvendigt, at Danmark bevarer eller generobrer den grønne førertrøje, og at det skal ske hurtigt. 

To politiske strategier

Mødet afslører, at der på det politiske plan er delte meninger om, hvordan førerpositionen skal etableres. Det kommer til udtryk gennem indlæg fra statsminister Lars Løkke Rasmussen og Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen. Hun formulerer stærke visioner om Danmark som "en grøn stormagt”, vil have vedtaget af en ambitiøs klimalov med både kort og langsigtet målopfyldelse, en hurtigere udbygning af havvindmøller, efterlyser politisk lederskab og stiller stort spørgsmålstegn ved, om Europa kunne præstere det. Så meget desto vigtigere ser hun betydningen af Danmarks rolle som foregangsland.

Men her synes de politiske vande at dele sig.

Selv om statsministeren deler den fælles opfattelse, at klimaforandringerne er menneskehedens største udfordring, er han åbenbart ikke varm fortaler for et dansk lederskab i kampen for klimaet. Han henviser i stedet til, at klimakampen skal vindes ude i verden, og at vi skal gøre vores indflydelse gældende igennem EU, samt at de bindende klimamål skal formuleres på europæisk plan.

Statsministeren lægger heller ikke skjul på, hvad han anser for de økonomiske udfordringer ved et dansk lederskab, nemlig hensynet til statskassen og konkurrenceevnen. Underforstået at Danmark måske ikke har råd til at være klimapioner, men må sikre fælles vilkår med andre lande. Altså ikke løbe foran.

Fra de to statsministerkandidater hører jeg derfor to vidt forskellige strategier og holdninger til, hvordan Danmark skal positionere sig i løsningen af menneskehedens største udfordring - klimaforandringerne.

Skal Danmark udnytte sit hidtidige grønne forspring til at sætte tempo og standarder for fremtidens klimaløsninger og dermed også score de gevinster, der knytter sig til at være first mover? Det kræver også, at vi har modet, viljen og pengene til at investere i banebrydende initiativer.

Eller skal vi placere os i slipstrømmen på andres lederskab, f.eks. det europæiske og dermed undgå de satsninger, der altid knytter sig til at gå forrest?

At dømme efter stemningen og indlæggene på Concitos konference, er der i erhvervslivet mest opbakning til den offensive strategi og dermed til Mette Frederiksens ambitioner.

Erhvervslivets strategi

Et gennemgående argument er, at en national førerposition også er betingelsen for, at danske virksomheder kan forblive i front.

Selv om de største danske virksomheder har de fleste forretninger uden for landets grænser, er de afhængige af et nationalt avanceret teknologisk miljø. I følge Kenth Kærhøg, Senior Vice President for Communication and Reputation på Danfoss besøger 500 internationale delegationer hvert år koncernen på Als, ikke alene fordi Danfoss et førende, men fordi Danmark er det.

Det kommer typisk til udtryk ved, at delegationerne benytter anledningen til at besøge andre dele af det danske foregangsland, f.eks. kommuner eller andre institutioner, der beskæftiger sig med grønne løsninger.

Kenth Kærhøg deler bekymringen over en truet dansk førerposition og forudser, at en række andre lande meget hurtigt risikerer at overhale Danmark, herunder lande som Sverige og Tyskland. Han slår derfor til lyd for til at hæver ambitionsniveauet og hurtigt få vedtaget en ambitiøs klimalov, der både fastsætter langsigtede mål, delmål, men også mål for hvad de forskellige sektorer skal levere inden for givne tidshorisonter. 

Hvad skal der til?

Hans bekymring støttes åbenbart bredt i erhvervslivet. Det er i hvert fald mit indtryk efter at have lyttet til en række andre indlæg, dels en analyse fra Damvad Analytics, dels en debat imellem næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Ejner K. Holst, direktøren for Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad, formand for IDA Thomas Damkjær Petersen, og direktør Tine Roed, Dansk Industri. 

Spørgsmålet er bl.a., om Danmark besidder de nødvendige kompetencer til at være frontløber og dermed også kan udnytte de vækstmæssige potentialer. Og det er åbenbart tvivlsomt.

Indlæggene bekræfter billedet af en nation, der risikerer at sakke agterud ud i den grønne konkurrence, især fordi vi har slækket på ambitionerne.

Mest bekymrende er en analyse fra Damvad Analytics, der bl.a. konstaterer at Danmark mister internationalt terræn inden for energiforskning og dermed eroderer det fundament, som en førerposition nødvendigvis må bygge på.

Meget sigende for Danmarks udfordring de kommende år, så medgiver repræsentanterne for de fire interesseorganisationer, at Danmark ikke i øjeblikket er godt nok rustet til at løse fremtidens klimaproblemer og dermed kan bevare sin tidligere position som rollemodel - medmindre vi hurtigt stiller større krav til den danske indsats. De er også enige om behovet for en ambitiøs, detaljeret og forpligtende klimaplan.

Klimakampen skal tage alle med

Men nok så interessant: Budskabet fra "De gule vestes oprør i Paris og de globale skolestrejker har sat sine spor i den danske klimadebat. Der er bred enighed om behovet for at få alle med - at klimaløsningerne ikke splitter befolkningen, men tværtimod styrker den sammenhængskraft, som har været en dansk styrkeposition igennem generationer. Selvom ingen forventer "gule veste” i Danmark, sender det alligevel et signal om, at løsningerne også skal være socialt afbalancerede og dermed leve op til de værdier, som velfærdssamfundet er baseret på.

Mette Frederiksen henviser til, at den hidtidige danske førerposition bygger på et fælles nationalt ansvar - at positionen er skabt kollektivt og ikke kun som en markedsløsning. Derfor slår hun stærkt til lyd for, at den fremtidige klimaindsats nødvendigvis skal være en udpræget folkesag og ikke en dagsorden for de privilegerede.

Ser man tilbage på de signaler, konferencen udsender, står to hovedkonklusioner tilbage: For det første: Danmark har tabt terræn, og positionen som entydig rollemodel er p.t. tabt eller stærkt truet. For det andet: Danmark skal hurtigt tilbageerobre førertrøjen. Det handler ikke kun om at bekende sig til stærke værdier, men om vækst, arbejdspladser og konkurrenceevne på et af fremtidens største markeder.

At være eller ikke være en rollemodel. Det er således spørgsmålet. Svaret får vi måske først efter valget. Men konturerne af en mulig alliance er tegnet.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Erik Rasmussen

Grundlægger og formand for Sustainia. Grundlægger og frem til 2016 direktør for Mandag Morgen. Tidl. chefredaktør for Børsen. Modtager af Den Store Publicistpris i 2016.

LÆS MERE
Forrige artikel Nej tak til konkurrerende e-bokse Nej tak til konkurrerende e-bokse Næste artikel Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Regeringen er under stort pres fra vælgerne blandt sine støttepartier for at hæve den økonomiske hjælp til flygtninge og indvandrere. S-vælgerne er mere lunkne. Regeringen gjorde klogt i at parkere spørgsmålet i en kommission til efter valget, men nu venter et stort politisk slagsmål.

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, overrasker med skarpe ord i EU’s debat om asyl og migration. Mette Frederiksen kan glæde sig over, at hendes udlændingepolitiske linje nu har sejret i EU.

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.