Kunstig intelligens vil grundlæggende ændre store dele af økonomien og samfundet. Derfor er det afgørende, at teknologien ikke kontrolleres af de forkerte. 

Det er logikken bag OpenAI, en blanding af et kommercielt selskab og en politisk organisation, der med investeringer fra Silicon Valley-koryfæer som Elon Musk, Reid Hoffmann og Peter Thiel arbejder på så hurtigt som muligt at skabe en kunstig intelligens, der kan klare de fleste af menneskers nuværende opgaver. 

Det er ikke en fjern og urealistisk drøm. OpenAI’s centrale software, GPT-3, er blevet kendt for en forbløffende – og foruroligende – evne til at skrive tekster i en hvilken som helst genre. I mange tilfælde er teksterne nærmest umulige at skelne fra noget, et menneske kunne have skrevet. Det er ofte meget kreativt, poetisk, skarpt formuleret, og tydeligvis ud fra en dyb viden om verden.

GPT-3’s evner har vakt eftertanke blandt journalister, og formentlig andre steder. 

Sam Altman, der er CEO for OpenAI, mener, det er på høje tid, at alle, ikke mindst politikere, begynder at gennemtænke konsekvenserne.

For nylig offentliggjorde Altman en slags manifest med titlen ”Moore’s law for everything”, hvor han i et stramt og koncist sprog beskriver, hvordan stort set alle de vigtigste ydelser i samfundet vil følge den eksponentielt accelererende udvikling af kunstig intelligens og blive langt billigere. Advokat-bistand, lægekonsultationer, undervisning og kommunikation vil i vidt omfang kunne klares af en kunstig intelligens meget snart.

Det gør samfundet mere velstående, livet bliver billigere – men det kan også føre til arbejdsløshed og massiv koncentration af rigdom.

Og som Sam Altman påpeger: Hvis ikke vi får etableret mekanismer, der sikrer, at AI bruges til alles bedste, vil den uvægerligt blive kontrolleret af de spillere, der allerede er de mest magtfulde – og de kommer ikke til frivilligt til at afgive hverken magt eller rigdom. Tværtimod, de vil få mere og mere, hvis de har den stærkeste teknologi til rådighed. Det gælder om at være først og størst, når udviklingen ruller. 

Problemstillingen er fyldt med paradokser. Om få år kan verden være et sundere, mere behageligt sted for de fleste – eller den kan være domineret af en håndfuld enorme selskaber eller stater, der helt ude af kontrol bruger deres stadig kraftigere maskineri til at vride så mange penge eller så meget magt ud af omgivelserne som muligt. Det balancerer på en knivsæg. 

Silicon Valley-ideologien 

Sam Altman og OpenAI rummer selv paradokser. Altman er en central skikkelse i Silicon Valleys investormiljø. Han er 36 år, og han var i en årrække CEO for Ycombinator, som med en vis ret kan kaldes verdens vigtigste accelerator-program for iværksættere. Ycombinator har hjulpet blandt andre Airbnb, Dropbox, Ginkgo Bioworks, Stripe, Instacart, Reddit og mange andre unicorns på vej.

Han er den arketypiske californiske teknologioptimist og ambassadør for ideen om, at teknologien udvikler sig eksponentielt og snart vil nå The Singularity, hvor computerne overhaler menneskets evner og derefter stikker helt af fra os.

Altman er også kendt for sin støtte til borgerløn – Universal Basic Income – som efter hans mening skal finansieres af en 2,5 procents skat på værdien af alle selskaber over en vis størrelse.

I sit manifest beskriver Altman, hvordan det giver mindre og mindre mening at beskatte lønindtægter, når mere af værdien skabes af maskiner og kapital, ikke mindst når kunstig intelligens for alvor tager fat. 

OpenAI er organiseret i to lag: Et kommercielt selskab, der tjener penge på at finansiere udviklingen af den kunstige intelligens. Det selskab er så ejet af en non-profit, der forvalter brugen af teknologien. Fordi non-profit-selskabet ikke skal leve op til investorernes krav om at maksimere fortjenesten, vil det ikke være fristet til at optimere eller at anvende teknologien blot for at tjene penge. Dermed vil man både sikre indtægter til udviklingen og undgå, at teknologien bliver frigivet til anvendelser, der ikke er til alles bedste. 

Det er således ikke enhver, der kan bruge GPT-3. Man skal have licens for at kunne sende opgaver til OpenAI’s servere, hvor softwaren afvikles. 

Og det er nok meget godt. GPT-3 er for længst nået til et stadie, hvor man kunne få den til automatisk at oversvømme internettet med politisk ladede artikler og fake news på sociale medier.

På den anden side har OpenAI indgået en aftale med Microsoft, der formedelst en milliard dollars får eneret til at anvende den kunstige intelligens som del af Microsofts cloud-tjenester – dog forudsat, at OpenAI godkender anvendelserne. En stor del af betalingen er i form af regnekraft på Microsofts enorme servere. 

Aftalen illustrerer endnu et dilemma: Det kræver store ressourcer, hvis man vil være den førende udvikler af kunstig intelligens, så man risikerer at måtte gå på kompromis med idealerne for at skaffe penge. 

Fra snævre til generelle anvendelser 

For OpenAI er GPT-3 kun et delmål. GPT-3 har læst en stor del af internettets tekst og på basis af det opbygget en model, der gør den i stand til at forudsige, hvordan sætninger kan fortsættes. Man kan give den en enkelt sætning, og derefter vil den skrive videre ud fra en forståelse for stilen og det faktuelle indhold i teksten. Det kaldes auto complete,og det fungerer i princippet ligesom når Google straks kan udfylde resten af ordene, når man begynder at indtaste en søgning. 

Som David Kofoed Wind, ph.d. i machine learning, som selv anvender GPT-3 i sit udviklingsarbejde, forklarer, så er forskellen fra en Google-søgning, der også har hele internettet til sin rådighed, at Google kun finder fakta og tekster, der eksisterer i forvejen:

”Det, GPT-3 genererer, er inspireret af det, der eksisterer, men den præsenterer noget, der ikke eksisterede før.” 

GPT-3 kan skrive zendigte, sonetter som Shakespeare, interessante avisartikler og blogposts fra teenagepiger – eller politikere. Men evnerne rækker også til at skrive computerkode. Det har vist sig, at man kan beskrive de funktioner, man ønsker i et program, starte med nogle linjer kode – hvorefter GPT-3 kan skrive resten af programmet. 

OpenAI har konstrueret en anden kunstig intelligens ved navn DALL-E, som ved hjælp af den samme underliggende teknologi kan generere billeder, som brugeren beskriver. Man kan eksempelvis bede om at se lænestole, der ligner en avocado, så genererer DALL-E en stribe bud på, hvordan sådan en kunne se ud.

Kombinerer man GPT-3 med kunstig tale, kan man få teksterne læst op – og kombineret med animationssoftware kan man skabe en kunstig figur, der siger det, GPT-3 finder på. Og det hele bliver som nævnt hastigt bedre. 

GPT-3 er indtil videre begrænset til at arbejde ud fra tekst. Trods sin styrke har den et ret snævert anvendelsesområde. OpenAI går imidlertid udtrykkeligt efter at udvikle en AGI – Artificial General Intelligence – der skal være kompetent på hele det spektrum af anvendelser, som mennesker er: Den skal kunne bevæge sig, udforske og lære, planlægge og styre i alverdens situationer. 

Hvem siger, at Altman er den rette til at bestemme? 

Thomas Nørmark, Global Head of AI & Robotics, Innovation Technologies ved NTT Data, anvender GPT-3 i forbindelse med udviklingen af animererede avatarer, der kan fungere som chatbots og hjælpere til salg, service eller undervisning: 

”Visionen for OpenAI er, at de vil være de første til at udvikle en generel intelligens, så de kan kontrollere det og gradvis åbne op for anvendelsen. De vil gøre det rigtigt, for ellers kommer der andre, der gør det forkert,” siger Nørmark.

OpenAI’s nærmeste konkurrent er Googles Deepmind, der i bund og grund er drevet af den kommercielle jagt på profit, og så er der kinesiske og muligvis russiske projekter, der er under kontrol af staten. 

Måske var det bedre, at FN udviklede den generelle intelligens, men det gør de bare ikke.

David Kofoed Wind
CEO, Eduflow

David Kofoed Wind er opmærksom på dilemmaet:

”Jeg er en del af den skole, der siger, at det er åbenlyst, at udviklingen af AGI’s kommer til at ske, og at vi er nødt til at være vågne nu. Måske var det bedre, at FN udviklede den generelle intelligens, men det gør de bare ikke. De snakker, men de har ikke drivet til at udvikle noget så stort. Sam Altman har selv valgt, at han vil være den gode, og det er ikke helt vanvittigt, hvad han siger. Det kunne være vores bedste bud.”