Danskernes manglende udlængsel koster international indflydelse

Antallet af danske ansatte i EU-systemet stagnerer. Det kan koste indflydelse, frygter Udenrigsministeriet. Men de danske ministerier er selv med til at hæmme lysten til at gøre international karriere, siger en dansk EU-embedsmand. Europa-minister Nicolai Wammen har nedsat en taskforce, der skal se på mulighederne for at øge antallet af danske embedsmænd i EU-systemet efter sidste år, hvor ingen danskere bestod den frygtede concour. Men også de mange EU-agenturer, hvor det ikke er et krav at bestå denne optagelsesprøve, er en oplagt mulighed for, at flere danskere kan få internationalt arbejde, påpeger Morten Kjærum, direktør i EU-agenturet for grundlæggende rettigheder. Han undrer sig over, at han modtager meget få jobansøgninger fra danskere.

Andreas Baumann

Globaliseringen giver internationale organisationer en stigende betydning, og danske medarbejdere i EU, FN og andre organisationer kan sikre lydhørhed for danske synspunkter. Men danske medarbejdere er underrepræsenteret i europæiske organisationer, og det koster Danmark indflydelse på den internationale scene. 

Europaminister Nicolai Wammen (S) har nedsat en taskforce, der skal se på, hvordan man kan øge andelen af danskere i EU-systemet – ikke mindst i lyset af sidste års optagelsesprøve til EU’s embedsmandslinje, som ikke en eneste dansker bestod. Se figur 1.

Danske embedsmænd dumper" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/04c05-aba_fig02_danskere-drukner-i-eus-personale.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/b1c73-aba_fig02_danskere-drukner-i-eus-personale.png | Forstør   Luk

Ud af de knap 33.000 ansatte i EU-Kommissionen er blot 421 danskere. Det svarer til 1,3 pct., hvilket er mindre end Danmarks befolkningsandel på 1,6 pct. I EU's tre yngste lønklasser er danskerandelen nede på ca. 0,8 pct.

Kilde: Udenrigsministeriet. [/graph]

Men på fire måneder har taskforcen blot afholdt to møder, og den er først klar med anbefalinger ved slutningen af året. Samtidig peger kritikere nu på, at problemet ikke begrænser sig til EU’s centrale embedsapparat, men genfindes på tværs af en række internationale organisationer – herunder EU’s mange agenturer, der ligger spredt ud over hele unionen. 

Og i nogle tilfælde modarbejder de danske ministerier ambitionen om at øge repræsentationen, lyder det fra flere danskere i EU-systemet, som Mandag Morgen har talt med. De venter spændt på anbefalingerne fra Wammens taskforce, men peger på en række konkrete barrierer, som man godt kan begynde at nedbryde med det samme. 

Ministerier skal selv blive bedre

Ét gennemgående opråb lyder, at der skal større politisk pres på den danske centraladministration om at tage internationaliseringen alvorligt – også i deres egen personalepolitik. Det skal være karrierefremmende at have international arbejdserfaring. Det er ikke altid tilfældet i dag, viser en undersøgelse foretaget blandt Djøfs medlemmer. 31 pct. af de erfarne djøf’ere vurderer, at et internationalt jobforløb har givet tilbageskridt i karrieren ved hjemkomst.

Det er derfor også et område, som europaministeren har øje på med sin taskforce.

”Jeg tror bestemt, at vi bredt i ministerierne skal være bedre til at sikre vilkårene for danske udsendte. Vi skal styrke mulighederne for, at det er en gevinst at have været ude og gøre sig internationale erfaringer, og ikke en barriere i forhold til ens karriere,” siger Nicolai Wammen til Mandag Morgen.

Men i enkelte tilfælde har ministerierne faktisk modarbejdet intentionerne om at sikre bredere dansk repræsentation. 

Jesper Schou Hansen har siden sommeren 2010 været eneste danske embedsmand i EU’s institut for ligestilling i Vilnius, hvor han har haft en attraktiv seniorstilling i kommunikationsafdelingen. Men han har besluttet at vende hjem til Danmark hurtigst muligt – uden planer om at rejse ud igen. 

Årsagen er, at Udenrigsministeriet har hjemkaldt hans hustru, som ellers var udsendt til den danske repræsentation i Vilnius. Det var anledningen til, at Jesper i 2010 opsagde sit private job i København og fik arbejde i EU-agenturet i Litauen.

Men da Udenrigsministeriet af sparehensyn sidste år valgte at tilbagekalde de ansatte i repræsentationen i Vilnius to år før tid, skete det uden hensyntagen til de ansattes familier, eller til om deres partnere var ansat i internationale organisationer.

”Jeg synes, at det er en rigtig god politik, at man vil have danskere i internationale stillinger. Men så er man også nødt til at følge op på det og sørge for, at man som minimum lader være med at modarbejde det,” siger Jesper Schou Hansen.

Han fortæller, at han blev mødt med et ”nå”, da han påpegede det uhensigtsmæssige i, at hjemkaldelsen også ville betyde tab af dansk tilstedeværelse i en international organisation. 

Den oplevelse har formentlig sat en stopper for Jesper Schou Hansens internationale karriere. ”Det dæmper lysten til at rejse ud. Det er jo nok ikke lige det, vi fremover vil takke ja til, når ministeriet håndterer situationen på den måde. Man skal tænke på, at det også er mennesker med familier, man har med at gøre,” siger han.

Han er generelt positiv over for Nicolai Wammens forsøg på at skabe opmærksomhed om problemet. Men han savner større gennemslagskraft i resten af det politiske system og i embedsværket.

Hvis ikke europaministeren eksempelvis får overtalt udenrigsminister Villy Søvndal og de andre ministerier til at bakke op om en fælles koordineret indsats, kommer der ikke til at ske noget gennembrud, vurderer Jesper Schou Hansen.

Wammen satser på bred politisk opbakning

Europaminister Nicolai Wammen er enig i, at han ikke kan stille meget op med de store udfordringer alene. Men det bliver heller ikke tilfældet, siger han.

”Der er ingen tvivl om, at det ikke er nok, at kun en europaminister er optaget af sagen, hvis der ikke i de andre ministerier er en åbenhed og velvilje. Men det oplever jeg også, at der er,” siger han.

”Vi er allerede i gang med drøftelser sammen med en række andre danske ministerier og EU-Kommissionen,” siger han.

Han er heller ikke enig i, at arbejdet går for langsomt. 

”Der har kun været to møder i taskforcen. Men derudover har jeg holdt en række møder, som også har haft til formål at styrke mulighederne for at sikre, at så mange danskere som muligt er ansat i EU,” siger han.

Han forklarer, at han sammen med universiteterne og uddannelsesminister Morten Østergaard eksempelvis er på vej med et fælles initiativ på området.

Udenrigsministeriets langvarige indsats

I Udenrigsministeriet erkendte man allerede for mange år siden, at der var brug for en bedre koordineret indsats for at få flere danskere ind i internationale organisationer.

I globaliseringsanalysen fra 2006 lød konklusionen, at globaliseringen giver de internationale organisationer en stigende betydning.

”Der er derfor god grund til at søge at fremme danske synspunkter og værdier, og sikre en regelmæssig udveksling af viden og oplysninger, gennem en målrettet placering af danskere i de organisationer, der har størst betydning for Danmark,” lød ræsonnementet, som stadig er at finde på ministeriets hjemmeside.

I fem år har Birgitte Møller været ansat til at koordinere arbejdet med at få flere danskere ind på internationale poster.

”Globaliseringen er kommet for at blive, så vi må opruste og forstærke vores repræsentation i de internationale organisationer. I Danmark har vi nogle værdier, som vi tror på, og som vi gerne vil have fremmet internationalt,” siger Birgitte Møller.

Hendes indsats er spredt på tre områder: For det første arbejder hun for at skabe mere opmærksomhed om de internationale karrieremuligheder, så danske kandidater i det hele taget søger dem. For det andet prøver hun at reklamere for særligt dygtige danske kandidater, når vigtige stillinger bliver ledige i internationale organisationer. Og for det tredje koordinerer hun udnyttelsen af den ressource, det er at have danskere placeret i organisationerne.

”Vi misbruger dem ikke. Men vi bruger information til at tage pulsen rundt omkring, eksempelvis hvis vi skal lancere et dansk initiativ,” forklarer hun.

[graph title="Danskere drukner i EU’s personale" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: EU-Kommissionen og Udenrigsministeriet. 

Lige nu er hendes indsatsområde det samme som for Nicolai Wammens taskforce: EU. For mens danskere stadig er ret godt repræsenteret i f.eks. FN, ser det anderledes kritisk ud i EU’s institutioner, hvor andelen af danskere nu er på vej ned under de magiske 1,6 pct., der er den andel, som vores størrelse berettiger til. Se figur 2.

”Hovedfokus er i øjeblikket EU. Vores sigte er, at vi bør have 1,6 pct. af stillingerne. Det ser ikke helt galt ud nu, men mange danske EU-embedsmænd er på vej på pension, og vækstlaget blandt yngre danskere er meget lille,” siger hun.

”I de tre yngste lønklasser er vi kun halvt så godt repræsenteret, som vi burde være. Og eftersom EU næsten udelukkende ansætter fra bunden, så kan vi regne ud, at der i fremtiden også vil være lavere dansk repræsentation på chefniveau,” siger hun. 

EU-arbejde uden concour

En dansker med international indflydelse er Morten Kjærum, som sidder i direktørstolen i EU’s agentur for grundlæggende rettigheder i Wien. Han er den eneste dansker i det 100 mand store agentur, og han undrer sig over, at han ikke modtager særligt mange jobansøgninger med danske frimærker.

”Vi får meget, meget få ansøgninger fra danskere. Det gælder alt lige fra studenterjob til kandidat- og seniorjob,” siger Morten Kjærum.

”I 2011 havde vi 11 stillinger opslået, men modtog kun 5 danske ansøgninger ud af et felt på 1.788 ansøgere. I år har en enkelt opslået stilling indkasseret 634 ansøgninger, men ingen danske,” siger han.

EU-agenturerne er ellers et helt oplagt sted for danskere at søge, fordi man ikke skal gennem den frygtede concour, som er påkrævet ved de fleste ansættelser i både EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet. 

De fleste af de 45 decentrale EU-agenturer og -institutter, der ligger spredt rundt omkring i hele Europa, har deres egne procedurer. Alligevel er danskerne ofte heller ikke her særlig godt repræsenteret – med undtagelse af EU’s Miljøagentur, som ligger i København. Se figur 3.

Få danskere i agenturer" caption="Figur 3  

Figur 4  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/96f9e-aba_fig04_familien-traekker-djoferne-hjem.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/7d007-aba_fig04_familien-traekker-djoferne-hjem.png | Forstør   Luk

Kilde: Djøfs internationale undersøgelse, 2013. 

Familiebarrieren

En anden barriere er familielivet. Det er faktisk hovedårsagen til, at mange højtuddannede vender hjem til Danmark efter internationalt arbejde, viser Djøfs internationale undersøgelse. Se figur 4.

Også Morten Kjærum mener, at familielivet er en af de væsentligste forhindringer for at lokke danskere til udlandet. Det er særlig svært, hvis begge parter i et forhold forsøger at gøre karriere samtidig. Den enes udlængsel kan være en hindring for den andens karriere.

”Der er mange dobbelte karriereforløb i Danmark. Det vil sige, at det er svært at rykke ud, fordi man er bundet til sin partner. Og selv om lønningerne er gode, kan en enkelt god hyre sjældent hamle op med to danske akademikerlønninger,” siger Morten Kjærum.

Ofte vil den anden part kun tage med til udlandet, hvis vedkommende selv kan finde et meningsfuldt internationalt arbejde. Det var netop, hvad der lykkedes for Jesper Schou Hansen og hans hustru i 2010, da de begge fik job i Vilnius.

Men da det blev forpurret af pludselige nedskæringer i ministeriet, blev de slået tilbage til start. Den slags oplevelser medvirker til at afholde folk fra at søge internationale job, påpeger Jesper Schou Hansen. Han er nu i gang med at søge arbejde i København.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu