Demokratiernes afgørende lakmusprøve

To nye rapporter stiller tilsammen alvorlige spørgsmålstegn ved demokratiernes evne til at løse en række af verdens største udfordringer. Svaret findes næppe i Davos i denne uge, men aktualiserer etableringen af et ”World Democratic Forum” der kan standse, hvad der betegnes som demokratiernes værste krise i mange årtier.

14 temaer er på dagsordenen, når omkring 2.000 af verdens mest magtfulde ledere i morgen og de følgende dage samles til World Economic Forums årlige topmøde i alpebyen Davos.

Under overskriften ”Creating a shared future in a fractured world” fokuseres der bl.a. på, hvordan fremtiden tegner sig for en række udfordringer, spændende fra forbruget, miljøet og de finansielle markeder til bl.a. fødevaresikkerhed, sundhed og langsigtede investeringer m.m. Men ét centralt emne mangler: Fremtiden for demokratierne.

I den forløbne uge dokumenterede to nye rapporter, at den største og farligste men måske mest oversete udfordring lige nu er demokratiernes stadigt dybere krise – at den styreform, som har været den vestlige verdens identitet og samlende værdigrundlag, er under hårdt pres og får stadigt sværere ved at levere de nødvendige resultater. I stedet styrker de autoritære regimer og de autokratiske ledere deres indflydelse. Med andre ord: Verden er midt i et magtskifte med vidtrækkende konsekvenser.

Udfordringen blev klart påvist, da den fremtrædende amerikanske tænketank Freedom House i tirsdags udsendte deres årlige rapport under overskriften ”Democracy in Crisis”. Dagen efter offentliggjorde World Economic Forum den nye udgave af Global Risk Report med dystre analyser af, hvilke udfordringer verdenssamfundet er tvunget til at løse.

Den rapport satte yderligere demokratiernes krise i relief. I de 13 år risikorapporten er udkommet, har den næppe været så dyster og stillet så store krav til markante og hurtige indgreb. To typer udfordringer dominerer: Klimaforandringer og risikoen for cyberangreb. Spørgsmålet er blot, om demokratierne kan håndtere dem; som det anføres i Global Risk Report, er regeringernes for-lidt-for-sent respons med til at forværre problemerne.

En forklaring

Det er måske en af forklaringerne på demokratiernes krise. De har ikke været i stand til at leve op til befolkningernes forventninger men efterladt indtrykket af magtesløse og evigt stridende parter. Derfor skraber de også bunden i alle troværdighedsanalyser. I stedet øges længslen efter den stærke mand med det hurtige fix. Hermed er vejen banet for populistiske og autokratiske politiske ledere. Selv om de er demokratisk valgte, underminerer de den styreform, der har bragt dem til magten.

Freedom House konstaterer således, at 2017 var det tolvte år i træk, hvor institutionen har observeret en begrænsning af de globale frihedsrettigheder. ”Demokratierne står overfor deres værste krise i årtier,” siger tænketankens formand Michael J. Abramowitz i en kommentar. Sammenholder man institutionens rapporter fra både 2017 og 2018, tegner de to scenarier for demokratiernes tilstand og forventelige udvikling.

Det ene viser, hvordan autoritære styrer som bl.a. Kina og Rusland cementerer deres magtbaser, f.eks. gennem infiltrering andre landes demokratiske processer. De forsøger målrettet at udnytte de frustrationer, de iagttager i de vestlige landes demokratier og frygtes at blive cyber-krigens nye stormagter.

Det er f.eks. sket ved Ruslands indblanding i den amerikanske valgkamp og forsøg på at udsende falske nyheder til europæiske befolkninger. Det har for Kinas vedkommende nået et stadium, hvor f.eks. den australske regering har måttet lovgive imod Kinas forsøg på at øve indflydelse på landets lovgivning, herunder at købe australske politikere til at arbejde for Kinas interesser. Ifølge oplysningerne har Kina set Australien som et laboratorium for politisk indflydelse i andre lande.

Det andet scenarie afdækker måske den farligste udvikling, nemlig hvor autokratiske ledere – læs enerådende – bringes til magten gennem demokratiske valg. Det er f.eks. sket gennem valget af Tyrkiets præsident Erdogan, men problemet udfoldes også i verdens største demokrati, nemlig i USA. Freedom House er meget skarp i sin analyse af Trump-æraen i amerikansk politik.

Tænketanken konkluderer, at valget af Trump og den politik, han fører, var årets største og mest dramatiske tilbageslag for verdens demokratier og betyder, at landet ikke fortsat kan opfattes som en demokratisk bannerfører. Det er netop koblingen af USA's demokratiske nedtur og de autoritære og autokratiske regimers fremmarch, der ifølge Freedom House giver anledning til dybe bekymringer på demokratiernes vegne.

Men det er ikke kun Freedom House, der ser store faresignaler. I denne uge udgiver to fremtrædende Harvard-professorer, Steven Levitsky og Daniel Ziblatt, bogen ”How Democracies Die”. Det er ifølge forhåndsanmeldelserne blevet til en overbevisende dokumentation af netop den krise, demokratierne befinder sig i. De er også meget kritiske overfor udviklingen i det amerikanske demokrati og mener, at Trump opfylder en række vigtige kriterier for at være en autokratisk præsident.

Men Donald Trump er blot eksemplet på en populistisk men demokratisk valgt leder, der udnytter en folkestemning til at erobre den politiske magt. Freedom House ser dette som en tendens, der risikerer at sprede sig og nævner bl.a. den politiske højredrejning i Holland, Tyskland, Frankrig og Østrig. Men lande som Polen og Ungarn kan føjes til samme liste. Mønstret er det samme: Udviklingen drives af fremmedhad vendt mod flygtningene og med indskrænkning af frihedsrettigheder og stærkere opbakning til nationalistiske dagsordenener som den afledte konsekvens.

Demokratiernes udfordringer

Med nationalismen følger en kritik eller direkte afstandtagen fra globaliseringen og dermed en nedprioritering af det internationale samarbejde, som er tvingende nødvendigt for at løse en række af de største internationale udfordringer, herunder klimaforandringerne.

Det er her, den kortsigtede politiske virkelighed støder sammen med de langsigtede globale udfordringer, som beskrevet i Global Risk Report 2018. De udfordrer demokratiernes handlekraft eller mangel på samme. Den helt dominerende og relativt kortsigtede risiko er klimaforandringerne og for sen omstilling til en virkelighed med markant ændrede livsvilkår. Det gælder såvel, når der måles på sandsynlighed og på konsekvenser.

Rapporten bekræfter hermed andre analyser, der tegner billedet af en verden, der er på vej mod tre graders temperaturstigning og dermed uoverskuelige konsekvenser for store dele af verdens befolkninger – en udvikling der forudses at ske langt hurtigere end hidtil forudset. Der bliver tale om en dominoeffekt, der beskrives som et miljømæssigt ”Armageddon”.

Netop klimaforandringerne har været et gennemgående tema i de seneste års risikorapporter, men den nye udgave strammer såvel advarsler som konsekvenser og efterlyser et markant højere tempo i adresseringen af klimaforandringerne og de affødte konsekvenser.

Men at det er nemmere at efterlyse initiativer end levere dem, giver bl.a. Tyskland, Storbritannien og også Danmark bekymrende eksempler på. Tysk politik er lammet af en langvarig regeringskrise, der først ventes at have fundet sin endelige løsning til påske.

Hermed har EU's hidtil stærkeste nation været uden et reelt politisk lederskab i et halvt år – og intet tyder på, at den nye regeringskoalition vil genskabe fortidens magtbastion. Læg dertil Storbritanniens Brexit-udfordringer, og vi må konstatere, at tre af verdens førende demokratier, nemlig USA, Storbritannien og Tyskland på kort tid er blevet vingeskudte rollemodeller.

Herhjemme kan der blot henvises til de seneste politiske opgør for at dokumentere, at også Danmark kan tælles blandt de mere eller mindre handlingslammede demokratier. Her er reformer sparket til hjørne. I stedet fokuseres på mindre rokeringer af statslige arbejdspladser. Det bliver derfor ikke Danmark, der går i spidsen med løsninger på de globale klimaudfordringer. Den rolle er vi desværre ved at udspille.

Demokratiet skal ”disruptes”

Det er således svækkede demokratier, der skal deltage i løsningen af klodens største udfordringer – demokratier, der i øjeblikket skuer mere indad end udad. Hermed afskriver de sig også muligheden for at forme fremtidens for de næste generationer. Det overlades i stedet til de autoritære og autokratiske regeringer, der er stærkt på vej til at vinde den geopolitiske magtkamp.

Tilbage er blot at erkende, at den måde, demokratierne hidtil har responderet på nationale som internationale udfordringer på, ikke har været en succes, men ført til tab af troværdighed og indflydelse – år for år. Dermed er slaget ikke tabt. Det handler blot om at erkende udviklingen og forsøge at vende den – at forstå, at styreformer skal nytænkes og ”disruptes” på linje med andre samfundsinstitutioner.

Ingen tvivl om at demokratierne i disse år konfronteres med deres store og afgørende lakmusprøve. Det burde være hovedtemaet, når verdens ledere i denne uge mødes i Davos, men det bliver næppe her, løsningen findes.

I stedet burde man skabe et ”World Democratic Forum” med den ambition at være arnestedet for at nytænke og genskabe demokratiet som den bedste, mest troværdige, mest effektive og mest inkluderende styreform. Det forum burde naturligvis ligge i København og dermed i et land med stolte demokratiske traditioner.

Men man kan naturligvis frygte, at det danske demokrati ikke kan blive enig om at finde løsninger på demokratiets udfordringer, men i stedet blot beviser dem.

Forrige artikel B&O: Lillebror vil overhale storebror B&O: Lillebror vil overhale storebror Næste artikel Det er tid til en modfortælling om den offentlige leder Det er tid til en modfortælling om den offentlige leder

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.