Danmark og andre EU-lande med højt skattetryk og begunstigelse af boligejere bør lette skatten på arbejde og i stedet beskatte boliger hårdere. Samtidig bør alle EU-lande gennemføre arbejdsmarkedsreformer efter dansk flexicurity-forbillede, og endelig bør visse lande – læs Tyskland – overveje at indføre en mindsteløn for at sikre den nødvendige købekraft i den nedre del af arbejdsmarkedet. Det sidste er nødvendigt for både at modarbejde decideret fattigdom hos de lavest lønnende fuldtidsbeskæftigede og for at understøtte den ’indenlandske’ efterspørgsel i Europa.

Sådan lyder nogle af de centrale anbefalinger i det store beskæftigelsesudspil, som EU-Kommissionen fremlagde i sidste uge. Det 27 sider lange dokument med titlen Towards a job-rich recovery indeholder Kommissionens strategiske overvejelser om og anbefalinger til, hvilken beskæftigelsespolitik der bør føres i Europa i de kommende år.

Arbejdsløsheden i de 27 EU-lande  (se figur 1) nåede i februar op på rekordhøje 10,2 pct., mens den for unge er på 22,4 pct. Dette niveau er ifølge EUs beskæftigelseskommissær Laszlo Andor ’dramatisk og uacceptabelt’. Kommissionen har derfor fundet godt 640 mia. kr., primært i EUs Socialfond, som skal bruges til målrettede initiativer til fordel for unge, langtidsledige og kvinder, som er nogle af de grupper, der har det sværest på de europæiske arbejdsmarkeder i øjeblikket. Se figur 2.

Kommissionen understreger, at beskæftigelsespolitikken fortsat primært er et nationalt anliggende, men vil alligevel gerne sætte sit præg på de nationale politikker. Kommissionens formand José Manuel Barroso, der i dag mødes med statsminister Helle Thorning-Schmidt og med nationale parlamentarikere fra EU-landene i København, kritiserede ved fremlæggelsen af beskæftigelsesudspillet unavngivne EU-lande for ikke at gøre nok. Samtidig opfordrer Kommissionen gentagne gange til, at arbejdsmarkedet i stigende grad reguleres gennem en stærk trepartsdialog, som den man kender i Danmark, Tyskland og andre primært nordeuropæiske lande.

Der er med andre ord ikke lagt op til en masse ny EU-lovgivning på arbejdsmarkedsområdet, men Bruxelles vil alligevel forsøge i stigende omfang at blande sig i beskæftigelsespolitikken. Kommissionens aktuelle udspil er således nøje kalibreret i forhold til de ønsker for øget politisk integration i Europa, som Tyskland sammen med Frankrig har lagt op til i eurozonen.

Tysklands kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, har understreget, at de anser beskæftigelsespolitikken for at være et centralt element i styrkelsen af eurozonens og hele EUs konkurrenceevne. I Frankrig foretrækker man, at den kommende integration foregår på et mellemstatsligt niveau, mens Angela Merkel ønsker at gå hele vejen hen imod skabelsen af en regulær politisk union, hvor Kommissionen bliver EUs egentlige regering, mens det aktuelt magtfulde Ministerråd bliver EUs andetkammer.

Så langt er man endnu ikke, men ikke desto mindre understreger Kommissionen, at man i høj grad vil skele til EU-landenes håndtering af beskæftigelsespolitikken i den styrkede økonomiske styring fra Bruxelles, som er vedtaget i forbindelse med det såkaldte Europæiske Semester. Det Europæiske Semester er betegnelsen for den proces med kraftig Bruxelles-overvågning af de nationale finanslove, som i år gennemføres for første gang. Endelig har Kommissionen stillet skrappe krav om arbejdsmarkedsreformer til lande som Grækenland, Portugal og Irland, som alle modtager kriselån fra EU og IMF i øjeblikket.

Danmark er stadig et forbillede

Siden krisen startede i 2008 og der bredte sig en fælles erkendelse af, at dansk økonomi har lidt store tab på konkurrenceevnen, har mange danske politikere, eksperter og økonomer stoppet deres promovering af den danske arbejdsmarkedsmodel. Sådan er det imidlertid ikke i Bruxelles. Siden 2006 har den såkaldte flexicurity-model, der kendetegner det danske arbejdsmarked, fået en stadig større rolle i Kommissionens politiske anbefalinger.

Således slår EU-Kommissionen i den nye jobplan fast, at den danske arbejdsmarkedsmodel fortsat er en af de bærende søjler i den arbejdsmarkedspolitik, som Kommissionen – med stærk opbakning fra Tyskland og andre toneangivende medlemslande – ønsker udbredt i Europa.

“EUs fælles principper om flexicurity er fortsat en vigtig politisk milepæl i opbygningen af dynamiske arbejdsmarkeder, idet man søger at engagere medlemsstaterne på en snæver kurs hen imod integrerede strukturelle arbejdsmarkedsreformer,” hedder det i Kommissionens udspil, hvor man dog samtidig beklager, at fremskridtene hen imod mere fleksibilitet og mere sikkerhed på arbejdsmarkederne i en række EU-lande har været ’begrænsede’ og ’ujævne’.

José Manuel Barroso, der har været kommissionsformand siden 2004, har i mange året været en svoren tilhænger af den danske arbejdsmarkedsmodel. Samtidig har Barroso også stor respekt for den danske satsning på grøn omstilling som en central vækstmotor.

“Når folk ude i verden – eksempelvis i Asien – siger, at de gerne vil deltage i kampen mod klimaforandringerne, men at de også vil udvikle deres lands økonomier, så siger jeg til dem: ’Se på Danmark’. Det er blandt de mest ambitiøse lande, når det gælder kampen mod klimaforandringerne.

Og det er en af de mest succesfulde økonomier i verden med et højt socialt beskyttelsesniveau,” sagde Barroso således i maj 2009 i et interview med Berlingske Tidende.

Derfor kan det også ventes, at Barroso i sin debat med statsminister Helle Thorning-Schmidt vil gribe fat i kommissionens nye udspil og understrege det vækst- og beskæftigelsespotentiale, der ligger i, at Europa gennemfører den allerede vedtagne omstilling til en grøn, kulfattig og ressourceeffektiv økonomi. To andre vækstsektorer er velfærds- og sundhedssektoren, der vil opleve øget efterspørgsel i takt med aldringen i den europæiske befolkning, ligesom digitaliseringen af hele samfundsøkonomien vil øge efterspørgslen på arbejdskraft med kompetencer inden for informations- og kommunikationsteknologi. Mens EU-Kommissionen roser Danmarks arbejdsmarkedspolitik, konstaterer man i en gennemgang fra efteråret 2011, at Danmark, når det gælder vækst og erhvervspolitikken, står med en række udfordringer. Dels har Danmark ikke det antal højvækstvirksomheder, man kunne forvente, og samtidig er resultaterne af væsentlige investeringer i innovation heller ikke tilfredsstillende. Men dette område agter erhvervs- og vækstminister Ole Sohn nu at gøre noget ved med en offensiv, tværministeriel og bredspektret strategisk satsning. Se artiklen Sohn vender vækstpolitikken.

Internt i EU-Kommissionen er klimakommissær Connie Hedegaard meget tilfreds med det skarpe grønne fokus i EUs beskæftigelsesudspil. Hun vurderer, at energirenovering af bygninger kan skabe 400.000 lokale job i EU om året, og at øget genbrug af diverse ressourcer kan føre til skabelsen af 560.000 jobs. Derudver noterer hun, at At vedvarende energi allerede har skabt 300.000 ekstra jobs i de forløbne fem år, og forudser at 2,8 mio. mennesker i 2020 vil arbejde i den  grønne sektor.

Alt i alt skal EU-landene skabe godt 17 mio. nye job, hvis man skal opfylde sine beskæftigelsesmålsætninger i 2020-planen om intelligent, bæredygtig og socialt inkluderende vækst. Samtidig er der dog i dag 4 mio. ubesatte stillinger rundt om i Europa, som af en række forskellige grunde ikke finder ansøgere.

Minimumsløn i Tyskland

Mens EU-Kommissionen er store fortaler for fleksibiliteten, den sociale sikkerhed, den aktive arbejdsmarkedspolitik og trepartsdrøftelserne i den danske model, er man bekymret for den udvikling, der er sket på det tyske arbejdsmarked. Her har omfattende arbejdsmarkedsreformer ganske vist været med til at genskabe tysk industris konkurrenceevne. Men den har også skabt en opdeling i et A- og et B-hold, hvor de sidstnævnte får så lav en løn, at de har svært ved at opretholde en ordentlig levestandard.

Kommissionen konstaterer i sit beskæftigelsesudspil, at otte pct. af de EU-borgere, der har et arbejde, er decideret fattige. Derfor anbefaler man, at visse lande indfører en minimumsløn for at forhindre et ‘race to the bottom’ på arbejdsmarkedet. Selv om Tyskland ikke nævnes i Kommissionens udspil, er det givet, at det netop er Tyskland, man tænker på. Og Kommissionens vovede kurs på dette område hænger uden tvivl sammen med, at Angela Merkel selv har udtalt, at der kan være et behov for, at parterne på det tyske arbejdsmarked indgår aftaler om en centralt fastlagt mindsteløn.

Af andre lønmodtagerrettede tiltag i EUs jobplan kan nævnes skabelse af en fælles EU-platform for arbejdstilsyn og andre myndigheder, der bekæmper illegalt arbejde og anden udnyttelse af lønmodtagere. Ligeledes vil man sætte gang i et udredningsarbejde, der skal gøre det muligt at skabe ordentligt betalte job inden for områderne personlig pleje og husholdningsarbejde.