Da aftalen om klimaloven blev præsenteret, var det med ordene ”en af verdens mest ambitiøse”. Men om den danske klimalov er en af verdens mest ambitiøse, er svært at svare entydigt på. Klimalove er først og fremmest en proceslovgivning. Her ligner Danmarks lov meget de andre. 

Ifølge Matthias Duwe, chefanalytiker for klima ved tænketanken Ecologic Institute i Berlin, har Danmark dog en del at være stolt af. 

Her er to områder, hvor han mener, at Danmark ligger i front:

• 2030-målet om 70 procents reduktion af CO2 er det næsthøjeste i verden – kun overgået af Skotland
• Den globale strategi om at medvirke til at sænke CO2-udledningen også udenfor Danmarks grænser er et særligt innovativt element i den danske lov. 

På to områder er den danske lov mindre hård end andre: 

• Ingen langsigtet klimaplan for 2050, kun tiårsplaner med 2050-målet for øje 
• Ingen lovfastsatte sektorspecifikke mål.

I andre lande er sektormålene brugt som en mekanisme til at involvere alle dele af regeringen. I Danmark blev det specifikt frarådet af Klimarådet, som mente, at opdelte sektormål ville gå ud over fleksibiliteten til løbende at finde de løsninger, der giver størst reduktion for pengene.