Kilde: Erhvervsdatabasen BIQ, bankernes årsregnskaber samt bankernes hjemmesider [/graph]

Gennemsnitsancienniteten omkring bestyrelsesbordet var 17 år. Formanden, Carsten Dinsen Andersen, havde siddet i bestyrelsen siden 1983. Der var ikke kommet et nyt medlem til i 9 år.

Se også nyheden: Danske banker kæmper med svage bestyrelser

Det viser Mandag Morgens kortlægning af bestyrelseskompetencerne i samtlige danske banker. Den viser også, at der er en meget entydig sammenhæng mellem bestyrelsens kompetenceprofil og bankens performance.
Mandag Morgen har for alle bankernes vedkommende kortlagt de ikke-medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers erhvervsbaggrund og holdt dem op mod de enkelte bankers præstationer.

Undersøgelsen viser også, at:

• De banker, der har formået at nedbringe deres risici siden 2008, har flere bestyrelsesmedlemmer med direktionserfaring end dem, der har forværret risikoprofilen.
• Bestyrelsesmedlemmerne i de bedst præsterende banker har en lavere gennemsnitsanciennitet end bestyrelsesmedlemmerne i de dårligste.
• Banker, hvor bestyrelsen har en meget ”bred” sammensætning, klarer sig generelt dårligere.

Ifølge professor Ken L. Bechmann fra CBS giver kortlægningen et fingerpeg om, at kvaliteten i bestyrelsesarbejdet stadig lader meget tilbage at ønske.

"Det indikerer, at det bestemt ikke er ligegyldigt, hvilke kompetencer man har omkring bestyrelsesbordet, og at mange bankbestyrelser fortsat har nogle svaghedstegn," siger han.

Tidligere bankdirektør og -bestyrelsesformand Jørn Astrup Hansen er overbevist om, at der er brug for at styrke bestyrelsesarbejdet for at nedbringe risiciene i banksektoren. I sidste instans handler det om, at bestyrelsen skal være i stand til at styre direktionen.

“Der er en klar risiko for, at svage bestyrelser forsømmer at gribe ind, når en egenrådig direktør er i færd med at bringe banken på afveje. Engagementer, som skulle have været bevilget af bestyrelsen, blev i Roskilde og i Fjerritslev rask væk bevilget af direktionen,” siger Jørn Astrup Hansen, der bl.a. er forhenværende direktør i Midtbank. Han blev af Finansiel Stabilitet indsat som bestyrelsesformand for at rydde op i EBH Bank i 2008-2010.

Både Jørn Astrup Hansen og Ken Bechmann mener, at der stadig venter en række kampe, før den danske banksektor er på ret køl – også selv om både Finanstilsynet, erhvervsminister Annette Vilhelmsen og Finansrådet på det seneste har skruet op for retorikken over for bankerne.

"Der er brug for mere end lappeløsninger,” konstaterer Ken Bechmann.

Deja-vu i Tønder

Da Tønder Bank krakkede for to måneder siden, blev projektørlyset på ny rettet mod danske bankbestyrelsers kompetencer og professionalisme.

Havde man fulgt sagerne om EBH Bank, Roskilde Bank og Amagerbanken, havde sagen et skær af deja-vu: Nok en gang kunne erhvervspressen tegne et billede af en alt for svag bestyrelse, der ikke formåede at løfte rollen som et stærkt kontrolorgan over for direktionen.

Tønder Bank-sagen var dog også exceptionel. Mens man i de andre banker havde kunnet forudse nedturen ved at betragte bankens nøgletal for bl.a. gearing og solvens, væltede skeletterne helt uventet ud af skabene i Tønder.

Ledelsen havde rapporteret forkerte tal, så hverken Finanstilsynet eller aktionærerne havde en chance for at se katastrofen i horisonten. Reelt var det øverste ledelsesorgan – bestyrelsen – den eneste mulige stopklods.

Spørgsmålet er, om den havde kompetencerne, uafhængigheden og den reelle magt til at gribe ind. Og om andre danske bankbestyrelser ville have den nødvendige styrke og handlekraft til at reagere, hvis de kom i en lignende situation.

Det er baggrunden for Mandag Morgens omfattende kortlægning af kompetencerne i danske bankbestyrelser. Analysens udgangspunkt er samtlige 475 eksternt valgte bestyrelsesmedlemmers erhvervsbaggrund – defineret ved de stillingsbetegnelser, som bankerne selv oplyser i regnskaber og på hjemmesider. Se figur 1.

Disse data er krydstabuleret med bankernes performance med udgangspunkt i den i bankverdenen anerkendte risikoanalyse fra NIRO Invest. Se også tekstboks. Mandag Morgen har inddelt bankerne i to grupper: Dem, der ifølge NIROs risikoindeks har forbedret deres risikoprofil mellem 2008 og 2011, og dem, der har forværret den.

Direktører gør forskellen

Først og fremmest viser analysen, at der er signifikant flere direktører omkring bestyrelsesbordene i de banker, der har klaret sig godt. Jo flere bestyrelsesmedlemmer med direktionserfaring, desto bedre. Blandt banker med en forbedret risikoprofil har en tredjedel af medlemmerne erfaring fra en direktion, mens det kun er en ud af fem i de banker, der klarer sig skidt.

Andelen af direktører ser også ud til at være det kritiske punkt, når man ser på, hvilke medlemmer der er trådt ind i bestyrelserne siden 2008. I banker, der har forbedret risikoprofilen, er knap halvdelen af de nye emner direktører. Kun tre ud af ti indskiftede havde en direktionsbaggrund i de banker, der klarer sig dårligere.

Målt på ancienniteten er der også en forskel på de gode og dårlige banker. I de dårligste banker er gennemsnitsancienniteten blandt bestyrelsesmedlemmerne på 9,5 år, mens den i de banker, der har evnet at nedbringe risikoen, ligger på 6,3 år.

Alt i alt tegner kortlægningen et klart billede: Både når det gælder erhvervsbaggrunden og ancienniteten, er der signifikant forskel på de banker, der har formået at nedbringe risikoen, og de banker, hvor risikoen er forværret.

Og en stor del af bankbestyrelserne har en sammensætning, der minder umiskendeligt om Tønder Banks.

Vigtigt med uafhængighed

Bestyrelsesmedlemmernes baggrund giver naturligvis i sig selv et fingerpeg om, hvorvidt de har den branche- og forretningsforståelse, der er nødvendig for, at de kan løfte hovedopgaverne i bestyrelsesarbejdet: at udstikke de overordnede strategiske retningslinjer og sørge for, at direktionen følger dem.

Men flere af de eksperter, Mandag Morgen har talt med, påpeger, at det største problem ligger et andet sted: Det handler ikke kun om kompetencer, men også om uafhængighed.

Mandag Morgens nye kortlægning indikerer, at der i mange tilfælde kan være tale om et afhængighedsproblem. Direktører, som der er flere af i det bedst præsterende banker, vil ofte være mere uafhængige, fordi bestyrelseshonoraret ikke er essentielt for deres privatøkonomi. Blandt dem, der beskæftiger sig med god selskabsledelse, er tommelfingerreglen, at direktører har lettere ved at sige fra og i yderste konsekvens forlade bestyrelsen.

Ancienniteten siger også noget om afhængigheden. Jo længere tid en person sidder i en bestyrelse, jo højere vurderes vedkommendes afhængighed at være.

Man kan ikke slutte, at flere direktører og hyppigere bestyrelsesudskiftninger er en direkte genvej til større kvalitet i bestyrelsesarbejdet.

Men ifølge professor Ken Bechmann fra Institut for Finansiering på CBS viser Mandag Morgens kortlægning tydeligt, at der stadig, fire år efter at krisen brød ud, er problemer i bestyrelserne.

“Det er endnu en indikator, der viser, at det ikke er ligegyldigt, hvordan man sammensætter bestyrelsen. Alene svigtet i Tønder Bank viser, at det er vigtigt, at bestyrelsen er kompetent, tilstrækkeligt magtfuld og uafhængig,” siger Ken Bechmann.

Nye initiativer

Selv om bankerne har haft fire årlige generalforsamlinger til at råde bod på svaghederne, kniber det altså med at få professionaliseringen til at slå igennem.

Kilde: Ken Bechmann og Johannes Råballe: “Manglende bremseklodser i danske banker”, Finans/invest, 2009. [/graph]

EU har også sat kritisk fokus på det svage bestyrelsesarbejde. Ministerrådet godkendte i maj den såkaldte CRD IV-pakke, der udmønter de nye standarder i bankregelsættet Basel III. Og så sent som i november lancerede det europæiske samarbejdsorgan for de enkelte landes finansielle tilsynsmyndigheder, European Banking Authority (EBA), strammere guidelines for ledelserne og bestyrelserne i pengeinstitutter. Retningslinjerne overhaler på flere områder det danske Finanstilsyns krav. Bl.a. lægger de op til, at hvert enkelt medlem i endnu højere grad skal vurderes på, om vedkommende har de rette kompetencer til rollen.