Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Katrine Villarreal Villumsen

Politikerne opretter nye medier og går strategisk til værks på deres egne kanaler, når de vil udbrede politiske holdninger. Men i takt med at politikerne bliver deres egne massemedier, hvor går grænsen så for, hvem man må blokere fra debatten?

En rundringning til samtlige partier viser, at ingen af partierne har regler eller retningslinjer for, hvor rummelige deres politikere bør være i forhold til kritikere af deres politik på deres egne sociale medier, eller hvornår det er okay, at de blokerer en bruger helt fra samtalen.

I USA diskuteres det spørgsmål lige nu i en appelsag mellem Trump og en række borgere, der alle anklager den amerikanske præsident for brud på ytringsfriheden, fordi præsidenten har blokeret de kritiske røster fra sin twitterkonto. Som leder i verdens mægtigste land er Trumps twitterkonto nemlig blevet en del af det offentlige rum, og her må der ikke censureres, lyder argumentet.

Vil føre regnskab med politikere, der blokerer

På vores egne breddegrader er webudvikleren Peter Toft Jølving en af dem, der er kritiske over for danske politikere, når de bruger blokér-knappen for at undgå debattører, de mener, forurener deres debattråde. For hvem kan bedst vurdere, hvor grænsen går? I sin fritid har Peter Toft Jølving derfor oprettet siden polcensur.dk, der gør det muligt for danske twitterbrugere at tjekke, hvilke politikere de bliver blokeret af på det sociale medie.

Han fik ideen til siden, efter han selv blev blokeret af fire politikere, Kaare Dybvad (S), Rasmus Horn Langhoff (S), Michael Aastrup Jensen (V) og Mette Reissmann (S). "Skam dig", havde han skrevet til de tre første, efter de stemte for paradigmeskiftet. Og da Mette Reissmann selv inviterede til selvrefleksion på Twitter med hashtagget #DelDineFejl, kommenterede Peter Toft Jølving hendes tweet og sagde, at "paradigmeskiftet var Socialdemokratiets største fejl", og at han gerne ville se den erkendelse. Alle fire politikere kvitterede med en blokering.

"Det var ikke fire politikere, hvis politik jeg tidligere havde debatteret, så jeg overlever. Det er derimod det principielle i det, jeg gerne vil sætte fokus på. Nogle politikere bruger blokeringsknappen til at lukke ned for en demokratisk debat eller for politiske holdninger, de ikke er enige med," siger webudvikleren.

Nu ligger Peter Toft Jølvings fire blokerende politikere på polcensur.dk, og listen over blokerende politikere vokser. Siden giver ikke noget fuldt overblik over alle, der benytter bloker-knappen, for tallene kan af tekniske grunde kun trækkes, når en bruger selv aktivt går ind på siden og tjekker sin status. I skrivende stund har 492 twitterbrugere gjort det. Hver gang en ny twitterbruger således tjekker sin status, og det viser sig, at personen bliver blokeret af en dansk politiker, bliver denne politiker automatisk tilføjet til den samlede liste på polcensur.dk.

Tre politikere har særligt mange blokerede brugere, der har været på polcensur.dk for at tjekke sig selv – og dermed gjort deres egen blokering til en del af listen: tidligere justitsminister Søren Pind (V) med 65 blokeringer, Joachim B. Olsen (LA) med 37 blokeringer og Søren Espersen (DF) med 34 blokeringer. Indtil videre optræder i alt 20 politikere og et parti på den synlige liste.

Politikernes egne regler styrer debatten

Den tidligere Venstre-politiker Søren Pind, der tidligere helt har forladt de sociale medier i vrede over niveauet i debatten, flager tydeligt med, at det er ham, der suverænt styrer indholdet på sin twitterprofil. "Cybersherif (…). Blokerer konsekvent anonyme profiler", lyder hans profiltekst.

Og det er en politik, han håndhæver aktivt.

Så sent som i sidste måned havde den tidligere justitsminister startet en afstemning blandt sine twitterfølgere. Her kunne de stemme på, om de mente, at Danske Banks ledelse ville blive dømt for medvirken til hvidvask. Svarmulighederne lød: "Ja, de er kriminelle" eller "Nej, de er ikke kriminelle". 810 brugere valgte at svare enten ja eller nej til spørgsmålet, men en af brugerne benyttede også muligheden for at give en tredje svarmulighed: "Du mangler svarmuligheden, de er kriminelle, men bliver ikke dømt ;)," skrev brugeren. En kommentar, som Søren Pind mente, gik over stregen.

"Nej, jeg har ikke injurier på min væg, fjern det eller bliv blokeret," lød svaret prompte fra eks-politikeren.

Og det er Søren Pind da også i sin gode ret til, forklarer Oluf Jørgensen, offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han vurderer, at der ikke umiddelbart er noget i dansk lovgivning, der forhindrer landets beslutningstagere i at udelukke danskere fra den politiske debat på deres egne kanaler.

"Som udgangspunkt må du selv bestemme, hvem du vil debattere med. Vi har ytringsfrihed, men ikke debatpligt. I den virkelige verden kan du også gå din vej, hvis du ikke ønsker at tale med en person, og det kan du eksempelvis også på Twitter," siger han.

Men i takt med at politikernes medier og kanaler vokser sig større og mere strategiske, kan blokeringsknappen blive et problem for den almene borger, der interesserer sig for og gerne vil følge med i landets politik, siger Oluf Jørgensen.

Derfor bør politikerne følge Søren Pinds eksempel med at skrive på deres kanaler, hvad der skal til, før de blokerer andre brugere. En slags debatregler, om man vil. På den måde er brugerne adviseret om, at her er en profil med debatmuligheder, men at det altså ikke gælder alle.

"Det går ud over bredden i den politiske debat, hvis politikere udelukker nogle frem for andre. En demokratisk debat sker, når meninger brydes, og så udvikler debatten sig. Ellers er det propaganda, hvis man kun udkommer med egne politiske holdninger og lukker ned for dem, man ikke vil høre på," siger Oluf Jørgensen.

Mandag Morgen har undersøgt fire af de toppolitikere, der optræder med mange blokeringer på polcensur.dks liste: Søren Pind (V), Joachim B. Olsen (LA), Søren Espersen (DF), Dansk Folkeparti og Trine Bramsen (S). Blandt de fire er det kun Søren Pind, der har oplyst, på hvilket grundlag han blokerer andre brugere.

#dkpol sætter dagsorden

Med 11 procent af den danske befolkning er Twitter ikke det største sociale medie i Danmark. Til sammenligning bruger cirka 70 procent af danskerne Facebook. Hvor mange borgere der blokeres af politikere her, findes der ikke tal for.

Hashtagget #dkpol kan give et indtryk af Twitters gennemtrængende betydning for den politiske debat – langt ud over Twitters eget univers. Hashtagget, hvor indhold om dansk politik dagligt deles, er et af de største i Danmark. Alene i uge 11 i år er hashtagget blevet tweetet og retweetet 13.243 gange ifølge overvågningstjenesten Overskrift.dk, og det sociale medie er altså hjemsted for en livlig debat politikere, journalister og menige borgere imellem.

Der findes andre muligheder end at blokere

Der findes andre muligheder for at skrue ned for støjen på det sociale medie end partout at blokere andre brugere. Således er bloker-knappen den hårdeste sanktion, man som administrator af en social medie-profil kan ty til. Vælger en politiker eksempelvis at blokere en bruger fra sin twitterprofil, vil brugeren ikke længere kunne skrive til politikeren, ligesom brugeren heller ikke vil have adgang til politikerens kanal og dermed heller ikke tweets og debat. Bloker-muligheden svarer til at bede en gæst om at forlade huset helt.

Men der er også mulighed for blot at putte mundkurv på gæsten og at lade vedkommende blive lidt længere, dog uden mulighed for at blive hørt. Den mulighed kan politikerne vælge, hvis de benytter sig af det lidt mildere redskab, nemlig at mute brugeren. Vælger politikeren at trykke mute til en bruger, betyder det, at brugerens tweet ikke længere dukker op i politikerens feed. Personen har dog stadig mulighed for at se politikerens tweets og debat.

Og det er netop bloker-knappen, Peter Toft Jølving mener, politikerne er lidt for hurtige til at trykke på, når der nu er andre, mildere muligheder.

"Der kan selvfølgelig være legitime grunde til at blokere andre. Det kan for eksempel være trusler eller personangreb, men jeg mener også, at man som folkevalgt skal være mere tykhudet, hvis man selv lægger op til debat. Ellers ender vi med at forstærke de ekkokamre, som de sociale medier skaber for os," siger Peter Toft Jølving.

Ingen retningslinjer

Til trods for at partierne i dag satser på en stor del af deres kommunikation til både presse og vælgere via deres egne medier, så har ingen af partierne regler for, hvordan deres politikere bør gebærde sig på de sociale medier. Det viser en rundringning, som Mandag Morgen har foretaget til samtlige partier.

Hos Liberal Alliance har de ingen faste retningslinjer, kun en løbende rådgivning af politikere og kandidater. Dansk Folkeparti siger, at partiet lærer kandidaterne om "god skik", men derudover er det op til politikerne selv at vurdere, hvor grænsen går. Kun hos Radikale Venstre lyder det, at partiet har en række retningslinjer, som de modererer efter på partiets facebookside, og kandidaterne bliver derfor opfordret til at benytte sig af de samme.

"Reglerne" står skrevet på partiets facebookside. Her fremgår det, at partiet "ønsker en god og åben dialog, hvor der er plads til alle", og at "administratoren sletter indlæg, der ikke lever op til retningslinjerne, uden forudgående varsel". Og så opremses ellers en liste, der dækker over, hvad der kan blive slettet: spam, reklame, opslag, der er injurierende, diskriminerende, krænkende eller chikanerende.

Sidst i den lange liste står der oplyst, hvad der skal til, før en bruger bliver blokeret fra partiets side: "Oplever vi, at en bruger gentagne gange overtræder ovenstående retningslinjer, forbeholder vi os retten til at blokere brugeren på vores facebookside uden varsel," står der. Dog er der oplyst en e-mailadresse til brugere, der måtte blive slettet, og som gerne vil argumentere deres sag.

Det er de samme retningslinjer, partiets kandidater bliver opfordret til at benytte sig af, siger landsformand i Radikale Venstre Svend Thorhauge.

"Vi oplever i Radikale Venstre, at nogle af vores kandidater kan have brug for hjælp til at afgøre, hvor grænsen går i debatten online. Nogle kandidater har måske en anden smertetærskel end andre, og derfor opfordrer vi dem til at følge de samme retningslinjer, så de fungerer som en slags pejlemærker, de kan støtte sig op ad," siger Svend Thorhauge og understreger, at de i Radikale Venstre ønsker, at der skal være højt til loftet på partiets og kandidaternes sider, og at debatten skal være konstruktiv. Det bruges retningslinjerne til at lede på vej.

Partiets folketingsmedlem Ida Auken er i skrivende stund det eneste medlem af Radikale Venstre, som er repræsenteret på polcensur.dks liste. 11 af hendes blokerede brugere har tjekket deres status og er dermed blevet en del af polcensur.dks liste. På Twitter følger over 53.000 brugere hendes skriverier, men hun oplyser ikke på sin side, hvad der skal til, før hun blokerer andre fra den debat.

"På sin vis er det en smule ironisk, for de sociale medier er i lang tid blevet ophøjet til noget, der skulle åbne for en demokratisk debat, men nu er der i stedet en tendens til, at det bliver til små klubber for de udvalgte," siger Oluf Jørgensen.

Men med så mange følgere og så megen aktivitet kan det at rydde op i sine kommentarspor på Facebook og Twitter i sagens natur også bane vej for, at politikerne kan føre en civiliseret samtale.

"Der er ikke nogen politikere, der blokerer folk, fordi de bliver modsagt," siger erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) for eksempel i en diskussion om emnet på sin egen væg 17. marts i år og fortsætter:

"Folk bliver blokeret for at være ubehøvlede, personlige og destruktive. Selverkendelse er dog sjældent den helt store styrke hos de mennesker, der bliver blokeret."

Vælgerne forventer åbenhed og nærhed

Og måske bunder det hele i virkeligheden i et problem med forventningsafstemningen.

Ifølge Astrid Haug, strategisk rådgiver og ekspert i sociale medier, er der sket et skifte, hvor vælgerne i stigende grad forventer en kortere afstand til landets beslutningstagere, i takt med at der også er sket et skifte i politikernes brug af kanaler til at udbrede deres politiske holdninger.

Når politikerne selv inviterer til dialog, må de også være klar til at tage den med dem, de er uenige med, er den gennemgående logik i mange af brugernes indlæg mod blokeringer.

Her i et af svarene til Rasmus Jarlov:

"Det kunne være, flere folk ville engagere sig aktivt i politik, hvis politikerne tog dialogen og debatten med dem på SoMe i stedet for at blokere med løs hånd, hver gang nogen modsiger dem. Bare en tanke :)," skriver Kim Sinkbæk Sørensen.

Ifølge Astrid Haug strider det nemlig mod den forventningsafstemning, politikerne selv har lavet, hvis de blokerer for politiske modstandere.

"Politikerne er i deres gode ret til at udelukke de brugere, de mener, overskrider deres grænse, men brugerne på de sociale medier forventer også, at fordi det er sociale medier, så bunder samtalen i en tovejskommunikation."

En alt for aggressiv blokeringsstrategi kan også vise sig relativt kortsigtet for politikerne, fordi de er afhængige af goodwill fra deres følgere, pointerer eksperten.

"Hvis man vil skabe politisk debat, er det faktisk godt at have nogle, som siger en imod," siger Astrid Haug, som også peger på den velkendte problematik, at alt for ivrig hygiejne i kommentarsporet kan skabe ekkokamre, hvor politikerne kun debatterer med dem, de i forvejen er enige med.

Politikernes kanaler styrer debatten

Når kritikken af politikernes blokeringer på Facebook og Twitter tager til, skyldes det, at en stadigt større del af samfundsdebatten – også den dagsordensættende af slagsen – flytter fra de traditionelle medier til politikernes egne kanaler, blandt andet på de sociale medier.

Mange politikere har i dag en gennemslagskraft på deres egne sociale medier, der trumfer den etablerede presse. Således udgjorde summen af likes, reaktioner, kommentarer og delinger mere end 130.000 interaktioner på SF's formands facebookside i årets tre første måneder. Samtidig har statsminister Lars Løkke Rasmussen adgang til over 200.000, der har liket hans side og dermed potentielt kan få opslag fra statsministeren direkte i deres feed. Til sammenligning har Berlingske et læsertal på 160.000.

Og det har altså ikke kun været med til at ændre vælgernes forventninger. Også politikerne har ændret holdning til den politiske debat på de sociale medier. De har fået mere selvtillid, fortæller Astrid Haug.

"Over de sidste ti år, hvor vi har haft sociale medier, er der sket et skifte i politikernes brug på deres egne kanaler. Før turde de knap blokere eller moderere i debatten af frygt for, at det i medierne ville blive udråbt til censur. Nu er vi nået til en fase, hvor politikerne har fået nok af at skulle stå til rådighed på egne kanaler hele døgnet, og derfor er de mindre påpasselige med, hvornår de eksempelvis blokerer. Nu vil de selv bestemme spillereglerne på deres egne kanaler," siger Astrid Haug.

Går vi blot nogle år tilbage til 2011, lød en overskrift på bt.dk da også "Rød blok laver også censur". Her gennemgik mediet slavisk, hvilke partier – SF, Socialdemokratiet og Venstre – der "lugede ud i kommentarerne på deres facebooksider". I dag er det et særsyn at se sådan en overskrift, for politikerne er ganske enkelt blevet bedre til at sige "hertil og ikke længere", siger Astrid Haug.

Retssag netop nu om Trumps blokeringer

I USA har blokeringstaktikken altså også givet bagslag for den politiker, der mere end nogen anden har gjort sin egen profil på Twitter til et selvstændigt medie.

Her har en føderal dommer i maj sidste år afsagt dom i en sag mod Donald Trump, der betyder, at den amerikanske præsident ikke må blokere brugere fra sit twitterfeed. Dommeren vurderede, at præsidentens twitterkonto udgør et offentligt forum, og at det derfor svarer til at indføre censur i det offentlige rum, hvis Trump blokerer indlæg fra debattører på baggrund af deres holdninger. Noget, der eksplicit forbydes i den første tilføjelsesparagraf – the first amendment – i den amerikanske forfatning.

Regeringen har nu anket sagen, og i disse dage kører argumenterne nu igen frem og tilbage for og imod politikernes ret til at blokere borgere fra samtalen i deres feeds.

Jameel Jaffer, administrerende direktør på Knight Institute på Columbia Universitet – det universitet, der har anlagt sagen på vegne af de blokerede brugere, sagde under appelsagen forleden:

"Præsidenten bruger sin twitterkonto til at kommunikere som præsident og til at offentliggøre og forsvare regeringens politik til kommunikation med udenlandske ledere og til at hyre og fyre ansatte i Det Hvide Hus. Ved at benytte sin twitterkonto på den måde er han også forhindret af forfatningen i at blokere folk, alene fordi de har kritiseret hans politik."

Omtalte personer

Oluf Jørgensen

Offentlighedsrådgiver, forskningschef emeritus (mediejura), Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
cand.jur. (Aarhus Uni. 1971)

Astrid Haug

Selvstændig rådgiver, forfatter, forperson, Unicef Danmark, bestyrelsesmedlem, Symbion, Re-Zip, Nørrebro Teater, Gubra, medlem, ATVs digitale vismandsråd
cand.mag. i medievidenskab (Aarhus Uni. 2005)

Rasmus Jarlov

MF (K), fhv. formand for Folketingets Forsvarsudvalg
cand.merc. (Handelshøjskolen i København 2003)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu