Demokratiernes afgørende lakmusprøve

To nye rapporter stiller tilsammen alvorlige spørgsmålstegn ved demokratiernes evne til at løse en række af verdens største udfordringer. Svaret findes næppe i Davos i denne uge, men aktualiserer etableringen af et ”World Democratic Forum” der kan standse, hvad der betegnes som demokratiernes værste krise i mange årtier.

14 temaer er på dagsordenen, når omkring 2.000 af verdens mest magtfulde ledere i morgen og de følgende dage samles til World Economic Forums årlige topmøde i alpebyen Davos.

Under overskriften ”Creating a shared future in a fractured world” fokuseres der bl.a. på, hvordan fremtiden tegner sig for en række udfordringer, spændende fra forbruget, miljøet og de finansielle markeder til bl.a. fødevaresikkerhed, sundhed og langsigtede investeringer m.m. Men ét centralt emne mangler: Fremtiden for demokratierne.

I den forløbne uge dokumenterede to nye rapporter, at den største og farligste men måske mest oversete udfordring lige nu er demokratiernes stadigt dybere krise – at den styreform, som har været den vestlige verdens identitet og samlende værdigrundlag, er under hårdt pres og får stadigt sværere ved at levere de nødvendige resultater. I stedet styrker de autoritære regimer og de autokratiske ledere deres indflydelse. Med andre ord: Verden er midt i et magtskifte med vidtrækkende konsekvenser.

Udfordringen blev klart påvist, da den fremtrædende amerikanske tænketank Freedom House i tirsdags udsendte deres årlige rapport under overskriften ”Democracy in Crisis”. Dagen efter offentliggjorde World Economic Forum den nye udgave af Global Risk Report med dystre analyser af, hvilke udfordringer verdenssamfundet er tvunget til at løse.

Den rapport satte yderligere demokratiernes krise i relief. I de 13 år risikorapporten er udkommet, har den næppe været så dyster og stillet så store krav til markante og hurtige indgreb. To typer udfordringer dominerer: Klimaforandringer og risikoen for cyberangreb. Spørgsmålet er blot, om demokratierne kan håndtere dem; som det anføres i Global Risk Report, er regeringernes for-lidt-for-sent respons med til at forværre problemerne.

En forklaring

Det er måske en af forklaringerne på demokratiernes krise. De har ikke været i stand til at leve op til befolkningernes forventninger men efterladt indtrykket af magtesløse og evigt stridende parter. Derfor skraber de også bunden i alle troværdighedsanalyser. I stedet øges længslen efter den stærke mand med det hurtige fix. Hermed er vejen banet for populistiske og autokratiske politiske ledere. Selv om de er demokratisk valgte, underminerer de den styreform, der har bragt dem til magten.

Freedom House konstaterer således, at 2017 var det tolvte år i træk, hvor institutionen har observeret en begrænsning af de globale frihedsrettigheder. ”Demokratierne står overfor deres værste krise i årtier,” siger tænketankens formand Michael J. Abramowitz i en kommentar. Sammenholder man institutionens rapporter fra både 2017 og 2018, tegner de to scenarier for demokratiernes tilstand og forventelige udvikling.

Det ene viser, hvordan autoritære styrer som bl.a. Kina og Rusland cementerer deres magtbaser, f.eks. gennem infiltrering andre landes demokratiske processer. De forsøger målrettet at udnytte de frustrationer, de iagttager i de vestlige landes demokratier og frygtes at blive cyber-krigens nye stormagter.

Det er f.eks. sket ved Ruslands indblanding i den amerikanske valgkamp og forsøg på at udsende falske nyheder til europæiske befolkninger. Det har for Kinas vedkommende nået et stadium, hvor f.eks. den australske regering har måttet lovgive imod Kinas forsøg på at øve indflydelse på landets lovgivning, herunder at købe australske politikere til at arbejde for Kinas interesser. Ifølge oplysningerne har Kina set Australien som et laboratorium for politisk indflydelse i andre lande.

Det andet scenarie afdækker måske den farligste udvikling, nemlig hvor autokratiske ledere – læs enerådende – bringes til magten gennem demokratiske valg. Det er f.eks. sket gennem valget af Tyrkiets præsident Erdogan, men problemet udfoldes også i verdens største demokrati, nemlig i USA. Freedom House er meget skarp i sin analyse af Trump-æraen i amerikansk politik.

Tænketanken konkluderer, at valget af Trump og den politik, han fører, var årets største og mest dramatiske tilbageslag for verdens demokratier og betyder, at landet ikke fortsat kan opfattes som en demokratisk bannerfører. Det er netop koblingen af USA's demokratiske nedtur og de autoritære og autokratiske regimers fremmarch, der ifølge Freedom House giver anledning til dybe bekymringer på demokratiernes vegne.

Men det er ikke kun Freedom House, der ser store faresignaler. I denne uge udgiver to fremtrædende Harvard-professorer, Steven Levitsky og Daniel Ziblatt, bogen ”How Democracies Die”. Det er ifølge forhåndsanmeldelserne blevet til en overbevisende dokumentation af netop den krise, demokratierne befinder sig i. De er også meget kritiske overfor udviklingen i det amerikanske demokrati og mener, at Trump opfylder en række vigtige kriterier for at være en autokratisk præsident.

Men Donald Trump er blot eksemplet på en populistisk men demokratisk valgt leder, der udnytter en folkestemning til at erobre den politiske magt. Freedom House ser dette som en tendens, der risikerer at sprede sig og nævner bl.a. den politiske højredrejning i Holland, Tyskland, Frankrig og Østrig. Men lande som Polen og Ungarn kan føjes til samme liste. Mønstret er det samme: Udviklingen drives af fremmedhad vendt mod flygtningene og med indskrænkning af frihedsrettigheder og stærkere opbakning til nationalistiske dagsordenener som den afledte konsekvens.

Demokratiernes udfordringer

Med nationalismen følger en kritik eller direkte afstandtagen fra globaliseringen og dermed en nedprioritering af det internationale samarbejde, som er tvingende nødvendigt for at løse en række af de største internationale udfordringer, herunder klimaforandringerne.

Det er her, den kortsigtede politiske virkelighed støder sammen med de langsigtede globale udfordringer, som beskrevet i Global Risk Report 2018. De udfordrer demokratiernes handlekraft eller mangel på samme. Den helt dominerende og relativt kortsigtede risiko er klimaforandringerne og for sen omstilling til en virkelighed med markant ændrede livsvilkår. Det gælder såvel, når der måles på sandsynlighed og på konsekvenser.

Rapporten bekræfter hermed andre analyser, der tegner billedet af en verden, der er på vej mod tre graders temperaturstigning og dermed uoverskuelige konsekvenser for store dele af verdens befolkninger – en udvikling der forudses at ske langt hurtigere end hidtil forudset. Der bliver tale om en dominoeffekt, der beskrives som et miljømæssigt ”Armageddon”.

Netop klimaforandringerne har været et gennemgående tema i de seneste års risikorapporter, men den nye udgave strammer såvel advarsler som konsekvenser og efterlyser et markant højere tempo i adresseringen af klimaforandringerne og de affødte konsekvenser.

Men at det er nemmere at efterlyse initiativer end levere dem, giver bl.a. Tyskland, Storbritannien og også Danmark bekymrende eksempler på. Tysk politik er lammet af en langvarig regeringskrise, der først ventes at have fundet sin endelige løsning til påske.

Hermed har EU's hidtil stærkeste nation været uden et reelt politisk lederskab i et halvt år – og intet tyder på, at den nye regeringskoalition vil genskabe fortidens magtbastion. Læg dertil Storbritanniens Brexit-udfordringer, og vi må konstatere, at tre af verdens førende demokratier, nemlig USA, Storbritannien og Tyskland på kort tid er blevet vingeskudte rollemodeller.

Herhjemme kan der blot henvises til de seneste politiske opgør for at dokumentere, at også Danmark kan tælles blandt de mere eller mindre handlingslammede demokratier. Her er reformer sparket til hjørne. I stedet fokuseres på mindre rokeringer af statslige arbejdspladser. Det bliver derfor ikke Danmark, der går i spidsen med løsninger på de globale klimaudfordringer. Den rolle er vi desværre ved at udspille.

Demokratiet skal ”disruptes”

Det er således svækkede demokratier, der skal deltage i løsningen af klodens største udfordringer – demokratier, der i øjeblikket skuer mere indad end udad. Hermed afskriver de sig også muligheden for at forme fremtidens for de næste generationer. Det overlades i stedet til de autoritære og autokratiske regeringer, der er stærkt på vej til at vinde den geopolitiske magtkamp.

Tilbage er blot at erkende, at den måde, demokratierne hidtil har responderet på nationale som internationale udfordringer på, ikke har været en succes, men ført til tab af troværdighed og indflydelse – år for år. Dermed er slaget ikke tabt. Det handler blot om at erkende udviklingen og forsøge at vende den – at forstå, at styreformer skal nytænkes og ”disruptes” på linje med andre samfundsinstitutioner.

Ingen tvivl om at demokratierne i disse år konfronteres med deres store og afgørende lakmusprøve. Det burde være hovedtemaet, når verdens ledere i denne uge mødes i Davos, men det bliver næppe her, løsningen findes.

I stedet burde man skabe et ”World Democratic Forum” med den ambition at være arnestedet for at nytænke og genskabe demokratiet som den bedste, mest troværdige, mest effektive og mest inkluderende styreform. Det forum burde naturligvis ligge i København og dermed i et land med stolte demokratiske traditioner.

Men man kan naturligvis frygte, at det danske demokrati ikke kan blive enig om at finde løsninger på demokratiets udfordringer, men i stedet blot beviser dem.

Forrige artikel B&O: Lillebror vil overhale storebror B&O: Lillebror vil overhale storebror Næste artikel Det er tid til en modfortælling om den offentlige leder Det er tid til en modfortælling om den offentlige leder
Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland. 

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

En ny supermillionærskat og fire andre forslag fra Socialdemokratiet skal skaffe 3 mia. kroner ekstra til velfærdsforbedringer. Men selv med de ekstra penge er der ikke plads til de store forbedringer af velfærden, lyder vurderingen fra eksperter.