Og i nogle tilfælde modarbejder de danske ministerier ambitionen om at øge repræsentationen, lyder det fra flere danskere i EU-systemet, som Mandag Morgen har talt med. De venter spændt på anbefalingerne fra Wammens taskforce, men peger på en række konkrete barrierer, som man godt kan begynde at nedbryde med det samme. 

Ministerier skal selv blive bedre

Ét gennemgående opråb lyder, at der skal større politisk pres på den danske centraladministration om at tage internationaliseringen alvorligt – også i deres egen personalepolitik. Det skal være karrierefremmende at have international arbejdserfaring. Det er ikke altid tilfældet i dag, viser en undersøgelse foretaget blandt Djøfs medlemmer. 31 pct. af de erfarne djøf’ere vurderer, at et internationalt jobforløb har givet tilbageskridt i karrieren ved hjemkomst.

Det er derfor også et område, som europaministeren har øje på med sin taskforce.

”Jeg tror bestemt, at vi bredt i ministerierne skal være bedre til at sikre vilkårene for danske udsendte. Vi skal styrke mulighederne for, at det er en gevinst at have været ude og gøre sig internationale erfaringer, og ikke en barriere i forhold til ens karriere,” siger Nicolai Wammen til Mandag Morgen.

Men i enkelte tilfælde har ministerierne faktisk modarbejdet intentionerne om at sikre bredere dansk repræsentation. 

Jesper Schou Hansen har siden sommeren 2010 været eneste danske embedsmand i EU’s institut for ligestilling i Vilnius, hvor han har haft en attraktiv seniorstilling i kommunikationsafdelingen. Men han har besluttet at vende hjem til Danmark hurtigst muligt – uden planer om at rejse ud igen. 

Årsagen er, at Udenrigsministeriet har hjemkaldt hans hustru, som ellers var udsendt til den danske repræsentation i Vilnius. Det var anledningen til, at Jesper i 2010 opsagde sit private job i København og fik arbejde i EU-agenturet i Litauen.

Men da Udenrigsministeriet af sparehensyn sidste år valgte at tilbagekalde de ansatte i repræsentationen i Vilnius to år før tid, skete det uden hensyntagen til de ansattes familier, eller til om deres partnere var ansat i internationale organisationer.

”Jeg synes, at det er en rigtig god politik, at man vil have danskere i internationale stillinger. Men så er man også nødt til at følge op på det og sørge for, at man som minimum lader være med at modarbejde det,” siger Jesper Schou Hansen.

Han fortæller, at han blev mødt med et ”nå”, da han påpegede det uhensigtsmæssige i, at hjemkaldelsen også ville betyde tab af dansk tilstedeværelse i en international organisation. 

Den oplevelse har formentlig sat en stopper for Jesper Schou Hansens internationale karriere. ”Det dæmper lysten til at rejse ud. Det er jo nok ikke lige det, vi fremover vil takke ja til, når ministeriet håndterer situationen på den måde. Man skal tænke på, at det også er mennesker med familier, man har med at gøre,” siger han.

Han er generelt positiv over for Nicolai Wammens forsøg på at skabe opmærksomhed om problemet. Men han savner større gennemslagskraft i resten af det politiske system og i embedsværket.

Hvis ikke europaministeren eksempelvis får overtalt udenrigsminister Villy Søvndal og de andre ministerier til at bakke op om en fælles koordineret indsats, kommer der ikke til at ske noget gennembrud, vurderer Jesper Schou Hansen.

Wammen satser på bred politisk opbakning

Europaminister Nicolai Wammen er enig i, at han ikke kan stille meget op med de store udfordringer alene. Men det bliver heller ikke tilfældet, siger han.

”Der er ingen tvivl om, at det ikke er nok, at kun en europaminister er optaget af sagen, hvis der ikke i de andre ministerier er en åbenhed og velvilje. Men det oplever jeg også, at der er,” siger han.

”Vi er allerede i gang med drøftelser sammen med en række andre danske ministerier og EU-Kommissionen,” siger han.

Han er heller ikke enig i, at arbejdet går for langsomt. 

”Der har kun været to møder i taskforcen. Men derudover har jeg holdt en række møder, som også har haft til formål at styrke mulighederne for at sikre, at så mange danskere som muligt er ansat i EU,” siger han.

Han forklarer, at han sammen med universiteterne og uddannelsesminister Morten Østergaard eksempelvis er på vej med et fælles initiativ på området.

Udenrigsministeriets langvarige indsats

I Udenrigsministeriet erkendte man allerede for mange år siden, at der var brug for en bedre koordineret indsats for at få flere danskere ind i internationale organisationer.

I globaliseringsanalysen fra 2006 lød konklusionen, at globaliseringen giver de internationale organisationer en stigende betydning.

Han peger på, at uvidenhed ganske enkelt er en af de største barrierer for danskeres internationale karriereforløb.

”I Danmark er man meget traditionel i sin jobsøgning og sin orientering. I andre lande er der en anden opmærksomhed, og man træner de studerende til at orientere sig mod internationale stillinger,” siger han. 

”Vores uddannelsesinstitutioner kan gøre meget mere, både gennem studievejledningen og ved op igennem studiet at gøre de internationale institutioner mere levende, f.eks. ved at arrangere besøg fra ansatte,” siger han.