Det seneste år har den amerikanske finansvagthund SEC set bekymret til, mens børsnoterede selskaber i USA i stigende grad kreativt dekorerer deres regnskaber med selvopfundne nøgletal.

Hvor 72 procent af alle selskaber i det toneangivende amerikanske S&P 500-indeks skræddersyede en række af deres regnskabstal i 2009, var det tal steget til 90 procent i 2015. I fjerde kvartal af 2016 var det oppe på 96 procent.

Selv om praksissen langtfra er lige så udbredt i Danmark, som det er i USA, er en række danske selskaber blevet inspireret af talfiduserne på den anden side af Atlanten. Det gælder blandt andre Carlsberg, ISS, TDC og Nets. Især Carlsbergs måde at jonglere rundt med tallene får af en række analytikere, som InsideBusiness har talt med, kritik.

Flatterende glansbilleder

Tendensen bekymrer adskillige, fordi det egentlige billede af et selskabs finanser kan blive sværere at tyde, hvis de er indhyllet i et røgslør af mere positive tal og forskønnende ord fra ledelsen. Regnskaber er et marketingredskab, og selskaberne har frihed til selv at forme og fremhæve deres nye, fortrukne nøgletal. For det meste er de selvopfundne nøgletal langt mere favorable end de tal, der følger gængse regnskabsprincipper.

S&P 500-selskabernes egne skræddersyede resultater steg i gennemsnit med 6,6 procent i 2015 set i forhold til året før. Men resultaterne, som var baseret på anerkendte regnskabsprincipper, faldt i gennemsnit med næsten 11 procent.

”Ledelsen vil gerne stille sine selskaber i så positivt lys som muligt. Derfor lader nogle være med at medregne omkostninger, som måske skulle have været medregnet, i deres justerede regnskabstal,” siger Alan Brott, lektor i revision på Columbia University og tidligere partner i revisionskoncernen EY.

Blotlægger underliggende indtjeningskræfter

Verden har accepteret et globalt revisionssprog, så virksomheders finanser er forståelige på tværs af landegrænser. Det er obligatorisk for børsnoterede selskaber at rapportere efter de internationale regnskabsprincipper IFRS i EU og GAAP i USA. Men det er helt lovligt at supplere med selvopfundne tal, som får hæftet adjektiver som adjusted, controllable, pro forma og non-GAAP på sig.

Ofte vælger selskaberne at trække omkostninger til alt fra rekonstruktion, retssager, aktieoptioner eller amortisering af immaterielle aktiver ud af nøgletal for driftsindtjeningen og nettoresultatet. Argumentet er, at det giver et bedre billede af selskabets underliggende indtjeningskræfter, fordi de andre omkostninger ikke er en del af driften. Det er for så vidt også meget anvendeligt, fortæller Javier Gonzalez Lastra, analytiker i den tyske investeringsbank Berenberg.

”Men problemet opstår især, når selskaber sammenlægger omkostninger til ét tal og ikke uddyber, hvad det er for nogle restruktureringer eller retssager,” siger han.

Carlsberg jonglerer omkostninger ud af ligningen

Hos Carlsberg er årsregnskabet for 2015 plastret til med ”adjusted net profit”. I driftsresultatet, som løber op i 8,5 milliarder kroner, fraregnes ”special items” gennem hele regnskabet. Et driftsresultat, hvor de særlige poster er medregnet, optræder ikke. Hvis det var tilfældet, havde omkostningerne på 8,7 milliarder kroner fra de særlige poster trukket driftsresultatet ned på minus 200 millioner kroner.

Oftest er det de justerede nøgletal, der fremhæves i regnskabet – eksempelvis i formandens beretning. Og så kalder Carlsberg ofte bare driftsresultatet før særlige poster for ”operating profit” – altså driftsresultat. ”Klart misvisende,” lyder dommen fra en analytiker.

En række analytikere sætter over for InsideBusiness spørgsmålstegn ved, hvorvidt Carlsberg gemmer omkostninger i ”særlige poster”, som slet ikke hører til der. Det gælder især restruktureringsomkostningerne, som eksempelvis kunne være en fyringsrunde.

”Hvis du har restruktureringsomkostninger hvert år, er det ikke engangsomkostninger. Så er det en del af omkostningerne ved at drive forretning. I Carlsbergs tilfælde har det været et problem i en årrække,” siger Javier Gonzalez Lastra og en anden analytiker supplerer:

”Selskaber, som løbende har omkostninger, som de alligevel vælger at kalde ”special items”, prøver at snyde indtjeningen bedre, end den er. Det gør Carlsberg i et eller andet omfang.”

Carlsberg afviser at kommentere, fordi de ligger i stilleperiode op til årsregnskabet for 2016. Dog understreger selskabet, at de lever op til alle regnskabsregler.

ISS fraregner kundekontrakter

Ifølge Alan Brott er restrukturering en klassiker blandt de poster, som oftest bliver gemt væk under kategorien særlige poster. En anden klassiker er, når et selskab køber et andet selskab og ikke tæller amortisering af immaterielle aktiver med i deres justerede nøgletal. En stadig større del af beløbssummen ved et opkøb er ofte immaterielle aktiver, og det gør regnskabsgymnastikken ekstra relevant i dag.

”Praktisk talt forsøger de at sige til os, at det faktisk ikke kostede dem noget at købe sig til større overskud,” siger Alan Brott og kalder det ”sindssygt”.

Det er præcis det, som DSV har gjort i sit regnskab, hvor der i driftsresultatet og EBITDA er fratrukket udgifter til et opkøb – sammen med rådgiveromkostninger, kurssikring af købesum m.m.

ISS trækker også en række omkostninger fra sin driftsindtjening, blandt andet kundekontrakter, som relaterer sig til opkøb. ISS får altså flere kunder i butikken og penge på toplinjen, når de køber sig til kunder. Men i de justerede nøgletal medregner ISS ikke amortiseringen af disse kundekontrakter.

”Det er en no-brainer. At fraregne kundekontrakter giver ingen mening. Det er et eksempel på, at de bare vil vise profitten, ikke omkostningerne,” siger Alan Brott.

InsideBusiness har forgæves forsøgt at få en kommentar fra ISS.

Gemmer de fede profitter

Interessant nok parkerer selskaber oftest deres omkostninger – ikke indtægter – under særlige poster. Teoretisk set ville uventet indtjening også fylde en del i denne kategori. Men det er generelt skrabet med mængden af indtægter, der er kategoriseret her.

”Spørgsmålet er, hvad der ikke bliver lagt ind under særlige poster. Hvis et selskab har vundet en retssag og får udbetalt en sum, som det registrerer som profit uden at røbe oprindelsen, så er det et problem. Så bliver overskuddet pustet op,” siger Javier Gonzalez Lastra.

De færreste analytikere regner store uventede omkostninger ind i regnskabsspådommene. Det er en af grundene til, at analytikere generelt godt kan lide de justerede nøgletal – fordi de lægger sig op ad deres estimater.

”Ellers ser det ud, som om deres estimater tydeligvis var forkerte,” siger Alan Brott.

Ofte giver de justerede resultater mening i en analytikers perspektiv: Jo flere tal at analysere på, jo bedre. Men der kan også være andre årsager, peger Alan Brott på.

”En anden grund til, at analytikere sommetider er venlige over for selskaber, er, fordi deres arbejdsgiver ofte driver forretning med det selskab, de analyserer. Du bider ikke hånden af hånden, der fodrer dig,” siger han.

Amerikanske selskaber de store syndere

Mens virksomhederne i Danmark stadig er relativt kyske med regnskabsfiduserne, så er virksomhederne i USA på et helt andet niveau. Myndighederne er begyndt at slå ned på talknebene, hvor selskabernes regnskabsfolk skruer lige voldsomt nok på knapperne. Udregningsmetoderne er sjældent i tråd fra regnskab til regnskab, og somme tider skifter en virksomhed sine metoder fra år til år.

Audit Analytics har analyseret 1.400 kommentarer fra SEC til næsten 500 børsnoterede selskaber fra sidste år, skriver Financial Times. 36 procent af de løftede pegefingre handlede om, at selskabet havde fremhævet dets egne skræddersyede tal for iøjnefaldende i forhold til de tal, der er baseret på de anerkendte regnskabsprincipper.