Den blinde vinkel i Samfund 4.0 er mennesket

Samfundets udvikling kræver nye måder at lede, styre og udvikle velfærd på. Men vi glemmer ofte at tale om, hvad forandringerne i det såkaldte Samfund 4.0 kræver af os som mennesker. Det går ikke, for den vigtigste forandring fremover handler ikke om robotter, selvkørende biler eller nye reformer. Den allervigtigste forandring er den, vi skal gennemgå som mennesker.

”Alting flyder,” sagde den græske filosof Heraklit for snart 2.500 år siden. Med det mente han, at vi som samfund og mennesker altid er i forandring. Nutidens snak om omstillingsparathed er der altså ikke noget nyt i.

Det nye lige nu er derimod hastigheden. Mængden af forandringer er eksploderet, og en ny virtuel virkelighed betyder, at vi bliver disponeret for dem konstant og overalt.

Man kan med andre ord sige, at forandringen har forandret sig. Jeg har tidligere på denne plads skrevet om de krav, det stiller til vores velfærdssamfund – politikere, ledere og organisationer.

Og jeg oplever, at erkendelsen af, at den traditionelle værktøjskasse ikke slår til, er voksende, især blandt de ledere, som sidder tættest på produktionen af den daglige velfærd: Overalt i landet er offentlige ledere lige nu i gang med at tage konsekvensen af, at det konstante forandringspres ikke kan besvares af hierarkiske strukturer eller med business as usual. De arbejder i stedet med at indrette sig agilt, så organisationen er gearet til at reagere på forandringerne.

Undervejs må vi ikke glemme, at den absolut mest afgørende forudsætning for, at omstillingen lykkes for os som velfærdssamfund, er, at vi tager mennesket – dvs. os selv – med ind i ligningen.

Vi risikerer at gøre regning uden vært, hvis vi udelukkende taler om de strukturelle, organisatoriske og styringsmæssige rammer for fremtidens samfund uden at have blik for mennesket inde i midten.

Mennesket i forandring

Den agile organisation fordrer stærk visionsdrevet ledelse og uddelegering af beslutningskompetence til mindre organisatoriske enheder. Det betyder nye typer roller og ansvar til medarbejdere – og ledere. Og den omstilling kræver opbakning i hele styringskæden, fra politiske hold samt internt i organisationen. Her er der afgjort et stykke vej endnu, men lad os prøve at lege med tanken om, at behovet for den agile organisation faktisk er erkendt og anerkendt i alle styringskædens led.

Er vi så home safe?

Nej. For det at arbejde og lede i den organisation, som Samfund 4.0 fordrer, stiller helt nye krav til os som mennesker. Se tekstboks. Vi skal også omstille os. Og det er en anden type omstilling end den, vi har talt så meget om under overskrifter som ’tillidsbaseret ledelse’ eller ’frihed under ansvar’.

Fra Samfund 1.0 til 4.0

Begge dele er i min optik levn fra Samfund 3.0. Uanset om vi er hjemme i privaten eller på arbejde, står vi lige nu i en situation, hvor vi konstant bliver mødt med behovet for at vurdere, tage stilling til og reagere på forandring(er).

Spørgsmålet er så, hvor det efterlader os som mennesker? I min optik fordrer det stadig stigende forandringspres mod; modige medarbejdere, modige ledere og modige borgere.

Modige medarbejdere og ledere, som tør være i og handle ud fra forandringerne uden at miste fodfæste og motivation, kommer ikke af sig selv. Det kræver en tilsvarende fintuning af den menneskelige værktøjskasse. Det er nødvendigt at tage højde for, hvordan vi som mennesker reagerer på forandring, samt for de behov, vi har undervejs. Hvis ikke vi gør det, skaber vi endnu flere stressede ledere og medarbejdere, som kommer i klemme mellem nye forventninger og stigende uvished.  

Situationens alvor understreges af, at det ikke kun er som medarbejder eller leder, man møder stigende informationsmængder, krav om hurtige beslutninger, nye teknologier og processer, der skal håndteres, nye metoder og kompetencer, der skal tillæres, osv. Det gælder også for os som borgere, forældre, for vores børn eller noget helt fjerde.

Samfund 4.0 er stressende

Kigger vi på, hvordan vi som mennesker reagerer på forandringer, så har vi – stærkt generaliseret – seks kernebehov, som skal være opfyldt for, at vi trives. Se figur 1.

Vægtningen varierer naturligvis efter, hvordan vi hver især er skruet sammen, men man behøver ikke en doktorgrad i psykologi for at konstatere, at de fleste – hvis ikke alle – seks behov er under konstant pres i Samfund 4.0. Lad os tage et par eksempler:

  • Sikkerhed/tryghed: Som medarbejder og leder er man i stadig stigende grad underlagt skiftende organisatoriske strukturer og samarbejdsformer, som løbende fordrer nye roller og nye typer opgaveløsning.
  • Inkludering: Man er ikke længere garanteret inklusion efter sin rang eller titel. Snarere er det situationen og det konkrete problem, der er bestemmende for, om man inkluderes.
  • Kontrol: Processer uden kendt slutmål bliver mere og mere almindelige.
  • Kompetence: Forandringer i omverdenen og i organisationen, f.eks. nye teknologier, vil i stadig stigende grad anspore til usikkerhed, hvad angår faglig ballast, for ’er jeg nu også god nok?’

Udviklingen i Samfund 4.0 udfordrer altså konstant opfyldelsen af vores grundlæggende menneskelige behov, fordi forandring næsten er en permanent tilstand. Foruden kernebehovene er der også den følelsesmæssige dimension.

Vi er som mennesker mere trygge, når vi kender retningen på den forandring, der sker, og kan se vejen derhen for os. Traditionelt ville man lede forandringen ved at involvere og kommunikere gennem de enkelte stadier i forandringsprocessen for at sikre, at mellemledere og medarbejdere er indforståede med slutmålet. Men i Samfund 4.0 kender vi ikke slutmålet og skal derfor asfaltere, samtidig med at vi kører.

Mennesket skal med i ligningen

Hvad så, tænker du måske? Hvad betyder det for mig som leder?

En hel del, vil mit svar være. Faktisk mener jeg, at den absolut vigtigste udviklingsopgave for offentlige ledere i de kommende år bliver at forholde sig til menneskets rolle i forandringen. Du er nødt til at forstå de menneskelige dynamikker, som er på spil, når forandring bliver et grundvilkår i din organisation. Her kommer traditionel forandringsledelse til kort, i hvert fald hvis man forsøger sig med klassiske værktøjer som kommunikation, involvering og uddannelse for at overkomme modstand.

I stedet handler ledelsesopgaven om at arbejde med og forstå, hvilke reaktioner og typer af modstand de nye forandringer skaber. Det kan man som leder ikke læse sig til.

Det arbejder starter med en selv. Du er nødt til at forstå dine egne reaktioner på de forandringer, som i stigende grad kommer til at minde om kaos. Mærk efter, hvordan du selv reagerer på og håndterer de bekymringer og usikkerheder, som er uundgåelige. Er du i stand til at ’være i det’? Eller falder du tilbage til at søge kontrol, styre, planlægge og forudsige?

Det er din forståelse af de menneskelige dynamikker i din organisation, som bliver afgørende for, om det lykkes jer at omfavne de forandringer, velfærden står over for. Det er et faktum.

Og den leder, som tænker, at det handler om rekruttering, eller parkerer det som en HR-opgave, har reelt ikke forstået alvoren.

Forrige artikel ”EU er blevet et katolsk ægteskab” ”EU er blevet et katolsk ægteskab” Næste artikel "Prøv at forestille dig, at private kan investere i forebyggelsen. Det er en fuldstændig fantastisk tanke."
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.