Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Placeholder image

MM Special: En stille privatisering af velfærden
  • Hver syvende plejebolig til ældre er privat, og flere er på vej
  • Private daginstitutioner har overtaget pasningen af 22.000 børn, og flere er på vej
  • Tre gange så mange børn passes i private hjem, flere år for år
  • Kommuneskolernes elevtal falder og falder – knap hver femte går nu i privat skole
  • Kommunernes anlægsloft baner vejen for flere private investeringer
  • Kommunal stordriftstankegang afløses af private landsbyløsninger.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Over 30.000 børn bliver passet af private

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Pelle Dragsted: Privat velfærd er helt fint – så længe det ikke handler om profit

Bertel Haarder: Frit valg er en borgerlig revolution af velfærden

Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden.

Private leverandører har uden den store opmærksomhed i medierne eller dramatiske politiske slagsmål sat sig på en stadig større del af markedet for velfærdsopgaver og dermed rykket kraftigt ved balancen for, hvor meget den private velfærd fylder.

Over 20.000 børn bliver i dag passet i private vuggestuer og børnehaver. Det er ikke ISS eller andre private velfærdskoncerner, der driver udviklingen frem på dette område. Det er typisk forældre, pædagoger og organisationer, som står bag oprettelsen af nye privatinstitutioner.

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges nu for private penge og skal drives af private operatører. Som noget helt nyt er en kapitalstærk pensionskoncern med til at finansiere byggerier.

På samme måde har der aldrig været så mange elever indskrevet i privat- og friskoler i Danmark som nu, samtidig med at der bliver færre og færre elever i folkeskolen.

En af landets førende eksperter på området, professor og leder af Center for forskning i offentlig-privat samspil på Roskilde Universitet, Ole Helby Petersen, vurderer, at det danske velfærdssamfund er på vej ind i en ny epoke.

"Der har været en epoke fra slutningen af Anden Verdenskrig, hvor velfærd først og fremmest blev opbygget i det offentlige og var skattefinansieret. Nu svinger pendulet langsomt, men vedholdende, den anden vej. Der er klare tegn på, at vi er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere," siger Ole Helby Petersen.

Under den politiske radar

Hidtil har der været meget politisk fokus på, hvor stor en andel af de offentlige opgaver der bliver sendt i udbud, hos private virksomheder og andre leverandører. Men lige præcis på den front er der ikke sket den store udvikling i Lars Løkke Rasmussens (V) tid som statsminister.

Stort set lige så mange offentlige opgaver som f.eks. veje, jobformidling og ældrepleje bliver konkurrenceudsat i dag som i 2015, da Løkke blev statsminister – andelen af de konkurrenceudsatte opgaver er steget fra 26,5 til 27,1 procent - på trods af regeringens ambitiøse mål om at øge andelen markant. Og ikke meget tyder på, at det ændrer sig i de kommende år. Det viser en prognose fra Dansk Erhverv baseret på kommunaldirektørernes egne forventninger. Se figur 1.

Men én ting er konkurrence og udliciteringer. En helt anden ting er udbredelsen af frit valg mellem offentlige og private leverandører, som Anders Fogh Rasmussen (V) og Lars Løkke Rasmussen for alvor satte på skinner op gennem 00’erne i deres store ideologiske projekt.

Det har været med til år for år at give private velfærdsløsninger mere og mere fodfæste. Samtidig bliver reglerne løbende ændret, så det i dag er meget lettere at etablere f.eks. private friplejehjem og private børnehaver.

"Det er en privatisering af velfærden. Den sker ikke i det skjulte eller ad bagvejen. Men den sker uden de store politiske slagsmål og uden de store kontroverser. Der er tale om en gradvis og stille udvikling, som indtil nu er gået under den politiske radar, men som over tid har ført til ganske store forskydninger i, hvor stor en andel af markedet der serviceres af henholdsvis kommunerne og de private leverandører," siger Ole Helby Petersen.

Frit valg skaber borgerlig velfærd

Denne stille privatisering af velfærden er blandt andet konsekvensen af de mange frit valg-initiativer, som startede i 1990’erne, mens socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen var statsminister, og som skiftende VK-regeringer indførte op gennem 00’erne.

I modsætning til udliciteringer, der nærmest kan betragtes som fortætningen af det klassiske slagsmål om offentlig vs. privat, har Venstre og Det Konservative Folkeparti fra første færd haft et helt andet fokus med indførelsen af det frie valg.

"Udlicitering og frit valg er to helt forskellige måder at skabe konkurrence på. Udliciteringer begynder med en beslutning i et byråd, der tager stilling til, om kommunen selv eller en privat leverandør skal levere. Med det frie valg træffes beslutningen helt ude hos borgerne. De stemmer med fødderne og kan frit vælge den ene, den anden eller den tredje leverandør," siger Ole Helby Petersen.

I regeringsgrundlaget for den første VK-regering blev det frie valg på ældreområdet introduceret som et nyt redskab til at sikre mere kvalitet i ældreplejen:

"Det handler om at give de ældre og deres familier et bedre redskab i hænderne til at sikre ordentlig kvalitet i ældreplejen. Kommunernes monopol på ældreplejen skal væk og erstattes af et frit valg. Retten til frit at vælge er et af de vigtigste bidrag til at ændre på den tankegang, der ligger bag meget af den ældreservice, der leveres i dag," lød det i regeringsgrundlaget i 2001.

Der går en lige linje fra den første formulering af det frie valgs potentialer tilbage i 2001 og til Løkke Rasmussen-regeringens frit valg-udspil fra oktober 2017. Her hedder det, at "frit valg giver borgeren frihed til selv at vælge imellem velfærdsydelser og vælge netop det tilbud, som opfylder den enkeltes behov bedst muligt. Det gælder, uanset om det drejer sig om hjemmehjælp, mad i ældreplejen, dagtilbud eller behandling på sygehuset. Borgerens behov kommer i første række."

Denne type formuleringer – og ikke mindst omsætningen i først lovgivning og senere praksis – har gjort det frie valg til et særkende for udviklingen af en blå eller borgerlig velfærd. Det offentlige betaler fortsat for ydelsen, mens borgerne selv bestemmer, hvordan den konkrete velfærdsservice skal indrettes.

"Et af de allervigtigste argumenter for at indføre det frie valg var, at det ville mindske den enkelte borgers umyndiggørelse over for det offentlige," siger Ole Helby Petersen.

Private passer flere børn

Et eksempel på den stigende privatisering af velfærden i Danmark er børnepasningen.

År for år bliver stadig flere børn afleveret i en privat børnehave eller vuggestue. Ved årsskiftet var der indskrevet 22.650 børn i landets privatinstitutioner. Tilbage i 2007 gjaldt det kun 6.800. Det fremgår af en ny opgørelse foretaget af Bureau 2000 for fagforbundet FOA. Se figur 2.

Ofte er det en kreds af forældre, som tager initiativ til at oprette en privat vuggestue eller børnehave. Det kan være i utilfredshed med det kommunale tilbud, eller fordi den kommunale børnehave skal lukke pga. besparelser. Mange private daginstitutioner bliver også oprettet i tilknytning til en fri- eller privatskole.

Siden en lovændring i 2005 gjorde det muligt for private at drive daginstitutioner, er der hvert år kommet nye private vuggestuer og børnehaver til. Nogle er helt nyetablerede, andre er gamle kommunale eller selvejende, der har skiftet ejerform.

På landsplan er antallet af private daginstitutioner nu oppe på 550. Det er dobbelt så mange som for 10 år siden og svarer til hver syvende af alle landets daginstitutioner. I samme periode er antallet af selvejende institutioner halveret.

Dermed har de private løsninger for første gang overhalet de selvejende som det primære alternativ til det kommunale børnepasningstilbud.  

Nogle steder i landet har privatiseringen særligt godt fat. Det gælder blandt andet Thisted, Jammerbugt og Faaborg-Midtfyn, hvor næsten halvdelen af alle daginstitutioner er private.

Derudover bliver 10.000 børn passet i private pasningsordninger med tilskud fra kommunen. Det kan f.eks. være en ung pige, som kommer hjem i familiens eget hjem for at passe barnet. Også denne private ordning er i vækst.

Private bygger plejeboliger som aldrig før

Et andet eksempel på den stigende privatisering af velfærden er plejeboliger til ældre. Det er et område i rivende vækst, hvor store private spillere i stigende grad melder sig på banen.

Mandag Morgens kortlægning viser, at hver syvende nye plejebolig i Danmark finansieres og drives af private operatører. Senest vil pensionskassen AP Pension og Danske Diakonhjem bygge og drive tre nye centre med friplejeboliger.

Det stigende antal ældre kombineret med mange utidssvarende plejeboliger fra 1960’erne og 1970’erne har åbnet et stort marked for investeringer i private velfærdstjenester. Velfærdspolitisk fagchef i Dansk Erhverv, Rasmus Larsen Lindblom, forudser, at væksten i de private plejeboliger vil fortsætte de kommende år.

"Det går stærkt i disse år. Der er brug for massive investeringer for at skaffe nogle mere tidssvarende plejeboliger, som nogle store private leverandører nu kan realisere med loven om friplejeboliger i hånden. Der er skabt et bedre lovgrundlag, flere kommuner ønsker at samarbejde om det her, og der er nu større muligheder for investorer til at gå ind og lave partnerskaber om selve byggeriet," siger Rasmus Larsen Lindblom.

Selv om en række private leverandører af hjemmehjælp gik konkurs i 2014, vælger flere end hver tredje ældre fortsat en privat leverandør af den praktiske hjælp. Det er kun en anelse under 2014-niveauet. På samme måde vælger over 4 ud af 10 borgere, der er visiteret til madservice, en privat leverandør frem for den kommunale.

Det næste helt store ryk kan komme til at ske inden for rehabilitering.

"En række kommuner og private leverandører deltager nu i en forsøgsordning med at styrke frit valg inden for rehabilitering på ældreområdet," siger Rasmus Larsen Lindblom.

Privatskoler fortsætter opturen

Vi skal ikke mange år tilbage i tiden, før debatten om grænser mellem offentlig og privat velfærd var politisk dynamit, som kunne udløse krise på Socialdemokratiets kongresser og i andre specielt røde partier.

Men grænser har det med at flytte sig.

Det er Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, et eksempel på. Hun var tidligere kraftig modstander af at sende børn i privatskoler.

"Det nytter simpelthen ikke, at forældre med overskudsbørn sender deres børn i privatskole," som hun skrev tilbage i 2005.

Men fem år senere sendte hun selv sin datter i privatskole og endte i politisk stormvejr.

Og hun er langt fra den eneste.

Over hele landet lukkes der hvert år folkeskoler, mens der samtidig åbnes flere og flere fri- og privatskoler. Andelen af elever i de danske folkeskoler er faldet støt de seneste ti år, mens det er lige omvendt for landets fri- og privatskoler, som i dag underviser knap 18 procent af eleverne mod 13 procent i 2007.  

Målt på hoveder er der kommet 25.000 flere børn i friskoler og privatskoler det seneste årti. Sammen med små årgange har det drænet folkeskolen for 45.000 elever. Se figur 3.

Det frie valg – en succeshistorie?

Ole Helby Petersen ser udviklingen som en klar succes for et af den daværende Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussens "helt store ideologiske projekter", nemlig borgernes frie valg.

"Hvis man alene ser på det som et ideologisk eller et politisk projekt, så er selve valgfriheden et mål i sig selv. Borgeren skal have lov til at vælge mellem kommunen og mindst en privat leverandør. Og det har man jo i vid udstrækning lykkedes med," siger professoren.

Hvor udliciteringer i langt de fleste tilfælde handler mere om økonomi end kvalitet, ser det helt anderledes ud med det frie valg.

"Udlicitering har mange gange været en spareøvelse, mens det frie valg som udgangspunkt ikke skal spare penge for kommunen. Den kommunale eller den private leverandør tiltrækker borgeren til sin butik ved at lave god kvalitet. Som udgangspunkt konkurrerer man ikke på pris, men på kvalitet," siger Ole Helby Petersen.

Omtalte personer

Ole Helby Petersen

Professor og centerleder, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Uni.
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2007), ph.d. (CBS 2011)

Rasmus Larsen Lindblom

Chef for Politik & Presse, DGI
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Ved at tilmelde dig Mandag Morgens nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser