Den blinde vinkel i Samfund 4.0 er mennesket

Samfundets udvikling kræver nye måder at lede, styre og udvikle velfærd på. Men vi glemmer ofte at tale om, hvad forandringerne i det såkaldte Samfund 4.0 kræver af os som mennesker. Det går ikke, for den vigtigste forandring fremover handler ikke om robotter, selvkørende biler eller nye reformer. Den allervigtigste forandring er den, vi skal gennemgå som mennesker.

”Alting flyder,” sagde den græske filosof Heraklit for snart 2.500 år siden. Med det mente han, at vi som samfund og mennesker altid er i forandring. Nutidens snak om omstillingsparathed er der altså ikke noget nyt i.

Det nye lige nu er derimod hastigheden. Mængden af forandringer er eksploderet, og en ny virtuel virkelighed betyder, at vi bliver disponeret for dem konstant og overalt.

Man kan med andre ord sige, at forandringen har forandret sig. Jeg har tidligere på denne plads skrevet om de krav, det stiller til vores velfærdssamfund – politikere, ledere og organisationer.

Og jeg oplever, at erkendelsen af, at den traditionelle værktøjskasse ikke slår til, er voksende, især blandt de ledere, som sidder tættest på produktionen af den daglige velfærd: Overalt i landet er offentlige ledere lige nu i gang med at tage konsekvensen af, at det konstante forandringspres ikke kan besvares af hierarkiske strukturer eller med business as usual. De arbejder i stedet med at indrette sig agilt, så organisationen er gearet til at reagere på forandringerne.

Undervejs må vi ikke glemme, at den absolut mest afgørende forudsætning for, at omstillingen lykkes for os som velfærdssamfund, er, at vi tager mennesket – dvs. os selv – med ind i ligningen.

Vi risikerer at gøre regning uden vært, hvis vi udelukkende taler om de strukturelle, organisatoriske og styringsmæssige rammer for fremtidens samfund uden at have blik for mennesket inde i midten.

Mennesket i forandring

Den agile organisation fordrer stærk visionsdrevet ledelse og uddelegering af beslutningskompetence til mindre organisatoriske enheder. Det betyder nye typer roller og ansvar til medarbejdere – og ledere. Og den omstilling kræver opbakning i hele styringskæden, fra politiske hold samt internt i organisationen. Her er der afgjort et stykke vej endnu, men lad os prøve at lege med tanken om, at behovet for den agile organisation faktisk er erkendt og anerkendt i alle styringskædens led.

Er vi så home safe?

Nej. For det at arbejde og lede i den organisation, som Samfund 4.0 fordrer, stiller helt nye krav til os som mennesker. Se tekstboks. Vi skal også omstille os. Og det er en anden type omstilling end den, vi har talt så meget om under overskrifter som ’tillidsbaseret ledelse’ eller ’frihed under ansvar’.

Fra Samfund 1.0 til 4.0

Begge dele er i min optik levn fra Samfund 3.0. Uanset om vi er hjemme i privaten eller på arbejde, står vi lige nu i en situation, hvor vi konstant bliver mødt med behovet for at vurdere, tage stilling til og reagere på forandring(er).

Spørgsmålet er så, hvor det efterlader os som mennesker? I min optik fordrer det stadig stigende forandringspres mod; modige medarbejdere, modige ledere og modige borgere.

Modige medarbejdere og ledere, som tør være i og handle ud fra forandringerne uden at miste fodfæste og motivation, kommer ikke af sig selv. Det kræver en tilsvarende fintuning af den menneskelige værktøjskasse. Det er nødvendigt at tage højde for, hvordan vi som mennesker reagerer på forandring, samt for de behov, vi har undervejs. Hvis ikke vi gør det, skaber vi endnu flere stressede ledere og medarbejdere, som kommer i klemme mellem nye forventninger og stigende uvished.  

Situationens alvor understreges af, at det ikke kun er som medarbejder eller leder, man møder stigende informationsmængder, krav om hurtige beslutninger, nye teknologier og processer, der skal håndteres, nye metoder og kompetencer, der skal tillæres, osv. Det gælder også for os som borgere, forældre, for vores børn eller noget helt fjerde.

Samfund 4.0 er stressende

Kigger vi på, hvordan vi som mennesker reagerer på forandringer, så har vi – stærkt generaliseret – seks kernebehov, som skal være opfyldt for, at vi trives. Se figur 1.

Vægtningen varierer naturligvis efter, hvordan vi hver især er skruet sammen, men man behøver ikke en doktorgrad i psykologi for at konstatere, at de fleste – hvis ikke alle – seks behov er under konstant pres i Samfund 4.0. Lad os tage et par eksempler:

  • Sikkerhed/tryghed: Som medarbejder og leder er man i stadig stigende grad underlagt skiftende organisatoriske strukturer og samarbejdsformer, som løbende fordrer nye roller og nye typer opgaveløsning.
  • Inkludering: Man er ikke længere garanteret inklusion efter sin rang eller titel. Snarere er det situationen og det konkrete problem, der er bestemmende for, om man inkluderes.
  • Kontrol: Processer uden kendt slutmål bliver mere og mere almindelige.
  • Kompetence: Forandringer i omverdenen og i organisationen, f.eks. nye teknologier, vil i stadig stigende grad anspore til usikkerhed, hvad angår faglig ballast, for ’er jeg nu også god nok?’

Udviklingen i Samfund 4.0 udfordrer altså konstant opfyldelsen af vores grundlæggende menneskelige behov, fordi forandring næsten er en permanent tilstand. Foruden kernebehovene er der også den følelsesmæssige dimension.

Vi er som mennesker mere trygge, når vi kender retningen på den forandring, der sker, og kan se vejen derhen for os. Traditionelt ville man lede forandringen ved at involvere og kommunikere gennem de enkelte stadier i forandringsprocessen for at sikre, at mellemledere og medarbejdere er indforståede med slutmålet. Men i Samfund 4.0 kender vi ikke slutmålet og skal derfor asfaltere, samtidig med at vi kører.

Mennesket skal med i ligningen

Hvad så, tænker du måske? Hvad betyder det for mig som leder?

En hel del, vil mit svar være. Faktisk mener jeg, at den absolut vigtigste udviklingsopgave for offentlige ledere i de kommende år bliver at forholde sig til menneskets rolle i forandringen. Du er nødt til at forstå de menneskelige dynamikker, som er på spil, når forandring bliver et grundvilkår i din organisation. Her kommer traditionel forandringsledelse til kort, i hvert fald hvis man forsøger sig med klassiske værktøjer som kommunikation, involvering og uddannelse for at overkomme modstand.

I stedet handler ledelsesopgaven om at arbejde med og forstå, hvilke reaktioner og typer af modstand de nye forandringer skaber. Det kan man som leder ikke læse sig til.

Det arbejder starter med en selv. Du er nødt til at forstå dine egne reaktioner på de forandringer, som i stigende grad kommer til at minde om kaos. Mærk efter, hvordan du selv reagerer på og håndterer de bekymringer og usikkerheder, som er uundgåelige. Er du i stand til at ’være i det’? Eller falder du tilbage til at søge kontrol, styre, planlægge og forudsige?

Det er din forståelse af de menneskelige dynamikker i din organisation, som bliver afgørende for, om det lykkes jer at omfavne de forandringer, velfærden står over for. Det er et faktum.

Og den leder, som tænker, at det handler om rekruttering, eller parkerer det som en HR-opgave, har reelt ikke forstået alvoren.

Forrige artikel ”EU er blevet et katolsk ægteskab” ”EU er blevet et katolsk ægteskab” Næste artikel "Prøv at forestille dig, at private kan investere i forebyggelsen. Det er en fuldstændig fantastisk tanke."

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.