Da Donald Trump på valgnatten begyndte at erklære sejr på sociale medier, var både Twitter og Facebook på mærkerne.

Begge selskaber markerede straks præsidentens opslag med advarsler om, at valget ikke var afgjort, og med link til troværdig information om valget. På Twitter blev flere af præsidentens tweets ligefrem skjult og markeret som forkerte.

På den måde virkede det som lysår fra situationen i 2016, da Facebook-stifteren Mark Zuckerberg umiddelbart efter Trumps overraskende sejr kaldte det for ”en latterlig tanke”, at Facebook eller andre sociale medier skulle have påvirket valgresultatet.

Siden har han fortrudt udtalelsen, og op til tirsdagens præsidentvalg har Facebook og de øvrige tech-selskaber forsikret om deres oprigtige vilje til at medvirke til at understøtte en fri og fair valgproces.

Da Twitter og Facebook dukkede op, troede mange, at de nye platforme ville sprede demokrati til Mellemøsten og hele verden. I dag er det klart, at deres effekt mere sandsynligt er den modsatte.

Jakob Nielsen
Ansv. chefredaktør, Mandag Morgen og Altinget

Men spørgsmålet er, om selskaberne har gjort nok?

Og måske i endnu højere grad: om de store sociale medier per definition er bygget op på en måde, der medvirker til at polarisere den politiske debat og fremelske fjendebilleder, konspirationsteorier og i ekstreme tilfælde også vold?

Sikkert er det, at hvedebrødsdagene mellem Washington og Silicon Valley er forbi. Både blandt demokrater og republikanere vokser kritikken af de sociale medier, og meget tyder på, at Kongressen – på tværs af politiske skel – kan være på vej med lovgivning, der vil tvinge Facebook og andre til at gennemføre langt mere gennemgribende reformer.

Massemobilisering af vrede

Den vigtigste ændring mellem 2016 og 2020 er, at tech-selskaberne modvilligt har forladt deres gamle synspunkt om, at de ikke har noget ansvar for det indhold, der bliver lagt ud på deres platforme. Enkelte ekstreme stemmer er ligefrem blevet lukket ude fra de sociale medier.

”Det, vi så på valgdagen fra selskaberne, var, at de var ekstremt lydhøre og hurtigere, end de nogensinde har været før,” lød det anerkendende i New York Times fra den digitale ekspert Graham Brookie fra tænketanken Atlantic Council.

Men historieprofessor Margaret O’Mara fra University of Washington var mindre imponeret. I en kommentar i samme avis skrev hun:

”Det er vigtige forandringer, men det er småjusteringer, ikke en reparation, og de peger på en ubekvem sandhed. De her netværk fungerer sådan, som de er bygget til at fungere. Kerne-funktionen, der gør sociale medier så tillokkende, er også den funktion, der gør dem til en særlig effektiv politisk had-maskine.”

Begivenhederne i dagene efter valget synes at bekræfte hendes skepsis.

Facebook, der er mere modvillig end Twitter til at fjerne eller mærke tvivlsomme opslag, lagde således i flere dage platform til en gruppe med titlen ’Stop The Steal’, der voksede eksplosivt, da der blev delt en video med demonstranter i Detroit, der råbte ’Stop the count’.

Mindre end et døgn efter at den var åbnet, havde gruppen 320.000 medlemmer og var dermed en af de hurtigst voksende grupper i Facebooks historie. Efter et døgn lukkede Facebook-gruppen, fordi den indeholdt opfordringer til vold. Men på det tidspunkt havde gruppen allerede mobiliseret mere end en kvart million mennesker med den falske påstand, at demokraterne var i færd med at gennemføre valgsvindel. Mange af medlemmerne fortsatte med at dele de falske påstande i andre fora og mobilisere nye tilhængere.

Det sociale medie YouTube gjorde sig bemærket ved at lægge sendetid til et klip, hvor Donald Trumps tidligere rådgiver Steve Bannon opfordrer præsidenten til at halshugge landets øverste sundhedsrådgiver, Anthony Fauci, og den siddende FBI-chef. Klippet gik viralt med lynets hast.

Følelser slår fakta

Det er sociale mediers natur at forarge og polarisere. Følelser fungerer bedre end fakta, når vi scroller ned over opslagene på sociale medier. Uanset om følelsen er vrede, sorg eller begejstring. Og derfor er maskinerne indrettet til at vise os følelser, fordi det får os til at vende tilbage og tilbringe mere tid på platformen. Det er deres forretningsmodel, og det er mere end naivt at tro, at tech-selskaberne kommer til at opgive den.

For det er en ekstremt indbringende forretningsmodel. Facebooks omsætning i sidste kvartalsrapport er vokset med mere end 20 procent i forhold til samme periode sidste år – på trods af coronavirus og en omfattende annonceboykot hen over sommeren. Overskuddet i tredje kvartal var på næsten 8 milliarder dollar – 50 milliarder kroner. Mere end 2,5 milliarder mennesker i hele verden bruger nu mindst én af Facebooks digitale platforme.

Google, der blandt andet ejer YouTube, kunne i samme kvartal glæde sig over sit største overskud nogensinde på næsten 70 milliarder kroner. Reklameindtægterne på YouTube steg med 32 procent i forhold til året før.

Mange af pengene går til lobbyisme. En opgørelse i Washington Post viser, at tech-selskaber har brugt op mod 500 millioner dollar på lobbyindsatsen i Washington i de seneste ti år.

”De her selskaber har enorm økonomisk og politisk magt, fordi de er så store. Og de bruger hundredvis af millioner dollar på at beskytte den status quo,” sagde det demokratiske medlem af Kongressen David Cicilline til avisen.

Men uanset hvordan magtbalancen i Kongressen ender efter valget, er der tegn på, at politikerne i Washington vil gennemtvinge forandringer.

I månederne op til valget har både Kongressen og den amerikanske regering udtrykt alvorlig bekymring over nogle af tech-selskabernes monopolstatus.

Der er allerede fremsat forslag om bedre beskyttelse af brugernes data og personlige oplysninger. Det bliver også diskuteret at stramme reglerne for politiske reklamer. Og så er der den helt fundamentale diskussion om, hvorvidt tech-selskaberne fortsat skal kunne holdes ansvarlige for det indhold, brugerne lægger op på platformene.

De samme diskussioner finder sted i flere EU-lande og i Bruxelles. Også her er stemningen ved at tippe i retning af strammere lovgivning og indskrænkning af sociale mediers spillerum.

I begyndelsen af december ventes EU-kommissionens udspil til en ny europæisk lov om digitale tjenester (Digital Service Act).

Men der er tale om et kapløb mod tiden. For mens Facebook kan samle en troldehær på 330.000 vrede amerikanere i løbet af et døgn, så vil det tage flere år for de europæiske demokratier at vedtage og gennemføre et effektivt modsvar.

Da Twitter og Facebook dukkede op, troede mange, at de nye platforme ville sprede demokrati til Mellemøsten og hele verden. I dag er det klart, at deres effekt mere sandsynligt er den modsatte.