Impara l’Italiano velocemente! ”Lær italiensk hurtigt,” står der ovenfor, og dét må være det gode råd at give alle medarbejdere i danske eksportvirksomheder og studerende på landets businessskoler.

Det støvleformede land og dets passionerede indbyggere, der tænder både glæde og frustration i mange nordeuropæere, bliver nemlig et overordentligt interessant marked for danske virksomheder i de kommende år.

Italien, der er EU's tredjestørste økonomi, er i dag kun nummer 10 på listen over danske virksomheders bedste eksportmarkeder, men det skal der nu laves om på, mener regeringen og de to store erhvervsorganisationer DI og Dansk Erhverv.

Sagen er, at Italien står foran en flerårig fase med offentlige investeringer på intet mindre end 240 milliarder euro – godt 1760 milliarder kroner. Den italienske investeringsplan, der svarer til knap 15 procent af landets bruttonationalprodukt, er mere end ’blot’ et forsøg på at sparke nyt liv i Italiens økonomi efter coronakrisen.

Planen er så omfattende, at den både i Rom og i Europas førende hovedstæder anses som en historisk mulighed for at få gjort op med de alvorlige strukturelle svagheder i italiensk økonomi og statsadministration, som i realiteten belaster den fælleseuropæiske mønt, euroen.

Mario Draghi, Italiens premierminister siden februar, konstaterer i sit forord til planen, at der er tale om et ambitiøst projekt, der skal gennem fire større, gennemgribende reformer inden for offentlig administration, retsvæsen, regelsanering og øget konkurrence.

Det er store ambitioner i et land, der i mange henseender er kørt helt fast. Draghi påpeger eksempelvis, at Italiens økonomi mellem 1999 og 2019 voksede med magre 7,9 procent, mens Tyskland, Frankrig og Spanien i samme periode konstaterede vækst på 30,2, 32,4 og 43,6 procent. Med til historien hører, at Italien er voldsomt plaget af en stor sort økonomi, hvor systematisk skatteunddragelse anslås hvert år at koste staten 100 milliarder euro. 

Carsten Damsgaard, Danmarks ambassadør i Rom, konstaterer lettere humoristisk, at ”Italiens største udfordring lige nu er, at Italien er Italien”. Ambassadøren understreger dog samtidig, at der hersker en vis optimisme i landet; en tro på, at de aktuelle reformplaner rent faktisk kan føre til reelle forandringer. Denne optimisme knytter sig til premierminister Mario Draghi, der med sin fortid som chef for Den Europæiske Centralbank i perioden 2011 til 2019 anses for at være både troværdig og kapabel.

”De fleste italienerne vil være enige i, at man ikke kan forestille sig en mere troværdig person. Og indtil videre tror markederne på det,” siger Damsgaard med henvisning til, at de finansielle markeder fortsat er villige til at købe italienske statsobligationer med en meget lav rente.

Digitale muligheder

De kommende investeringer fra Draghis store plan skal blandt andet bruges på en omfattende digitalisering af sagsbehandlingen i retsvæsenet og i den offentlige sektor, hvor ventetiderne er lange, og effektiviteten er lav. Ikke desto mindre mener Carsten Damsgaard, at der vil være store muligheder for danske virksomheder i Italien i de kommende år.

”Den italienske genopretningsplan er klart den største i EU, og når vi taler så store investeringsbeløb, er det meget interessant for danske virksomheder, der er globalt førende på nogle af de her områder,” siger ambassadøren og peger på både den grønne og den digitale omstilling som områder, hvor man ser store muligheder for danske virksomheder.

På den danske ambassade i Rom er man, ligesom på de andre danske ambassader rundt om i EU-landene, knyttet til det eksportarbejde, som Udenrigsministeriet, Dansk Industri og Dansk Erhverv samarbejder om. Her er man i sagens natur stærkt fokuseret på mulighederne i EU i kølvandet på den historiske beslutning i juli 2020, hvor EU-landenes ledere – herunder statsminister Mette Frederiksen – besluttede, at EU skulle optage fælles gæld på 750 milliarder euro – godt 5.600 milliarder kroner – for kollektivt at kunne investere sig ud af krisen.

Italiens største udfordring lige nu er, at Italien er Italien.

Carsten Damsgaard
Danmarks ambassadør i Rom

I Rom og på alle de andre danske ambassader i EU-landene arbejder man med seks såkaldte sektorspor: sundhed, vedvarende energi, energieffektivisering, foodtech og biotech, digitalisering og vand. Her skaber man relationer mellem danske virksomheder på den ene side og lokale virksomheder og myndigheder på den anden.

”Lige nu er vi ved at læse os igennem den store plan på knap 300 sider, og så er det planen, at vi vil lave en række events, hvor medlemmerne af den danske businessklub i Italien vil skabe de relationer, der kan gøre det muligt for dem at byde på de kommende udbud, enten alene eller i samarbejde med en italiensk virksomhed,” siger ambassadør Damsgaard.

Danmark går efter andre landes penge

Ifølge Anders Ladefoged, EU-chef i Dansk Industri, DI, er Italien blot et blandt flere eksempler på, at det for danske virksomheder er væsentligt mere interessant at følge med i, hvilke investeringer der i kraft af genopretningsfonden kommer i andre EU-lande end i Danmark.

”Vi har hele tiden sagt, at der er flere ordrer i de andres planer end i de penge, vi selv får i Danmark,” siger Ladefoged med henvisning til de 11,6 milliarder kroner, som Danmark står til at modtage fra EU’s genopretningsfond. Penge som den danske regering har brugt til finansiering af allerede indgåede klimapolitiske aftaler i København.

Vi har hele tiden sagt, at der er flere ordrer i de andres planer end i de penge, vi selv får i Danmark.

Anders Ladefoged
EU-chef i Dansk Industri

DI har således lavet et regnestykke, der viser, at danske virksomheders eksportpotentiale til andre EU-lande vil kunne forøges med 11 milliarder kroner om året i seks år. Altså ekstra eksport for 66 milliarder kroner, hvis det går sådan, at der i EU-landene investeres 500 milliarder euro, og at der lander 37 procent på grønne investeringer og 20 procent på digitale investeringer, sådan som reglerne for genopretningsfonden er fastlagt mellem EU-Kommissionen og EU’s medlemslande.

”Det er da også værd at tage med,” siger Ladefoged, der samtidig konstaterer, at både virksomheder og erhvervsorganisationer i de kommende måneder bør lægge sig i selen for at tilegne sig viden om, hvilke konkrete projekter, der kan forventes at få støtte i Italien og i de andre EU-lande som Spanien, Frankrig, Tyskland og Polen.

Ifølge Ladefoged er der i Bruxelles en oplevelse af, at det virkelig er nu, man har muligheden for at få gennemført de reelle reformer i Italien, som både den italienske befolkning og resten af EU har så alvorligt brug for.

”Det her er the moment. Vi har en kapabel regeringsleder i Mario Draghi, og særligt i Tyskland har man under indtryk af coronakrisen indset, at det gav mening at erstatte sparekursen med fælles investeringer,” siger Ladefoged og tilføjer:

”Det her skub kan give et kursskifte i Italien. Det er ikke bare penge, det er også en plan for reform af de systemer, der ikke fungerer. Uden EU’s genopretningsfond ville Italien aldrig kunne lave det her program,” siger han.

Under alle omstændigheder står det klart, at Italien under Mario Draghis ledelse har opnået langt større lydhørhed hos EU’s centrale beslutningstagere i Berlin, Paris og Bruxelles. Og at alene den italienske regerings øgede troværdighed virker beroligende på de finansielle markeder.

Italienske Mirella Vitale er senior vice president med ansvar for marketing, kommunikation og public affairs i Rockwool-gruppen. Hun glæder sig over, at den italienske genopretningsplan vil føre til et voksende marked for energirenovering af boliger.

”Der er stadig et behov for at forenkle processen, men det er tydeligt, at Italien har brudt koden,” siger Virale.

Hun påpeger samtidig, at der i planen er lagt stor vægt på, at alle italienere uanset geografi eller social status vil kunne drage nytte af de nye tilskudsprogrammer.

”Uanset bopæl, indkomst og formue giver planen alle mulighed for at få deres hjem renoveret, fordi slutbrugerne ikke er forpligtede til at betale for renoveringsomkostningerne på forhånd. Det er noget, som resten af ​​Europa kan lære af, og det er en mulighed for de danske virksomheder, der kan levere de rigtige løsninger,” siger hun.

27 gange mini-Biden

Italien og Danmark er i en vis forstand de to yderpunkter blandt EU-landene, når det gælder brugen af de midler og muligheder, der ligger EU’s genopretningsfond. Og ikke mindst når det gælder den politiske fortælling om, hvad det overhovedet er, der sker i kraft af fonden.

Danmarks regering under ledelse af statsminister Mette Frederiksen kæmpede i juli 2020 hårdt men forgæves for, at genopretningsfonden udelukkende skulle bestå af lån, mens EU’s to store lande, Tyskland og Frankrig, med opbakning fra Spanien og Italien, mente, at der burde være tale om rene tilskud.

Resultatet blev i talmæssig forstand et kompromis, så fonden består af lige dele lån og tilskud.

Omstændighederne omkring fondens tilblivelse og den store variation i graden af politisk ejerskab til den i de 27 EU-landes hovedstæder betyder også, at det historiske narrativ om EU’s i en række henseender historisk kollektive svar på coronakrisen, bliver svækket. Ikke mindst når man sammenligner med den impact det har, når USA’s præsident eller Kinas kommunistparti fremlægger en stor stimulusplan til at få gang i økonomien.

I Italien bruges støtten fra EU's genopretningsfond af Mario Draghi og de nationale myndigheder til at levere en fortælling om en unik mulighed til Italien for – med støtte fra EU – at gennemføre nødvendige reformer til gavn for befolkningen. Tiden vil vise, om de kommende reformer får taget livet af det bureaukrati, den skatteunddragelse og den korruption, der har plaget Italien gennem årtier – det er langt fra givet. Men omvendt står det klart, at de enorme investeringer i de kommende år vil give Italien en økonomisk vækst og en beskæftigelsesmæssig fremgang, der på mellemlang sigt burde gøre det muligt at reducere den statsgæld, der i år ventes at passere 160 procent af BNP i opadgående retning.

Mens den italienske regering bruger midlerne fra genopretningsfonden til en politisk fortælling om et Italien, der i kraft af sit medlemskab af det europæiske fællesskab kan se lysere på fremtiden, forholder det sig nærmest omvendt i Danmark. Her udsendte finansminister Nicolai Wammen på store bededag en pressemeddelelse, hvori han konstaterer, at Danmark vil bruge de 11,6 milliarder kroner, som Danmark får i tilskud fra EU’s genopretningsfond, til at finansiere en række allerede indgåede aftaler om blandt andet grøn skattereform, grøn vejtransport og forskning på klimaområdet.

Katarina Ammitzbøll, der er EU-ordfører for De Konservative, er stærkt kritisk over for regeringens håndtering af midlerne fra genopretningsfonden.

”Jeg forsøgte i løbet af efteråret at få at vide af finansministeren, hvordan processen skulle være omkring den danske ansøgning til fonden. Og derfor blev jeg ret overrasket, da det gik op for mig, at man bare havde lagt det ind i finansloven,” siger Ammitzbøll.

”Man sluser det bare ind i de aftaler, man har lavet, så der er ikke noget om, at det kommer fra EU's genopretningsfond. Og det handler vel om, at regeringen er meget kritisk over for EU.”

Ifølge Ammitzbøll ønsker regeringen ikke at bidrage til den fælles europæiske fortælling om, hvad genopretningsfonden egentlig er.

“Det er et kæmpe paradigmeskifte i EU med Green Deal og den interne Marshallplan,” siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiets EU-ordfører, Jens Joel.