Tre danske erhvervsikoner gør andet halvår usædvanligt spændende

Andet halvår 2018 bliver spændende for udviklingen i dansk erhvervsliv. Undersøgelserne og efterforskningen af Danske Banks afdeling i Estland fortsætter, A.P. Møller-Mærsk står midt i et kulturelt vadested, og Novo Nordisk kæmper på det amerikanske marked, skriver erhvervskommentator Henrik Ørholst.

Danske Banks egen undersøgelse af hvidvaskningssagen blev overhalet indenom, da Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK, i begyndelsen af august udsendte en pressemeddelelse om, at de havde indledt en efterforskning af sagen om hvidvask i bankens estiske afdeling.

Nu er det et kapløb mellem SØIK og advokatfirmaet Bruun & Hjejle, der står for Danske Banks egen undersøgelse, om hvem der kommer først. Chefen for SØIK, Morten Niels Jakobsen, sagde efterfølgende, at efterforskningen vil tage måneder. Derfor tyder alt på, at Bruun & Hjejle-undersøgelsen kommer først.

Da Danske Bank også er noteret i USA, er amerikanske advokatfirmaer på vegne af amerikanske aktionærer også i gang med at undersøge, om Danske Bank har brudt reglerne for værdipapirhandel i USA. Det samme er Finanstilsynet og de estiske myndigheder, mens Danske Bank formelt har givet whistlebloweren frit lejde, uden at det har fået vedkommende til at stå frem. Endnu et imagemæssigt hug til Danske Banks ledelse.

Koster på både image og bundlinje

Hvis undersøgelserne og ikke mindst SØIK’s efterforskning peger i forskellige retninger, vil det være katastrofalt for banken. Det vil være ødelæggende for Danmarks største banks image i lang tid fremover. Indtil videre har der ikke været kundeafgang. Her er den største udfordring lige nu, at det bliver vanskeligere at tiltrække nye kunder.

Hvidvaskningssagen kan også ramme Danske Banks kreditvurdering. Alt, hvad der kan svække markedets tillid, vil udløse en negativ vurdering. Det er helt afgørende for en bank, at den er i stand til at tiltrække finansiering fra de internationale kapitalmarkeder.

I halvårsregnskabet, der kom i sidste måned, meddelte Danske Bank, at de vil give overskuddet fra de mistænkelige transaktioner i perioden 2007-2015 til samfundsgavnlige tiltag som eksempelvis bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.

Det var positivt, men hvis bagmandspolitiet rejser en sag, og retten idømmer banken en bøde, vil det komme til at koste et meget stort beløb. Der er blevet spekuleret i, hvor mange penge der i så fald skal betales, men én ting er sikkert: Det vil gøre ondt på bundlinjen, og det kan i sidste ende betyde højere gebyrer og besparelser i form af afskedigelser.

A.P. Møller-Mærsk: Kultursammenstød og strømlining

Resultaterne udebliver fra den store strategiomlægning hos A. P Møller-Mærsk, som CEO Søren Skou og bestyrelsesformand Jim Hagemann Snabe har været arkitekter på. Nedjusteringen i forbindelse med halvårsregnskabet viser, at der stadig er store udfordringer. Lige nu er det brændstofprisen, som driller.

Udsigten til en global handelskrig rammer containerforretningen hårdt og brutalt, og der er ingen udsigt til, at usikkerheden bliver mindre.

Også på de indre linjer er der udfordringer. Digitaliseringen er helt central for koncernens langsigtede indtjening. Da finansdirektør Jakob Stausholm fratrådte, var det bl.a. fordi, Søren Skou overtog ansvaret for hele it-området. Det er positivt, da det sætter fut i de centrale områder.

Ironisk nok tager forandringer lang tid. A.P. Møller-Mærsk har stadig en analog virksomheds kultur, og derfor ligger der et stort kultursammenstød og venter i forhold til at få skabt en digital kultur. Det er ikke noget, som kan gennemføres over natten. At ændre en gammel – og succesfuld – virksomhedskultur kræver flere år, før koncernen er fremtidssikret.

Aktiemarkedet er notorisk utålmodigt, og det har medført sivende aktiekurser. Siden højdepunktet i 2017 er der blevet skåret en tredjedel af Mærsk-kursen. En afnotering af aktien vil være en oplagt mulighed, fordi det vil give mere ro til Søren Skou og Jim Hagemann Snabe. Selv om det vil være en stor mundfuld for A.P. Møller-familien at købe hele koncernen, så trækker de faldende kurser i den retning.  

I dag er koncernen endnu stærkere knyttet op på fragtraternes udvikling end tidligere. Det er derfor afgørende, at der kommer styr på omkostningerne. Skibene bliver større og større, og det betyder, at enhedspriserne falder voldsomt. En meget stor del af omkostningerne er knyttet op på dokumenthåndtering, og derfor er der fokus på at gøre processen så digital som mulig. I takt med at det sker, vil der være behov for færre medarbejdere.

Novo Nordisk: Pres på amerikanske medicinpriser

Der er stadig et stærkt på pres på medicinalpriserne i USA. Det amerikanske marked står for halvdelen af omsætningen i Novo Nordisk, og det er i høj grad forklaringen på den voldsomme vækst, som Bagsværd-virksomheden har haft gennem mange år. Indtjeningen er stadig god hos Novo Nordisk, men de fede tider er forbi.

Nu har Amazon meddelt, at de går ind i markedet for receptpligtig medicin. Det amerikanske marked for receptpligtig medicin har været præget af alt for mange led, og det presser priserne op. Når Amazon kaster sig over markedet, vil det betyde, at forbrugerne får lavere priser, og samtidig får Novo Nordisk en effektiv distributør, som kan ændre markedet. Det vil med stor sandsynlighed være med til at sætte det amerikanske marked yderligere under pres.

Andet halvår 2018 bliver endnu mere spændende for toppen af dansk erhvervsliv end første halvår. Udsigten til en global handelskrig og stigende renter i USA og Europa udgør det bagtæppe, som er med til at gøre det til et usædvanligt efterår.

Og når først Amazon kommer til Danmark, vil det ændre hele den danske erhvervsstruktur.

 



Henrik Ørholst@orholst

Erhvervskommentator på Mandag Morgen, hvor han analyserer tendenser i dansk og internationalt erhvervsliv. Redaktør på VL Nyt og ekstern lektor ved CBS.

LÆS MERE
Forrige artikel Med affald skal land bygges Med affald skal land bygges Næste artikel Politikernes historiske generationssvigt Politikernes historiske generationssvigt

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.