Dansk gas-blokade kan koste dyrt i Arktis

Danmark risikerer at skade sine nationale interesser i Arktis, hvis man gør alvor af truslen om at stoppe den russiske gasrørledning Nord Stream 2 gennem Østersøen, siger to eksperter. Margrethe Vestager mener, at gas er en velegnet energikilde, indtil den vedvarende energi tager helt over.
Claus Kragh

Det vil skade Danmarks armlægning med Rusland om Arktis, hvis man vælger at gøre alvor af den trussel, som regeringen forleden reelt udstedte om at ville stoppe den russiske gasrørledning Nord Stream 2, som Gazprom ønsker at bygge gennem Østersøen. Det mener Marco Giuli, der er ekspert i europæisk energipolitik ved tænketanken European Policy Centre i Bruxelles.

Den opsigtsvækkende danske trussel om at blokere Nord Stream 2 blev udstedt i weekenden før påske. Her orienterede energiminister Lars Christian Lilleholt (V) blandt andre det globale nyhedsbureau Reuters om, at Danmark vil vedtage en ny lovgivning, der skal sikre, at man fremover af udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn vil kunne afvise et projekt som Nord Stream 2.

Førende politikere fra Socialdemokratiet og Radikale Venstre bakkede op om forslaget, der dog blev lanceret med flere forbehold. Dels understregede ministeren, at Nord Streams aktuelle ansøgning vil blive behandlet i Energistyrelsen efter de gældende regler, ligesom han i øvrigt ikke vil sige noget om, hvorvidt en ny lov på et senere tidspunkt vil kunne få virkning over for Nord Stream 2.

Marco Giuli finder den danske udmelding overraskende, fordi den efter hans opfattelse vil udgøre en meget markant afvigelse fra Danmarks traditionelle position.

”En sådan lov vil jo betyde, at man stiller spørgsmål ved fortolkningen og håndhævelsen af FN’s havretskonvention. Og det er ikke nogen ønskværdig situation, i og med at havretskonventionen giver Danmark vigtige juridiske argumenter i forhold til russiske territorialkrav i Arktis,” siger Marco Giuli med henvisning til, at både Danmark og Rusland gør krav på territoriale rettigheder ved Nordpolen.

Ubehagelig sag for regeringen

Den italienske ekspert peger dog samtidig på, at ’den danske trussel’ måske kan bruges af EU til at påvirke Rusland til at acceptere en international aftale, der så at sige skriver Nord Stream 2 ind i EU’s aktuelle energilovgivning, der fortsat er relativt tandløs, eftersom de tunge energipolitiske kompetencer fortsat ligger i EU’s medlemslande.

Martin Breum, forfatter, journalist og uafhængig iagttager af arktiske anliggender, er enig med den italienske ekspert så langt, at Nord Stream 2 er en ubehagelig sag for den danske regering i relation til forholdet til Rusland.

”Udenrigsminister Anders Samuelsen og repræsentanter for de andre nordiske regeringer sendte forleden et kraftigt signal om, at man trods uenigheder med Rusland på en række områder ønsker at holde dialogen åben. Det skete ved et møde i Arkhangelsk i Rusland i slutningen af marts,” siger Breum og fortsætter:

”Men når Danmark i sagen om Nord Stream 2 åbenlyst truer russiske interesser, så er der ikke langt til at forestille sig, at det er noget Rusland vil huske, når man skal forhandle om territorialkrav og andre emner i en arktisk sammenhæng. Derfor er Nord Stream en ubehagelig sag for regeringen,” siger Breum.

Lige nu ligger sagen om Nord Stream 2 således, at de nationale energimyndigheder i Sverige og Danmark er gået i gang med at behandle sagen ud fra gældende regler, og at EU-Kommissionen har erklæret, at man ikke mener at have noget juridisk grundlag i EU-traktaten for at stoppe projektet. Samtidig understreger Kommissionen dog, at Nord Stream 2 i en række henseender modarbejder EU-landenes fælles målsætning om at skabe en grøn, europæisk energiunion, der skal gøre EU-landene mindre afhængige af energi fra Rusland og andre eksterne leverandører. Derfor ønsker Kommissionen en fælles holdning fra EU-landenes regeringer i Det Europæiske Råd, som ledes af den faste formand Donald Tusk.

Men det bliver ikke nogen let sag, eftersom Tysklands regering flere gange har fastholdt, at Nord Stream 2 er et rent kommercielt projekt uden politisk betydning. Omvendt er særligt Polen en meget højrøstet modstander af Nord Stream 2, ligesom man også var det af Nord Stream 1, der åbnede for gashanerne i november 2011.

Herhjemme gav Energistyrelsen i efteråret 2009 tilladelse til Nord Stream 1, efter at VK-regeringen havde fastholdt, at projektet var kommercielt og ikke politisk. I 2017 deler den danske regering og oppositionen en kritisk kurs over for Nord Stream 2. Men der er ifølge Marco Giuli ikke udsigt til, at Danmark af den grund skal regne med, at der kan skabes enighed blandt landene i Det Europæiske Råd om at stoppe den russiske gasrørledning.

”Landene står langt fra hinanden i øjeblikket. Der er to faktorer, der taler imod det: Dels er der valget i Tyskland, som ser ud til at ende med, at SPD vil fortsætte i en regeringskoalition med Merkels CDU. Og dels virker det, som om den amerikanske administration under Trump er mindre interesseret end Obama-administrationen i at modsætte sig projektet,” siger Giuli, der påpeger, at der også ligger en politisk risiko for EU i at forsøge at bruge unionens administrative virkemidler i en politisk sags tjeneste.

Den italienske ekspert siger videre, at EU-Kommissionen rent faktisk har været ganske åbenmundet i sin kritik af Nord Stream 2, men at det jo er et faktum, at det fortsat er de enkelte medlemslande, der kontrollerer energipolitikken.

Vestager: Fortsat behov for gas

Selv om der i EU-landene er et udtrykt ønske om at gøre sig mindre afhængig af russisk gas, vil man i Europa have brug for gassen i årtier fremover. Ifølge Det Internationale Energiagentur vil efterspørgslen efter gas ganske vist flade ud, men til gengæld får man brug for at importere mere gas, fordi lande som Holland, Danmark og til dels Norge fremover vil producere mindre gas, end de hidtil har gjort.

EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, mener også, at man i EU-landene må komme overens med, at man vil have brug for gas i fremtiden.

”Når man ser på den samlede energi- og klimapolitik, så spiller gas en rolle. Der går et stykke tid, før vi har et så integreret europæisk energisystem, at vi kan balancere det udelukkende med vedvarende energi. Der vil være brug for, at man kan skrue op og ned på en dag, hvor solen ikke skinner og vinden ikke blæser. Her er gas utrolig velegnet. Det er den mindst CO2-tunge fossile energiform, og man kan faktisk skrue op og ned for den. Det kan man ikke for et kulkraftværk,” sagde Vestager for nylig ved en briefing i København.

Her understregede hun samtidig, at hun som konkurrencekommissær ser det som sin primære opgave at sørge for, at der hersker fri konkurrence inden for EU, og at Gazprom rent faktisk er i færd med at indordne sig under de europæiske spilleregler i forbindelse med den store konkurrencesag, som EU har kørt mod selskabet i de senere år.

”Jeg mener, at det tjener europæerne bedst, at vi behandler alle selskaber ens. Hvis først vi drysser politisk krymmel ud over det (beslutningen om Nord Stream 2., red.), så vil folk begynde at spørge til, hvor politikken så er i de andre sager, vi behandler hos EU’s konkurrencemyndigheder,” sagde Vestager.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu