Deleøkonomi 2.0: Gør dig klar til fremtidens anarkistiske nethandel
Bjarke Wiegand
Advarsel: Denne artikel indeholder stærkt tendentiøse elementer. En teknologi, der ikke kan kontrolleres. En gal, genial og hemmelig programmør, der er sunket i jorden med udgangsreplikken: ”I have moved on to other things …”. En potentiel killer-app, der kan vende op og ned på din omgang med penge og e-handel. En anarkistisk form for samhandel, som kan trække forretningsgrundlaget væk under deleøkonomiens pionerer. Og mest opsigtsvækkende en anerkendt britisk innovationsfond og et verdensomspændende revisions- og rådgivningsfirma, der mener, at det hele vil kulminere i år.
Det sidste først: Såvel innovationsfonden Nesta som rådgivningsfirmaet Deloitte udpeger 2016 som året, hvor den såkaldte blockchain-teknologi udmønter sig i programmer og systemer, der kan revolutionere den måde, varer og værdier i fremtiden handles på internettet. Se tekstboks.
Blockchain er en teknologi, der gør det muligt at gennemføre, registrere og verificere digitale transaktioner mellem to vilkårlige parter, herunder betalinger på internettet, uden styring fra en tredjepart. Det er en teknologi, der er under udvikling, og som spås at kunne blive lige så revolutionerende for udveksling af værdier online, som internettet oprindeligt var det for udveksling af information.
”Blockchain vil forlade laboratorierne og blive en realitet i 2016,” konkluderer Deloitte i en ny rapport, der er baseret på en rundspørge i selskabets såkaldte ”global cryptocurrency community”, der tæller globale frontløbere inden for blockchain-teknologien.
Og Nesta forudser i et såkaldt teknologisk fremsyn på nye tendenser i 2016, at blockchain-markedspladser vil folde sig ud som en ”ny teknologisk revolution”, der vil trække det nuværende forretningsmæssige grundlag væk under deleøkonomiens pionerer som Uber og Airbnb.
”Spørgsmålet er, om deleøkonomiens fædre forfalder til samme tro på udødelighed, som vi så ofte har set inden for traditionelle industrier, før de bliver overrumplet af mere agile, tech-orienterede konkurrenter,” skriver chefen for Nestas Innovation Lab, Helen Goulden.
Ord og begreber i denne artikel, som radikalt vil ændre din anvendelse af internettet i fremtiden.
Bitcoin: En digital valuta og et decentralt betalingssystem.
Blockchain: Teknologien bag f.eks. bitcoin og et af tidens mest hypede begreber. Blockchain er en decentraliseret database, hvor alle transaktioner er synlige for alle i det netværk, som den pågældende blockchain dækker.
Fintech: Et begreb sammensat af ordene ’financial’ og ’technology’. Dækker over it- og techvirksomheder, der udvikler intelligente løsninger til finanssektoren.
Hash: Et digitalt fingeraftryk, der består af en unik kode, som er umulig at genskabe uden det datamateriale, koden er blevet skabt ud fra.
Internet of values: Betegnelse for en ny måde at udveksle betalinger og pengeoverførsler på internettet direkte mellem brugere uden nogen form for mellemmand.
Killer-app: Betegnelse for et softwareprogram, der slår så stærkt igennem på markedet, at det sætter standarden for nye måder at løse en opgave på eller for den softwareplatform, applikationen bygger på.
Kryptovaluta: Anden betegnelse for en digital valuta.
Open Bazaar: Navnet på en ny peer-to-peer-markedsplads, der vil kunne skabe et internet of values, hvor brugere anonymt og sikkert kan udveksle værdier.
Peer-to-peer-markedsplads: En onlinemarkedsplads baseret på et peer-to-peer-netværk, hvor brugerne kan handle direkte med hinanden uden brug af mellemmænd.
Satoshi Nakamoto: Den anonyme softwareudvikler eller det anonyme udviklingsteam bag bitcoin- og blockchain-teknologien.
Ukontrollabel teknologi
Kimen er med andre ord lagt til et teknologispring af de helt store, der så at sige kan disrupte disrupterne, og som vil skabe en platform for helt nye former for onlineservicer og måder at handle og tjene penge på på internettet.
Alt, vi venter på, er en killer-app, der kan gøre blockchain-teknologien mainstream og udfolde visionen om et Internet of Values. Og også sådanne ligger og lurer i vandskorpen i 2016 i form af bl.a. onlinemarkedspladsen Open Bazaar, der forventes at åbne inden for de kommende uger.
Open Bazaar er en decentral handelsplatform, der gør brug af den digitale valuta bitcoin,
hvor ingen central organisation styrer, sætter regler, skaber begrænsninger eller tager gebyrer af de handler, der foretages. Det er en anarkistisk markedsplads baseret på direkte kontakt mellem to parter i et peer-to-peer-netværk, hvor alt kan handles, og intet kan kontrolleres fra centralt hold. Til gengæld sørger blockchain-teknologien for, at alt i handlen mellem parterne er verificeret og dokumenteret ned til mindste detalje, ikke mindst betalingen.
Open Bazaar vil med andre ord vende op og ned på den måde, onlinehandel i dag finder sted på, og ikke mindst på den måde, som e-handlens hidtidige revolutionære tredjeparter som f.eks. Uber, Airbnb og eBay i dag tjener deres penge på. Trods deres historiske evne til at disrupte etablerede forretningsområder gør de nemlig selv brug af temmelig traditionelle forretningsmodeller ved at tage provision af transaktioner. En forretningsmodel, som Open Bazaar vil undergrave ved sit anarkistiske setup, der overflødiggør ”mellemmanden” i nethandel.
Og bliver det ikke Open Bazaar, der disrupter onlinehandlens nuværende forretningsmodeller, vil det blot blive en anden blockchain-aktør, der gør det. Som innovationsfonden Nesta konstaterer: ”Succesfuld eller ej – Open Bazaar vil bane vejen for andre.”
Nesta forudser, at 2016 bliver året hvor ”blockchain-markedspladser vil piple frem”. ”Og uden mellemmænd vil de næsten med sikkerhed være billigere at handle på, og de etablerede markedspladser må finde ud af, hvad de så skal lave.
Genial ide fra en gal programmør
Hvad enten vi vil det eller ej, står verden altså over for en ny teknologisk revolution, som vil få betydning for både forbrugeres, virksomheders og myndigheders hverdag. Og eftersom revolutionen højst sandsynligt starter i 2016, gør du klogt i at sætte dig ind i, hvilke muligheder og trusler teknologien rummer for dig og din virksomhed.
Et godt sted at begynde er med den gale-geniale inkognito-programmør Satoshi Nakamoto, der oprindeligt udviklede blockchain-teknologien i 2008 i affekt over en magtsyg bankverden og en historisk finansiel krise. Nakamotos vision var at skabe et betalingssystem, der flyttede magten over pengene fra bankerne og politikerne over til den almindelige borger.
Ingen ved, hvem der gemmer sig bag det japanskklingende navn, da Satoshi Nakamoto blot er et pseudonym. Men han/hun/de (der spekuleres stadig i, om det er en gruppe af programmører, der står bag) skabte under navnet bitcoin et betalingssystem og en såkaldt kryptovaluta, der kan handles mellem mennesker og udveksles over landegrænser uden indblanding fra det eksisterende finansielle establishment.
Nakamotos mission var at tage bankerne ud af transaktionsligningen. Bitcoin-betalinger skulle derfor kunne foretages direkte, sikkert og anonymt mellem betaler og modtager i peer-to-peer-netværk uden styring fra en finansiel institution.
I den sammenhæng er blockchain-teknologien den kryptografiske motor, der muliggør en sådan ”anarkistisk” transaktion.
Men det var ikke det, man fokuserede på, da Satoshi Nakamoto den 3. januar 2009 gennemførte verdenshistoriens første bitcoin-transaktion. Her var blikket låst fast på de muligheder – og specielt de trusler – en digital valuta og et anarkistisk betalingssystem udgjorde for det etablerede finansielle system. Og på grund af bl.a. begrænset udbredelse, høj volatilitet i henseende til værdiansættelse af bitcoins over for diverse etablerede valutaer og muligheden for, at kriminelle kunne bruge anonymiteten til at handle ulovlige varer under myndighedernes radar, gik gassen lidt af bitcoin-ballonen et par år efter.
Nakomoto selv trak i 2011 stikket til bitcoin-projektet og gik under jorden med beskeden: ”I have moved on to other things …”, som blev sendt i en e-mail, der ikke kunne spores. Siden har man intet hørt fra bitcoin- og blockchain-teknologiens geniale opfinder. Og endnu ved ingen, hvem der skjuler sig bag navnet.
Kapløb om en killer-app
Men trods bitcoins begrænsede udbredelse og Nakomotos dramatiske exit har specielt blockchain-teknologien siden udviklet sig til en teknologisk blockbuster, der kan skabe et kvantespring for den måde, vi kommunikerer og handler med hinanden på.
I dag opfattes blockchain ikke længere kun som den kryptografiske motor i bitcoin. Det er blevet et selvstændigt udviklingsområde inden for dataudveksling, hvor alt fra højteknologiske startups til globale gigakoncerner inden for særligt den finansielle verden konkurrerer og samarbejder om at skabe innovative blockchain-løsninger. Mange går efter at skabe en killer-app, der kan blive definerende for, hvordan teknologien udnyttes. Og ingen ønsker at blive ladt tilbage, når først blockchain-toget kører.
I den sammenhæng er den finansielle industri blevet den naturlige drivkraft for udviklingen af teknologien. Det er banker og betalingsinstitutter, der har mest på spil, når den anarkistiske teknologi slippes løs. Og presset af innovative startups, der hurtigt har set potentialet i teknologien, har aktører som BMO Financial Group, og Sumitomo Mitsui Banking Corporation kastet sig ud i udviklingsprojekter for at finde ud af, hvordan de kan omfavne og udnytte den nye teknologi frem for at forsøge at skærme af for den. I 2015 gik 40 globale banker, herunder Danske Bank, således sammen om at skabe et fælles innovationskonsortium kaldet R3, der har base i New York.
Samtidig har en helt ny industri defineret sig omkring den teknologiske udvikling af bank- og finanssektoren med blockchain som en af de drivende teknologier. Fintech, der er en sammentrækning af financial technology, er i 2015 blevet et buzzword, som vækker genklang over hele verden, og i den sammenhæng er blockchain rykket fra primært at være slang for nørder til at være et begreb, som enhver, der kan stave til innovation og fremtidens internet, kan lire af sig i søvne.
I Danmark har Finansforbundet taget initiativ til at oprette et fintech-miljø, som både favner store banker og pensionsselskaber som Danske Bank, Nordea og PensionDanmark såvel som iværksættervirksomheder som First Move, der udsteder billetter og andre tokens på blockchains, og analyse- og rådgivningsvirksomheden Norfico. Sidstnævnte har netop landet den første analyse af blockchain-teknologien set i en nordisk sammenhæng. Og konklusionen og anbefalingen herfra er klar:
”Blockchainteknologien vil få signifikant betydning for finansielle services i de kommende år,” konstaterer rapporten og anbefaler derfor, at ”bankerne som absolut minimum bør forstå og holde øje med teknologien.”
Hash i stedet for tillid
Trods den overvældende interesse for at videreudvikle den kryptografiske motor i bitcoin er det banebrydende i blockchain-teknologien – og det, der varsler en helt ny internetalder – dog fortsat det samme, som da Nakamoto forlod projektet i 2011. Nemlig muligheden for at skabe et decentralt netværk, der gør mellemmanden overflødig i økonomiske transaktioner.
Udfordringen ved at gøre det består i, at mellemmanden, f.eks. en bank, indtil i dag har været nødvendig for at garantere betaler og betalingsmodtager, at pengeoverførslen sker sikkert, til og fra den rigtige person/instans, til den rigtige kurs, den rigtige tid og med gangbar valuta.
Det handler om, at der skal være tillid til, at køber og betalingsmodtager vitterligt er de personer, de udgiver sig for, og at begge parter kan stole på, at værditransaktionen finder sted.
Det er denne tillid, som Satoshi Nakamoto fandt på at automatisere med blockchain-teknologien. Som navnet antyder, består teknologien af en kæde af digitale blokke, hvor hver blok indeholder et antal transaktioner plus et digitalt fingeraftryk – eller et såkaldt hash – af den forrige blok. Det er det hash, samt et transparent system, hvor samtlige transaktioner er synlige for alle deltagere i systemet, og hvor alle opbevarer en kopi af blokkene, som opdateres og distribueres løbende for hver ny transaktion, der sikrer, at tilliden kan bevares, på trods af at mellemmanden er væk, og selv om betaler og modtager ikke kender hinanden.
Klar, Bazaar, start
Det er også denne grundstruktur, som udviklingsteamet bag onlineplatformen Open Bazaar har bevaret. Som stifter af Norfico, Michael Juul Rugaard, siger:
”Ligesom Satoshi ville give magten over pengene tilbage til borgerne, brugerne, det enkelte menneske, så vil Open Bazaar give magten over onlinehandel tilbage til den enkelte.”
Ifølge Michael Juul Rugaard er det spændende ved Open Bazaar, at det vil være det første bud på en fuldstændig decentral peer-to-peer-markedsplads, hvor ingen central enhed styrer eller sætter regler. Om det også vil blive den revolution, som gør blockchain til en mainstreamteknologi og realiserer teknologiens potentiale for at skabe et ”internet for værdier”, er han knap så sikker på.
”Indtil videre er markedspladsen bundet op på handel med bitcoins, som den eneste valuta. Det vil begrænse udbredelsen og gøre det usikkert at handle på platformen, da det er en meget volatil valuta. Men det er et spændende første bud på en blockchain-markedsplads,” siger Michael Juul Rugaard, der er enig med Nesta i, at de nye decentrale peer-to-peer-markedspladser vil vinde frem i 2016 og udfordre bestående forretningsmodeller for onlinehandel.
Hvor megen tumult Open Bazaar vil skabe, vil blive afsløret i løbet af foråret. Først skal platformen dog færdigudvikles og lanceres på markedet. Men uanset om det bliver en fuser eller ej, gør man som både forbruger og virksomhed klogt i at følge udviklingen. For holder analogien om, at blockchain-teknologien er det nye internet, kan ingen have gavn af at blive ladt tilbage, når først den rigtige killer-app fænger an.