Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Hvis der er to parter, der står sammen om at gøre Danmark til klimaløsningernes globale rollemodel, er det erhvervslivet og Socialdemokratiet. Danmark skal være det "demonstratorium”, der sætter standarden for fremtidens klimaløsninger og dermed det foregangsland, andre vil efterligne. Det vil være en god forretning for landet og sikre ny vækst og arbejdspladser. Ambitionen skal sammenfattes i en ambitiøs og langsigtet klimalov, der fastsætter en række delmål, som der løbende følges op på.

Det kunne være hovedpunkterne i en klimaalliance mellem erhvervslivet og en eventuel kommende S-regering. Efter min opfattelse var det den oversete nyhed på en tankevækkende konference, som tænketanken Concito i sidste uge havde arrangeret i samarbejde med bl.a. Vindmølleindustrien, ingeniørernes hovedorganisation IDA og Synergi - en sammenslutnnng af bl.a. Grundfos, Vestas, Rockwool, Danfoss og Velux.

Hvad der tegnede til at blive blot endnu en af hundreder af klimakonferencer, rummede imidlertid perspektiver, som kan blive dagordensættende for den fortsatte debat om Danmarks rolle i klimakampen.

Overskriften var "Danmark som grøn vindernation” og udgangspunktet var - som det blev formuleret af Concitos direktør Christian Peter Ibsen - at Danmark har mistet sin grønne førerposition og er på vej ned i midterfeltet.

Omend der ikke findes præcise og almengyldige målinger over nationernes gensidige placeringer på klimaskalaen, er det gennemgående synspunkt blandt erhvervsrepræsentanterne, at den danske førerposition er alvorlig truet, at andre lande kan forudses at overhale os, men at det er tvingende nødvendigt, at Danmark bevarer eller generobrer den grønne førertrøje, og at det skal ske hurtigt. 

To politiske strategier

Mødet afslører, at der på det politiske plan er delte meninger om, hvordan førerpositionen skal etableres. Det kommer til udtryk gennem indlæg fra statsminister Lars Løkke Rasmussen og Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen. Hun formulerer stærke visioner om Danmark som "en grøn stormagt”, vil have vedtaget af en ambitiøs klimalov med både kort og langsigtet målopfyldelse, en hurtigere udbygning af havvindmøller, efterlyser politisk lederskab og stiller stort spørgsmålstegn ved, om Europa kunne præstere det. Så meget desto vigtigere ser hun betydningen af Danmarks rolle som foregangsland.

Men her synes de politiske vande at dele sig.

Selv om statsministeren deler den fælles opfattelse, at klimaforandringerne er menneskehedens største udfordring, er han åbenbart ikke varm fortaler for et dansk lederskab i kampen for klimaet. Han henviser i stedet til, at klimakampen skal vindes ude i verden, og at vi skal gøre vores indflydelse gældende igennem EU, samt at de bindende klimamål skal formuleres på europæisk plan.

Statsministeren lægger heller ikke skjul på, hvad han anser for de økonomiske udfordringer ved et dansk lederskab, nemlig hensynet til statskassen og konkurrenceevnen. Underforstået at Danmark måske ikke har råd til at være klimapioner, men må sikre fælles vilkår med andre lande. Altså ikke løbe foran.

Fra de to statsministerkandidater hører jeg derfor to vidt forskellige strategier og holdninger til, hvordan Danmark skal positionere sig i løsningen af menneskehedens største udfordring - klimaforandringerne.

Skal Danmark udnytte sit hidtidige grønne forspring til at sætte tempo og standarder for fremtidens klimaløsninger og dermed også score de gevinster, der knytter sig til at være first mover? Det kræver også, at vi har modet, viljen og pengene til at investere i banebrydende initiativer.

Eller skal vi placere os i slipstrømmen på andres lederskab, f.eks. det europæiske og dermed undgå de satsninger, der altid knytter sig til at gå forrest?

At dømme efter stemningen og indlæggene på Concitos konference, er der i erhvervslivet mest opbakning til den offensive strategi og dermed til Mette Frederiksens ambitioner.

Erhvervslivets strategi

Et gennemgående argument er, at en national førerposition også er betingelsen for, at danske virksomheder kan forblive i front.

Selv om de største danske virksomheder har de fleste forretninger uden for landets grænser, er de afhængige af et nationalt avanceret teknologisk miljø. I følge Kenth Kærhøg, Senior Vice President for Communication and Reputation på Danfoss besøger 500 internationale delegationer hvert år koncernen på Als, ikke alene fordi Danfoss et førende, men fordi Danmark er det.

Det kommer typisk til udtryk ved, at delegationerne benytter anledningen til at besøge andre dele af det danske foregangsland, f.eks. kommuner eller andre institutioner, der beskæftiger sig med grønne løsninger.

Kenth Kærhøg deler bekymringen over en truet dansk førerposition og forudser, at en række andre lande meget hurtigt risikerer at overhale Danmark, herunder lande som Sverige og Tyskland. Han slår derfor til lyd for til at hæver ambitionsniveauet og hurtigt få vedtaget en ambitiøs klimalov, der både fastsætter langsigtede mål, delmål, men også mål for hvad de forskellige sektorer skal levere inden for givne tidshorisonter. 

Hvad skal der til?

Hans bekymring støttes åbenbart bredt i erhvervslivet. Det er i hvert fald mit indtryk efter at have lyttet til en række andre indlæg, dels en analyse fra Damvad Analytics, dels en debat imellem næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Ejner K. Holst, direktøren for Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad, formand for IDA Thomas Damkjær Petersen, og direktør Tine Roed, Dansk Industri. 

Spørgsmålet er bl.a., om Danmark besidder de nødvendige kompetencer til at være frontløber og dermed også kan udnytte de vækstmæssige potentialer. Og det er åbenbart tvivlsomt.

Indlæggene bekræfter billedet af en nation, der risikerer at sakke agterud ud i den grønne konkurrence, især fordi vi har slækket på ambitionerne.

Mest bekymrende er en analyse fra Damvad Analytics, der bl.a. konstaterer at Danmark mister internationalt terræn inden for energiforskning og dermed eroderer det fundament, som en førerposition nødvendigvis må bygge på.

Meget sigende for Danmarks udfordring de kommende år, så medgiver repræsentanterne for de fire interesseorganisationer, at Danmark ikke i øjeblikket er godt nok rustet til at løse fremtidens klimaproblemer og dermed kan bevare sin tidligere position som rollemodel - medmindre vi hurtigt stiller større krav til den danske indsats. De er også enige om behovet for en ambitiøs, detaljeret og forpligtende klimaplan.

Klimakampen skal tage alle med

Men nok så interessant: Budskabet fra "De gule vestes oprør i Paris og de globale skolestrejker har sat sine spor i den danske klimadebat. Der er bred enighed om behovet for at få alle med - at klimaløsningerne ikke splitter befolkningen, men tværtimod styrker den sammenhængskraft, som har været en dansk styrkeposition igennem generationer. Selvom ingen forventer "gule veste” i Danmark, sender det alligevel et signal om, at løsningerne også skal være socialt afbalancerede og dermed leve op til de værdier, som velfærdssamfundet er baseret på.

Mette Frederiksen henviser til, at den hidtidige danske førerposition bygger på et fælles nationalt ansvar - at positionen er skabt kollektivt og ikke kun som en markedsløsning. Derfor slår hun stærkt til lyd for, at den fremtidige klimaindsats nødvendigvis skal være en udpræget folkesag og ikke en dagsorden for de privilegerede.

Ser man tilbage på de signaler, konferencen udsender, står to hovedkonklusioner tilbage: For det første: Danmark har tabt terræn, og positionen som entydig rollemodel er p.t. tabt eller stærkt truet. For det andet: Danmark skal hurtigt tilbageerobre førertrøjen. Det handler ikke kun om at bekende sig til stærke værdier, men om vækst, arbejdspladser og konkurrenceevne på et af fremtidens største markeder.

At være eller ikke være en rollemodel. Det er således spørgsmålet. Svaret får vi måske først efter valget. Men konturerne af en mulig alliance er tegnet.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Erik Rasmussen

Grundlægger og formand for Sustainia. Grundlægger og frem til 2016 direktør for Mandag Morgen. Tidl. chefredaktør for Børsen. Modtager af Den Store Publicistpris i 2016.

LÆS MERE
Forrige artikel Nej tak til konkurrerende e-bokse Nej tak til konkurrerende e-bokse Næste artikel Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.