Demokratiernes afgørende lakmusprøve

To nye rapporter stiller tilsammen alvorlige spørgsmålstegn ved demokratiernes evne til at løse en række af verdens største udfordringer. Svaret findes næppe i Davos i denne uge, men aktualiserer etableringen af et ”World Democratic Forum” der kan standse, hvad der betegnes som demokratiernes værste krise i mange årtier.

14 temaer er på dagsordenen, når omkring 2.000 af verdens mest magtfulde ledere i morgen og de følgende dage samles til World Economic Forums årlige topmøde i alpebyen Davos.

Under overskriften ”Creating a shared future in a fractured world” fokuseres der bl.a. på, hvordan fremtiden tegner sig for en række udfordringer, spændende fra forbruget, miljøet og de finansielle markeder til bl.a. fødevaresikkerhed, sundhed og langsigtede investeringer m.m. Men ét centralt emne mangler: Fremtiden for demokratierne.

I den forløbne uge dokumenterede to nye rapporter, at den største og farligste men måske mest oversete udfordring lige nu er demokratiernes stadigt dybere krise – at den styreform, som har været den vestlige verdens identitet og samlende værdigrundlag, er under hårdt pres og får stadigt sværere ved at levere de nødvendige resultater. I stedet styrker de autoritære regimer og de autokratiske ledere deres indflydelse. Med andre ord: Verden er midt i et magtskifte med vidtrækkende konsekvenser.

Udfordringen blev klart påvist, da den fremtrædende amerikanske tænketank Freedom House i tirsdags udsendte deres årlige rapport under overskriften ”Democracy in Crisis”. Dagen efter offentliggjorde World Economic Forum den nye udgave af Global Risk Report med dystre analyser af, hvilke udfordringer verdenssamfundet er tvunget til at løse.

Den rapport satte yderligere demokratiernes krise i relief. I de 13 år risikorapporten er udkommet, har den næppe været så dyster og stillet så store krav til markante og hurtige indgreb. To typer udfordringer dominerer: Klimaforandringer og risikoen for cyberangreb. Spørgsmålet er blot, om demokratierne kan håndtere dem; som det anføres i Global Risk Report, er regeringernes for-lidt-for-sent respons med til at forværre problemerne.

En forklaring

Det er måske en af forklaringerne på demokratiernes krise. De har ikke været i stand til at leve op til befolkningernes forventninger men efterladt indtrykket af magtesløse og evigt stridende parter. Derfor skraber de også bunden i alle troværdighedsanalyser. I stedet øges længslen efter den stærke mand med det hurtige fix. Hermed er vejen banet for populistiske og autokratiske politiske ledere. Selv om de er demokratisk valgte, underminerer de den styreform, der har bragt dem til magten.

Freedom House konstaterer således, at 2017 var det tolvte år i træk, hvor institutionen har observeret en begrænsning af de globale frihedsrettigheder. ”Demokratierne står overfor deres værste krise i årtier,” siger tænketankens formand Michael J. Abramowitz i en kommentar. Sammenholder man institutionens rapporter fra både 2017 og 2018, tegner de to scenarier for demokratiernes tilstand og forventelige udvikling.

Det ene viser, hvordan autoritære styrer som bl.a. Kina og Rusland cementerer deres magtbaser, f.eks. gennem infiltrering andre landes demokratiske processer. De forsøger målrettet at udnytte de frustrationer, de iagttager i de vestlige landes demokratier og frygtes at blive cyber-krigens nye stormagter.

Det er f.eks. sket ved Ruslands indblanding i den amerikanske valgkamp og forsøg på at udsende falske nyheder til europæiske befolkninger. Det har for Kinas vedkommende nået et stadium, hvor f.eks. den australske regering har måttet lovgive imod Kinas forsøg på at øve indflydelse på landets lovgivning, herunder at købe australske politikere til at arbejde for Kinas interesser. Ifølge oplysningerne har Kina set Australien som et laboratorium for politisk indflydelse i andre lande.

Det andet scenarie afdækker måske den farligste udvikling, nemlig hvor autokratiske ledere – læs enerådende – bringes til magten gennem demokratiske valg. Det er f.eks. sket gennem valget af Tyrkiets præsident Erdogan, men problemet udfoldes også i verdens største demokrati, nemlig i USA. Freedom House er meget skarp i sin analyse af Trump-æraen i amerikansk politik.

Tænketanken konkluderer, at valget af Trump og den politik, han fører, var årets største og mest dramatiske tilbageslag for verdens demokratier og betyder, at landet ikke fortsat kan opfattes som en demokratisk bannerfører. Det er netop koblingen af USA's demokratiske nedtur og de autoritære og autokratiske regimers fremmarch, der ifølge Freedom House giver anledning til dybe bekymringer på demokratiernes vegne.

Men det er ikke kun Freedom House, der ser store faresignaler. I denne uge udgiver to fremtrædende Harvard-professorer, Steven Levitsky og Daniel Ziblatt, bogen ”How Democracies Die”. Det er ifølge forhåndsanmeldelserne blevet til en overbevisende dokumentation af netop den krise, demokratierne befinder sig i. De er også meget kritiske overfor udviklingen i det amerikanske demokrati og mener, at Trump opfylder en række vigtige kriterier for at være en autokratisk præsident.

Men Donald Trump er blot eksemplet på en populistisk men demokratisk valgt leder, der udnytter en folkestemning til at erobre den politiske magt. Freedom House ser dette som en tendens, der risikerer at sprede sig og nævner bl.a. den politiske højredrejning i Holland, Tyskland, Frankrig og Østrig. Men lande som Polen og Ungarn kan føjes til samme liste. Mønstret er det samme: Udviklingen drives af fremmedhad vendt mod flygtningene og med indskrænkning af frihedsrettigheder og stærkere opbakning til nationalistiske dagsordenener som den afledte konsekvens.

Demokratiernes udfordringer

Med nationalismen følger en kritik eller direkte afstandtagen fra globaliseringen og dermed en nedprioritering af det internationale samarbejde, som er tvingende nødvendigt for at løse en række af de største internationale udfordringer, herunder klimaforandringerne.

Det er her, den kortsigtede politiske virkelighed støder sammen med de langsigtede globale udfordringer, som beskrevet i Global Risk Report 2018. De udfordrer demokratiernes handlekraft eller mangel på samme. Den helt dominerende og relativt kortsigtede risiko er klimaforandringerne og for sen omstilling til en virkelighed med markant ændrede livsvilkår. Det gælder såvel, når der måles på sandsynlighed og på konsekvenser.

Rapporten bekræfter hermed andre analyser, der tegner billedet af en verden, der er på vej mod tre graders temperaturstigning og dermed uoverskuelige konsekvenser for store dele af verdens befolkninger – en udvikling der forudses at ske langt hurtigere end hidtil forudset. Der bliver tale om en dominoeffekt, der beskrives som et miljømæssigt ”Armageddon”.

Netop klimaforandringerne har været et gennemgående tema i de seneste års risikorapporter, men den nye udgave strammer såvel advarsler som konsekvenser og efterlyser et markant højere tempo i adresseringen af klimaforandringerne og de affødte konsekvenser.

Men at det er nemmere at efterlyse initiativer end levere dem, giver bl.a. Tyskland, Storbritannien og også Danmark bekymrende eksempler på. Tysk politik er lammet af en langvarig regeringskrise, der først ventes at have fundet sin endelige løsning til påske.

Hermed har EU's hidtil stærkeste nation været uden et reelt politisk lederskab i et halvt år – og intet tyder på, at den nye regeringskoalition vil genskabe fortidens magtbastion. Læg dertil Storbritanniens Brexit-udfordringer, og vi må konstatere, at tre af verdens førende demokratier, nemlig USA, Storbritannien og Tyskland på kort tid er blevet vingeskudte rollemodeller.

Herhjemme kan der blot henvises til de seneste politiske opgør for at dokumentere, at også Danmark kan tælles blandt de mere eller mindre handlingslammede demokratier. Her er reformer sparket til hjørne. I stedet fokuseres på mindre rokeringer af statslige arbejdspladser. Det bliver derfor ikke Danmark, der går i spidsen med løsninger på de globale klimaudfordringer. Den rolle er vi desværre ved at udspille.

Demokratiet skal ”disruptes”

Det er således svækkede demokratier, der skal deltage i løsningen af klodens største udfordringer – demokratier, der i øjeblikket skuer mere indad end udad. Hermed afskriver de sig også muligheden for at forme fremtidens for de næste generationer. Det overlades i stedet til de autoritære og autokratiske regeringer, der er stærkt på vej til at vinde den geopolitiske magtkamp.

Tilbage er blot at erkende, at den måde, demokratierne hidtil har responderet på nationale som internationale udfordringer på, ikke har været en succes, men ført til tab af troværdighed og indflydelse – år for år. Dermed er slaget ikke tabt. Det handler blot om at erkende udviklingen og forsøge at vende den – at forstå, at styreformer skal nytænkes og ”disruptes” på linje med andre samfundsinstitutioner.

Ingen tvivl om at demokratierne i disse år konfronteres med deres store og afgørende lakmusprøve. Det burde være hovedtemaet, når verdens ledere i denne uge mødes i Davos, men det bliver næppe her, løsningen findes.

I stedet burde man skabe et ”World Democratic Forum” med den ambition at være arnestedet for at nytænke og genskabe demokratiet som den bedste, mest troværdige, mest effektive og mest inkluderende styreform. Det forum burde naturligvis ligge i København og dermed i et land med stolte demokratiske traditioner.

Men man kan naturligvis frygte, at det danske demokrati ikke kan blive enig om at finde løsninger på demokratiets udfordringer, men i stedet blot beviser dem.

Forrige artikel B&O: Lillebror vil overhale storebror B&O: Lillebror vil overhale storebror Næste artikel Det er tid til en modfortælling om den offentlige leder Det er tid til en modfortælling om den offentlige leder

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.