Den fjerde vej: Trumps sejr skaber ny samfundsorden

Bag Donald Trumps uempatiske retorik gemmer sig omridset af et politisk projekt, man kan kalde den fjerde vej. USA’s kommende præsident blander højre- og venstreorienterede mærkesager til et nyt nationalsocialt politisk koncept. Spørgsmålet er, om Trumps fjerde vej er et seriøst bud på en ny samfundskontrakt i verdens udviklede lande eller en farlig blindgyde for hele den vestlige samfundsorden.

Det er nærmest skæbnens ironi.

Præcist 27 år efter at tyskere fra øst og vest i november 1989 rev Berlinmuren ned med forhamre og de bare næver og derved indvarslede en ny historisk epoke præget af tro på friheden og fremtiden, har USA valgt en præsident, der vil bygge en mur.

Donald Trump vil bygge en mur på 3.200 kilometer på grænsen mod Mexico. Han vil også bygge toldmure. Han vil føre handelskrig over for Kina, der ejer over 20 pct. af den amerikanske statsgæld, svarende til mere end 1.200 milliarder dollars. Han vil styre verdens mest magtfulde land som en stor virksomhed og føre en finanspolitik på steroider. Og han vil opgive USA’s globale bestræbelser på at opretholde en verdensorden præget af supermagtens egne erklærede værdier.

Murens fald står som symbolet på globaliseringen. De 27 år, der er gået, har været præget af den mest intense og i mange henseender vellykkede globalisering, verden nogensinde har oplevet. Båret af teknologiske fremskridt, frie kapitalstrømme og millioner af nye arbejdere er verdens industriproduktion, handel og overordnede velstandsforøgelse eksploderet.

Men valget af Donald Trump markerer – ligesom den britiske beslutning den 23. juni om at forlade EU – et historisk opgør med de, eller snarere de politiskøkonomiske retninger, som et bredt flertal af det politiske centrumvenstre og centrumhøjre i USA, Europa og deres allierede lande dybest set har været enige om siden Anden Verdenskrig.

Vi kan kalde det den fjerde vej.

Opgørets time

Efterkrigstidens opbygning af de vestlige velfærdsstater markerede den første vej. Den blev efterfulgt af Ronald Reagan og Margaret Thatchers massive liberaliseringer. Efter dem kom politikere som Bill Clinton og Tony Blair og erklærede sig som tilhængere af den tredje vej.

Den var med Tony Blairs ord ”et moderniseret socialt demokrati, der er passioneret i sit forsvar for social retfærdighed,” alt imens man advokerede for, at britiske og amerikanske lønmodtagere skulle omfavne globaliseringen i den faste overbevisning, at den samlede velstandsstigning ville komme dem til gode i form af billigere varer, bedre uddannelse og bedre jobs.

For danske socialdemokrater som Poul Nyrup Rasmussen var det en diskurs, man kunne se sig selv i – ikke mindst fordi der i Danmark var en bred samfundsmæssig forståelse for, at globaliseringen med dens udflytning af arbejdspladser måtte akkompagneres af en aktiv statsfinansieret beskæftigelsespolitik.

Sådan var det ikke i USA og Storbritannien, hvor man ikke gjorde meget for de fyrede arbejdere på fabrikkerne, i minerne og på værfterne. Derfor føler den amerikanske og britiske underklasse og middelklasse sig i 2016 snydt. Og derfor har disse vælgergrupper været spydspidser i folkelige demokratiske opstande, der har sat de hidtil herskende samfundseliter til vægs.

Både 23. juni i Storbritannien og 8. november i USA stemte store dele af den lavere middelklasse således for at forlade EU og for at gøre Trump til præsident. Mens disse vælgergrupper ikke alene har skabt flertallet ved de to valghandlinger, har selve fortællingen om disse hårdt arbejdende befolkningsgrupper, der blev snydt af globaliseringsivrige centrumvenstreeliter hånd i hånd med multinationale selskaber og globale investeringsbanker, været omdrejningspunktet i de stærkt demagogiske kampagner, der har ført til de to historiske valgresultater.

USA og Europas middelklasse er taberne

Økonomen Branko Milanovic fra City University of New York har gennem flere årtier analyseret ulighed i indkomster verden over. Han har, som det fremgår af figur 1 – den såkaldte elefantgraf – dokumenteret, hvad der reelt er sket under globaliseringens seneste fase.

Globaliseringens vindere og tabere

Figur 1 | Forstør   Luk

Vestens middelklasse er blandt globaliseringens tabere.

Kilde: Branko Milanovic.

Sagen er, at globaliseringen har ført til en massiv velstandsforøgelse for hundredvis af millioner af middelklassefamilier i Kina, Brasilien og andre udviklingsøkonomier, ligesom også de allerrigeste i Europa og USA har oplevet massive forøgelser af deres velstand. Til gengæld er der en distinkt gruppe af verdens borgere, for hvem globaliseringen ikke har været en fest. Det er de befolkningsgrupper, der på verdensplan ligger mellem de 75 pct. og 90 pct. rigeste af alle verdens borgere, der dybest set har betalt gildet. Det er netop her, man finder de vestlige økonomiers middelklasse.

Den voksende globale elite af superrige – hvortil Donald Trump hører – oplevede i perioden 1988-2008 en velstandsstigning på op til 60 pct. Fra 2008 til i dag er det kun gået endnu hurtigere. Endnu højere var velstandsstigningerne blandt den nye middelklasse i en række af de nye udviklingsøkonomier som Kina.

I den vestlige verdens middelklasse derimod måtte millioner af mennesker konstatere, at deres samlede velstandsstigning over 20 år var mindre end 10 pct., mens den for mange sågar var negativ. Perioden fra 2008 til i dag har været præget af det historisk dybe økonomiske tilbageslag efter finanskrisen. Og det har kun gjort utilfredsheden blandt vælgere i Vestens lavere middelklasse endnu større.

Derfor køber disse grupper tilsyneladende ikke længere konceptet bag den tredje vej, men har i stedet ladet sig besnære af Donald Trumps politiske projekt. Indpakket, som det er i tv-kendissens hårde retorik, rummer det en række politiske mærkesager, der synes at være hevet ned fra hylderne i både højrefløjens og venstrefløjens politiske varelager.

Verden er blevet værre

Figur 2 | Forstør   Luk

Folk i Danmark og 14 andre lande mener, at verden generelt er blevet værre. Kineserne er de sørste optimister.

Kilde: YouGov.

Det er da også tankevækkende, at befolkningen i de fleste lande ser pessimistisk på udviklingen. Da folk blev spurgt i Danmark og 16 andre lande, om verden var blevet bedre eller værre, svarede over halvdelen af dem i samtlige lande - bortset fra Kina og Indonesien - at tingene var blevet forværret. Se figur 2.

Trump har lovet at genforhandle frihandelsaftalen NAFTA med Mexico og Canada. Han har erklæret de to store frihandelsaftaler – TTIP med Europa og TPP med Stillehavsregionen – for døde, og han har varslet straftold på op til 45 pct. på importvarer fra Kina. Samtidig har Trump annonceret et massivt program til investeringer i offentlig infrastruktur og til uddannelse. Alt sammen klassiske venstrefløjsprioriteter.

Trump har imidlertid lanceret en skatteplan, der er klassisk højrefløjspolitik med store nedsættelser af skattesatserne for både lønmodtagere og virksomheder. Disse skal finansieres gennem drakoniske nedskæringer i antallet af offentlig ansatte. Stribevis af førende økonomer har påpeget, at Trumps økonomiske planer ikke hænger sammen, og at importtold på varer fra Kina og Mexico først og fremmest vil fordyre tilværelsen for amerikanske arbejdere. Og ingen kan sige, om disse tiltag rent faktisk vil medvirke til at flytte produktionsjobs tilbage til USA.

Ikke desto mindre er USA allerede nu på vej ud i et massivt politisk-økonomisk eksperiment, der får vidtrækkende konsekvenser verden over.

Populismen møder virkeligheden

Det store spørgsmål er, hvor langtidsholdbar den fjerde vej er. De kommende måneder bliver den store test. Fejler Trumps projekt med at gøre ”America great again”, kan det blive enden på højrepopulismens tilsyneladende globale triumftog.

For første gang skal den nationale højrepopulisme i politisk forstand sidde for bordenden. På magtens allerøverste top. Der, hvor de nemme løsninger er svære at implementere, hvor skylden ikke kan placeres hos andre, og hvor den politiske chef stilles til ansvar for den samlede førte politik. Det er et nybrud.

Da Kristian Thulesen Dahl efter valget i juni 2015 fik muligheden for at sidde med ved magtens højbord, stak han halen mellem benene. Brexit-bevægelsens frontfigurer, Nigel Farage og Boris Johnson, hoppede fra borde sammen med David Cameron i samme sekund, de fik den politiske magt serveret. Og hverken Marine Le Pen i Frankrig, Frauke Petry i Tyskland eller Geert Wilders i Holland har endnu fået muligheden – kun den politiske revselsesret til at råbe højt.

1, 2, 3, 4...

| Forstør   Luk


Nu fanger bordet for Trump. Med flertal i begge kamre – Repræsentanternes Hus og Senatet – har han umiddelbart ingen undskyldninger for ikke at indfri sine talrige og vidtgående løfter i forsøg på at gøre USA stort igen. Men forholdet mellem Trump og de republikanske medlemmer af kongressen er anspændt.

Han vil formentlig aldrig komme til at bygge sin berømte mur langs grænsen til Mexico, smide 11 millioner illegale indvandrere ud af landet eller smadre Islamisk stat på rekordtid. Men mindre kan også gøre det. Og han vil få politisk syndsforladelse af sine vælgere. Det er straks værre med mange af hans andre løfter.

Han får mere end svært ved at etablere millioner af job til de fyringsramte folk i bilfabrikkerne, stålindustrien og kulminerne, som han har lovet. Det er også tvivlsomt, om han kan få politisk opbakning til at rive klimaaftalen fra Paris og de mange frihandelsaftaler i stykker.

Gælden vil eksplodere

Hans økonomiske plan, der skal få økonomien til at vokse med 4 pct. om året og skabe over 25 millioner nye job, er blevet jordet af eksperter for at være rent fatamorgana. Hans plan vil i stedet øge den i forvejen tårnhøje statsgæld med 5.300.000.000.000 dollars – svarende til at gælden vil eksplodere til 105 pct. af det amerikanske BNP i løbet af 10 år. Det konkluder den uafhængige Komite for et Ansvarligt Føderalt Budget.

Hans kontrakt med vælgerne indbefatter også et dramatisk opgør med det politiske establishment i Washington på alle facetter – lige fra militære og forvaltningsmæssige organer til føderale domstole og finansielle og politiske institutioner. Han vil bl.a. inden for de første 100 dage begrænse lobbyismen, indføre ansættelsesstop i staten, forbyde pengebidrag fra udenlandske lobbyister til amerikanske politikere og ændre forfatningen for at sikre, at medlemmer af kongressen kun kan sidde et vist antal embedsperioder.

Inden for de første 100 dage vil han også sænke skatten markant. Middelklassen får de største skattelettelser. En typisk middelklassefamilie med to børn vil få en skattelettelse på 35 pct. Og selskabsskatten skal sænkes fra 35 til blot 15 pct.

Ingen kan i dag forudsige, hvorvidt Trump bliver en succes eller fiasko som USA’s præsident. Hans samfundsmodel er et stort eksperiment, der kan betyde et kollaps for vores nuværende verdensorden, og at en ny kan bygges op: den fjerde vej med fokus på den nationale socialstat, strammere kurs over for indvandring, tilbagerulning af frihandel og et opgør med den skattefinansierede velfærd.

Cirka 60 millioner amerikanske vælgere – eller knap hver fjerde af de stemmeberettigede – satte deres kryds ved Trump på årsdagens for Murens fald. De kan nu have plantet et frø til en ny verdensorden, hvor USA har nok i sig selv, og hvor resten af verden må klare sig, som den bedst kan.

Ifølge Nobelprisøkonomen Joseph Stiglitz er Trump-fænomenet og tilsvarende udviklinger i Europa en reminder om, at den politisk-økonomiske kurs bør lægges om, hvis man vil undgå de dybe risici, som den aktuelle situation indebærer: delte samfund, underminerede demokratier og svækkede økonomier.

Kun ved at tage et markant opgør med den voksende ulighed kan de vestlige demokratier gøre sig håb om at sætte en stopper for Trump og de mange ligesindede politikere i Europa, der håber på vælgerfremgang i slipstrømmen på den nye amerikanske præsident.

Europa rykker sammen

I Europa har valget af Trump vakt stor bekymring. Både fordi regerende politikere og andre gamle politiske partier frygter, at Trump-bølgen så at sige vil smitte af, og fordi man er bekymrede over, om den kommende amerikanske præsident vil gøre alvor af at nedprioritere NATO.

Frankrig er på vej ind i en meget afgørende præsidentvalgkamp. Læs også ”Falder Frankrig, falder EU”. Men også i Østrig, Italien, Holland og Tyskland vil der over de kommende tolv måneder være valg og folkeafstemninger, hvor kandidater og partier med en Trump-lignende diskurs kan forventes at vinde ny tilslutning.

Hvad angår det sikkerhedspolitiske samarbejde i NATO, har den kommende amerikanske præsident fået en meget klart formuleret opfordring fra Tysklands forsvarsminister, Ursula von der Leyen. Hun mener, at Trump, hvis familie stammer fra Tyskland, må vælge side i den aktuelt meget anspændte situation mellem Rusland og resten af Europa.

”Donald Trump bliver nødt til at sige klart, hvis side han er på. Står han på lovens, fredens og demokratiets side? Eller er han ligeglad med alt dette og bare på udkik efter en ny kammerat,” lød det skarpt fra von der Leyen i et interview med nyhedsbureauet Reuters.

Det står endnu langt fra klart, hvilken udenrigspolitik Donald Trump egentlig kommer til at føre, udover at han ligesom mange af sine forgængere har sagt, at USA ikke kan blive ved med at stille mandskab, isenkram og finansiering til rådighed, når der skal føres krig i verden. Trumps fjerde vej er således ikke et bud på en ny verdensorden. Den er først og fremmest et ønske om, at USA kan skabe orden i eget hus.

Men hvis Trump holder disse valgløfter om at trække sig tilbage bag sine egne grænser, vil det også i sig selv være indledningen til en ny æra i verdenshistorie, hvor Europa skal tage vare på sin egen sikkerhed. Og det var netop, hvad EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, gav udtryk for efter valget af Trump.

”Helt uafhængigt af det amerikanske valg har det stået klart, at USA ikke for evigt vil tage ansvaret for Europas sikkerhed. Det bliver vi nødt til at klare selv. Det er derfor, vi har foreslået en ny tilgang til et styrket europæisk forsvar, herunder en europæisk hær,” sagde Juncker under et besøg i Berlin i sidste uge.

LÆS OGSÅ:

Falder Frankrig, falder EU

En ny verdensorden - fra værdipolitik til big business

, ,

Forrige artikel Det betaler sig at give folk en chance Det betaler sig at give folk en chance Næste artikel Danske Bank vil erobre nyt terræn med MobilePay Danske Bank vil erobre nyt terræn med MobilePay

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

DE BEDSTE FRA 2019: Er du overrasket over alle regeringens mange nye forslag? Det ville du ikke have været, hvis du havde læst vores historie i efteråret om Mette Frederiksens mange forslag i skuffen. Jeg har sammen med min kollega Jens Reiermann samlet alle udspil fra Socialdemokratiet de sidste par år op til valget. De gemmer på tilsammen 340 forslag, der punkt for punkt maler Danmark mere rødt. Hvis du vil vide mere om, hvad der gemmer sig i statsministerens skuffe, så læs denne historie.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Torben K. Andersen, politisk redaktør

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

DE BEDSTE FRA 2019: Vi kaldte det århundredets sociale eksperiment, da Torben K. Andersen og jeg skrev om konsekvenserne af Folketingets ghettopakke. For samtlige 15 af pakkens hårde ghettoer ligger der nu udviklingsplaner. De medfører nedrivninger, omdannelser af familieboliger til ungdoms- og ældreboliger samt frasalg af almennyttige lejligheder til private. I de berørte lejligheder bor der lige nu mere end 11.000 mennesker, som i løbet af de kommende år må finde sig et andet sted at bo. 

Det lyder som en velvoksen flyttebevægelse, som trods store menneskelige konsekvenser kan give mening. Læs her – og døm selv.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

DE BEDSTE FRA 2019: ”Nordsøen kommer til at ligne nudelsuppe fuld af vindøer og transmissionskabler i 2050.” Sådan sagde en dansk erhvervsleder til mig om de milliardinvesteringer i havvindmøller, som kommer til at ske i Nordsøen i de kommende årtier. Det kan du læse om i min artikel om de store planer, der udvikles i samarbejde mellem særligt Holland og Danmark. Det er stort – meget stort. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020. 

God læselyst og godt nytår.

Claus Kragh, europaredaktør