Den blinde vinkel i Samfund 4.0 er mennesket

Samfundets udvikling kræver nye måder at lede, styre og udvikle velfærd på. Men vi glemmer ofte at tale om, hvad forandringerne i det såkaldte Samfund 4.0 kræver af os som mennesker. Det går ikke, for den vigtigste forandring fremover handler ikke om robotter, selvkørende biler eller nye reformer. Den allervigtigste forandring er den, vi skal gennemgå som mennesker.

”Alting flyder,” sagde den græske filosof Heraklit for snart 2.500 år siden. Med det mente han, at vi som samfund og mennesker altid er i forandring. Nutidens snak om omstillingsparathed er der altså ikke noget nyt i.

Det nye lige nu er derimod hastigheden. Mængden af forandringer er eksploderet, og en ny virtuel virkelighed betyder, at vi bliver disponeret for dem konstant og overalt.

Man kan med andre ord sige, at forandringen har forandret sig. Jeg har tidligere på denne plads skrevet om de krav, det stiller til vores velfærdssamfund – politikere, ledere og organisationer.

Og jeg oplever, at erkendelsen af, at den traditionelle værktøjskasse ikke slår til, er voksende, især blandt de ledere, som sidder tættest på produktionen af den daglige velfærd: Overalt i landet er offentlige ledere lige nu i gang med at tage konsekvensen af, at det konstante forandringspres ikke kan besvares af hierarkiske strukturer eller med business as usual. De arbejder i stedet med at indrette sig agilt, så organisationen er gearet til at reagere på forandringerne.

Undervejs må vi ikke glemme, at den absolut mest afgørende forudsætning for, at omstillingen lykkes for os som velfærdssamfund, er, at vi tager mennesket – dvs. os selv – med ind i ligningen.

Vi risikerer at gøre regning uden vært, hvis vi udelukkende taler om de strukturelle, organisatoriske og styringsmæssige rammer for fremtidens samfund uden at have blik for mennesket inde i midten.

Mennesket i forandring

Den agile organisation fordrer stærk visionsdrevet ledelse og uddelegering af beslutningskompetence til mindre organisatoriske enheder. Det betyder nye typer roller og ansvar til medarbejdere – og ledere. Og den omstilling kræver opbakning i hele styringskæden, fra politiske hold samt internt i organisationen. Her er der afgjort et stykke vej endnu, men lad os prøve at lege med tanken om, at behovet for den agile organisation faktisk er erkendt og anerkendt i alle styringskædens led.

Er vi så home safe?

Nej. For det at arbejde og lede i den organisation, som Samfund 4.0 fordrer, stiller helt nye krav til os som mennesker. Se tekstboks. Vi skal også omstille os. Og det er en anden type omstilling end den, vi har talt så meget om under overskrifter som ’tillidsbaseret ledelse’ eller ’frihed under ansvar’.

Fra Samfund 1.0 til 4.0

Begge dele er i min optik levn fra Samfund 3.0. Uanset om vi er hjemme i privaten eller på arbejde, står vi lige nu i en situation, hvor vi konstant bliver mødt med behovet for at vurdere, tage stilling til og reagere på forandring(er).

Spørgsmålet er så, hvor det efterlader os som mennesker? I min optik fordrer det stadig stigende forandringspres mod; modige medarbejdere, modige ledere og modige borgere.

Modige medarbejdere og ledere, som tør være i og handle ud fra forandringerne uden at miste fodfæste og motivation, kommer ikke af sig selv. Det kræver en tilsvarende fintuning af den menneskelige værktøjskasse. Det er nødvendigt at tage højde for, hvordan vi som mennesker reagerer på forandring, samt for de behov, vi har undervejs. Hvis ikke vi gør det, skaber vi endnu flere stressede ledere og medarbejdere, som kommer i klemme mellem nye forventninger og stigende uvished.  

Situationens alvor understreges af, at det ikke kun er som medarbejder eller leder, man møder stigende informationsmængder, krav om hurtige beslutninger, nye teknologier og processer, der skal håndteres, nye metoder og kompetencer, der skal tillæres, osv. Det gælder også for os som borgere, forældre, for vores børn eller noget helt fjerde.

Samfund 4.0 er stressende

Kigger vi på, hvordan vi som mennesker reagerer på forandringer, så har vi – stærkt generaliseret – seks kernebehov, som skal være opfyldt for, at vi trives. Se figur 1.

Vægtningen varierer naturligvis efter, hvordan vi hver især er skruet sammen, men man behøver ikke en doktorgrad i psykologi for at konstatere, at de fleste – hvis ikke alle – seks behov er under konstant pres i Samfund 4.0. Lad os tage et par eksempler:

  • Sikkerhed/tryghed: Som medarbejder og leder er man i stadig stigende grad underlagt skiftende organisatoriske strukturer og samarbejdsformer, som løbende fordrer nye roller og nye typer opgaveløsning.
  • Inkludering: Man er ikke længere garanteret inklusion efter sin rang eller titel. Snarere er det situationen og det konkrete problem, der er bestemmende for, om man inkluderes.
  • Kontrol: Processer uden kendt slutmål bliver mere og mere almindelige.
  • Kompetence: Forandringer i omverdenen og i organisationen, f.eks. nye teknologier, vil i stadig stigende grad anspore til usikkerhed, hvad angår faglig ballast, for ’er jeg nu også god nok?’

Udviklingen i Samfund 4.0 udfordrer altså konstant opfyldelsen af vores grundlæggende menneskelige behov, fordi forandring næsten er en permanent tilstand. Foruden kernebehovene er der også den følelsesmæssige dimension.

Vi er som mennesker mere trygge, når vi kender retningen på den forandring, der sker, og kan se vejen derhen for os. Traditionelt ville man lede forandringen ved at involvere og kommunikere gennem de enkelte stadier i forandringsprocessen for at sikre, at mellemledere og medarbejdere er indforståede med slutmålet. Men i Samfund 4.0 kender vi ikke slutmålet og skal derfor asfaltere, samtidig med at vi kører.

Mennesket skal med i ligningen

Hvad så, tænker du måske? Hvad betyder det for mig som leder?

En hel del, vil mit svar være. Faktisk mener jeg, at den absolut vigtigste udviklingsopgave for offentlige ledere i de kommende år bliver at forholde sig til menneskets rolle i forandringen. Du er nødt til at forstå de menneskelige dynamikker, som er på spil, når forandring bliver et grundvilkår i din organisation. Her kommer traditionel forandringsledelse til kort, i hvert fald hvis man forsøger sig med klassiske værktøjer som kommunikation, involvering og uddannelse for at overkomme modstand.

I stedet handler ledelsesopgaven om at arbejde med og forstå, hvilke reaktioner og typer af modstand de nye forandringer skaber. Det kan man som leder ikke læse sig til.

Det arbejder starter med en selv. Du er nødt til at forstå dine egne reaktioner på de forandringer, som i stigende grad kommer til at minde om kaos. Mærk efter, hvordan du selv reagerer på og håndterer de bekymringer og usikkerheder, som er uundgåelige. Er du i stand til at ’være i det’? Eller falder du tilbage til at søge kontrol, styre, planlægge og forudsige?

Det er din forståelse af de menneskelige dynamikker i din organisation, som bliver afgørende for, om det lykkes jer at omfavne de forandringer, velfærden står over for. Det er et faktum.

Og den leder, som tænker, at det handler om rekruttering, eller parkerer det som en HR-opgave, har reelt ikke forstået alvoren.

Forrige artikel ”EU er blevet et katolsk ægteskab” ”EU er blevet et katolsk ægteskab” Næste artikel "Prøv at forestille dig, at private kan investere i forebyggelsen. Det er en fuldstændig fantastisk tanke."

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.

9 veje til bedre arbejdsdage

9 veje til bedre arbejdsdage

Hovedtelefoner og gåture kan give store gevinster på arbejdspladsen, mens e-mails i weekenden er noget skidt. Det er nogle af rådene fra tidligere Twitter-topleder Bruce Daisley, der har skrevet en bog om arbejdsglæde.