Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

MM Special: En stille privatisering af velfærden

Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden.

Private leverandører har uden den store opmærksomhed i medierne eller dramatiske politiske slagsmål sat sig på en stadig større del af markedet for velfærdsopgaver og dermed rykket kraftigt ved balancen for, hvor meget den private velfærd fylder.

Over 20.000 børn bliver i dag passet i private vuggestuer og børnehaver. Det er ikke ISS eller andre private velfærdskoncerner, der driver udviklingen frem på dette område. Det er typisk forældre, pædagoger og organisationer, som står bag oprettelsen af nye privatinstitutioner.

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges nu for private penge og skal drives af private operatører. Som noget helt nyt er en kapitalstærk pensionskoncern med til at finansiere byggerier.

På samme måde har der aldrig været så mange elever indskrevet i privat- og friskoler i Danmark som nu, samtidig med at der bliver færre og færre elever i folkeskolen.

En af landets førende eksperter på området, professor og leder af Center for forskning i offentlig-privat samspil på Roskilde Universitet, Ole Helby Petersen, vurderer, at det danske velfærdssamfund er på vej ind i en ny epoke.

"Der har været en epoke fra slutningen af Anden Verdenskrig, hvor velfærd først og fremmest blev opbygget i det offentlige og var skattefinansieret. Nu svinger pendulet langsomt, men vedholdende, den anden vej. Der er klare tegn på, at vi er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere," siger Ole Helby Petersen.

Under den politiske radar

Hidtil har der været meget politisk fokus på, hvor stor en andel af de offentlige opgaver der bliver sendt i udbud, hos private virksomheder og andre leverandører. Men lige præcis på den front er der ikke sket den store udvikling i Lars Løkke Rasmussens (V) tid som statsminister.

Stort set lige så mange offentlige opgaver som f.eks. veje, jobformidling og ældrepleje bliver konkurrenceudsat i dag som i 2015, da Løkke blev statsminister – andelen af de konkurrenceudsatte opgaver er steget fra 26,5 til 27,1 procent - på trods af regeringens ambitiøse mål om at øge andelen markant. Og ikke meget tyder på, at det ændrer sig i de kommende år. Det viser en prognose fra Dansk Erhverv baseret på kommunaldirektørernes egne forventninger. Se figur 1.

Men én ting er konkurrence og udliciteringer. En helt anden ting er udbredelsen af frit valg mellem offentlige og private leverandører, som Anders Fogh Rasmussen (V) og Lars Løkke Rasmussen for alvor satte på skinner op gennem 00’erne i deres store ideologiske projekt.

Det har været med til år for år at give private velfærdsløsninger mere og mere fodfæste. Samtidig bliver reglerne løbende ændret, så det i dag er meget lettere at etablere f.eks. private friplejehjem og private børnehaver.

"Det er en privatisering af velfærden. Den sker ikke i det skjulte eller ad bagvejen. Men den sker uden de store politiske slagsmål og uden de store kontroverser. Der er tale om en gradvis og stille udvikling, som indtil nu er gået under den politiske radar, men som over tid har ført til ganske store forskydninger i, hvor stor en andel af markedet der serviceres af henholdsvis kommunerne og de private leverandører," siger Ole Helby Petersen.

Frit valg skaber borgerlig velfærd

Denne stille privatisering af velfærden er blandt andet konsekvensen af de mange frit valg-initiativer, som startede i 1990’erne, mens socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen var statsminister, og som skiftende VK-regeringer indførte op gennem 00’erne.

I modsætning til udliciteringer, der nærmest kan betragtes som fortætningen af det klassiske slagsmål om offentlig vs. privat, har Venstre og Det Konservative Folkeparti fra første færd haft et helt andet fokus med indførelsen af det frie valg.

"Udlicitering og frit valg er to helt forskellige måder at skabe konkurrence på. Udliciteringer begynder med en beslutning i et byråd, der tager stilling til, om kommunen selv eller en privat leverandør skal levere. Med det frie valg træffes beslutningen helt ude hos borgerne. De stemmer med fødderne og kan frit vælge den ene, den anden eller den tredje leverandør," siger Ole Helby Petersen.

I regeringsgrundlaget for den første VK-regering blev det frie valg på ældreområdet introduceret som et nyt redskab til at sikre mere kvalitet i ældreplejen:

"Det handler om at give de ældre og deres familier et bedre redskab i hænderne til at sikre ordentlig kvalitet i ældreplejen. Kommunernes monopol på ældreplejen skal væk og erstattes af et frit valg. Retten til frit at vælge er et af de vigtigste bidrag til at ændre på den tankegang, der ligger bag meget af den ældreservice, der leveres i dag," lød det i regeringsgrundlaget i 2001.

Der går en lige linje fra den første formulering af det frie valgs potentialer tilbage i 2001 og til Løkke Rasmussen-regeringens frit valg-udspil fra oktober 2017. Her hedder det, at "frit valg giver borgeren frihed til selv at vælge imellem velfærdsydelser og vælge netop det tilbud, som opfylder den enkeltes behov bedst muligt. Det gælder, uanset om det drejer sig om hjemmehjælp, mad i ældreplejen, dagtilbud eller behandling på sygehuset. Borgerens behov kommer i første række."

Denne type formuleringer – og ikke mindst omsætningen i først lovgivning og senere praksis – har gjort det frie valg til et særkende for udviklingen af en blå eller borgerlig velfærd. Det offentlige betaler fortsat for ydelsen, mens borgerne selv bestemmer, hvordan den konkrete velfærdsservice skal indrettes.

"Et af de allervigtigste argumenter for at indføre det frie valg var, at det ville mindske den enkelte borgers umyndiggørelse over for det offentlige," siger Ole Helby Petersen.

Private passer flere børn

Et eksempel på den stigende privatisering af velfærden i Danmark er børnepasningen.

År for år bliver stadig flere børn afleveret i en privat børnehave eller vuggestue. Ved årsskiftet var der indskrevet 22.650 børn i landets privatinstitutioner. Tilbage i 2007 gjaldt det kun 6.800. Det fremgår af en ny opgørelse foretaget af Bureau 2000 for fagforbundet FOA. Se figur 2.

Ofte er det en kreds af forældre, som tager initiativ til at oprette en privat vuggestue eller børnehave. Det kan være i utilfredshed med det kommunale tilbud, eller fordi den kommunale børnehave skal lukke pga. besparelser. Mange private daginstitutioner bliver også oprettet i tilknytning til en fri- eller privatskole.

Siden en lovændring i 2005 gjorde det muligt for private at drive daginstitutioner, er der hvert år kommet nye private vuggestuer og børnehaver til. Nogle er helt nyetablerede, andre er gamle kommunale eller selvejende, der har skiftet ejerform.

På landsplan er antallet af private daginstitutioner nu oppe på 550. Det er dobbelt så mange som for 10 år siden og svarer til hver syvende af alle landets daginstitutioner. I samme periode er antallet af selvejende institutioner halveret.

Dermed har de private løsninger for første gang overhalet de selvejende som det primære alternativ til det kommunale børnepasningstilbud.  

Nogle steder i landet har privatiseringen særligt godt fat. Det gælder blandt andet Thisted, Jammerbugt og Faaborg-Midtfyn, hvor næsten halvdelen af alle daginstitutioner er private.

Derudover bliver 10.000 børn passet i private pasningsordninger med tilskud fra kommunen. Det kan f.eks. være en ung pige, som kommer hjem i familiens eget hjem for at passe barnet. Også denne private ordning er i vækst.

Private bygger plejeboliger som aldrig før

Et andet eksempel på den stigende privatisering af velfærden er plejeboliger til ældre. Det er et område i rivende vækst, hvor store private spillere i stigende grad melder sig på banen.

Mandag Morgens kortlægning viser, at hver syvende nye plejebolig i Danmark finansieres og drives af private operatører. Senest vil pensionskassen AP Pension og Danske Diakonhjem bygge og drive tre nye centre med friplejeboliger.

Det stigende antal ældre kombineret med mange utidssvarende plejeboliger fra 1960’erne og 1970’erne har åbnet et stort marked for investeringer i private velfærdstjenester. Velfærdspolitisk fagchef i Dansk Erhverv, Rasmus Larsen Lindblom, forudser, at væksten i de private plejeboliger vil fortsætte de kommende år.

"Det går stærkt i disse år. Der er brug for massive investeringer for at skaffe nogle mere tidssvarende plejeboliger, som nogle store private leverandører nu kan realisere med loven om friplejeboliger i hånden. Der er skabt et bedre lovgrundlag, flere kommuner ønsker at samarbejde om det her, og der er nu større muligheder for investorer til at gå ind og lave partnerskaber om selve byggeriet," siger Rasmus Larsen Lindblom.

Selv om en række private leverandører af hjemmehjælp gik konkurs i 2014, vælger flere end hver tredje ældre fortsat en privat leverandør af den praktiske hjælp. Det er kun en anelse under 2014-niveauet. På samme måde vælger over 4 ud af 10 borgere, der er visiteret til madservice, en privat leverandør frem for den kommunale.

Det næste helt store ryk kan komme til at ske inden for rehabilitering.

"En række kommuner og private leverandører deltager nu i en forsøgsordning med at styrke frit valg inden for rehabilitering på ældreområdet," siger Rasmus Larsen Lindblom.

Privatskoler fortsætter opturen

Vi skal ikke mange år tilbage i tiden, før debatten om grænser mellem offentlig og privat velfærd var politisk dynamit, som kunne udløse krise på Socialdemokratiets kongresser og i andre specielt røde partier.

Men grænser har det med at flytte sig.

Det er Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, et eksempel på. Hun var tidligere kraftig modstander af at sende børn i privatskoler.

"Det nytter simpelthen ikke, at forældre med overskudsbørn sender deres børn i privatskole," som hun skrev tilbage i 2005.

Men fem år senere sendte hun selv sin datter i privatskole og endte i politisk stormvejr.

Og hun er langt fra den eneste.

Over hele landet lukkes der hvert år folkeskoler, mens der samtidig åbnes flere og flere fri- og privatskoler. Andelen af elever i de danske folkeskoler er faldet støt de seneste ti år, mens det er lige omvendt for landets fri- og privatskoler, som i dag underviser knap 18 procent af eleverne mod 13 procent i 2007.  

Målt på hoveder er der kommet 25.000 flere børn i friskoler og privatskoler det seneste årti. Sammen med små årgange har det drænet folkeskolen for 45.000 elever. Se figur 3.

Det frie valg – en succeshistorie?

Ole Helby Petersen ser udviklingen som en klar succes for et af den daværende Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussens "helt store ideologiske projekter", nemlig borgernes frie valg.

"Hvis man alene ser på det som et ideologisk eller et politisk projekt, så er selve valgfriheden et mål i sig selv. Borgeren skal have lov til at vælge mellem kommunen og mindst en privat leverandør. Og det har man jo i vid udstrækning lykkedes med," siger professoren.

Hvor udliciteringer i langt de fleste tilfælde handler mere om økonomi end kvalitet, ser det helt anderledes ud med det frie valg.

"Udlicitering har mange gange været en spareøvelse, mens det frie valg som udgangspunkt ikke skal spare penge for kommunen. Den kommunale eller den private leverandør tiltrækker borgeren til sin butik ved at lave god kvalitet. Som udgangspunkt konkurrerer man ikke på pris, men på kvalitet," siger Ole Helby Petersen.

,

Forrige artikel Over 30.000 børn bliver passet af private Over 30.000 børn bliver passet af private Næste artikel Politisk aristokrati A/S Politisk aristokrati A/S
En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021?