Tre danske erhvervsikoner gør andet halvår usædvanligt spændende

Andet halvår 2018 bliver spændende for udviklingen i dansk erhvervsliv. Undersøgelserne og efterforskningen af Danske Banks afdeling i Estland fortsætter, A.P. Møller-Mærsk står midt i et kulturelt vadested, og Novo Nordisk kæmper på det amerikanske marked, skriver erhvervskommentator Henrik Ørholst.

Danske Banks egen undersøgelse af hvidvaskningssagen blev overhalet indenom, da Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK, i begyndelsen af august udsendte en pressemeddelelse om, at de havde indledt en efterforskning af sagen om hvidvask i bankens estiske afdeling.

Nu er det et kapløb mellem SØIK og advokatfirmaet Bruun & Hjejle, der står for Danske Banks egen undersøgelse, om hvem der kommer først. Chefen for SØIK, Morten Niels Jakobsen, sagde efterfølgende, at efterforskningen vil tage måneder. Derfor tyder alt på, at Bruun & Hjejle-undersøgelsen kommer først.

Da Danske Bank også er noteret i USA, er amerikanske advokatfirmaer på vegne af amerikanske aktionærer også i gang med at undersøge, om Danske Bank har brudt reglerne for værdipapirhandel i USA. Det samme er Finanstilsynet og de estiske myndigheder, mens Danske Bank formelt har givet whistlebloweren frit lejde, uden at det har fået vedkommende til at stå frem. Endnu et imagemæssigt hug til Danske Banks ledelse.

Koster på både image og bundlinje

Hvis undersøgelserne og ikke mindst SØIK’s efterforskning peger i forskellige retninger, vil det være katastrofalt for banken. Det vil være ødelæggende for Danmarks største banks image i lang tid fremover. Indtil videre har der ikke været kundeafgang. Her er den største udfordring lige nu, at det bliver vanskeligere at tiltrække nye kunder.

Hvidvaskningssagen kan også ramme Danske Banks kreditvurdering. Alt, hvad der kan svække markedets tillid, vil udløse en negativ vurdering. Det er helt afgørende for en bank, at den er i stand til at tiltrække finansiering fra de internationale kapitalmarkeder.

I halvårsregnskabet, der kom i sidste måned, meddelte Danske Bank, at de vil give overskuddet fra de mistænkelige transaktioner i perioden 2007-2015 til samfundsgavnlige tiltag som eksempelvis bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.

Det var positivt, men hvis bagmandspolitiet rejser en sag, og retten idømmer banken en bøde, vil det komme til at koste et meget stort beløb. Der er blevet spekuleret i, hvor mange penge der i så fald skal betales, men én ting er sikkert: Det vil gøre ondt på bundlinjen, og det kan i sidste ende betyde højere gebyrer og besparelser i form af afskedigelser.

A.P. Møller-Mærsk: Kultursammenstød og strømlining

Resultaterne udebliver fra den store strategiomlægning hos A. P Møller-Mærsk, som CEO Søren Skou og bestyrelsesformand Jim Hagemann Snabe har været arkitekter på. Nedjusteringen i forbindelse med halvårsregnskabet viser, at der stadig er store udfordringer. Lige nu er det brændstofprisen, som driller.

Udsigten til en global handelskrig rammer containerforretningen hårdt og brutalt, og der er ingen udsigt til, at usikkerheden bliver mindre.

Også på de indre linjer er der udfordringer. Digitaliseringen er helt central for koncernens langsigtede indtjening. Da finansdirektør Jakob Stausholm fratrådte, var det bl.a. fordi, Søren Skou overtog ansvaret for hele it-området. Det er positivt, da det sætter fut i de centrale områder.

Ironisk nok tager forandringer lang tid. A.P. Møller-Mærsk har stadig en analog virksomheds kultur, og derfor ligger der et stort kultursammenstød og venter i forhold til at få skabt en digital kultur. Det er ikke noget, som kan gennemføres over natten. At ændre en gammel – og succesfuld – virksomhedskultur kræver flere år, før koncernen er fremtidssikret.

Aktiemarkedet er notorisk utålmodigt, og det har medført sivende aktiekurser. Siden højdepunktet i 2017 er der blevet skåret en tredjedel af Mærsk-kursen. En afnotering af aktien vil være en oplagt mulighed, fordi det vil give mere ro til Søren Skou og Jim Hagemann Snabe. Selv om det vil være en stor mundfuld for A.P. Møller-familien at købe hele koncernen, så trækker de faldende kurser i den retning.  

I dag er koncernen endnu stærkere knyttet op på fragtraternes udvikling end tidligere. Det er derfor afgørende, at der kommer styr på omkostningerne. Skibene bliver større og større, og det betyder, at enhedspriserne falder voldsomt. En meget stor del af omkostningerne er knyttet op på dokumenthåndtering, og derfor er der fokus på at gøre processen så digital som mulig. I takt med at det sker, vil der være behov for færre medarbejdere.

Novo Nordisk: Pres på amerikanske medicinpriser

Der er stadig et stærkt på pres på medicinalpriserne i USA. Det amerikanske marked står for halvdelen af omsætningen i Novo Nordisk, og det er i høj grad forklaringen på den voldsomme vækst, som Bagsværd-virksomheden har haft gennem mange år. Indtjeningen er stadig god hos Novo Nordisk, men de fede tider er forbi.

Nu har Amazon meddelt, at de går ind i markedet for receptpligtig medicin. Det amerikanske marked for receptpligtig medicin har været præget af alt for mange led, og det presser priserne op. Når Amazon kaster sig over markedet, vil det betyde, at forbrugerne får lavere priser, og samtidig får Novo Nordisk en effektiv distributør, som kan ændre markedet. Det vil med stor sandsynlighed være med til at sætte det amerikanske marked yderligere under pres.

Andet halvår 2018 bliver endnu mere spændende for toppen af dansk erhvervsliv end første halvår. Udsigten til en global handelskrig og stigende renter i USA og Europa udgør det bagtæppe, som er med til at gøre det til et usædvanligt efterår.

Og når først Amazon kommer til Danmark, vil det ændre hele den danske erhvervsstruktur.

 



Henrik Ørholst

Erhvervskommentator på Mandag Morgen, hvor han analyserer tendenser i dansk og internationalt erhvervsliv. Redaktør på VL Nyt og ekstern lektor ved CBS.

LÆS MERE
Forrige artikel Med affald skal land bygges Med affald skal land bygges Næste artikel Politikernes historiske generationssvigt Politikernes historiske generationssvigt