Den deleøkonomiske desillusion

Deleøkonomiens oprindelige vision om global ressourcedeling, stærkere fællesskaber og vækst til alle er forsvundet til fordel for konstant profitmaksimering. Det er på tide at gentænke modellen, og et godt sted at begynde er med den danske andelsbevægelse.

Den deleøkonomiske model er blevet en særdeles lukrativ forretning. Det startede som et argument for en smartere global ressourcedeling, stærkere fællesskaber og vækst til alle. Disse smukke visioner synes imidlertid at være trådt i baggrunden, og én af de førende danske stemmer på området er endda begyndt at bruge et nyt ord for fænomenet, nemlig platformsøkonomi.

Jeg foreslår en ny tilgang til deleøkonomien og mener, at det skal begynde med den måde, hvorpå selskaberne konstrueres i fremtiden. Her er den danske andelsbevægelse foregangseksemplet.

Den deleøkonomiske vision er smuk. Jeg køber den 100 pct. Missionen om at bruge digitaliseringen til at sikre en smartere global ressourcedeling, stærkere fællesskaber og vækst til alle er vigtig og nødvendig. Men hvorfor er det så ikke det, der synes at finde sted i praksis?

De amerikanske delegiganter

Du kender godt salgsargumenterne, når amerikanske megaselskaber som Uber og Airbnb skal sælge deres budskab til resten af verden:

”250 millioner biler står stille 23 timer i døgnet i Europa. Der er brug for, at vi får udnyttet disse ressourcer bedre. Det kan Uber bidrage til.”

”Millioner af huse står og sygner hen. Hvorfor ikke udleje dem til turister, der ikke har råd til at betale for de dyre hotelværelser?,” spørger og markedsfører Airbnb sig selv.

Problemet er bare, at selskaberne bag er blevet hundredvis af milliarder værd. Deres værdiansættelse er efterhånden så høj, at de er nødt til at gå meget aggressivt til værks for at erobre markedsandele, eftersom kapitalfonde og de andre ejere bag forventer dette. Man har ikke investeret for sjov og da slet ikke ud fra idealistiske grunde, og derfor skal der leveres return-on-investment.

Bundlinjefokuseret game

Resultatet er blevet, at to af giganterne inden for den såkaldte deleøkonomi reelt set intet har at gøre med den oprindelige vision. Det er blevet så udtalt, at én af de markante danske deleøkonomistemmer, Claus Skytte, nu selv er begyndt bruge den alternative betegnelse ’platformsøkonomier’ om det, der foregår.

Det er meget sigende, og selv om jeg kender Claus Skytte godt nok til at vide, at han i den grad går ind for en bedre global ressourcedeling og vækst til alle (ultimativt som en cirkulær økonomi), så er det bare ikke, hvad der finder sted i disse år.

Tværtimod oplever vi lige nu et professionaliseret og bundlinjefokuseret game.

Når Uberchauffører kører fuld tid i deres egne biler, så står disse biler ganske rigtigt ikke stille, men til gengæld er der ingen krav til hverken forsikring eller miljø. Det betyder, at køretjenesten har endog meget svært ved at dokumentere både en miljømæssig og socialt gavnlig effekt af deres forretning, selv om det startede med at være to af hovedargumenterne for Ubers værdiskabelse for samfundet. Lige nu synes den største værdiskabelse at ske for selskabets shareholders frem for dets stakeholders.

På samme måde er der problemer hos Airbnb. Her har tal dokumenteret, at platformen i høj grad bruges af professionelle udlejere, der nok ikke ejer traditionelle hoteller, men i stedet meget organiseret og systematisk udlejer boliger, der ellers ikke ville stå tomme, men blot give en mindre lejeindtægt end gennem Airbnb-modellen. Det er altså en særdeles god forretning for de professionelle udlejere, som udgør en stor del af det samlede udbud.

Det må gerne være en god forretning

Der er intet i vejen med, at deleøkonomi også kan være en god forretning. Blot er der ikke tale om deling i den forstand, som begrebet oprindeligt blev brugt: Nemlig som en vej til en smartere global ressourcedeling, stærkere fællesskaber og vækst til alle.

I stedet har nogle få pengestærke giganter sat sig på området, og så er det, at betegnelsen ’platformsøkonomi’ bliver både mere rammende og deprimerende sand.

Platformsøkonomi har vi kendt til længe. Som én, der har startet virksomheder siden 1998, husker jeg udmærket de første succesfulde platformsøkonomier i Danmark: Handelsplatformen Den Blå Avis og auktionstjenesten QXL.

Begge var veldrevne virksomheder, men ingen af dem bidrog til hverken en smartere global ressourcedeling, stærkere fællesskaber eller vækst til alle. De forbandt mennesker via internettet, ligesom Facebook og andre gør i dag, og det er for så vidt udmærket, det har bare intet med den deleøkonomiske vision at gøre.

Platformsøkonomier er et tosidet marked med forretningsmodeller, hvor en platform fungerer som mellemled mellem en bruger og en ejer. Ofte er de digitale, og du kender dem for eksempel som eBay, Just-Eat m.fl.

Hvad vil vi med deleøkonomien?

Det gælder også for disse forretningsmodeller, at desto mere succesfulde de bliver, desto mere magtfuld bliver skaberen af platformen. Det har vi set eksempler på i forhold til Just-Eat, hvor pizzeriaer i mange tilfælde har været tæt på at lukke, fordi de skulle betale en høj procentdel af deres indtjening, og reelt ikke har haft noget valg, eftersom så stor en del af deres omsætning var bundet op på Just-Eat.

Den samme situation ser vi med Amazon og deres stærke netværk af sælgere, hvor Amazon nærmer sig monopollignende tilstande inden for en række varegrupper. I dag har man ikke længere noget valg i forhold til, hvor man vil sælge sin vare. Den største vinder er i dette tilfælde manden bag, Jeff Bezos, en af verdens top3-rigeste personer.
Og noget lignende oplever mange chauffører hos Uber i USA, hvorfor de prøver at organisere sig i mindre foreninger og grupper for at presse selskabet til at nedsætte det høje cut, de tager pr. tur.

Er ovenstående så et argument for, at verden var bedre stillet uden selskaber som Just-Eat, Amazon.com, Uber og Airbnb? Ikke nødvendigvis. Men jeg savner en åben og ærlig debat omkring, hvad vi egentlig ønsker med den deleøkonomiske vision, som til tider også er blevet kaldt en revolution.

Lige nu er der for mig at se ikke meget revolution over det. Nærmere desillusion.

Vi køber fortællingerne bag selskaberne, men reelt leverer de ikke på det. Løsningen er næppe at forbyde dem på sigt, eftersom der blot vil komme nye aktører, som med endnu stærkere pengemænd bag vil gøre det samme. Jeg er derudover ikke nogen stor tilhænger af forbud, så i stedet må vi kigge på, hvorvidt der skal arbejdes med ejerstrukturen bag sådanne deleøkonomiske forretningsmodeller, hvis de virkelig skal lykkes og være bæredygtige på sigt.

Spansk inspiration

I Spanien findes en virksomhed eller rettere et kooperativ, der hedder Mondragon. Det er ét af Spaniens vigtigste væksttiltag netop nu, og projektet er både revolutionerende og entreprenant i sin form.

Mondragon er medlemsejet, ledelsen er demokratisk, og det årlige udbytte fordeles til medlemmerne. Siden starten har Mondragon etableret over 250 nye virksomheder. Lige nu beskæftiges flere end 80.000 ansatte, der, udover at eje kooperativet i fællesskab, producerer alt fra nøgler over bremseklodser til højteknologiske maskiner til medicinalindustrien.

Det gør de vel at mærke så effektivt, at de har klaret sig dobbelt så godt igennem finanskrisen som konkurrenterne, og sidste år kunne kooperativet præsentere sorte tal på bundlinjen og en omsætning på over 90 milliarder kr. Det er næsten 2,5 gange så meget som LEGO (37,9 milliarder kr. i 2016), og havde Mondragon været danskejet, ville det være landets tredjestørste virksomhed målt på omsætning efter A.P. Møller - Mærsk og Novo Nordisk.

Jeg tror, at vi skal arbejde frem mod en deleøkonomi og for så vidt også platformsøkonomi, hvor vi tænker innovativt i ejerformen bag, for ejerkonstruktionen betyder endog rigtig meget for, hvordan selskabet efterfølgende bliver drevet.

I tilfælde som Uber og Airbnb er hovedproblemet formentlig ikke selve modellen, men ejerkonstruktionen. Den fordrer nemlig en konstant profitmaksimering for at være en succes, og i et sådan profitræs er der ikke plads til at tænke i reel deleøkonomi, ressourcedeling og vækst til alle.

Det er klart, at vi ikke kan tvinge selskaber til at vælge denne konstruktion, men vi har i Danmark en stærk tradition fra andelsbevægelsen, som vi med fordel kunne revitalisere for på den måde at blive foregangseksempel og -land inden for den kooperative model. Det vil også give en langt stærkere og mere bæredygtig fortælling på sigt, for der er ingen tvivl om, at platformsøkonomien blot vil fortsætte med at vokse over de kommende årtier.

Måske står vi over for en ægte revolution, men kun hvis vi gentænker modellen hele vejen rundt. Jeg slutter således lidt mindre desillusioneret, end jeg indledte. Man er vel iværksætter!

Forrige artikel Med Pippi på lederjob Næste artikel Bagsiden af det gode liv

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.