Den deleøkonomiske desillusion

Deleøkonomiens oprindelige vision om global ressourcedeling, stærkere fællesskaber og vækst til alle er forsvundet til fordel for konstant profitmaksimering. Det er på tide at gentænke modellen, og et godt sted at begynde er med den danske andelsbevægelse.

Den deleøkonomiske model er blevet en særdeles lukrativ forretning. Det startede som et argument for en smartere global ressourcedeling, stærkere fællesskaber og vækst til alle. Disse smukke visioner synes imidlertid at være trådt i baggrunden, og én af de førende danske stemmer på området er endda begyndt at bruge et nyt ord for fænomenet, nemlig platformsøkonomi.

Jeg foreslår en ny tilgang til deleøkonomien og mener, at det skal begynde med den måde, hvorpå selskaberne konstrueres i fremtiden. Her er den danske andelsbevægelse foregangseksemplet.

Den deleøkonomiske vision er smuk. Jeg køber den 100 pct. Missionen om at bruge digitaliseringen til at sikre en smartere global ressourcedeling, stærkere fællesskaber og vækst til alle er vigtig og nødvendig. Men hvorfor er det så ikke det, der synes at finde sted i praksis?

De amerikanske delegiganter

Du kender godt salgsargumenterne, når amerikanske megaselskaber som Uber og Airbnb skal sælge deres budskab til resten af verden:

”250 millioner biler står stille 23 timer i døgnet i Europa. Der er brug for, at vi får udnyttet disse ressourcer bedre. Det kan Uber bidrage til.”

”Millioner af huse står og sygner hen. Hvorfor ikke udleje dem til turister, der ikke har råd til at betale for de dyre hotelværelser?,” spørger og markedsfører Airbnb sig selv.

Problemet er bare, at selskaberne bag er blevet hundredvis af milliarder værd. Deres værdiansættelse er efterhånden så høj, at de er nødt til at gå meget aggressivt til værks for at erobre markedsandele, eftersom kapitalfonde og de andre ejere bag forventer dette. Man har ikke investeret for sjov og da slet ikke ud fra idealistiske grunde, og derfor skal der leveres return-on-investment.

Bundlinjefokuseret game

Resultatet er blevet, at to af giganterne inden for den såkaldte deleøkonomi reelt set intet har at gøre med den oprindelige vision. Det er blevet så udtalt, at én af de markante danske deleøkonomistemmer, Claus Skytte, nu selv er begyndt bruge den alternative betegnelse ’platformsøkonomier’ om det, der foregår.

Det er meget sigende, og selv om jeg kender Claus Skytte godt nok til at vide, at han i den grad går ind for en bedre global ressourcedeling og vækst til alle (ultimativt som en cirkulær økonomi), så er det bare ikke, hvad der finder sted i disse år.

Tværtimod oplever vi lige nu et professionaliseret og bundlinjefokuseret game.

Når Uberchauffører kører fuld tid i deres egne biler, så står disse biler ganske rigtigt ikke stille, men til gengæld er der ingen krav til hverken forsikring eller miljø. Det betyder, at køretjenesten har endog meget svært ved at dokumentere både en miljømæssig og socialt gavnlig effekt af deres forretning, selv om det startede med at være to af hovedargumenterne for Ubers værdiskabelse for samfundet. Lige nu synes den største værdiskabelse at ske for selskabets shareholders frem for dets stakeholders.

På samme måde er der problemer hos Airbnb. Her har tal dokumenteret, at platformen i høj grad bruges af professionelle udlejere, der nok ikke ejer traditionelle hoteller, men i stedet meget organiseret og systematisk udlejer boliger, der ellers ikke ville stå tomme, men blot give en mindre lejeindtægt end gennem Airbnb-modellen. Det er altså en særdeles god forretning for de professionelle udlejere, som udgør en stor del af det samlede udbud.

Det må gerne være en god forretning

Der er intet i vejen med, at deleøkonomi også kan være en god forretning. Blot er der ikke tale om deling i den forstand, som begrebet oprindeligt blev brugt: Nemlig som en vej til en smartere global ressourcedeling, stærkere fællesskaber og vækst til alle.

I stedet har nogle få pengestærke giganter sat sig på området, og så er det, at betegnelsen ’platformsøkonomi’ bliver både mere rammende og deprimerende sand.

Platformsøkonomi har vi kendt til længe. Som én, der har startet virksomheder siden 1998, husker jeg udmærket de første succesfulde platformsøkonomier i Danmark: Handelsplatformen Den Blå Avis og auktionstjenesten QXL.

Begge var veldrevne virksomheder, men ingen af dem bidrog til hverken en smartere global ressourcedeling, stærkere fællesskaber eller vækst til alle. De forbandt mennesker via internettet, ligesom Facebook og andre gør i dag, og det er for så vidt udmærket, det har bare intet med den deleøkonomiske vision at gøre.

Platformsøkonomier er et tosidet marked med forretningsmodeller, hvor en platform fungerer som mellemled mellem en bruger og en ejer. Ofte er de digitale, og du kender dem for eksempel som eBay, Just-Eat m.fl.

Hvad vil vi med deleøkonomien?

Det gælder også for disse forretningsmodeller, at desto mere succesfulde de bliver, desto mere magtfuld bliver skaberen af platformen. Det har vi set eksempler på i forhold til Just-Eat, hvor pizzeriaer i mange tilfælde har været tæt på at lukke, fordi de skulle betale en høj procentdel af deres indtjening, og reelt ikke har haft noget valg, eftersom så stor en del af deres omsætning var bundet op på Just-Eat.

Den samme situation ser vi med Amazon og deres stærke netværk af sælgere, hvor Amazon nærmer sig monopollignende tilstande inden for en række varegrupper. I dag har man ikke længere noget valg i forhold til, hvor man vil sælge sin vare. Den største vinder er i dette tilfælde manden bag, Jeff Bezos, en af verdens top3-rigeste personer.
Og noget lignende oplever mange chauffører hos Uber i USA, hvorfor de prøver at organisere sig i mindre foreninger og grupper for at presse selskabet til at nedsætte det høje cut, de tager pr. tur.

Er ovenstående så et argument for, at verden var bedre stillet uden selskaber som Just-Eat, Amazon.com, Uber og Airbnb? Ikke nødvendigvis. Men jeg savner en åben og ærlig debat omkring, hvad vi egentlig ønsker med den deleøkonomiske vision, som til tider også er blevet kaldt en revolution.

Lige nu er der for mig at se ikke meget revolution over det. Nærmere desillusion.

Vi køber fortællingerne bag selskaberne, men reelt leverer de ikke på det. Løsningen er næppe at forbyde dem på sigt, eftersom der blot vil komme nye aktører, som med endnu stærkere pengemænd bag vil gøre det samme. Jeg er derudover ikke nogen stor tilhænger af forbud, så i stedet må vi kigge på, hvorvidt der skal arbejdes med ejerstrukturen bag sådanne deleøkonomiske forretningsmodeller, hvis de virkelig skal lykkes og være bæredygtige på sigt.

Spansk inspiration

I Spanien findes en virksomhed eller rettere et kooperativ, der hedder Mondragon. Det er ét af Spaniens vigtigste væksttiltag netop nu, og projektet er både revolutionerende og entreprenant i sin form.

Mondragon er medlemsejet, ledelsen er demokratisk, og det årlige udbytte fordeles til medlemmerne. Siden starten har Mondragon etableret over 250 nye virksomheder. Lige nu beskæftiges flere end 80.000 ansatte, der, udover at eje kooperativet i fællesskab, producerer alt fra nøgler over bremseklodser til højteknologiske maskiner til medicinalindustrien.

Det gør de vel at mærke så effektivt, at de har klaret sig dobbelt så godt igennem finanskrisen som konkurrenterne, og sidste år kunne kooperativet præsentere sorte tal på bundlinjen og en omsætning på over 90 milliarder kr. Det er næsten 2,5 gange så meget som LEGO (37,9 milliarder kr. i 2016), og havde Mondragon været danskejet, ville det være landets tredjestørste virksomhed målt på omsætning efter A.P. Møller - Mærsk og Novo Nordisk.

Jeg tror, at vi skal arbejde frem mod en deleøkonomi og for så vidt også platformsøkonomi, hvor vi tænker innovativt i ejerformen bag, for ejerkonstruktionen betyder endog rigtig meget for, hvordan selskabet efterfølgende bliver drevet.

I tilfælde som Uber og Airbnb er hovedproblemet formentlig ikke selve modellen, men ejerkonstruktionen. Den fordrer nemlig en konstant profitmaksimering for at være en succes, og i et sådan profitræs er der ikke plads til at tænke i reel deleøkonomi, ressourcedeling og vækst til alle.

Det er klart, at vi ikke kan tvinge selskaber til at vælge denne konstruktion, men vi har i Danmark en stærk tradition fra andelsbevægelsen, som vi med fordel kunne revitalisere for på den måde at blive foregangseksempel og -land inden for den kooperative model. Det vil også give en langt stærkere og mere bæredygtig fortælling på sigt, for der er ingen tvivl om, at platformsøkonomien blot vil fortsætte med at vokse over de kommende årtier.

Måske står vi over for en ægte revolution, men kun hvis vi gentænker modellen hele vejen rundt. Jeg slutter således lidt mindre desillusioneret, end jeg indledte. Man er vel iværksætter!

Forrige artikel Med Pippi på lederjob Næste artikel Bagsiden af det gode liv
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.