Den europapolitiske kravlegård

Mange af landets partiledere har aldrig haft en egentlig karriere uden for politik, og de har enten ikke færdiggjort deres universitetsuddannelser, eller også har de brugt flere fumleår til at blive færdige på universitetet. “Politisk kravlegård”, lød dommen fra professor i statskundskab Peter Kurrild-Klitgaard, da han i Berlingske advarede mod de langsigtede, negative konsekvenser for dansk demokrati. Flere andre medier greb ideen og kopierede den til deres egne spalter.

Men er dansk politik endt som en kravlegård for umodne ungdomspolitikere, og er det i grunden et problem?

Abonner på analyser om politik og lederskab

Man skal passe på med at overdramatisere i dette spørgsmål, for hvad er egentlig det demokratiske problem? Lars Barfoed, der ifølge professoren tegner sig for 19 af de i alt 36 års erhvervserfaring, som partilederne har, er den partileder, der for nærværende klarer sig dårligst i meningsmålingerne. Kun sølle 4,2 pct. af vælgerne siger ifølge en Megafon-måling offentliggjort i torsdags, at de vil stemme på De Konservative. Alle andre partier, selv Anders Samuelsens Liberal Alliance, er større.

Professionaliseringen af politik har været undervejs i flere år, hvor politik er gået fra at være et kald og en samfundspligt for hæderkronede borgere til at være en karrierevej. Hvis det er sandt, at politikerne i stigende grad er “populistisk følgagtige”, sådan som professoren hævder, kan det få negative konsekvenser for demokratiet og kvaliteten af de beslutninger, der tages. Men det er nok også at male Fanden på væggen, for virkeligheden er noget mere nuanceret.

Selve hypotesen om, at politikere partout bør have en solid erhvervserfaring uden for Christiansborg for at kunne tage kvalificerede beslutninger, holder næppe, for mange års seriøst, politisk og organisatorisk arbejde kan også give folk erfaringer og lederegenskaber til at håndtere komplekse udfordringer.

På samme måde er det tvivlsomt, om en 55-årig politiker – som Lars Barfoed – i kraft af sin alder vil være mere kvalificeret og succesrig end en partileder, der er halvt så gammel – som Johanne Schmidt-Nielsen. Ingen forlanger heller, at en erhvervsleder først skal have været enten professor i statskundskab eller have prøvet at lege politiker på Christiansborg. Det ville være for absurd.

På samme måde kan man ikke forlods sige, at blot fordi folk er uddannet som nationaløkonomer – f.eks. Nils Smedegaard Andersen – er de dygtigere forretningsfolk end folk uden en universitetsuddannelse – f.eks. Lars Larsen med en baggrund som butiksekspedient. I sidste instans er det mere praksis end eksamenspapirer, der afgør, hvem der når længst og er dygtigst. 

Fri os for fordommene

Man skal være meget påpasselig med intellektuelle kortslutninger, der baserer sig på kulturelle fordomme eller gammeldags uddannelsessnobberi. At politik som alle andre erhverv befolkes af karriereorienterede mennesker, der specialiserer sig inden for faget og dygtiggør sig ved først at træne i ungdomsorganisationerne og siden i partiforeninger og andet organisationsliv, behøver ikke at være et problem. I bedste fald kan det føre til dygtigere og mere kompetente politikere, der kan håndtere de krævende forhandlingsspil og positionskampe, der finder sted på Christiansborg. 

Der er omvendt ingen garanti for, at det forholder sig sådan. Dansk politik er befolket af lysende talenter, af skarpe hjerner, af glade amatører og uerfarne nybegyndere, af håbefulde idealister og af magtsøgende klatrenisser. Der er mange forskellige politikere, og deres kvalifikationer og erfaringer kan ikke sættes på en standardformel.

I stedet for at spilde tiden på at italesætte den manglende alder og uddannelse til en ny demokratisk forfaldshistorie, burde man koncentrere sig om at diskutere kvaliteten af den førte politik. 

Lad os zoome ind på udlændingepolitikken og politikernes håndtering af den nye, internationale virkelighed, som Danmark står over for.  Viser de politisk lederskab på dette felt? Har de et internationalt mindset, der gør dem i stand til at navigere kvalificeret i forhold til den nye, globale og europæiske virkelighed, så Danmark kan placere sig som et stærkt, moderne og konkurrencedygtigt land?

Det gør de foreløbig i udlændingepolitikken. I den forløbne uge indgik regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance således en bred aftale, der skal forbedre forholdene for asylansøgere, så de fremover får en mere værdig behandling. Det er led i den humanitære nyorientering i dansk udlændingepolitik, som regeringen har indledt, og som repræsenterer et større værdipolitisk skifte. Venstre advarer mod, at Danmark kan blive en international flygtningemagnet, og har derved trukket linjerne op, så Dansk Folkeparti kun kan være tilfreds. Men det er en rygmarvsreaktion, der ikke klæder det store oppositionsparti. Det er usikkert, om asylaftalen vil have den effekt, for aftalens målsætning er at få flere til frivilligt at rejse hjem til deres hjemland. 

Samtidig bør aftalen hilses velkommen, fordi sagsbehandlingstiden halveres, og fremfor lange, uværdige ophold i lejre får asylansøgere mulighed for at flytte udenfor lejrene, at arbejde eller at komme i praktik. Det ligner godt politisk håndværk, og det er led i et nødvendigt opgør med den alt for stramme udlændingepolitik, der under Dansk Folkepartis indflydelse op igennem nullerne gav Danmark et dårligt image internationalt.

Regeringen har også fjernet den gamle grænsekontrol, der var på kant med EU-reglerne. Man har bevaret 24-års-reglen, men skridt for skridt indledt et opgør med den snæversynede og tilknappede nationalisme, som Dansk Folkeparti i mange år har påtvunget de borgerlige og økonomisk set liberale partier. 

[quote align="right" author=""]Selve hypotesen om, at politikere partout bør have en solid erhvervserfaring uden for Christiansborg for at kunne tage kvalificerede beslutninger, holder næppe.[/quote]

Manglende udsyn

Regeringens politik er dog ikke helt sammenhængende. Det er fint, at man luger ud i de værste tidsler i udlændingepolitikken, men noget tyder på, at regeringen endnu ikke helt forstår dybden og værdien af globaliseringen for Danmark. 

Man er således i færd med at gøre det vanskeligere at sikre mobiliteten af højtuddannet arbejdskraft på tværs af grænserne. Senest har Skatteministeriet besluttet at ændre reglerne for beskatning af fri bolig, så det til erhvervslivets store fortrydelse bliver sværere at tilbyde en attraktiv lønpakke for udenlandske eksperter og specialister. Konsekvensen kan enten blive en ekstra milliardudgift for virksomhederne, eller at de udenlandske topmedarbejdere, som skulle være med til at  skabe nye job i Danmark, bliver væk. 

På samme måde er det højst problematisk, at regeringen samtidig lægger op til fuld beskatning for danskere, der af deres virksomheder udstationeres i udlandet. Det kan få den skadelige effekt, at færre danskere sendes uden for landets grænser og får oparbejdet den viden på eksportmarkederne, der også er af afgørende betydning for fremtidens vækst i Danmark. 

De små bureaukratiske og skattetekniske benspænd, som kun vil give et kortvarigt og minimalt ekstraprovenu for statskassen, kan få langt større negative konsekvenser for landets økonomi. Disse indgreb understreger, at regeringen endnu ikke helt har forstået, hvad der skal til for at opnå succes i den globale økonomi.

Konkurrencepresset på Danmark er blevet langt hårdere, senest har Sverige f.eks. besluttet at nedsætte selskabsskatten til 22 pct. Det udgør endnu en udfordring til den danske model, som ikke bare kan løses ved at overlade det til store virksomheder som Novo Nordisk og andre at udøve præventiv selvtægt ved at geare skattebetalingerne efter de udenlandske konkurrenters niveau. 

I stedet for at stikke hovedet i busken og lade, som om problemet ikke eksisterer, bør de politiske ledere tage en åben og seriøs diskussion af, hvordan vi i Danmark kan udvikle en tidssvarende model og stærkere konkurrencekraft på de nye betingelser.

Danmarks mentale EU-underskud

Det er især forbløffende at se, hvor rådvilde politikerne og herunder regeringen er i forhold til de vidtgående reformer af Den Europæiske Union, der er på vej. I den forløbne uge har danske toppolitikere igen demonstreret, hvor lidt de egentlig forstår af den nye europæiske virkelighed – eller også forstår de den, men tør ikke tale åbent om den. 

Sagen er den, at den for EU-projektet så livstruende eurokrise har skabt en stærk konsensus i euroens inderkreds om, at det haster med at lave en stærkere politisk overbygning som supplement til den økonomiske og monetære union. Den nye bankunions troværdighed afhænger nemlig også af, om det lykkes at skabe en stærkere politisk integration. 

[quote align="left" author=""]Manglen på politisk lederskab i dansk europapolitik vil efter alt at dømme blot give Dansk Folkeparti og andre unionsmodstandere og -skeptikere endnu mere vind i sejlene.[/quote]

Set ud fra en demokratisk synsvinkel er det opmuntrende, at Europas politiske elite er ved at indse, at møntunionens langsigtede stabilitet og troværdighed forudsætter en stærk politisk union. I en verden med frigjorte finansmarkeder og stadig større too-big-to-fail-banker kan de nationale, demokratiske institutioner ikke længere klare kriseløsningen for sig selv. De har brug for mere Europa for at redde demokratiet.

Den helt store udfordring er at få vælgerflertallet til at acceptere det, og det kræver ikke mindst lederskab. Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, demonstrerer om nogen et stærkt europæisk lederskab, og hun har, trods modstand fra Bundesbanken og konservative kræfter, sagt ja til mere aktiv intervention og støtteopkøb fra Den Europæiske Centralbank, præcis som hendes læremester Helmut Kohl i sin tid overrulede Bundesbanken ved etableringen af den tyske møntunion med det gamle Østtyskland.

Angela Merkel har her i august søsat en storstilet  kampagne i den tyske offentlighed, “Ich will Europa”, der skal formidle en optimistisk og levende fortælling om de mange, engagerede europæere, der er ved at bygge fremtidens Europa. Det er udtryk for politisk lederskab af format, og hun har erkendt, at det europæiske projekt og den europæiske idé dør, hvis den blot er et teknokratisk redskab til krisestyring i finanskrisen. 

Det politiske opbrud er undervejs, og det blev understreget af den State of the Union-tale, som kommissionsformand José Manuel Barroso holdt for nylig, hvor han uden omsvøb talte om nødvendigheden af at bygge en føderation af nationalstater. Og i den forløbne uge lancerede elleve europæiske udenrigsministre et ambitiøst udspil for en langt stærkere europæisk udenrigspolitik og øget integration via kvalificerede flertalsbeslutninger i EU.

Danmarks udenrigsminister, Villy Søvndal, der var med i gruppen “Future of Europe”, blev væk fra lanceringen af udspillet og erklærede sit forbehold over for flere af ideerne. Og forleden sagde den radikale leder, Margrethe Vestager, at hun næsten undrede sig over, at Tyskland udviser et så stort engagement og stærkt europæisk sindelag midt i krisen.

Så længe de politiske ledere i Danmark formulerer sig på den måde og ikke tør melde sig aktivt ind i debatten om Europas fremtid, kan man heller ikke forestille sig, at den udbredte unionsskepsis i befolkningen vil ændre sig. Manglen på politisk lederskab i dansk europapolitik vil efter alt at dømme blot give Dansk Folkeparti og andre unionsmodstandere og -skeptikere endnu mere vind i sejlene. Danmark risikerer dermed at blive sat af i den accellererede udvikling frem mod en tættere politisk union i Europa og stå tilbage som en fodslæbende nation, der ikke kendte sin besøgelsestid. 

Se, dét er den virkelige risiko for, at dansk politik ender som en politisk kravlegård. Det er ikke politikernes alder, manglende erhvervserfaring og deres karrierer i ungdomsorganisationerne, der burde bekymre i den offentlige debat. Det er deres udtalte mangel på dyb forståelse af de europæiske og globale udfordringer, og det stadig mere provinsielle mindset, som truer med at udløse en langvarig europapolitisk ledelseskrise i Danmark.

Forrige artikel Velfærdsledere klar til vidtgående reformer Næste artikel Vækstpolitik på skrump

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.