De lukkede døre åbner ikke altid automatisk

Design er en faglig disciplin, der bygger på en skærpet og trænet sensitivitet over for konkrete problemer i hverdagen. Organisationer kan derfor forøge deres ledelseskapacitet og udvikle kompetencer ved at trække designtænkning ind som en integreret del af måden, man møder udfordringer og udvikler sig i hverdagen.  

Design af fremtiden

Design handler om meget andet end at formgive produkter.

I dag bruges designtænkning som en metode til at skabe løsninger – lige fra nye forretningsmodeller til forbedring af det offentliges tjenester og udvikling af nye samarbejdsformer til at møde samfundets store udfordringer.

Mandag Morgen udvider nu dækningen af design med en række indlæg fra Danmarks førende designtænkere.

Tidligere artikler

Brug science fiction som værktøj til innovation

Krisen skaber grobund for innovation og redesign

Af Lene Tanggaard
Rektor på Designskolen Kolding

Det er ofte forhindringer, der sætter skub i tingene.

Det kan vi sikkert alle sammen skrive under på i den nuværende coronakrise, hvor vi alle har fået et kollektivt nej. Nogle mister arbejde og livsgrundlag, mens andre vinder – men omvendt har en igangværende digitalisering fået fuld vind i sejlene, og nogle af os har i stort og småt fået nye vaner, som vi ønsker at bevare.   

At kunne agere i den situation, man er i, og at skabe nye muligheder, der møder de udfordringer, man står overfor, er i store træk det, som design handler om.

En af vores studerende på Designskolen Kolding har under krisen skabt sin egen væv, og han er begyndt at væve med mos ude fra skoven. Vores værksteder har været lukkede, og de færreste har en væv stående derhjemme. Så lærer nød mand at spinde, bogstaveligt talt.

Andre af vores studerende udforsker de æstetiske og funktionelle grænser for, hvad et mundbind kan være, og hvordan det ser ud. Den lukkede dør åbner nogle andre. Men pointen er, at det ikke sker automatisk.

Man skal have et trænet sind for at se muligheder, og så skal man naturligvis også være i stand til at handle på disse. Det er derfor, at træning i designmetoder kan være det, der kan løfte en ledelsespraksis.  

Design der skaber motivation

Et spændende forsøg i den retning er Designskolen i Koldings samarbejde med Region Syd om den lægelige videreuddannelse.

Problemet, der skal løses er, at uddannelse er en meget lidt prestigefyldt opgave for lægerne. Man får større merit ved at dyrke sit eget lægelige speciale – så hvem orker eller motiveres af at tage ansvar for uddannelse?

Men omvendt, hvis man ikke uddanner den næste generation af læger (og øvrigt sundhedspersonale) på et højt niveau, så falder vores sundhedsvæsen til grunden.

Udfordringen er altså at gøre uddannelse af kommende kolleger til et prestigefyldt og lækkert område, hvilket det i grunden fortjener at være.

Det er vanskeligt, der er mange lukkede døre, der skal åbnes for at nå ind til en løsning. 

De kliniske lektorer, der sammen med de uddannelsesansvarlige overlæger har ansvar for uddannelse af lægerne, kan have svært ved at finde deres egen rolle på hospitalerne, og de skal klædes godt på til opgaven.

Situationen i øjeblikket er, at mens nogle få af både lektorerne og overlægerne bestemt brænder for voksenpædagogik, er det for andre mere en opgave, de tager på sig, fordi de føler et stort ansvar for den kommende generation.

Løsninger i praksis

Kunsten er at forstå og møde lægernes motivation og forstå deres afvejninger i forhold til tid, karriere og faglige interesser.

Løntillæg og bonusordninger er sjældent en drivkraft på dette niveau. Et vigtigt afsæt for vores fælles og kommende arbejde er også, at læger er (og skal være) et meget praktisk folkefærd. Nye innovative og teoretisk overlæssede modeller for løsninger falder til jorden.

Så vi tager design ind, fordi det er konkret. I stedet for at sætte vores lid til en ny feedbackmodel eller en mentorordning som gamle kendte værktøjer, så skal vi igennem designprocesser finde frem til det, der virker i praksis. 

Sammen med lægerne vil vi de næste år arbejde på at få det bedste ud af de muligheder, der er i den lægelige uddannelse, og vi tilstræber i øvrigt at evaluere og dokumentere vores praksis undervejs.

Målet for os er ikke at udvikle en ny larmende model, men at forbedre praksis i praksis, så at sige.

Det kan vi kun ved at erkende, at vi selv skal lukke døren op. Det handler om at tage afsæt i det, der er, og at bruge modstand og afvisninger som drivkraft. Når man for eksempel gentagne gange bøvler med nogle af de samme problemer, så er det altid værd at afsøge, om der er andre muligheder.

Designtænkning handler om at tage afsæt i brugerens eller borgerens behov. Designere er trænet i at være sensitive over for lige præcis denne krop, dette menneske og dette materiale. De har skærpet deres evner til at bruge en situations ressourcer og barrierer og altid få det bedste ud af det med afsæt i de forhåndenværende muligheder.

Designere bruger ikke altid ord, men billeder. De er skarpe til at visualisere og til at se. De arbejder præcis som lægerne med en grundlæggende naturvidenskabelig praksis, hvor problemidentifikation, eksperimenter og modellering er de vigtigste metoder.

Det er meget svært at spå om fremtiden og om, hvad vi skal leve af, men mon ikke der er en forretningsmulighed eller to i at tage mennesker og helt konkrete problemer alvorligt? Sådan dybt og for alvor. Det er det, design kan, og måske er det næsten så selvfølgeligt for mange af os, at vi har glemt det. Og hvis lægerne tør tænke sådan, så er der sikkert også andre, der åbner øjnene for, at design, i overført forstand, indimellem kan lære os, hvordan vi kan væve med mos fra skoven.

Lene Tanggaard er aktuel med bogen ‘Det kreative nej – om at bruge afvisninger som drivkraft’.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu