Dansk vækst skraber bunden i EU

Væksten i dansk økonomi ligger blandt de laveste i EU og meget lavt i forhold til de nordeuropæiske lande, vi plejer at sammenligne os med. Trods pæn vækst i nabolandene Sverige, Polen, Tyskland og Storbritannien kniber det i Danmark gevaldigt med at få skabt blus under kedlerne i danske virksomheder. Danmark har ifølge Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv, svært ved at ryste eftervirkningerne af sig, efter at et overophedet boligmarked og arbejdsmarked i 2008 gjorde den danske økonomi mere sårbar over for den globale finansielle krise, end det var tilfældet i en række af Danmarks nabolande. Samtidig står det klart, at den aktuelle uro på de finansielle markeder også i høj grad sætter sig spor i store danske virksomheder, som i markant grad prioriterer dividender til aktionærerne og en sanering af deres bundlinje over investeringer i fremtidig vækst. Dette gør sig ikke mindst gældende i den finansielle sektor, hvor der er en udbredt frygt for, at den lave oliepris kan føre til, at store børsnoterede selskaber går konkurs. Konsulenthuset McKinsey har udarbejdet fire vækstscenarier for perioden 2015-2025. Både den aktuelle politiske uro i Europa, Rusland og Mellemøsten og dybe udviklingstrends som urbanisering og ældning i befolkningen kan gøre de næste 10 år til en svær periode med lav vækst og stor økonomisk usikkerhed.

Selv om Danmark i forhold til Frankrig og Italien er et usædvanligt veldrevet land med et fleksibelt arbejdsmarked, styr på offentlige finanser, lav offentlig gæld og et stigende privatforbrug, må den liberale Venstreregering i København konstatere, at man i vækstmæssig henseende deler udfordringer med de socialistiske regeringer i de to store kriseplagede eurolande i syd.

Udsigten til vækst i Danmark ligger således blandt de laveste i EU-Kommissionens seneste prognose fra begyndelsen af februar og væsentligt under de nordeuropæiske nabolande, vi plejer at sammenligne os med. Se figur 1. Efterfølgende har også Danmarks uafhængige økonomiske vismænd nedjusteret deres skøn for væksten i dansk økonomi betydeligt. I deresopdaterede prognose fra 10. februar nedjusterer vismændene således vækstskønnet for 2016 med 0,5 procentpoint til 1,1 pct., mens skønnet for 2017 næsten halveres fra 2,1 til 1,1 pct. af BNP.[graph title="Irland og Rumænien vil vækste mest" align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/protected-files/2016/03/CKR_fig02_Irland-og-Rumaenien-vil-vaekste-mest_web.png" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/protected-files/2016/03/CKR_fig02_Irland-og-Rumaenien-vil-vaekste-mest_web.png" caption="Figur 1 " text="Det er mindre EU-lande som Irland, Malta og Luxembourg og senest tilkomne som Polen, Slovakiet, Letland og Litauen, der vil skabe mest vækst i 2016, vurderer EU-Kommissionen i deres vækstprognose. " ]Kilde: “Winter 2016 Economic Forecast”, EU-Kommissionen. [/graph]

På et tidspunkt, hvor Lars Løkke Rasmussen i tiltro til et markant økonomisk opsving har lovet sine vælgere og støttepartier skattelettelser, står det klart, at der er store problemer med at kickstarte væksten i Danmarks samlede økonomi. Danmark er som andre lande naturligvis ramt af den betydelige usikkerhed om verdensøkonomien, som både den lave oliepris, usikkerheden om den kinesiske økonomi og de mange geopolitiske spændinger afstedkommer. Men det ændrer ikke ved, at den danske økonomi tilsyneladende har sværere end de nordeuropæiske naboøkonomier ved at reagere på positive, fundamentale tendenser.

Login