Den europapolitiske kravlegård

Mange af landets partiledere har aldrig haft en egentlig karriere uden for politik, og de har enten ikke færdiggjort deres universitetsuddannelser, eller også har de brugt flere fumleår til at blive færdige på universitetet. “Politisk kravlegård”, lød dommen fra professor i statskundskab Peter Kurrild-Klitgaard, da han i Berlingske advarede mod de langsigtede, negative konsekvenser for dansk demokrati. Flere andre medier greb ideen og kopierede den til deres egne spalter.

Men er dansk politik endt som en kravlegård for umodne ungdomspolitikere, og er det i grunden et problem?

Abonner på analyser om politik og lederskab

Man skal passe på med at overdramatisere i dette spørgsmål, for hvad er egentlig det demokratiske problem? Lars Barfoed, der ifølge professoren tegner sig for 19 af de i alt 36 års erhvervserfaring, som partilederne har, er den partileder, der for nærværende klarer sig dårligst i meningsmålingerne. Kun sølle 4,2 pct. af vælgerne siger ifølge en Megafon-måling offentliggjort i torsdags, at de vil stemme på De Konservative. Alle andre partier, selv Anders Samuelsens Liberal Alliance, er større.

Professionaliseringen af politik har været undervejs i flere år, hvor politik er gået fra at være et kald og en samfundspligt for hæderkronede borgere til at være en karrierevej. Hvis det er sandt, at politikerne i stigende grad er “populistisk følgagtige”, sådan som professoren hævder, kan det få negative konsekvenser for demokratiet og kvaliteten af de beslutninger, der tages. Men det er nok også at male Fanden på væggen, for virkeligheden er noget mere nuanceret.

Selve hypotesen om, at politikere partout bør have en solid erhvervserfaring uden for Christiansborg for at kunne tage kvalificerede beslutninger, holder næppe, for mange års seriøst, politisk og organisatorisk arbejde kan også give folk erfaringer og lederegenskaber til at håndtere komplekse udfordringer.

På samme måde er det tvivlsomt, om en 55-årig politiker – som Lars Barfoed – i kraft af sin alder vil være mere kvalificeret og succesrig end en partileder, der er halvt så gammel – som Johanne Schmidt-Nielsen. Ingen forlanger heller, at en erhvervsleder først skal have været enten professor i statskundskab eller have prøvet at lege politiker på Christiansborg. Det ville være for absurd.

På samme måde kan man ikke forlods sige, at blot fordi folk er uddannet som nationaløkonomer – f.eks. Nils Smedegaard Andersen – er de dygtigere forretningsfolk end folk uden en universitetsuddannelse – f.eks. Lars Larsen med en baggrund som butiksekspedient. I sidste instans er det mere praksis end eksamenspapirer, der afgør, hvem der når længst og er dygtigst. 

Fri os for fordommene

Man skal være meget påpasselig med intellektuelle kortslutninger, der baserer sig på kulturelle fordomme eller gammeldags uddannelsessnobberi. At politik som alle andre erhverv befolkes af karriereorienterede mennesker, der specialiserer sig inden for faget og dygtiggør sig ved først at træne i ungdomsorganisationerne og siden i partiforeninger og andet organisationsliv, behøver ikke at være et problem. I bedste fald kan det føre til dygtigere og mere kompetente politikere, der kan håndtere de krævende forhandlingsspil og positionskampe, der finder sted på Christiansborg. 

Der er omvendt ingen garanti for, at det forholder sig sådan. Dansk politik er befolket af lysende talenter, af skarpe hjerner, af glade amatører og uerfarne nybegyndere, af håbefulde idealister og af magtsøgende klatrenisser. Der er mange forskellige politikere, og deres kvalifikationer og erfaringer kan ikke sættes på en standardformel.

I stedet for at spilde tiden på at italesætte den manglende alder og uddannelse til en ny demokratisk forfaldshistorie, burde man koncentrere sig om at diskutere kvaliteten af den førte politik. 

Lad os zoome ind på udlændingepolitikken og politikernes håndtering af den nye, internationale virkelighed, som Danmark står over for.  Viser de politisk lederskab på dette felt? Har de et internationalt mindset, der gør dem i stand til at navigere kvalificeret i forhold til den nye, globale og europæiske virkelighed, så Danmark kan placere sig som et stærkt, moderne og konkurrencedygtigt land?

Det gør de foreløbig i udlændingepolitikken. I den forløbne uge indgik regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance således en bred aftale, der skal forbedre forholdene for asylansøgere, så de fremover får en mere værdig behandling. Det er led i den humanitære nyorientering i dansk udlændingepolitik, som regeringen har indledt, og som repræsenterer et større værdipolitisk skifte. Venstre advarer mod, at Danmark kan blive en international flygtningemagnet, og har derved trukket linjerne op, så Dansk Folkeparti kun kan være tilfreds. Men det er en rygmarvsreaktion, der ikke klæder det store oppositionsparti. Det er usikkert, om asylaftalen vil have den effekt, for aftalens målsætning er at få flere til frivilligt at rejse hjem til deres hjemland. 

Samtidig bør aftalen hilses velkommen, fordi sagsbehandlingstiden halveres, og fremfor lange, uværdige ophold i lejre får asylansøgere mulighed for at flytte udenfor lejrene, at arbejde eller at komme i praktik. Det ligner godt politisk håndværk, og det er led i et nødvendigt opgør med den alt for stramme udlændingepolitik, der under Dansk Folkepartis indflydelse op igennem nullerne gav Danmark et dårligt image internationalt.

Regeringen har også fjernet den gamle grænsekontrol, der var på kant med EU-reglerne. Man har bevaret 24-års-reglen, men skridt for skridt indledt et opgør med den snæversynede og tilknappede nationalisme, som Dansk Folkeparti i mange år har påtvunget de borgerlige og økonomisk set liberale partier. 

[quote align="right" author=""]Selve hypotesen om, at politikere partout bør have en solid erhvervserfaring uden for Christiansborg for at kunne tage kvalificerede beslutninger, holder næppe.[/quote]

Manglende udsyn

Regeringens politik er dog ikke helt sammenhængende. Det er fint, at man luger ud i de værste tidsler i udlændingepolitikken, men noget tyder på, at regeringen endnu ikke helt forstår dybden og værdien af globaliseringen for Danmark. 

Man er således i færd med at gøre det vanskeligere at sikre mobiliteten af højtuddannet arbejdskraft på tværs af grænserne. Senest har Skatteministeriet besluttet at ændre reglerne for beskatning af fri bolig, så det til erhvervslivets store fortrydelse bliver sværere at tilbyde en attraktiv lønpakke for udenlandske eksperter og specialister. Konsekvensen kan enten blive en ekstra milliardudgift for virksomhederne, eller at de udenlandske topmedarbejdere, som skulle være med til at  skabe nye job i Danmark, bliver væk. 

På samme måde er det højst problematisk, at regeringen samtidig lægger op til fuld beskatning for danskere, der af deres virksomheder udstationeres i udlandet. Det kan få den skadelige effekt, at færre danskere sendes uden for landets grænser og får oparbejdet den viden på eksportmarkederne, der også er af afgørende betydning for fremtidens vækst i Danmark. 

De små bureaukratiske og skattetekniske benspænd, som kun vil give et kortvarigt og minimalt ekstraprovenu for statskassen, kan få langt større negative konsekvenser for landets økonomi. Disse indgreb understreger, at regeringen endnu ikke helt har forstået, hvad der skal til for at opnå succes i den globale økonomi.

Konkurrencepresset på Danmark er blevet langt hårdere, senest har Sverige f.eks. besluttet at nedsætte selskabsskatten til 22 pct. Det udgør endnu en udfordring til den danske model, som ikke bare kan løses ved at overlade det til store virksomheder som Novo Nordisk og andre at udøve præventiv selvtægt ved at geare skattebetalingerne efter de udenlandske konkurrenters niveau. 

I stedet for at stikke hovedet i busken og lade, som om problemet ikke eksisterer, bør de politiske ledere tage en åben og seriøs diskussion af, hvordan vi i Danmark kan udvikle en tidssvarende model og stærkere konkurrencekraft på de nye betingelser.

Danmarks mentale EU-underskud

Det er især forbløffende at se, hvor rådvilde politikerne og herunder regeringen er i forhold til de vidtgående reformer af Den Europæiske Union, der er på vej. I den forløbne uge har danske toppolitikere igen demonstreret, hvor lidt de egentlig forstår af den nye europæiske virkelighed – eller også forstår de den, men tør ikke tale åbent om den. 

Sagen er den, at den for EU-projektet så livstruende eurokrise har skabt en stærk konsensus i euroens inderkreds om, at det haster med at lave en stærkere politisk overbygning som supplement til den økonomiske og monetære union. Den nye bankunions troværdighed afhænger nemlig også af, om det lykkes at skabe en stærkere politisk integration. 

[quote align="left" author=""]Manglen på politisk lederskab i dansk europapolitik vil efter alt at dømme blot give Dansk Folkeparti og andre unionsmodstandere og -skeptikere endnu mere vind i sejlene.[/quote]

Set ud fra en demokratisk synsvinkel er det opmuntrende, at Europas politiske elite er ved at indse, at møntunionens langsigtede stabilitet og troværdighed forudsætter en stærk politisk union. I en verden med frigjorte finansmarkeder og stadig større too-big-to-fail-banker kan de nationale, demokratiske institutioner ikke længere klare kriseløsningen for sig selv. De har brug for mere Europa for at redde demokratiet.

Den helt store udfordring er at få vælgerflertallet til at acceptere det, og det kræver ikke mindst lederskab. Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, demonstrerer om nogen et stærkt europæisk lederskab, og hun har, trods modstand fra Bundesbanken og konservative kræfter, sagt ja til mere aktiv intervention og støtteopkøb fra Den Europæiske Centralbank, præcis som hendes læremester Helmut Kohl i sin tid overrulede Bundesbanken ved etableringen af den tyske møntunion med det gamle Østtyskland.

Angela Merkel har her i august søsat en storstilet  kampagne i den tyske offentlighed, “Ich will Europa”, der skal formidle en optimistisk og levende fortælling om de mange, engagerede europæere, der er ved at bygge fremtidens Europa. Det er udtryk for politisk lederskab af format, og hun har erkendt, at det europæiske projekt og den europæiske idé dør, hvis den blot er et teknokratisk redskab til krisestyring i finanskrisen. 

Det politiske opbrud er undervejs, og det blev understreget af den State of the Union-tale, som kommissionsformand José Manuel Barroso holdt for nylig, hvor han uden omsvøb talte om nødvendigheden af at bygge en føderation af nationalstater. Og i den forløbne uge lancerede elleve europæiske udenrigsministre et ambitiøst udspil for en langt stærkere europæisk udenrigspolitik og øget integration via kvalificerede flertalsbeslutninger i EU.

Danmarks udenrigsminister, Villy Søvndal, der var med i gruppen “Future of Europe”, blev væk fra lanceringen af udspillet og erklærede sit forbehold over for flere af ideerne. Og forleden sagde den radikale leder, Margrethe Vestager, at hun næsten undrede sig over, at Tyskland udviser et så stort engagement og stærkt europæisk sindelag midt i krisen.

Så længe de politiske ledere i Danmark formulerer sig på den måde og ikke tør melde sig aktivt ind i debatten om Europas fremtid, kan man heller ikke forestille sig, at den udbredte unionsskepsis i befolkningen vil ændre sig. Manglen på politisk lederskab i dansk europapolitik vil efter alt at dømme blot give Dansk Folkeparti og andre unionsmodstandere og -skeptikere endnu mere vind i sejlene. Danmark risikerer dermed at blive sat af i den accellererede udvikling frem mod en tættere politisk union i Europa og stå tilbage som en fodslæbende nation, der ikke kendte sin besøgelsestid. 

Se, dét er den virkelige risiko for, at dansk politik ender som en politisk kravlegård. Det er ikke politikernes alder, manglende erhvervserfaring og deres karrierer i ungdomsorganisationerne, der burde bekymre i den offentlige debat. Det er deres udtalte mangel på dyb forståelse af de europæiske og globale udfordringer, og det stadig mere provinsielle mindset, som truer med at udløse en langvarig europapolitisk ledelseskrise i Danmark.

Forrige artikel Velfærdsledere klar til vidtgående reformer Næste artikel Vækstpolitik på skrump
Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.