Dansk platform skal demokratisere brugen af sundhedsdata

Mange opsamler allerede i dag sundhedsdata med mobilen eller et smartwatch. Målingerne bruges bare kun sjældent af sygehuset, den praktiserende læge eller sundhedsplejersken. Nyt projekt, HealthD360, vil – efter samtykke – samle borgernes egne data og de mange offentlige data på en ny, fælles platform for deling og brug af sundhedsdata i Danmark.

MM Special: Den digitale sundhedsrevolution

En lille summen fra uret på håndleddet kan gøre et barn med adhd opmærksom på, at han eller hun er på vej mod den hyperaktivitet, manglende koncentration og uro, der er en del af kendetegnene ved netop adhd.

Den lille summen kunne starte, når uret registrerer en bestemt ændring i barnets puls, en ændring, man erfaringsmæssigt ved plejer at ligge lige før en periode med hyperaktivitet.

Måske skal barnets klasselærer også kunne høre den lille summen eller måske se den som et lille flag på sin skærm, så læreren kan hjælpe barnet med aktiviteter, der giver ro og bryder den ellers forudsigelige vej mod hyperaktivitet.

Sådan lyder en af visionerne for projektet HealthD360, der starter 1. december. Over de kommende tre år skal projektet afsøge, hvordan borgernes personlige data fra smartphones og wearables kan bruges til en forebyggende indsats – og hvordan disse personlige og ’private’ data kan kombineres med offentlige data om borgernes sundhed.

”Ambitionen er at udvikle løsninger, der er lige så brugervenlige som Momondo (søgemaskine til flyrejser, red.). Vi vil både trække på borgernes egne data og samtidig samle data fra mange forskellige offentlige databaser om lige netop hver enkelt borger. Det skal vi gøre sammen med borgerne, og når de har givet os deres samtykke,” siger professor i mental børnesundhed ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og ankermand for HealthD360, Carsten Obel.

De data skal præsenteres på en ny og overskuelig platform, hvor borgerne kan få et overblik og – i det omfang, de selv ønsker – give lægen adgang til alle eller udvalgte data.

”Vi skal begynde med borgeren og hans eller hendes behov og lade borgerens data bidrage til udviklingen af et mere individuelt, sammenhængende og for borgeren meningsfuldt forløb. Jeg håber, at borgerne vil opleve det som et meget relevant tilbud, og at de derfor føler sig motiverede til at dele læringen af deres forløb med andre,’’ siger Carsten Obel.

Sundhedsdata for alle

Carsten Obel har ikke bare samlet et hold, der skal skabe en ny ramme for brugen af data inden for sundhed i Danmark. Han og holdet stiller også op i det, der ligner en mere generel kamp om adgang til sundhedsydelser.

Virksomheder som Apple, Google og Facebook investerer formuer i udviklingen i sundhedsapps og løsninger, der både tilbyder brugerne rådgivning og vejledning på baggrund af de data, de selv samler ind, og i nogle tilfælde kombinerer de allerede nu disse data med data fra patienternes egne journaler på sygehusene. I det perspektiv kan det danske sundhedsvæsen hurtigt komme til at virke som et noget bedaget system.

I USA kan den enkelte borger i stigende grad betale sig til rådgivning, der både bygger på data indsamlet via udvalgte apps og de sundhedsdata, der opsamles hos patientens private behandlere.

Carsten Obel mener ikke, at det er helt ligegyldigt, om det offentlige sundhedsvæsen, fra kommunens sundhedspleje til de mest specialiserede afdelinger på sygehusene, kan tilbyde råd, støtte og behandling ud fra en kombination af borgernes egne data og offentlige data.

”Vi kan risikere, at den bedste behandling bliver forbeholdt dem, der har råd til at betale for de løsninger, som de globale firmaer tilbyder,” siger han.

Børn med psykiske problemer

HealthD360 arbejder indtil videre med to udvalgte målgrupper.

Den ene er børn og unge, der mistrives. Det kan være børn, der har psykiske problemer, eller som er på vej til at blive overvægtige. Den anden målgruppe er ældre med kroniske sår.

For børn og unge går udviklingen i den gale retning. På mindre end ti år er antallet af 15-årige med en diagnose for en psykisk sygdom mere end fordoblet. Se figur 1.

”Vi har et brændende ønske om, at vores børn og unge får det bedre, så det at have ondt i maven eller have angst ikke udvikler sig til en psykisk diagnose. Vi vil undersøge, hvad vi kan gøre, så børn, der mistrives, ikke bliver syge,” siger Kate Bøgh, direktør for Social og Sundhed i Favrskov kommune, en af de for øjeblikket fire kommuner, som deltager i projektet.

Kommunens deltagelse i projektet er et af flere initiativer, der skal styrke den forebyggende indsats.

”Måske er der nogle apps, der kan hjælpe os med at finde de unge mennesker, der kunne have brug for hjælp. Måske er der apps, der kan hjælpe dem med at styre deres angst, eller hvad der nu måtte være deres problem,” siger hun.

Det er her, eksemplet med registrering af data fra et smartwatch eller en aktivitetsmåler hos børn med adhd kommer i spil. Ved visse kritiske niveauer kunne en summen fra uret gøre barnet bevidst om, at der er noget under opsejling.

Et vigtigt element er så at få afklaret, hvordan man bedst handler på de data, påpeger Kate Bøgh.

”Hvad skal der ske, når den her summen lyder? Skal der være en livline for børnene, eller skal børnene kunne gennemføre nogle helt lavpraktiske øvelser, så de måske sætter sig ned, tæller til ti og trækker vejret dybt i en periode? Vi kan i hvert fald ikke bare udstyre børnene med forskellige anordninger og så lade dem løse problemerne selv,” siger Kate Bøgh.

Håb om bedre forebyggelse

Brugen af data fra borgernes forskellige apps er blot ét fokusområde i projektet. Et andet er at blive bedre til at udnytte de eksisterende typer af data, så der kan sættes ind tidligere.

”Vi samler lige nu data ind om borgerne i flere forskellige systemer. Når det handler om overvægtige børn, kan data f.eks. ligge hos de praktiserende læger og hos vores sundhedsplejersker. Måske kunne vi have glæde af at samle de data, så vi hurtigere kan handle eller føre samtaler med børnene og deres forældre på et mere oplyst grundlag,” siger Claus Friis Lange, der er fagchef for området Børn og Familie i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er ca. 14 pct. af de 11-årige drenge i Danmark og godt 8 procent af pigerne overvægtige. Det er næsten en fordobling i forhold til tilsvarende målinger i 1990’erne.

Overvægt i en tidlig alder kan være en skidt start på livet, fordi overvægten kan følge børnene ind i voksenlivet og forøge deres risiko for at få diabetes eller hjerte-kar-sygdomme. Samtidig udsættes overvægtige børn oftere for mobning end andre børn.

Medvirkende i HealthD360

Hos de ældre patienter fokuserer projektet på kroniske sår og kortlægning af de data, der er relevante i den sammenhæng

”En stor del af de kroniske sår er blevet kroniske, fordi de ikke bliver behandlet rigtigt. Her kunne det måske være nyttigt at vide, hvornår og hvor ofte kommunen sender en hjemmesygeplejerske eller en sosu-assistent ud til en patient. I dag har vi her på sygehuset ikke adgang til den slags data,” siger overlæge ved Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital Klaus Kirketerp-Møller.

Hvis han f.eks. kunne få at vide, at en bestemt patient nu modtager besøg langt oftere end før, kunne det give anledning til at tjekke patienten og overveje, om behandlingen stadig var den rigtige.

Projektet skal både kortlægge relevante databaser og udarbejde de algoritmer, der sorterer i data fra de forskellige databaser, så Klaus Kirketerp-Møller ikke får oplysninger om alle registreringer, men kun når der sker en ændring, sådan som det kunne være tilfældet, når hjemmesygeplejersken pludselig sendes ud oftere end normalt.

Det skal også afdækkes, hvilke andre typer af data der kunne være nyttige.

”Måske kunne vi hjælpe patienterne bedre, hvis vi fik adgang til en skridttæller placeret i deres sko. Har de først et fodsår, må de ikke gå så meget, at de belaster foden og såret endnu mere. Hvis vi f.eks. kunne få data fra en skridttæller, ved vi, hvor meget de går, og så kan vi bedre vejlede patienterne,” siger Klaus Kirketerp-Møller.

Overblik skal give bedre forløb

Det gennemgående håb for HealthD360 er, at adgang til nye data fra borgernes enheder og etableringen af et overblik over de allerede eksisterende databaser kan skabe en større indsigt i borgerens samlede situation.

Et problem i dag er, at det offentlige indsamler data om borgerne i mange forskellige enheder. Nogle data opsamles i regionerne, f.eks. patientjournalen, mens kommunerne opsamler andre data hos f.eks. sundhedsplejersken på skolerne, hjemmesygeplejerskerne eller i den kommunale forvaltning.

I Aarhus Kommune håber man, at arbejdet med HealthD360 kan skabe overblik for både borgere og medarbejdere.

”Vi ved, at borgere med korte uddannelser kan have sværere ved at håndtere udfordringer. De kan opleve situationen som uoverskuelig og kompleks, og her kan vi måske ved hjælp af data fra forskellige kilder hjælpe dem med at skabe et overblik,” siger sundhedschef i Aarhus Kommune Otto Ohrt.

HealthD360 inddrager aktører fra kommuner og sygehuse til de virksomheder, der kan levere den software, som skal drive den kommende fælles platform for de forskellige typer af data. Målet er at levere en færdig og funktionsdygtig løsning.

”Vi engagerer os i den praktiske del af projektet, der leverer data ind til platformen fra alle de forskellige kilder. Vi kan også bidrage med viden om den del af sundhedssektoren, vi arbejder med” siger Jakob Hedegård, chef for forretningsudvikling i softwarevirksomheden Novax.

Andre fokuserer på at præsentere de indsamlede data på den bedst mulige måde.

”Vi ser et enormt potentiale i at kunne levere de rigtige oplysninger i et system, der støtter lægernes beslutninger. De har meget kort tid til hver patient og skal forholde sig til rigtig mange faktorer. Målet må være, at vi kan hjælpe lægen med at se det, han eller hun bør se, og ikke alt muligt andet,” siger Henrik Lindholm fra Cambio Healthcare Systems.

Forrige artikel Vestager: Vi skal give bekymringsindustrien modstand Vestager: Vi skal give bekymringsindustrien modstand Næste artikel Ventetiden til sygehuse er kortere end vi tror Ventetiden til sygehuse er kortere end vi tror

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.