De sociale medier fungerede igen som hadmaskiner

DIGITAL OMSTILLING Facebook og Twitter brugte mange kræfter på at optræde ansvarligt på valgnatten og i det efterfølgende kaos. Men deres underliggende maskiner er ikke ændret – de fremmer polarisering og udfordrer demokratierne i USA og andre lande.

Da Donald Trump på valgnatten begyndte at erklære sejr på sociale medier, var både Twitter og Facebook på mærkerne.

Begge selskaber markerede straks præsidentens opslag med advarsler om, at valget ikke var afgjort, og med link til troværdig information om valget. På Twitter blev flere af præsidentens tweets ligefrem skjult og markeret som forkerte.

På den måde virkede det som lysår fra situationen i 2016, da Facebook-stifteren Mark Zuckerberg umiddelbart efter Trumps overraskende sejr kaldte det for ”en latterlig tanke”, at Facebook eller andre sociale medier skulle have påvirket valgresultatet.

Siden har han fortrudt udtalelsen, og op til tirsdagens præsidentvalg har Facebook og de øvrige tech-selskaber forsikret om deres oprigtige vilje til at medvirke til at understøtte en fri og fair valgproces.

Men spørgsmålet er, om selskaberne har gjort nok?

Og måske i endnu højere grad: om de store sociale medier per definition er bygget op på en måde, der medvirker til at polarisere den politiske debat og fremelske fjendebilleder, konspirationsteorier og i ekstreme tilfælde også vold?

Sikkert er det, at hvedebrødsdagene mellem Washington og Silicon Valley er forbi. Både blandt demokrater og republikanere vokser kritikken af de sociale medier, og meget tyder på, at Kongressen – på tværs af politiske skel – kan være på vej med lovgivning, der vil tvinge Facebook og andre til at gennemføre langt mere gennemgribende reformer.

Massemobilisering af vrede

Den vigtigste ændring mellem 2016 og 2020 er, at tech-selskaberne modvilligt har forladt deres gamle synspunkt om, at de ikke har noget ansvar for det indhold, der bliver lagt ud på deres platforme. Enkelte ekstreme stemmer er ligefrem blevet lukket ude fra de sociale medier.

”Det, vi så på valgdagen fra selskaberne, var, at de var ekstremt lydhøre og hurtigere, end de nogensinde har været før,” lød det anerkendende i New York Times fra den digitale ekspert Graham Brookie fra tænketanken Atlantic Council.

Men historieprofessor Margaret O’Mara fra University of Washington var mindre imponeret. I en kommentar i samme avis skrev hun:

”Det er vigtige forandringer, men det er småjusteringer, ikke en reparation, og de peger på en ubekvem sandhed. De her netværk fungerer sådan, som de er bygget til at fungere. Kerne-funktionen, der gør sociale medier så tillokkende, er også den funktion, der gør dem til en særlig effektiv politisk had-maskine.”

Begivenhederne i dagene efter valget synes at bekræfte hendes skepsis.

Facebook, der er mere modvillig end Twitter til at fjerne eller mærke tvivlsomme opslag, lagde således i flere dage platform til en gruppe med titlen ’Stop The Steal’, der voksede eksplosivt, da der blev delt en video med demonstranter i Detroit, der råbte ’Stop the count’.

Mindre end et døgn efter at den var åbnet, havde gruppen 320.000 medlemmer og var dermed en af de hurtigst voksende grupper i Facebooks historie. Efter et døgn lukkede Facebook-gruppen, fordi den indeholdt opfordringer til vold. Men på det tidspunkt havde gruppen allerede mobiliseret mere end en kvart million mennesker med den falske påstand, at demokraterne var i færd med at gennemføre valgsvindel. Mange af medlemmerne fortsatte med at dele de falske påstande i andre fora og mobilisere nye tilhængere.

Det sociale medie YouTube gjorde sig bemærket ved at lægge sendetid til et klip, hvor Donald Trumps tidligere rådgiver Steve Bannon opfordrer præsidenten til at halshugge landets øverste sundhedsrådgiver, Anthony Fauci, og den siddende FBI-chef. Klippet gik viralt med lynets hast.

Følelser slår fakta

Det er sociale mediers natur at forarge og polarisere. Følelser fungerer bedre end fakta, når vi scroller ned over opslagene på sociale medier. Uanset om følelsen er vrede, sorg eller begejstring. Og derfor er maskinerne indrettet til at vise os følelser, fordi det får os til at vende tilbage og tilbringe mere tid på platformen. Det er deres forretningsmodel, og det er mere end naivt at tro, at tech-selskaberne kommer til at opgive den.

For det er en ekstremt indbringende forretningsmodel. Facebooks omsætning i sidste kvartalsrapport er vokset med mere end 20 procent i forhold til samme periode sidste år – på trods af coronavirus og en omfattende annonceboykot hen over sommeren. Overskuddet i tredje kvartal var på næsten 8 milliarder dollar – 50 milliarder kroner. Mere end 2,5 milliarder mennesker i hele verden bruger nu mindst én af Facebooks digitale platforme.

Google, der blandt andet ejer YouTube, kunne i samme kvartal glæde sig over sit største overskud nogensinde på næsten 70 milliarder kroner. Reklameindtægterne på YouTube steg med 32 procent i forhold til året før.

Mange af pengene går til lobbyisme. En opgørelse i Washington Post viser, at tech-selskaber har brugt op mod 500 millioner dollar på lobbyindsatsen i Washington i de seneste ti år.

”De her selskaber har enorm økonomisk og politisk magt, fordi de er så store. Og de bruger hundredvis af millioner dollar på at beskytte den status quo,” sagde det demokratiske medlem af Kongressen David Cicilline til avisen.

Men uanset hvordan magtbalancen i Kongressen ender efter valget, er der tegn på, at politikerne i Washington vil gennemtvinge forandringer.

I månederne op til valget har både Kongressen og den amerikanske regering udtrykt alvorlig bekymring over nogle af tech-selskabernes monopolstatus.

Der er allerede fremsat forslag om bedre beskyttelse af brugernes data og personlige oplysninger. Det bliver også diskuteret at stramme reglerne for politiske reklamer. Og så er der den helt fundamentale diskussion om, hvorvidt tech-selskaberne fortsat skal kunne holdes ansvarlige for det indhold, brugerne lægger op på platformene.

De samme diskussioner finder sted i flere EU-lande og i Bruxelles. Også her er stemningen ved at tippe i retning af strammere lovgivning og indskrænkning af sociale mediers spillerum.

I begyndelsen af december ventes EU-kommissionens udspil til en ny europæisk lov om digitale tjenester (Digital Service Act).

Men der er tale om et kapløb mod tiden. For mens Facebook kan samle en troldehær på 330.000 vrede amerikanere i løbet af et døgn, så vil det tage flere år for de europæiske demokratier at vedtage og gennemføre et effektivt modsvar.

Da Twitter og Facebook dukkede op, troede mange, at de nye platforme ville sprede demokrati til Mellemøsten og hele verden. I dag er det klart, at deres effekt mere sandsynligt er den modsatte.



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE
Forrige artikel Der kommer en god teknologi i morgen Der kommer en god teknologi i morgen Næste artikel Regeringen spiller en grøn defensiv Regeringen spiller en grøn defensiv
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!